Zenia Stampe udsat for "systematiseret misinformation"

For at tage hensyn til de elever, der ikke kan tale dansk, bør der indføres arabisk som 2. sprog i folkeskolen. Sådan lyder budskabet fra Radikale Venstres Zenia Stampe i et opslag på Facebook. Men opslaget er falsk.

Zenia Stampe (RV) vil hverken indføre arabisk som andetsprog i folkeskolen eller hjælpe hjemvendte IS-krigere, slår hun fast.
Zenia Stampe (RV) vil hverken indføre arabisk som andetsprog i folkeskolen eller hjælpe hjemvendte IS-krigere, slår hun fast.
Jakob Kudsk Skoffer

"Vi bør indføre arabisk som 2. sprog i folkeskolen for at tage hensyn til de elever, der ikke kan dansk."

Det er ordene, der ledsager et billede af Zenia Stampe (R) i et opslag på Facebook. Billedet, der kan kaldes et 'meme', er blevet delt næsten 250 gange.

Fakta

Og Zenia Stampes "forslag" har fået kommentarsporet under opslaget til at slå gnister.

Fakta

Fakta

Fakta

Men billedet er altså manipuleret. Det slår politikeren fra Radikale Venstre fast på sin facebookprofil: 

"Det her er alvorligt. (...) Jeg holder meget af satire. Men det her er noget andet. Det er systematiseret misinformation, og det hører ikke hjemme i vores demokrati," skriver hun i et opslag. Hun også nævner et andet meme, hvor hun bliver taget til indtægt for at ville give IS-krigere job og uddannelse. 

Fakta

Og selvom det ikke skorter på harmdirrende kommentarer, er der dog også brugere, der ikke tager opslaget for gode varer. 

Fakta

Fakta

Det er satiresiden Politisk Ukorrekt, der står bag de manipulerede billeder. Og selvom gruppen laver satiriske memes om mange danske politikere, så virker Zenia Stampe til at være et yndet mål. Hun optræder i hvert fald i gruppens ansvarsfraskrivelse:

"Disclaimer: Denne side er ment som underholdning, og kan på ingen måde tages seriøst, hvis du ikke kan lide 'lugten i bageriet' så kan du skrubbe ud på motorvejen og lege med Zenia Stampe - For jer andre... der fortsætter vi med at være Politisk Ukorrekt."

LÆS OGSÅ: Citatfusk på Facebook: Hænger Joachim B. Olsen ud for at mobbe fattige

Men ifølge Zenia Stampe fremgår intentionen ikke tydeligt nok af de opslag, som gruppen står bag.

"Hvis man - som langt de fleste - bare læser eller deler et opslag, er der intet, der signalerer, at det er falsk eller ”satire”. Og sidens anonyme bagmænd gør heller ikke noget for at gøre opmærksom på det, end ikke når debatten udvikler sig i retning af had, trusler og voldsfantasier," skriver hun på Facebook.

Zenia Stampe opfordrer desuden alle til at gå ind og anmelde Politisk Ukorrekt til Facebook.

Det er ikke første gang vi har tjekket opslag fra Politisk Ukorrekt, som er blevet delt vidt og bredt på Facebook. 

Og det viste sig, at Morten Østergaard ikke sidder med et IS-flag, at man ikke kan sætte to krydser på stemmesedlen og at dem, der stemmer på rød blok, ikke skal stemme den 6. juni i stedet for den 5.

Vi har også tidligere talt med eksperter om, hvorfor der bliver delt så mange memer med falske citater på de sociale medier. 

Zenia Stampes opslag på Facebook:


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu