Deleøkonomien vokser på danskerne

Deleøkonomien er i fremgang, og den består af to markant forskellige platformstyper, viser to nye danske undersøgelser.

Gennem digitale platforme kan man udleje sin bil, sit hus eller finde småtjanser som f.eks. chauffør- eller rengøringsarbejde. Det er der for de fleste ikke noget nyt i, men det er der til gengæld i to nye danske undersøgelser af danskernes brug af deleøkonomiens muligheder. Her er en af konklusionerne, at det er to helt forskellige grupper af danskere, der tjener lidt ekstra gennem platforme som Airbnb, Uber, Happy Helper eller Vigo.

Gennem de seneste fire år har Nordea undersøgt, hvor mange danskere der enten udlejer eller lejer gennem digitale platforme. Rapporten ’Deleøkonomi 2017’ viser, at brugen er seksdoblet siden 2014, og at den i løbet af det seneste år er steget med 7,5 pct. Målingen, der er fra september i år, viser også, at brugen af deleplatforme breder sig i befolkningen, så det nu ikke længere overvejende er unge, men folk op til 55 år, der er de primære brugere.

Nordeas undersøgelse konkluderer, at 16 pct. af befolkningen fra 18 år og opefter har benyttet sig af deleøkonomiske tjenester – enten ved at udleje, leje, dele eller bytte ting med andre – inden for det seneste halve år. Det svarer til ca. 734.000 personer.

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea, forventer, at andelen vil fortsætte med at stige, fordi 45 pct. af de adspurgte i undersøgelsen siger, at de forventer at bruge deleøkonomien endnu mere i det kommende år.

En anden ny undersøgelse, ’Digitalisering af arbejdsmarkedet – danskernes erfaring med digital automatisering og platforme’, udgivet af FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, giver et mere detaljeret indblik i, hvem det er, der bruger de deleøkonomiske muligheder. FAOS har via Danmarks Statistik stillet en række spørgsmål til 18.000 tilfældigt udvalgte danskere i alderen 15-74 år. Rapporten er især interessant, fordi den undersøger to forskellige måder, som folk kan tjene penge på via de digitale platforme. 

Arbejdskraft eller udlejning

Den ene type platform udgøres af det, man kan betegne som arbejdsplatforme, hvor man kan finde lønnede småopgaver, som man kan udføre for andre. Det kan være som chauffør for Uber, som layouter gennem Upwork eller ved at hjælpe med at samle møbler og hænge billeder og lamper op gennem TaskRabbit – den internationale arbejdsplatform, som IKEA netop har opkøbt. Det er den type freelance- og løsarbejde, som ofte kaldes the gig economy.

Den anden type platform kan man betegne som kapitalplatforme, der er karakteriseret ved, at man kan udleje sin ejendom eller ejendele til andre. Det kan være værelser eller hele boligen gennem Airbnb, bilen via GoMore, eller båden gennem Boatflex.

Det viser sig at være meget forskellige profiler, der tjener penge gennem de to typer platforme, og der er meget lidt overlap imellem dem. Det er meget få, der både finder arbejde og lejer sine ejendele ud.

På arbejdsplatformene finder man relativt mange studerende og arbejdsløse, og der er en overvægt af unge, lavtlønnede, lavtuddannede, midlertidigt ansatte og danskere med anden etnisk baggrund, der tilbyder deres arbejdskraft.

Forfatterne til FAOS-rapporten mener, at det typisk er grupper, der er på vej ind på arbejdsmarkedet, eller som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, der bruger arbejdsplatformene som en supplerende indtægtskilde og en mulig trædesten til en fast indtægt. 

På kapitalplatformene er der en mere jævn aldersfordeling blandt brugere, der udlejer, og en overvægt af højtuddannede og højtlønnede. Som rapportens forfattere konstaterer, kan det hænge sammen med, at man skal eje noget, før man kan leje det ud, og flere midaldrende, højtuddannede og højtlønnede ejer f.eks. deres egen bolig og en bil.  

Det er generelt ret små indtægter, som folk får ud af det: 61 pct. af dem, som har fundet tjanser gennem arbejdsplatforme, tjente under 25.000 kr. i løbet af et år, mens 71 pct. af dem, som udlejede gennem kapitalplatforme, tjente under 25.000 kr. 

Udfordringer med skat

Ifølge FAOS og Danmarks Statistik har 2,4 pct. af de voksne danskere tjent penge ved at udleje ejendele eller gennem job formidlet via platforme. FAOS finder, ligesom Nordea, at ca. en femtedel af danskerne benytter deleøkonomiens tjenester. Der er altså langt flere, som er kunder end udbydere på de digitale platforme.

Rapporten fra FAOS påpeger desuden nogle af de skatte- og reguleringsmæssige udfordringer, som de deleøkonomiske platforme fører med sig. Arbejdsplatformene betragter ikke dem, som udfører arbejde via platformen som ansatte, men som selvstændige. Derfor har platformene ikke pligt til at oplyse skattevæsenet, hvem de har udbetalt løn til. I øjeblikket er det op til arbejdstagerne selv at afregne med Skat.

Et andet problem er, at personer på kontanthjælp ikke kan lade de timer, de arbejder for en platform, indgå i de 225 timer, som er kravet for at optjene ret til kontanthjælp, til trods for at platformsarbejde giver en mulighed for at optjene timer, selv om man ikke kan finde egentlig ansættelse.

Erhvervsministeriet har igennem længere tid undersøgt de regulatoriske udfordringer, og netop i dag præsenterer regeringen sin strategi for vækst gennem deleøkonomi, der indeholder en række initiativer, der skal gøre deleøkonomien til en central drivkraft for vækst og innovation.

LÆS OGSÅ: 

Uber and out: Debatten om platformsøkonomien skal genstartes

Danske fagforeninger omfavner platformsøkonomien

Platformsekspert: Fagforeningerne hænger fast i det industrielle arbejdsmarked

Presset LO-boss: Ny teknologi kan bevare arbejdspladser

Fagforbund: Platformskooperativer er et værn mod nyt prekariat

 

Forrige artikel Fire scenarier for Danmark i 2040 Fire scenarier for Danmark i 2040 Næste artikel Vestager: Dansk mediepolitik skal tænkes globalt Vestager: Dansk mediepolitik skal tænkes globalt