Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

Grøn og digital omstilling

De kommende årtier vil i dén grad være præget af kravet om en hurtigt og radikal omstilling af samfundet og økonomien i retning af at være klimaneutralt og bæredygtigt.

Men den samme periode vil også være præget af en accelererende udvikling af digital teknologi. Om ti år har vi 5G-net, augmented reality, Internet of Things, kunstig intelligens i alt – og vi overvejer, om vi skal anskaffe den nye iPhone 20.

Spørgsmålet er, hvordan digitalisering rent praktisk kan støtte omstillingen til bæredygtighed?

Lad os prøve at kigge nogle år ud i en fremtid, der både er langt mere grøn og langt mere digital: 

Distribueret produktion, on demand

En af de overordnede trends, der vil præge de kommende år, er, at vi er på vej ud af industrialismen. I mange år har det handlet om at masseproducere ensartede varer. Det næste skridt i kampen om kunderne er at fremstille løsninger, der passer præcist til kunden.

Det kan man gøre ved at indrette lokale, meget fleksible og relativt små fabrikker, hvor sko, møbler, tøj, briller eller andre genstande kan fremstilles på stedet, baseret på at man måler kunden, eller at man på forhånd har en detaljeret digital model af kunden med alle aktuelle mål.   

Brillerne eller skoene er måske designet i den anden ende af verden, men opskriften kan sendes over nettet, så tilpasningen foregår lokalt sammen med kunden, hvorefter den printes ud eller fremstilles med andre digitalt styrede,automatiske værktøjer. 

Dermed sparer man de lange forsyningskæder. Man fremstiller også kun det, der er behov for, i stedet for at opbygge store lagre af varer, som måske aldrig bliver solgt. Der er altså mindre spild og mindre transport.

Det, der sendes rundt, er bits: data i form af opskrifter og ekspertise – ikke atomer, altså fysiske ting. Kort sagt: Atomer bliver lokale, bits bliver globale.

En anden vigtig type data er information om kunderne og deres behov. Kunsten for virksomheder bliver at gøre det muligt løbende at matche kundernes behov med de opskrifter og ressourcer, der er tilgængelige.

Lukkede kredsløb af materialer 

Det fører os til den cirkulære økonomi. Der er efterhånden en klar forståelse af, at de genstande, vi bruger fremover, er nødt til at være cirkulære i den forstand, at de kan genanvendes, skilles ad og bruges som råmateriale i nye produkter. 

Formentlig vil forsyningskæderne i den cirkulære økonomi være mere lokale. Det giver ikke mening at fragte brugt plastik, metal og tekstiler tusindvis af kilometer for at genanvende dem på en central fabrik. 

Det er stadig uklart, hvordan det skal fungere i praksis. At sortere alt i 10-15 fraktioner og sende det hele til den kommunale miljøstation er ikke tilstrækkeligt. Materialer og komponenter skal sorteres og fordeles langt meget præcist, når kredsløbene skal lukkes.

Hvis det skal kunne betale sig at sortere materialer bedre, er det nødt til at ske automatisk. Vi får brug for robotter, der kan se, hvad de står med, og for at hjælpe robotterne, skal produkter designes, så de er nemme at skille ad igen, og materialerne i dem skal være mærket, så de fortæller præcist, hvad de består af.

Digitale platforme matcher behov med ressourcer

Det flugter med en vigtig trend for udviklingen af digital teknologi: højere opløsning. Vi får mere detaljeret viden, og vi kan gribe ind med stigende præcision.

Der gælder i alle mulige sammenhænge. I hjemmet vil flere små sensorer i alle apparater og rum eksempelvis give et mere finkornet indblik i, hvor i en bygning, der kan spares vand, strøm og varme. Og på samme måde vil maskinlæsbar mærkning give genbrugssystemer en langt mere nuanceret viden om de materialer og komponenter, som det, vi skrotter, består af.

Den cirkulære økonomi vil formentlig være organiseret omkring digitale platforme: systemer, der koordinerer og matcher brugeres behov med de ressourcer, der er til rådighed. Modellen er dybest set den samme som Den Blå Avis: Der er nogen, der har noget, de ikke skal bruge længere – og der er nogen, der skal bruge det. Platformens opgave er at samle dataene og matche parterne.

Et eksempel fra deleøkonomien er den danskudviklede app Too Good To Go. Restauranter og fødevarebutikker, der står med varer, der er tæt på eller lige over sidste salgsdato, kan udbyde dem billigt på appen, og dermed undgår maden at gå til spilde. 

De digitale platforme er blevet så præcise, enkle og billige at bruge, at mange ledige ressourcer, som førhen ville være for besværlige at dele, nu kan finde flere brugere. Det gælder lige fra biler til boliger, sportsudstyr eller specialiseret produktionsværktøj og kapacitet på fabrikker.

Fra produkt til proces 

En af konsekvenserne af den udvikling er, at det i mange tilfælde ikke længere er så attraktivt eller nødvendigt at eje et produkt. Det kan være lettere og billigere, hvis man i stedet kan betale for at have adgang til det, når man faktisk har brug for det. Delebiler, delecykler, delelejligheder er eksempler, som mange allerede bruger. 

Man kalder det servitization. I stedet for at sælge et produkt, sælger man produktets funktion som en service. Man betaler for at kunne tage en vis mængde kopier, man leaser en bil, der er køreklar, eller betaler for at have fungerende vandpumper eller frysere i sin virksomhed.

I forhold til den cirkulære økonomi giver modellen god mening. Der er ingen, der bedre ved, hvad et produkt består af,og hvordan det er sat sammen, end producenten. Producenten er typisk også den, der bedst kan reparere varen, eller bruge materialerne igen til at lave flere af de samme produkter. 

Alt og alle får en virtuel tvilling

Modellen passer også fint ind i en anden vigtig tendens for de kommende år: at flere genstande bliver smarte og kan kombineres, overvåges og styres i store, sammenhængende systemer.

For producenter er det oplagt at levere større værdi til kunderne ved at tilbyde at optimere driften og vedligeholde og udskifte produkterne, så de fungerer stabilt med den laveste miljøpåvirkning og den laveste omkostning. 

Igen kræver det masser af data, og gerne kunstigt intelligente systemer, der med tiden kan tage ved lære. 

En smart genstand har en chip indbygget, den har sensorer og en forbindelse ud til nettet, så den kan registrere, hvad der foregår omkring den, og koordinere sin viden med resten af systemet.

Det betyder, at genstanden får en virtuel tvilling, en digital profil, hvor alle informationer om genstanden er samlet: konstruktionstegninger, materialerne, og en historik, der kan fortælle, hvor den er fremstillet, om den er blevet repareret og serviceret, hvad den har udført, og hvor effektivt den fungerer. 

Virtuelle tvillinger kender vi i dag i industrielle forbindelser, hvor en jetmotor, en avanceret maskine på et fabriksgulv eller en vindmølle har indbygget et utal af sensorer, der gør det muligt at optimere driften.

Men virtuelle tvillinger vil brede sig nedefter, til flere og mindre dimser i dagligdagen, hvad enten det er hvidevarer og biler, eller måske helt ned til smartphones, sko, lamper – eller fødevarer og tøj.

Kunstig intelligens koordinerer store, tæt koblede systemer 

Det hele vil være koblet sammen i Internet of Things, og dermed bliver det del af en økonomi, hvor en stigende del af produkters værdi består i, hvor godt de kan kombineres og koordineres med andre produkter for at levere helt nye løsninger. Vores hjem og bygninger vil i stigende grad være smarte, byer vil være smart cities, og elektricitetsnettet vil være et smart grid, så alle aktiviteter er afpassede og løses så behageligt og miljøvenligt som muligt. 

Det hele vil foregå i realtid. Skraldespande vil blive tømt, når de er fulde, busser og varevogne vil køre alt efter behov, elektricitetsforbruget vil blive tilpasset produktionen af strøm fra sol og vind.

Det vil være tydeligt for de stadig mere erfarne, kunstigt intelligente algoritmer bag systemet, hvor der er belastninger, hvor der spildes ressourcer, hvor der kan optimeres, hvor man kan vedligeholde eller forebygge problemer, og hvor der kan være muligheder for at tilbyde nye og bedre løsninger ved at trække på andre kombinationer af ressourcer og udstyr.

Industri 4.0 er ét aspekt af sammenkoblingen. Ideen bag begrebet er, at alle elementer af en virksomheds produktion på fabrikken er koordinerede og dokumenterede, og løbende afstemt med ordrebogen, underleverandører, distribution og service.

Tilsvarende vil man i landbruget opsamle detaljerede data om alle led i produktionen, eksempelvis for at muliggøre præcisionsdyrkning, hvor robotter kan så, gøde, luge, sprøjte og høste ud fra en forståelse, der i princippet kan gå helt ned til den enkelte plantes tilstand. 

Vi VIL blive meget mere digitale

... og så videre. Som det fremgår, så er en intens digitalisering forudsætningen for at skabe en økonomi, der leverer moderne bekvemmeligheder præcist, energieffektivt og med en meget høj genanvendelse af materialer – i hvert fald hvis vi skal være 8-10 milliarder mennesker på planeten. 

Der er mange andre eksempler på den tætte sammenhæng mellem en grøn og en digital fremtid. Et af dem er blevet særligt tydeligt under pandemien: at vi kan samarbejde, undervise, konsultere specialister, spille spil og have digitale oplevelser gennem videomøder, snarere end at skulle flyve og fare omkring. 

– på godt og ondt

Jeg kunne have skrevet en anden kommentar om, hvor risikabelt det er, at vi i den grad stiller os selv til skue i et system, hvor alt registreres og analyseres af kunstigt intelligente systemer, domineret af nogle få giganter, der dybest set lever af at sælge reklamer og dermed stimulere et endnu større, unødvendigt forbrug, der undergraver naturgrundlaget. 

Jeg ved det godt – det gør vi alle sammen: Digitalisering kan føre til kontrol, manipulation, koncentration af magt, og et samfund, hvor forbruget, travlheden og fremmedgørelsen løber løbsk ud over afgrunden.

Men vi kan ikke klare den grønne omstilling uden. Vi kan ikke gå baglæns tilbage til naturen og verden, som den var. Det er ikke nødvendigvis særlig attraktivt, og det er slet ikke realistisk politisk i en verden, hvor milliarder af kinesere, indere og afrikanere først lige har fået færten af fordelene ved at have rindende vand, køleskab og et internet fuldt af muligheder.

Spørgsmålet, så vidt jeg kan se, er ikke om vi skal gå all in på digitalisering eller ej, men snarere hvilke betingelser og spilleregler, vi opstiller for at sikre, at teknologien kommer til at understøtte et bæredygtigt samfund, vi som mennesker føler os hjemme og kan trives i.

Det kommer Techtendenser til at handle om i næste uge.



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres Næste artikel Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer
Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

DIGITAL OMSTILLING En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.