Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn og digital omstilling

Bits kan bruges til at spare atomer. Det gælder, når vi digitaliserer musik, bøger og breve, så de ikke skal distribueres fysisk. Eller når vi bruger detaljerede data og rigelig computerkraft til at optimere alt fra flyruter, varmeforsyningen i bygninger og afstemningen af produktion præcist med markedets efterspørgsel.

Men det papirløse kontor lader vente på sig, for ikke at tale om det smarte hjem hvor alle installationer og hvidevarer er koordinerede om at spare på energien. Og der skulle en pandemi til, før vi for alvor begyndte at udnytte bredbåndsforbindelserne til at skære ned på pendling og forretningsrejser.

Kort sagt: samspillet mellem den grønne og den digitale omstilling sker ikke af sig selv - så kommer det i hvert fald til at tage meget lang tid, og det kan vi ikke vente på i betragtning af, hvor påtrængende den bæredygtige dagsorden er.  

Spørgsmålet er derfor, hvilke tiltag der hjælper til at udnytte de grønne, digitale muligheder bedre og hurtigere? 

EU’s twin transition

I Danmark har den socialdemokratiske regering fokuseret på den grønne omstilling og hidtil stort set ikke beskæftiget sig med den fortsatte digitalisering. Sidst på foråret forventes det imidlertid, at regering, kommuner og regioner fremlægger en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for årene frem mod år 2025. 

Det bliver interessant at se i hvilket omfang CO2 og bæredygtighedsdagsorden vil blive afspejlet i de kommende års udvikling af offentlige digitale tjenester. 

På EU-niveau synes der at være en klar forståelse af, at grøn og digital omstilling kan understøtte hinanden. Der tales om ”the twin transition”, og sammenhængen er blevet jævnligt fremhævet af kommissionsformand Ursula von der Leyen i forbindelse med EU’s Green Deal og den storstilede NextGenerationEU-plan for genrejsning efter covid-19-pandemien.

I juli udkom en rapport fra Bruxelles-tænketanken European Policy Centre, der systematisk gennemgår, hvordan digitalisering kan understøtte en fremtidig grøn, robust og konkurrencedygtig økonomi i EU. 

Rapporten deler emnet i tre indsatsområder:

  • Bedre indsamling og udveksling af data
  • Digitale systemer, der bidrager til større effektivitet
  • Måder at nedsætte selve miljøbelastningen fra digital teknologi, udstyr og datacentre

Annika Hedberg, der er medforfatter til European Policy Centres rapport og leder af tænketankens afdeling for bæredygtig fremgang, mener, at der med den nye kommission under von der Leyen er sket et gennembrud:

”Tidligere blev digitalisering og bæredygtighed set som adskilte dagsordner, nu fornemmer vi, at EU-Kommissionen ser digitalisering som en forudsætning og en enabler af den grønne omstilling”.

Green data spaces 

Data skaber synlighed og gennemskuelighed. Med bedre, mere detaljerede og friskere data kan vi bedre analysere og vurdere, hvor og hvordan man kan gøre en indsats i forhold til klima og miljø. Med de rette informationer kan man bedre vælge de mest hensigtsmæssige løsninger, produkter eller materialer. Derfor er det afgørende at lette adgangen til data.

EU-Kommissionens datastrategi bygger på begrebet Data spaces – på dansk kaldes det ofte ’data-områder’. Man har identificeret ni områder med potentiale til at skabe sammenhængende systemer for indsamling, udveksling og adgang til data. Blandt områderne er sundhed, landbrug, finanssektoren, mobilitet, energi og undervisning.

Hvert af de områder har egne, særlige forhold, stakeholdere og industrier, men for dem alle gælder, at de i stigende grad skaber værdi ved at udnytte en både bred, omfattende og meget detaljeret forståelse af den sammenhæng, de skaber løsninger i. Bedre data kan også føre til større effektivitet og mindre spild.

EU-Kommissionen opmuntrer til samarbejder indenfor hvert område, der sikrer, at de rette data indsamles, at offentlige data gøres tilgængelige, at dataene formateres efter fælles standarder, så de kan udveksles på tværs af landegrænser og sektorer, og at udvekslingen er reguleret med fælles regler for beskyttelse af sikkerhed, privatliv, ophavsret og så videre.

Tilsammen skal koordinationen også betyde, at der skabes et bedre datagrundlag at opbygge kunstig intelligens ud fra. 

Ét af dataområderne hedder specifikt ’Green deal dataspace’, og her handler det om at strømline indsamling og anvendelse af data, der har berøring med EU-s Green Deal-program – altså data, der omhandler klimaforandringer, cirkulær økonomi, forurening, biodiversitet, afskovning og andre miljøfaktorer. 

Mange af de data, der kan være nyttige, indsamles allerede. EEA, Det Europæiske Miljøagentur, indsamler eksempelvis masser af data om miljø, forurening og kemikalier, og myndigheder, ministerier og forskere har også store mængder af data om hver deres forretningsområde. 

Udfordringen er at gøre data tilgængelige, så andre kan finde dem og kombinere dem med data fra andre instanser.

Lukkede danske data

Danmark er blandt de lande, hvor myndighederne har de mest detaljerede og velorganiserede data. Der er masser af potentielt meget værdifulde data opsamlet af Kort- og Matrikelstyrelsen (i dag Geodatastyrelsen), Miljøstyrelsen, Danmarks Statistik, BBR for boliger, Motorregistret og mange andre instanser. Dataene giver indsigt i miljø, trafik, vejr og geografiske forhold.

Folketinget vedtog allerede i 2005, at den offentlige sektor skal gøre det lettere for både borgere og virksomheder at få adgang til at anvende data, som er indsamlet af myndighederne. Der er selvfølgelig begrænsninger, ikke mindst fordi man ikke må dele følsomme og personrelaterbare data. 

Men som Rigsrevisionen konkluderede i 2019, er alt for mange offentlige datasæt stadig enten ikke tilgængelige eller vanskelige for andre at finde og anvende. Og derfor udnyttes potentialet ved dataene ikke. En undersøgelse viser, at Danmark ligger som nummer 30 ud af de 32 OECD-lande, når det drejer sig om at gøre offentlige data tilgængelige. 

Blandt de tjenester, der i dag er baseret på offentlige data, er klimatilpasning.dk, drevet af Miljøstyrelsen, som blandt andet samler data om geografi, klimaforandringer, veje og byggeri. Et af resultaterne er oversvømmelseskortet, der kan vise risikoen for fremtidige oversvømmelser i de danske byer.

Et privat eksempel er Google Maps, der kan give ruteforslag med præcise køretider, der indregner forsinkelser, også for offentlig transport.

Nogle eksempler er ganske enkle. I Svendborg bruger et lokalt VVS-firma de åbne, offentlige data om, hvor i kommunen der er flest husstande med oliefyr, til at målrette deres markedsføring for varmepumper.

Det interessante ved at gøre data åbne er, at det er svært at forudsige, hvad de vil blive brugt til. Det er netop derfor, det er vigtigt, at en lang række meget forskellige spillere får mulighed for at arbejde med dataene.

’Smarte’ grønne løsninger

Efterhånden som langt flere genstande får indbygget processorer, sensorer og en forbindelse til nettet, vil vi se et væld af ’smarte’ systemer. Smarte byer, smart trafikstyring, smarte bygninger, et smart elnet og smarte fabrikker og landbrug, hvor alle processer registreres, analyseres, koordineres og tilpasses for at optimere effektiviteten. 

Visionen om smarte systemer hænger selvsagt uløseligt sammen med udviklingen af digitale teknologier som 5G-datanet og kunstig intelligens.

Men som Märtha Rehnberg fra konsulentvirksomheden DareDisrupt påpeger, så er det ikke givet, at digitalisering fører i grøn retning. Det afhænger nok så meget af, hvordan de ressourcer, der skal optimeres, er prissat, og hvad man overhovedet medregner som omkostninger.

”Hvis en virksomhed vil konkurrere på at være bæredygtig, cirkulær eller CO2-neutral, er det afgørende, at man kan dokumentere det – og den indsigt kan digital teknologi levere på mange måder. Tilsvarende hvis det offentlige igangsætter projekter, der skal forbedre miljøet, eller hvis politikere ønsker at beskatte forurening og CO2-udledning; det er afgørende at vide, hvad de reelle effekter er,” siger Märtha Rehnberg.

Der er stigende efterspørgsel efter investeringer med en miljømæssig dimension, og derfor taler nogle investorer om ’spatial finance’: den relativt nye disciplin at integrere data fra satellitter og andre typer målinger af det fysiske miljø for at afgøre, hvor og hvordan man vil investere i eksempelvis produktionsanlæg, infrastruktur, byggeri og minedrift. 

Nøjsomme, genanvendelige computere 

Digitale tjenester og IT-udstyr har naturligvis også en miljøbelastning, og i takt med at forbruget af digitale tjenester og antallet af vores elektroniske dimser vokser, bliver det vigtigere at gøre teknologien miljøvenlig. 

”Som alt muligt andet skal også den digitale teknologi i sig selv være mere klimavenlig,” siger Annika Hedgren fra European Policy Centre.

EU har en ambitiøs ‘circular economy action plan', der indeholder krav om design til adskillelse, krav om indsamling og genanvendelse, og krav om at anvende en vis procentdel af genbrugte materialer i produktion. 

Det er hårdt tiltrængt. Et studie udarbejdet for Kommissionen anslår, at det kun er mellem 12 og 15 procent af alle mobiltelefoner i Europa, der genanvendes korrekt, til trods for at de indeholder sjældne metaller, der er meget problematiske at udvinde og producere.

EU har i årevis skruet op for kravene gennem direktiver om elektronikskrot og eco-design.

For hårde hvidevarer gælder allerede en right to repair. Det skal være let at få manualer og reservedele, og enkle reparationer skal kunne foretages uden specialværktøj. Direktivet om eco-design har hidtil dækket hårde hvidevarer, men det er under revision, og formentlig vil det fremover også omfatte telefoner, tablets og computere. 

I november anbefalede Europa-Parlamentet at kravene om eco-design også skal indebære, at det skal være muligt at opdatere software, så udstyr ikke forældes, fordi en fabrikant gør det umuligt at bruge hardware ved at gå til ny software. 

Især Frankrig skubber meget hårdt på den cirkulære dagsorden, blandt andet har man netop indført en mærkningsordning for elektronik, hvor apparater skal forsynes med et tal fra et til ti, der angiver, hvor velegnet produktet er til at adskille og reparere. 

Her i Mandag Morgen gennemgik vi i sidste nummer, hvordan alle trin i den cirkulære økonomi kan støttes af detaljerede data for at gøre det enklere, billigere og mere præcist at indsamle, adskille og genanvende produkter – formentlig med en høj grad af automatisering.

En af de ideer, der undersøges, er at skabe et ’digitalt produktpas’, der fortæller alle relevante data om de komponenter og materialer, der indgår. 

Det kan være mange forskellige parter, der får brug for at spørge ind til produktet i dets levetid. Lige fra forbrugeren, der vil vælge det mest miljøvenlige produkt, til robotter, der skal adskille og sortere materialerne til genbrug.

Kapløb mellem gavn og skade

Vores mange computere er strømslugere. Der cirkulerer mange tal for energiforbruget for internettet og vores brug af computere. Typisk anslås det, at digital teknologi står for omkring tre procent af verdens CO2-udledninger – dermed svarer det til belastningen fra luftfart. 

Specielt bruger de store datacentre, der afvikler alt fra e-handel til skatteopkrævning, sociale medier og streaming af musik og film, forbløffende mængder energi.

Når Apples datacenter i Foulum ved Viborg er helt udbygget, vil det alene forbruge, hvad der svarer til 435.000 husstandes elforbrug – fem procent af Danmarks samlede elforbrug. 

De største udbydere af cloudtjenester – ja, Amazon, Microsoft, Google, Apple og Facebook – er dukse, hvad angår driften af datacentre. De driver centrene med CO2-neutral strøm fra vedvarende energikilder, og har i vidt omfang fundet måder at anvende overskudsvarmen på.

Men der er masser af andre, mindre datavirksomheder og mindre udbydere, der langt fra er optimeret.

Den digitale teknologi bliver stadig mere effektiv. Nye generationer af computere er kraftigere men bruger mindre strøm. Men samtidig vokser forbruget af data og antallet af digitale dimser hastigt. 

Cisco, en af verdens største producenter af grej til netværk, vurderer, at den globale datatrafik er tredoblet de seneste fire år, og alt tyder på, at trafikmængden vil stige om muligt endnu hurtigere, når 5G-nettet i de kommende år vil forbinde utallige dimser omkring os i Internet of Things.

Man kan sige, at der er et kapløb i gang. En intens digitalisering er tydeligvis uundværlig for at nå til en moderne økonomi, der understøtter 10 milliarder mennesker uden at overskride økosystemets grænser.

Omvendt er den digitale teknologi i sig selv nødt til at blive så nøjsom og effektiv i sit ressourceforbrug, at den vildtvoksende brug af it ikke ender med at underminere målet.



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel Grøn + Digital = Danmarks store chance Grøn + Digital = Danmarks store chance Næste artikel Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid
National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket.