Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Regenerativ er det nye grønt

Det har taget sin tid, men det virker som om, det meste af verden nu har indstillet sig på, at vi skal finde nye måder at producere og leve på, som ikke belaster klimaet eller udrydder plante- og dyrearter.

Men måske er det ikke nok at stoppe nedbrydningen – måske er vi endda nødt til at reparere og genoprette økosystemet, fordi det på nogle parametre er så svækket, at det ikke længere kan gendanne sig selv og fortsætte med at understøtte de forhold, som mennesker trives med. 

”Regeneration” er et nyt buzzword for idéen om, at vores aktiviteter skal have en positiv, genoprettende virkning. Det gælder meget bredt, der tales om regenerativt landbrug, regenerativ arkitektur, design, økonomi og ledelse. 

Grundlæggende handler det om en erkendelse af, at vi, i forhold til nogle af de udfordringer vi står over for, allerede har overbelastet systemet så meget, at vi så at sige skal betale lånet tilbage. 

I februar fremlagde Partha Dasgupta, professor i økonomi ved Cambridge Universitet, en rapport, som han havde ledet udarbejdelsen af for den engelske regering. Rapporten – The Economics of Biodiversity – undersøgte de økonomiske konsekvenseraf at have en verden uden forurening og nedbrydning af naturen. 

Ikke overraskende konkluderede Dasgupta, at naturen leverer os mange tjenester, som vi tager for givet og ikke forstår værdien af, før de bliver knappe: ren luft, vand, muldjord, bier til bestøvning og så videre. 

Dasgupta advarede om, at mange af naturens tjenester allerede er på kanten af kollaps. Den menneskelige civilisation er i overshoot i forhold til klodens bæreevne. Det ville kræve 1,6 kloder at opretholde vores nuværende forbrug – og forbruget ser endda ud til at vokse med stigende befolkning, længere levetid og større økonomisk velstand. 

På klimaområdet peger mange scenarier på, at det ikke er realistisk, at vi når at formindske CO2-udslippet tilstrækkeligt til, at temperaturstigningerne holder sig under de kritiske to grader. Mange forskere taler for, at koncentrationen af CO2 i atmosfæren skal være under 350 ppm. I marts passerede vi 416 ppm. 

Skal man tro forskerne, bliver vi altså nødt til at skubbe nålen baglæns. Det er sympatisk men ikke tilstrækkeligt at være bæredygtig eller cirkulær – vi skal regenerere ressourcerne.

Opsamling og lagring af CO2

Indsatsen for at være bæredygtig, grøn og cirkulær har hidtil handlet om at begrænse belastningen og være mindre skadende. Men hvis man vil være regenerativ, skal ens handlinger medføre, at systemet omkring en bliver styrket. Det er en smuk tanke, men det er selvsagt meget ambitiøst, i betragtning af at der indtil videre har vist sig meget vanskeligt at ændre vores livsstil, forretningsmodeller og teknologi i bæredygtig retning. 

Idéen om ligefrem at være regenerativ kan lyde som ønsketænkning – og det er måske netop dét, den er: et mål og et ideal, der i øjeblikket er fjernt, men som angiver en retning, der virker rigtig i betragtning af, hvor langt økosystemet er kommet ud af balance.

Den regenerative økonomi er også et relativt nyt begreb, men ser man ud over verden, er der dog en del eksempler på virksomheder, der har det som en udtrykkelig del af deres forretningsmodel at være regenerative. 

En af dem er Climeworks. Selskabet har udviklet en teknologi til at filtrere luft, så der trækkes CO2 ud, som derefter pumpes ned i underjordiske klippelag, hvor det koncentrerede kuldioxid omdannes til mineraler. Climeworks har installationer på Island, hvor der er masser af geotermisk energi til at drive processen, og hvor undergrunden kan optage kuldioxiden. 

Climeworks’ forretningsmodel er, at man betaler dem for at køre processen, og dermed kan man kompensere for sit udslip. Enhver kan købe en vis reduktion, eksempelvis for at kompensere for flyrejser. Prisen er cirka 1700 kroner per ton. 

Climeworks arbejder med flere store virksomheder, blandt andre Microsoft. Som de fleste øvrige it-giganter investerer Microsoft i vedvarende energi, der kan dække det enorme elforbrug fra deres datacentre. Microsoft går imidlertid skridtet videre. Selskabet har et ’carbon negative’-mål om at udligne alle selskabets CO2-udslip, siden det blev stiftet i 1975. Det skal ske inden 2050.

Det mål vil selskabet blandt andet nå ved at betale Climeworks for at pumpe CO2 ned i undergrunden.

Climeworks’ teknologi er et eksempel på CCS – Climate Capture and Storage. CCS-løsninger er gennemgående stadig på et ret tidligt teknologisk stadie. De fleste projekter bruger kemiske processer eller alger til at trække CO2 ud af luften på steder, hvor der er store koncentrationer, eksempelvis ved fossile kraftværker, cementfabrikker og forbrændingsanlæg. 

Der er en stigende opmærksomhed på, at produktionen af beton og cement er forbundet med et meget stort CO2-udslip. Som det også fremgår af artiklen om regenerativt byggeri i dette tema, så forsøger man i mange nye, store byggerier at anvende så meget træ og organisk materiale som muligt. 

Som det danske firma Ecocon demonstrerer, er det en helt anden, produktiv måde at opsuge og lagre CO2 på end at sende det tilbage til undergrunden.

Ecocon fremstiller færdige vægge som elementer til byggeri. Væggene er bygget med et skelet i træ og isolation af komprimeret halm. Træet og halmen har bundet CO2 under væksten. Desuden er det materialer, der giver et godt indeklima og en god lyddæmpning. 

Ecocon får væggene fremstillet i Litauen, foreløbig er der opført 115 bygninger i 21 lande med elementerne. 

Fra udnyttelse til genopretning 

Idéen om at være regenerativ omfatter ikke kun klimabelastningen. Der er brug for genopretning på mange andre områder. På miljøområdet er biodiversiteten drastisk faldende, og alt efter temperament kan man endda mene, at vi på det sociale og økonomiske område har behov for at genopbygge tillid, relationer og en inkluderende økonomi. 

Det regenerative er et mindset – en generel måde at gå til verden på. 

”Vi skal gå fra en extractive til en regenerative økonomi. I stedet for at fokusere på hvor meget værdi, man vil trække ud af et system, skal vi overveje, hvordan vi kan bidrage til at systemet fungerer bedre for alle,” siger Alan Moore, en engelsk ledelseskonsulent, der netop har udgivet bogen ”Do build. How to make a business the world needs”.

Alan Moore taler om at skabe skønhed, vise generøsitet og være reelt nyttig gennem sine handlinger eller den måde, man driver sin virksomhed på.

Som et eksempel på, at et selskab kan arbejde meget bevidst med at styrke det system, de opererer i, nævner Alan Moore den franske skoproducent Veja. 

Umiddelbart ligner deres sneakers og støvler alle andre mærkers sko – også prismæssigt – men alle led af forretningsmodellen er vurderet og justeret for at bidrage positivt til samfundet, både socialt og miljømæssigt. 

”Læderet” er plantebaseret, plastikken er genbrugte vandflasker, snørebåndene er økologisk dyrket bomuld, naturgummiet er fra bæredygtige Fairtrade-plantager, den brasilianske fabriks ansatte har gode vilkår og løn, underleverandører betales ofte på forhånd, Veja betaler ikke for at annoncere – og så videre. 

En fabrik der fungerer som en skov

En anden pioner er Interface, USA’s største fabrikant af modulære gulvtæpper til kontorer og bygninger. Interface har siden midten af halvfemserne arbejdet intenst med at gøre deres produktion bæredygtig. Interfaces tæpper og vinylgulve er lavet af plastik og har form af ”tiles”, firkanter, der lægges ligesom fliser. 

Man startede med at etablere en take-back-ordning, så fliserne ikke endte på lossepladsen. Siden har Interface arbejdet sig i retning af stadig mindre belastning ved at bruge genanvendte og genanvendelige materialer samt fjerne problematiske ingredienser. 

Interface har udviklet mønstre til tæpperne, blandt andet inspireret af blade, hvor man kan nøjes med at skifte slidte fliser, uden at der bliver tydelige farveforskelle. 

I takt med, at der er kommet større opmærksomhed på klimaforandringer, har Interface udvidet indsatsen til at fokusere på at gøre produktionen CO2-neutral. 

I 2016 gik man skridtet videre til det generative. Interface ændrede deres officielle mission fra at have nul belastning af miljøet til at være en ’positive business’. Det gør man blandt andet ved at bruge ”carbon negative”-materialer, hvilket man definerer ved, at der bliver fjernet mere CO2 gennem produktionen, end hvis den ikke havde fundet sted.

Interface har eksempelvis udviklet en ny type vinyl baseret på brugte fiskenet, der er en stor kilde til forurening af havene, og man arbejder med at udvikle plastik baseret på planter, der under deres vækst har opsuget CO2 fra luften, fremfor almindelig plastik, der er baseret på olie udvundet fra undergrunden. 

Det seneste tiltag er et koncept, Interface kalder ”factory as a forest”. 

Den nyeste af selskabets fabrikker, med 1000 ansatte, er designet, så dens påvirkning af det lokale miljø skal svare til, at der i stedet lå en skov. Det betyder blandt andet, at regnvand indsamles og renses igen efter brug, at energien kommer fra solceller, og at der er masser af sollys indendørs. 

Fabrikken er stadig under udvikling, men det er en ambition, der kan inspirere andre, traditionelle fremstillingsvirksomheder til at overveje, hvad det ville indebære at arbejde regenerativt. 

Modetøj eller aktivisme?

Når man besøger hjemmesiden for Patagonia, det amerikanske friluftstøj-mærke, kan man få det indtryk, at man er havnet hos en ngo. 

”We are in business to save our home planet,” lyder virksomhedens slogan – i klar modsætning til neoliberale økonomers insisteren på, at virksomheders formål er at maksimere ejere og investorers fortjeneste. 

Patagonia giver én procent af sin omsætning til gode formål, og op til den store årlige shoppingdag Black Friday indrykkede man annoncer med overskriften: Don’t buy this jacket. 

I stedet har man startet en underafdeling, der tager tøj retur og sælger det brugt, og man holder jævnligt workshops i butikker, hvor kunder kan komme og få repareret deres tøj. 

Patagonia køber råmaterialer fra landbrug, der arbejder efter regenerative principper, man bruger genbrugt plastik og dun fra leverandører med høje standarder for dyrevelfærd.

En blogpost om Patagonias designchef giver et interessant indblik i alle de overvejelser, der ligger bag, når Patagonia vælger at fortsætte med at bruge lynlåse i deres soveposer, selvom de ved, at det er den første del, der holder op med at fungere. 

Man kan mene, at det er tiltag, som i højere grad fører til bæredygtighed end egentlig regeneration. For de virksomheder, der som Patagonia taler om at blive regenerative, er det formentlig en måde at signalere på, at de har et langsigtet perspektiv, og at de gør en indsats for at skabe fremgang snarere end blot at være mindre skadende.

Og forbrugerne kan tilsyneladende godt lide den regenerative idé. En stor markedsundersøgelse viser, at 80 procent af amerikanske forbrugere foretrækker betegnelsen regenerative fremfor ordet sustainable på de varer, de køber.

Regeneration kan være højteknologisk

Mads Thimmer, direktør i Innovationlab, hjælper virksomheder og organisationer med at tænke i regenerative baner, og han har her i bladet skrevet klummer om regenerativ ledelse.   

Thimmer ser den regenerative økonomi som en forlængelse af en langsigtet udvikling fra industrialisering til digitalisering og nu regeneration:

”Mange af de værktøjer, der er udviklet med digitaliseringen, kan hjælpe med regeneration: værktøjer til at skabe communities, til at samle data og skabe sporbarhed. Det er forudsætninger for, at cirkulære modeller kan fungere. Det er helt naturligt at gå videre ud ad det spor.”

Til gengæld står den regenerative tanke i modsætning til et af mantraerne fra den digitale udvikling: den ubegrænsede eksponentielle vækst, mener Mads Thimmer:  

”Digitalisering satte industrialiseringen op i et ekstremt tempo. I dag handler økonomien om eksponentiel vækst og disruption – men vi har efterhånden fået rigeligt af den tankegang.

Det er en forsimplet måde at se på verden som et udskillelsesløb, hvor man kun konkurrerer om at tilrane sig resultater, gerne på andres bekostning.”

”Naturen er et system med forskellige nicher og roller, og et finurligt netværk af processer, der rækker ind i hinanden, så den enes affaldsprodukt bliver næring for noget andet. Det er ikke et nulsumsspil med en enkelt vinder,” siger Mads Thimmer.



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det Næste artikel Natteravnenes gyldne æra Natteravnenes gyldne æra
Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

DIGITAL OMSTILLING Fusionsenergi er en af de nye teknologier, som er så komplekse og udfordrende, at det stadig ikke er sikkert, at man overhovedet kan få det til at fungere i praksis. Hvis det lykkes, kan fusion få stor betydning for menneskehedens videre udvikling. 

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

DIGITAL OMSTILLING Budgetterne til udvikling af fusionsenergi vokser. Flere lande bygger egne forsøgsreaktorer, og i Frankrig samarbejder 35 lande, inklusive Danmark, om at bygge en reaktor til 185 milliarder kroner. Samtidig vokser en underskov af private udviklere, som håber på at nå langt hurtigere på markedet – med opbakning fra investorer som Jeff Bezos og Bill Gates. 

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

LEDELSE Mange ledere er dårlige til at give og modtage feedback, hvilket hæmmer læring og udvikling i organisationen. Den gode nyhed er, at feedback er noget, vi kan træne os op til at mestre, skriver Stephanie Bäckström og Lærke Berg.

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

POLITIK OG VELFÆRD Det vestlige demokrati står på vippen og risikerer at ryge ned ad en sliske, der fører til mistillid og faktaresistens, mener den bogaktuelle svenske forsker Åsa Wikforss. Der er ingen nemme løsninger. Men det handler blandt andet om at tale demokratiet op, mens politikere skal undgå fristelsen til at ride med på den populistiske bølge for at slå genvej til magten. 

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

POLITIK OG VELFÆRD Mere frihed, mere tid til familien eller til fritidsinteresser. Sådan ser drømmen ud for en stor del af arbejdstagere over 50 år, som derfor er klar til at forlade arbejdsmarkedet, så snart de får chancen. Deltid og seniordage kan få dem til at blive, mens et stort mindretal ikke længere kan klare arbejdet. Det viser ny undersøgelse af danskernes seniorarbejdsliv.