Egentlig burde hele landet summe af valg. Vi er midt i slutspurten til nærdemokratiets største festdag. Den ene gang hver fjerde år, hvor alle danskere får lov til at stemme om, hvad de kommunale skattekroner skal bruges til, og ikke mindst, hvem de vil vise den tillid at forvalte dem. Hele 98 kommunale og 5 regionale valgkampe er i fuld gang. Der er milliarder af velfærdskroner, klimasatsninger og lokalt kulturliv på spil.

Men hvis det ikke afspejler sig i din personlige nyhedsstrøm, er du næppe helt alene om oplevelsen.

Det repræsentative demokratis ideal er, at en velorienteret befolkning træffer et oplyst valg af den kandidat, der bedst muligt repræsenterer deres synspunkter. Men hvad kommer til at styre krydset for den del af vælgerne, der ikke har deltaget aktivt i valgmøder eller selv på anden måde opsøgt information om deres lokale kandidater?

Kommunalvalget er ikke ét valg, men 98 meget forskellige valg. I en offentlighed, hvor vi ikke naturligt deler vores opmærksomhed ind efter kommunegrænsen, har en lokal valgkamp svære vilkår for at trænge igennem til vælgernes opmærksomhed.

En gennemsnitlig mobil kan formodentlig fint overleve et helt kommunalvalg uden at blive forstyrret af debatter om byrådets arbejde eller journalistik fra lokalområdet. 

I en offentlighed, hvor vi ikke naturligt deler vores opmærksomhed ind efter kommunegrænsen, har en lokal valgkamp svære vilkår for at trænge igennem til vælgernes opmærksomhed.

Tanja Nyrup Madsen
Chefredaktør, Mandag Morgen

 Syv ud af ti unge får deres nyheder fra sociale medier, hvor lokale nyheder må kæmpe om opmærksomheden med nyheder om amerikanske celebs, internationale katastrofer, identitetspolitik, vennernes billeder og alt det andet, der finder vej til Instagram.

Og de yngste vælgere er ikke alene om at have en stejl læringskurve, hvis de skal gå velorienterede ind i stemmeboksen om kun en måned. Kun hver tredje dansker interesserer sig for lokale nyheder, ifølge i en undersøgelse fra Reuters Institute. Det er færre end i stort set alle andre lande, der har deltaget i undersøgelsen.

De ældste vælgere er undtagelsen, der bekræfter reglen. De er tilbøjelige til at holde en regional avis, de har ofte boet det samme sted i mange år, og kender måske en lokal politiker personligt eller følger lokale grupper på Facebook. De er også de flittigste deltagere i lokaldemokratiet.

I LANDSDÆKKENDE MEDIER dækkes kommunalpolitik – af naturlige årsager - i høj grad fra et landspolitisk udgangspunkt. Kommunale reaktioner på regeringens udspil. Lokale cases på en landsdækkende diskussion. Undtagelsen er spektakulære lokale skandalesager. For eksempel BT’s afsløring om nepotisme og magtmisbrug på borgmesterkontoret i Fredericia, som forargede langt ud over kommunegrænsen.

Men de fleste konkrete sager, der kan flytte stemmer lokalt, dækkes selvfølgelig ikke af aviser, som skal have relevans for læsere i den anden ende af landet. 

I år er der lige over en million vælgere, som stemmer for første gang i den kommune, de nu bor i. Knap halvdelen er tilflyttere, mens resten er unge førstegangsvælgere. Hvad er deres muligheder for at blive godt klædt på til deres første valg i deres nye kommune?

Public-service medierne kunne være et bud: Men DR’s ni regionale distrikter dækker i gennemsnit ti forskellige kommuner. Selv, hvis man finder frem til det regionale hjørne af dr.dk eller lytter til P4, kan der altså være langt mellem de helt lokale historier fra ens egen kommune. Også her redigeres nyhederne, så vælgere i helt andre kommuner også gider læse eller lytte med. Samme udfordring har TV2’s regioner, der kan dække helt op til 34 kommuner. Det er ikke svært at forstå, at det ikke giver den mest fintmaskede dækning af, hvad netop Gladsaxes eller Ishøjs byråd går og laver, eller hvad spidskandidaterne i Herlev går til valg på.

FOR DEMOKRATIETS SKYLD kunne man ønske, at alle vælgere holdt et lokalt kvalitetsmedie. For det er selvfølgelig det allerbedste bud på en kvalificeret journalistisk dækning af det lokale stof.  Men her en måned før valget, ved vi godt, at virkeligheden en anden.

Hvad ved du selv om dine lokale politikeres prioriteringer de seneste fire år?

Tanja Nyrup Madsen
Chefredaktør, Mandag Morgen

Virkeligheden er, at de fleste danskere ikke er til stede på noget medie, hvor de kan få kvalificeret viden om lokal politik. Hvad ved du selv om dine lokale politikeres prioriteringer de seneste fire år? Hvem deler dit syn på folkeskolen? Hvem vil klimasikre kloakkerne i din gade? Privatisere hjemmehjælpen? Hvem stemte for at sætte skatten op - eller ned?

For os, der bor i hovedstadsområdet – det nærmeste, man kommer en lokal nyhedsørken i Danmark - kan det godt udvikle sig til lidt af en researchopgave bare at finde ud af, hvad de enkelte kandidater mener om aktuelle, lokale sager. Det nye netmedie Altinget København lapper hullerne for dem, der er heldige at have adgang til sitet på deres arbejdsplads, og de mest opsigtsvækkende sager fra storbyen dækkes også af Politiken og Berlingske. Men ellers er der langt mellem de politiske lokalreportere, både i København og i forstadskommunerne.

De gratis ugeaviser er de lokalmedier, der når bredest ud med den nære journalistik om hovedstaden. Men mange steder skrives de af så få hænder, at det begrænser muligheden for en grundig journalistisk dækning af sagerne på de lokale rådhus. I min lokale ugeavis, udgøres den største del af den politiske dækning af de debatindlæg, som politikerne selv skriver.

DER ER LYSPUNKTER: I nogle områder af Jylland kan KV21 blive en af de mest dækkede valgkampe længe: BT, JP og Jysk-Fynske Medier har netop åbnet nye, lokale medier i Odense og en stribe større, jyske byer. Her kommer de til at konkurrere med etablerede regionale medier og ugeaviser. Det bør alt andet lige give bedre muligheder for, at de jysk/fynske vælgere bliver klædt på til at træffe et oplyst valg den 16. november. Især, hvis de nye medier formår at blive lokale nok, og hvis vælgerne har viljen til at betale.

Et andet lyspunkt er Altingets og DR’s kommunale kandidattest, hvor vælgerne kan matche egne holdninger med lokale kandidaters. Det er - viser tidligere valg - den løsning, der redder rigtig mange på vej ind i valgboksen. Men, med al respekt for det vigtige værktøj, så er det ikke skabt til at stå alene.

Oplyste borgere har brug for mere og dybere information om, hvad og hvem, de giver deres kryds til, hvis demokratiet skal forvaltes af mennesker, der – i det store hele – deler deres vælgeres synspunkter.

Hvis de 98 byråd og 5 regionsråd skal have den nødvendige legitimitet, kræver det, at de sammensættes på baggrund af en levende og oplyst lokal debat. At også lokale politikere bliver udsat for kyndige faktatjek og kritiske spørgsmål fra journalister. Og at der findes en kritisk offentlighed, hvor de emner, der skiller lokalsamfundets vælgere, bliver diskuteret.