Kurverne peger nedad på markedet for etiske investeringer. For nylig rapporterede Bloomberg, at der blev lukket flere amerikanske ESG-mærkede fonde i 2023 end i de seneste tre år tilsammen. Store investorer som State Street har nedlagt nogle af deres fonde for bæredygtige investeringer. Andre investorer som BlackRock har nedsat deres støtte til aktionærforslag relateret til Environment, Social and Governance. Mens BlackRock støttede 47 procent af alle ESG-relaterede forslag i 2021, gjaldt det kun for 7 procent i 2023. På de europæiske markeder oplevede investorer en afinvestering fra ESG-fonde i første halvdel af 2023. 

Mange konkluderer derfor, at ESG-boblen endelig er ved at briste, og at dette er ’begyndelsen på enden’ for bæredygtige investeringer. Jeg er uenig. Det, vi ser, er, at tempoet er taget ud af ESG-markedet, hvilket viser, at markedet endelig er begyndt at modne. Den nylige nedgang i ESG er derfor snarere ’enden på begyndelsen’.

Ikke en boble, men et marked, der sænker farten

Afmatningen af ESG-markedet er ikke overraskende, men afspejler investorers naturlige reaktion på tre aktuelle udviklinger i det bæredygtige finanslandskab.

For det første skabte den hurtige ekspansion af ESG mellem 2020 og 2021 mange anklager om greenwashing, hvoraf nogle var berettigede. I jagten på at få del i den voksende ESG-kage omdannede investorer hurtigt eksisterende fonde til ESG-fonde. Mange af de fonde indeholder aktier, der er tvivlsomme set fra et bæredygtighedssynspunkt, for eksempel virksomheder, der beskæftiger sig med fossile brændstoffer. I 2022 fjernede ratingbureauet Morningstar bæredygtighedsmærket fra mere end 1.200 europæiske fonde. Læg så til, at der sker en politisering af ESG i visse dele af verden, samt en debat om 'woke'-virksomheder i USA, så står du pludselig i en situation, hvor skepsissen vokser, og tilliden ryger blandt investorer og deres klienter.

For det andet er investorer begyndt at indse, at ESG-fonde ikke automatisk præsterer bedre end markedet. I 2020 og 2021 var der en hype blandt investorer, fordi ESG-fonde præsterede meget stærkt. Men disse år var statistiske afvigere. Den stærke præstation skyldtes hovedsageligt coronapandemien, der gav et skub til techaktier (som har en overvægt i ESG-porteføljer) og reducerede værdien af energiaktier (som er underrepræsenterede i sådanne porteføljer).

Hvis vi i stedet for at fokusere på disse kortsigtede observationer analyserer de langsigtede effekter, ændrer billedet sig. I en aktuel undersøgelse af ESG-børshandlede fonde over en tiårig periode finder Scientific Beta ingen beviser for, at disse fonde præsterede bedre end markedet. Tværtimod var det gennemsnitlige årlige afkast 0,2 procent lavere end for sammenlignelige ikke-ESG-fonde. 

Der er ikke tale om en boble, der er bristet. Når vi ser en faldende markedsefterspørgsel, skyldes det derimod mangel på tillid, manglende præstation og en forvirrende lovgivningsmæssig ramme.

For det tredje har europæiske investorer vedtaget en mere konservativ tilgang til ESG-produkter på grund af ny lovgivning. En mere stringent regulering af bæredygtige investeringer var længe ventet. Problemet er imidlertid, at den nye lovgivning blev introduceret i hast og efterlod mange ubesvarede spørgsmål. Den såkaldte ‘Sustainable Finance Disclosure Regulation’ (SFDR) skabte en situation, hvor det var, og til en vis grad stadig er, uklart, hvad der tæller som en bæredygtig fond.

Mange fondsforvaltere venter på afklaring og anlægger derfor en konservativ tilgang. Ifølge Financial Times fjernede 44 europæiske fonde ’bæredygtig’ fra deres brandnavn i første halvdel af 2023. Paradoksalt nok fører dette til en situation, hvor nogle fonde bevidst nedtoner deres ESG-legitimitet, fordi de frygter at blive kritiseret for vildledende reklame. Det er derfor ikke kun greenwashing, som ESG-markederne skal håndtere, men også greenhushing (forsøget på at skjule fondes ESG-legitimitet for at undgå at blive gransket).

Disse tre punkter viser, at der ikke er tale om en boble, der er bristet. Når vi ser en faldende markedsefterspørgsel, skyldes det derimod mangel på tillid, manglende præstation og en forvirrende lovgivningsmæssig ramme.

Fremtiden for ESG: Færre ratings, mere indflydelse

ESG-investeringer er et forsøg på at definere mere robuste finansielle produkter. Mennesker, der investerer bæredygtigt, køber ikke længere ind på allehånde diffuse produkter. De vil have den ægte vare. Det kræver, at investorer fokuserer mere på, hvordan virksomheder påvirker mennesker og planeten.

Indtil videre har mange fonde baseret deres investeringsbeslutninger på ESG-ratings. Det gør fondskonstruktionen ret billig og nem. Ratingbureauer vurderer imidlertid sjældent virksomhedens påvirkning af udfordringer relateret til E, S og G. De bedømmer snarere, hvor godt virksomheder håndterer de finansielle risici, der er forbundet med ESG-udfordringer.

Det kan føre til absurde resultater. Nogle af de største tobaksproducenter som British American Tobacco og Philip Morris International har bedre ESG-ratings end elbilpioneren Tesla. Sådanne resultater bidrager yderligere til skepsissen om, hvad ESG virkelig står for.

Mens den bæredygtige investeringsdebat bliver mere moden, indser mange, at der ikke er noget her i livet, der er gratis. En ægte ESG-investering indebærer, at fonde er baseret på investorens egen grundige analyse af, hvordan en virksomheds forretningsmodel påvirker mennesker og planeten. Dette kræver tid og ressourcer, men det giver også bedre og mere pålidelige resultater, der i højere grad tager hensyn til virksomhedernes faktiske påvirkning af ESG-udfordringerne. 

ESG-investering er ikke død, den er bare ved at blive voksen.

En sådan kvalitativ og mere kontekstualiseret tilgang ville hjælpe med at genskabe tillid til ESG-produkter. Det kunne også hjælpe fonde med at overgå markedet. Kvantitative strategier for konventionelle ESG-fonde, der bygger på ratings, er lette for konkurrenter at kopiere. Alle kan følge en sådan strategi, fordi data er tilgængelige.

For at slå markedet har investorer derfor brug for information, som ingen andre har. Sådanne data kan komme fra en dybdegående analyse af virksomheder og deres forretningsmodeller. Naturligvis kan ESG-relaterede passive indeksfonde ikke bero på sådanne tidskrævende analyser, og de er derfor uegnede til at afspejle denne nye impact-agenda.

Det er muligt, at et impactfokuseret ESG-marked vil have en mindre volumen. Den nuværende efterspørgselsafmatning kan derfor være et første tegn på et skiftende marked, der belønner pålidelighed og indflydelse.

ESG-investering er ikke død, den er bare ved at blive voksen.