Fejl og brud på standarder kan være et gode

Selv om det kan lyder mærkeligt, kan det være en god ting, når et Fairtrade-kontrolbesøg resulterer i anmærkninger. For så bliver Fairtrade et udviklingsværktøj, der skaber forandringer ved at kræve fejlene rettet.

’Muligheder for forbedring’.

Sådan kalder Fairtrades kontrolvirksomhed det, når den finder brud på Fairtrades standarder. Og det sker relativt ofte. Ordvalget er ikke tilfældigt, for det er netop ved at identificere brud på reglerne, at Fairtrade kan skabe positive forandringer.

Den samme tankegang gør sig gældende for et hav af andre kontrolordninger, lige fra sikkerhed og arbejdsforhold på danske byggepladser, over smiley-ordninger på restauranter, til mærkningsordninger for økologi, dyrevelfærd, miljøvenlighed og bæredygtigt fiskeri. Ordninger, der bygger på et regelsæt udstedt af en organisation eller en myndighed, samt på en uafhængig kontrol af, om reglerne efterleves. Det er en arbejdsmetode, der giver stærke og troværdige ordninger, men som også er forbundet med den indbyggede svaghed, at kontrollen ikke er til stede dag ud og dag ind året rundt.

Men det skal kontrollen heller ikke være, for ud over at det ville være økonomisk ubetaleligt, er det ikke alle problemer, man kan kontrollere sig ud af.

Farlig nulfejlskultur

Selv om jeg sagtens forstår, at man som forbruger ønsker sig det perfekte og forventer den samme slags garantier af ordninger som Fairtrade, som når man køber en brødrister, kan ingen kontrolordninger leve op til et ønske om nul fejl. Hvad værre er, så er en nulfejlskultur decideret usund i dagens komplekse og globaliserede verden, som skriger på læring og innovation. For det er meget svært – for ikke at sige umuligt – både at være fokuseret på, at man ikke må begå fejl, og på at skabe positive forandringer i samfundet.

Sådan er det i hvert fald for os i Fairtrade, hvor vi arbejder for gradvist at bekæmpe årsagerne til fattigdom, usle arbejdsforhold og brud på menneskerettigheder i globale leverandørkæder. Er det svært? Ja! Tager det lang tid? Ja! Men gør det en forskel? Ja!

Når det er sagt, er det naturligvis helt afgørende, at ordningerne ikke lover mere, end de kan holde. Troværdighed opnås både ved rent faktisk at gøre en forskel og ved at sætte sit publikum godt ind i præmissen. Det er blandt andet derfor, jeg så tit hører mig selv forklare, at Fairtrade hverken er en tryllestav eller en garanti for guld og grønne skove. For virkeligheden er, at der bliver fundet ’muligheder for forbedringer’ stort set hver eneste gang, Fairtrade-plantager og -kooperativer bliver kontrolleret.

Kontrollen bliver foretaget af en uafhængig ISO-godkendt virksomhed ved regelmæssige anmeldte og uanmeldte besøg. Side op og side ned, da standarderne er meget omfattende. Det hører med til historien, at Fairtrade stiller meget høje og omfattende krav – både til hvordan en råvare bliver til på en bæredygtig måde for mennesker og miljø, og til hvordan en retfærdig handel skal foregå. Nogle af kravene er helt essentielle, såsom forbud mod børnearbejde, eller korrekt udbetaling af mindsteløn, mens andre krav er mere bløde og ikke helt så vigtige – f.eks. krav om et referat fra en generalforsamling.

Når hammeren falder

Selv om det lyder kontraintuitivt, kan det være en god ting, når et kontrolbesøg resulterer i anmærkninger. For så bliver Fairtrade et udviklingsværktøj, der skaber forandringer ved netop at kræve korrigerende handlinger, der over tid bringer virkeligheden i overensstemmelse med standarderne.

Men det er også klart, at der er en grænse for, hvor store bruddene må være, inden hammeren falder for alvor. Og det gør den altså relativt ofte: Det kan være et kooperativ, der bliver suspenderet og mister retten til at handle på Fairtrade-vilkår i en periode på f.eks. tre eller seks måneder, mens der rettes op. Eller når en plantage helt mister sit Fairtrade-certifikat på grund af grove overtrædelser eller manglende opfølgning på korrigerende handlinger.

I langt de fleste tilfælde er der dog ikke behov for så drastiske skridt for at få mulighederne for forbedring realiseret. Blandt andet fordi forbrugere verden over i stigende omfang efterspørger produkter, der er produceret på ansvarlig vis. Den efterspørgsel betyder, at producenterne arbejder hårdt for at bevare deres Fairtrade-certifikat, fordi certificeringen også er et selling point for dem.

Når noget kan blive endnu bedre, har vi mennesker en uheldig tendens til at være utilfredse med det, som faktisk er godt og bedre end normen. Lad os derfor gøre op med utilfredsheden – et indkøb ad gangen.

Forrige artikel Løkke skal passe på Trump Næste artikel Grådighedens ambassadører
Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

"Investeringer i fællesskaber er de mest profitable"

Demokratisk tilgang til virksomhedsdrift er udbredt i kreative brancher, og det er den bedste investering, man kan gøre, mener Peter Ingemann, der ud over sit eget musikalske virke har været revisor for et utal af kunstnere.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen.