Fire paradokser for bæredygtighed

Da jeg forleden fløj hjem fra et besøg i Cape Town og Johannesburg, som var arrangeret af Cambridge Programme for Sustainability Leadership, læste jeg Dan Pinks usædvanlige bog “A whole new mind”. Den hævder, at vi er ved at bevæge os fra en tid, hvor vores økonomier primært har været styret ud fra logik og rationelle betragtninger – der leveres af vores venstre hjernehalvdele – og ind i en periode, hvor kreativitet i dramatisk  grad bliver vigtigere. Resultatet er, at morgendagens økonomier vil være drevet af nye hjerner, der integrerer tankesæt fra både venstre og højre hjernehalvdele.

Mens 747’eren fløj hen over Afrika, slog det mig, at morgendagens globale økonomi er nødt til at integrere tankesæt fra udviklede og nye økonomier. Mens de andre rejsende trak tæpperne op over hovedet og lagde sig til at sove, tænkte jeg over det, som Dan Pinks teori betyder i lyset af de møder, jeg netop havde haft i landet, der udgør S’et i BRICS-landene – altså Sydafrika. Og jeg faldt over flere paradokser, hvor fakta på en eller anden måde var i karambolage med virkeligheden.