Fremtidens vækstindsats bør drives af eksperimenter

Virksomhedernes innovationsprocesser er i dag så komplekse, at det oftest ikke er muligt at forudsige, hvordan offentlige vækstinitiativer kommer til at virke i praksis. Derfor bør innovations- og erhvervsindsatserne organiseres og drives som eksperimenter.

For nylig holdt topchefernes klub VL sin årlige konference med stribevis af indlæg fra landets fremmeste erhvervsledere og entreprenører. Blandt indlægsholderne var direktør for Solar A/S Anders Wilhjelm, som diskuterede, hvilke udfordringer og muligheder virksomheden står over for. Solar er en sourcing-virksomhed inden for el, vvs og ventilation og er vokset støt til i dag at være blandt Danmarks 40 største virksomheder med en omsætning på et tocifret milliardbeløb.

På konferencen var direktør Wilhjelm meget klar i mælet: Det er slet ikke givet, at virksomhedens forretningsmodel holder i fremtiden. Tværtimod er der meget, der taler for, at den skal genopfindes. Men hvordan gør man det – og hvordan får man medarbejderne med – når man med Wilhjelms ord ”gennem mange år har perfektioneret sin eksisterende model”?

Når det sikre er usikkerheden

De seneste par år er stribevis af virksomheder som Solar A/S trådt frem og har mere eller mindre offentligt erkendt, at de ikke ved, hvor deres vækst skal komme fra. Endnu mere udfordrende er det måske, at de heller ikke ved, hvem deres konkurrenter bliver i fremtiden. Markeder og teknologi er uforudsigelige, komplekse og under hastig forandring. Det nye sort er disruption. Som topchef er det ikke nogen nem virkelighed at navigere i. Usikkerheden er snart sagt det eneste sikre, og kravet om forandring er mere eller mindre permanent.

På samme vis må man som offentlig beslutningstager på vækst- og innovationsområdet spørge sig selv, om ikke den grad af usikkerhed og turbulens, som virksomhederne oplever, også kalder på nye politiske instrumenter og virkemidler? Eller endnu mere radikalt: Kalder den virkelighed, topchefer anno 2016 står over for, i virkeligheden på et helt nyt paradigme i den måde, vi forsøger at stimulere innovation og vækst på?

Ønskes: Nyt paradigme for vækstpolitikken

Ideen om, at verden er usikker og ustabil, og at vi må lære at forholde os til det faktum, er langt fra ny. Tilbage i begyndelsen af 1970’erne skrev ledelsesguruen Donald Schön en bog med titlen ”Beyond the Stable State”, som allerede dengang argumenterede for, at der ikke eksisterer noget sådant som en stabil situation i organisationer – eller for den sags skyld i livet. Kigger man ud over det akademiske landskab i dag, er der et par interessante og nulevende tænkere, som man tilsvarende kan lade sig inspirere af. Folkene her har hver især deres vinkel på problemstillingen, som tilsammen giver et godt billede af, hvilken vej man kunne gå:

Vækstpolitikken skal brug eksperimenter til at reducere usikkerhed. Mine personlige favoritter er Hasan Bakhshi, Alan Freeman og Jason Potts, som på vegne af den britiske innovationsfond NESTA for et par år siden skrev den glimrende lille publikation ”State of Uncertainty”. Heri peger de på, at vækstpolitikken tidligere fokuserede på at rette markedsfejl ved at lette adgangen til finansiering – enten ved at staten går ind og finansierer bestemte brancher eller segmenter, eller ved at staten letter adgangen til investeringer. Desuden var det ofte statens rolle at øge kompetenceniveauet. I en vidensbaseret og postindustriel økonomi som både den britiske og den danske er den centrale markedsfejl ifølge Bakhshi & co. imidlertid en helt anden: mangel på ny viden. Det vil sige viden om hastigt fremstormende teknologier, om mulige nye samarbejdspartere, om hvordan ny viden kan anvendes i den enkelte virksomhed, om nye managementmetoder osv. Virksomhederne er stærkt udfordrede i at forholde sig bevidst til muligheder og begrænsninger i deres omgivelser. Innovation i virksomheder – eksempelvis som Solar A/S – bør dermed opfattes som en opdagelsesrejse, som er præget af radikal usikkerhed, siger Bakhshi & co.

Erhvervs- og innovationspolitikkens rolle bliver dermed dels at sikre, at eksisterende viden spredes hurtigere og mere effektivt, og dels at sikre, at der løbende genereres ny viden. Det sidste, argumenterer de for, sker ved, at staten foranstalter (eller deltager i) eksperimenter og dermed bruger sin unikke position og ressourcer til at minimere de usikkerheder, som virksomhederne ellers skulle have håndteret alene.

Vækstpolitikken skal investere i nye teknologier og metoder. Højt på min favoritliste ligger også Mariana Mazzucato, som jeg tidligere har skrevet om på denne plads, og som i sin berømte bog med samme titel argumenterer for en ”Entrepreneurial State”. Mazzucato peger på, at man fra politisk hold bør turde satse langsigtet på de nøgleteknologier og metoder, som skal drive virksomhedernes innovationskraft på lang sigt. Og hvorfor så det? Fordi de mest risikovillige og langsigtede penge i et moderne samfund i sidste instans er det offentliges. Som mange nok husker, hiver Mazzucato stikket hjem, når hun påpeger, at Apples iPhone aldrig havde eksisteret, hvis ikke det var for offentlige satsninger på informationsteknologier, som i dag findes i vores lommer.

Vækstpolitikken skal drive ny læring via praksis. Endelig er der David Snowden, tidligere IBM-direktør og grundlægger af rådgivningsvirksomheden Cognitive Edge. Snowden er medforfatter til en af det sidste årtis mest citerede artikler, ”A Leader’s Framework for Decision Making” i Harvard Business Review i 2007. Snowden har den pointe, som fint supplerer Bakhshi og Mazzucato, at det under komplekse betingelser kun er gennem systematisk afprøvning af mulige handlinger, at beslutningstagere kan opdage, hvilke løsninger der virker. Han gør dermed op med forestillingen om, at man kan analysere sig frem til best practice, men foreslår i stedet en agil og dynamisk ledelsesmodel, som er drevet af nysgerrighed, og som er baseret på hurtige test, læring og justering af sine handlinger.

Eksperimenter gennem design

Hvordan kan man arbejde mere bevidst med disse ideer i en dansk offentlig kontekst? De senere par år har vi i Dansk Design Center arbejdet med, hvad vi kalder en designdrevet tilgang til at styrke virksomhedernes innovationsevne og konkurrencekraft. Vores tilgang er stærkt inspireret af blandt andre Bakhshi, Mazzucato og Snowden og hviler på tre principper:

Handling før analyse. For det første bestræber vi os på at få konkrete nye aktiviteter og handlinger til at ske i virksomhederne. Det gør vi ved at igangsætte forløb i forskellig skala og ambitionsniveau, som alle har det til fælles, at de inviterer til nye handlemønstre på ledelsesniveau. Et eksempel er et program, vi kalder PLUS, og som drives i samarbejde med Dansk Industri, DTU og brancheorganisationen Design denmark. Programmet bringer i øjeblikket 12 erhvervsvirksomheder – herunder Solar A/S – og 12 designbureauer sammen for, at de parvis kan eksperimentere med, hvordan designmetoder kan skabe hurtigere og mere profitabel innovation, forretningsudvikling og vækst. For Solars vedkommende er det endda hele to bureauer – CPH ID og Granyon – som nu bringer design i spil i virksomheden. Vi anser grundlæggende en indsats som PLUS som et eksperiment. For vi ved jo ikke, hvordan de komplekse forandrings- og innovationsprocesser, vi igangsætter, kommer til at folde sig ud på og med de vidt forskellige markeder, teknologier og strategiske udfordringer, som aktørerne agerer i.

Utrættelig jagt efter indsigter. For det andet forfølger vi konstant nye indsigter og viden om, hvordan de metoder, vi får bragt i spil – designmetoder – fører til nyttig forandring i virksomhederne. Til det formål har vi ansat flere antropologer, som sammen med kolleger med design- eller business-baggrund studerer virksomhedernes interne transformationsprocesser i realtid. Vi er så vidt muligt tilstede som fluer på væggen, samtidig med at innovationsarbejdet foregår i virksomhederne og i dialog med designernes kompetencer. Desuden interviewer vi systematisk ledere og medarbejdere før, under og efter forløb som i PLUS-programmet, og vi følger endvidere op med kvantitative målinger og dataindsamling for at forstå, hvilke længerevarende resultater der måske, måske ikke, opnås i virksomhederne, herunder på deres bundlinje. Formålet er at sikre, at vi høster viden i en detaljeringsgrad, som andre reelt kan lære af.

Skalering af ny viden. Endelig arbejder vi på at sikre, at den viden, der skabes gennem systematiske eksperimenter med designs værdiskabelse i virksomhederne, også kommer alle relevante virksomheder til gode. Det kan være gennem case-publikationer, film, åbne data, seminarer, workshops, konferencer eller endda en bog i ny og næ. Men måske vigtigst sker det ved, at vi sikrer, at de andre aktører i virksomhedernes økosystem bliver bekendte med den nye viden, der er skabt. Det kan betyde, at ministerier, styrelser, regioner, kommuner, private fonde og organisationer alle skal involveres og reflektere over, hvordan den nye viden kan have konsekvens i deres egne interaktioner med virksomhederne. I sidste ende er det jo ikke viden i sig selv, vi ønsker at skalere; det er adfærdsændringer blandt de aktører, der skaber væksten.

Danmark kan blive vækstlaboratorium

Hvis der er noget, vi er gode til i Danmark, er det at lave skarpe analyser af, hvad der er problemet. Det forekommer mig, at der er en massiv konsensus herhjemme om, hvor udfordret vi er af den lave vækst, og af hvor betydningsfulde de nye disruptive teknologier og forretningsmodeller vil blive. De fleste er enige om, at der skal gøres noget andet og mere – også fra offentligt hold – end der sker i dag.

Men hvis vi skal finde de nye løsninger, som vores samfund skal leve af om 5, 10 eller 20 år, så tror jeg, at vi må gå mere radikalt til værks. Vi kunne vælge at anse hele Danmark som et vækstlaboratorium; som en prototype på, hvordan erhvervspolitik kan udvikles og gennemføres. På samme måde som virksomhederne må finde nye forretningsmodeller, må vores vækstindsats også omkalfatres til at blive langt mere nysgerrig, ambitiøs, udfordrende og lærende. Det betyder ikke, at vi skal bruge flere penge; det betyder, at vi skal bruge de skatteyderfinansierede vækstindsatser smartere, så de kommer endnu flere virksomheder endnu mere til gavn.

Det betyder også, at vi kommer til at stille os selv en masse nye spørgsmål: Hvad kendetegner et godt væksteksperiment? Hvordan lærer vi optimalt? Hvem skal lære hvordan, og i hvilken kontekst? Hvordan spreder vi hurtigst og bedst ny viden i en form, så den hænger fast og skaber ny adfærd? Hvilken rollefordeling på tværs af centraladministration, styrelser, institutioner, regioner, kommuner og andre giver bedst mening under et eksperimenterende paradigme? Og kan vi bruge digitalisering og åbne data til at accelerere processerne?

Når jeg hører en virksomhed som Solar A/S erkende sine udfordringer, og jeg dernæst ser dem indgå i et nysgerrigt og eksperimenterende program som vores PLUS-forløb, synes jeg, der er håb for fremtiden. Direktør Anders Wilhjelm fra Solar viste på et tidspunkt i sit VL-konferenceoplæg en slide med virksomhedens nuværende forretningsmodel. Den bestod af snorlige, simple processer. Han viste dernæst en illustration af den model, han forestiller sig kunne blive den næste. Den bestod af en kompleks og gensidigt afhængig konstellation af ressourcer og aktiviteter, som spillede sammen på kryds og tværs. Det så ambitiøst og en smule vanskeligt ud. Men nogle gange bliver tingene kun bedre, hvis man tør tage skridtet fuldt ud og virkelig – virkelig – prøve noget andet. Hvis Solar tør, så tør vi andre vel også? Lad os sammen gøre Danmark til verdens førende vækstlaboratorium.

Forrige artikel EU – en drengestreg? Næste artikel Det næste skridt mod en bæredygtig fremtid

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.