Grådighedens ambassadører

Svineriet i bank- og finanssektoren kender efterhånden ingen grænser; seneste eksempel er landets to største bankers medvirken til hvidvask for milliarder. Vi er nødt til at stramme regler og straffe, således at de øverste bankledelser straffes. Og gerne med fængsel.

Tilliden til autoriteterne siver ud af virksomheder og samfund. Indimellem sker det i spring. Hvor er tilliden til de politiske ledere? Hvem havde tillid til SKATs tidligere ledelse? Den nuværende? Hvem har tillid til det, der sker i PostNord? Hvem har tillid til de store banker?

Man kunne blive ved. Jeg – og mange andre i min generation – er opvokset med og er også opdraget til at have respekt for autoriteter. Skoleinspektøren, postmesteren, bankdirektøren og bankmanden, folketingsmedlemmet, ministeren og mange andre i samfundet. Det har jeg i mange år og på mange måder haft det godt med. Der var holdepunkter og støtter i det i øvrigt trygge velfærdssamfund. Der var nogle klare værdier og orienteringspunkter. Jeg så min far tage hatten af, når han med mig ved hånden trådte ind i banken. Et samfund, hvor tilliden smuldrer, er et fattigt samfund.

En del af forklaringen på, at dette sker, er konkret og tydelig mistillidsskabende adfærd fra ledernes side. Mistilliden kommer ikke af ingenting. Den kommer bl.a. af dårlig opførsel. Man får simpelthen anskuelighedsundervisning i, hvordan og hvorfor der ikke er grund til at have tillid til konkrete og navngivne politikere og ledere. Ingen nævnt, ingen glemt. Illusionerne bliver revet væk. Alt er blevet mere transparent, og det er godt. Men det kræver tilvænning.

Lig i bankpaladser

Som voksen har jeg jævnligt og på forskellige måder fået et lille ekstra indblik i f.eks. bankers virke. Ikke dybe indblik, men dog ind bag facaden. Ind bag facaden er jeg også kommet ved mediernes hjælp. Medierne afdækker jævnligt, hvad der sker i danske og internationale banker og finansielle virksomheder. Under finanskrisen fra 2008 og flere år frem nærmest væltede det ene store lig efter det andet ud af skabene i banker og finansielle virksomheder. Man troede ikke sine egne øjne og ører. Det var ikke ud af sidegadernes små vekselererbutikker, men ud af storbankernes paladser, ud af de største og fineste bestyrelseslokaler, ud af direktionslokalerne, det væltede.

Det, man så, var ikke smukt. Befolkningen var i chok. Nok var man ikke blåøjet. Nok vidste man, at det ikke var engle og velgørere, der sad derinde og administrerede milliarderne. Men at det stod så slemt til, dét vidste man ikke.

Man vidste ikke, at bankerne overbød hinanden i forsøg på at låne millioner og hundredvis af millioner ud til de største banditter i landet. Man vidste ikke, at bankerne stiltiende så på, at ejendomsspekulanter – rent ud sagt – svinede og svindlede med bankernes, dvs. indskydernes, penge. Man vidste ikke, at bankerne systematisk snød deres kunder i et kæmpemæssigt ræs mod større omsætning, overskud, lønninger, bonusser. Man så ikke, at bankerne på snedig vis udviklede og solgte produkter og ydelser, som hverken bankens medarbejdere, ledere eller kunder forstod. Kunderne købte (og køber) de mest bizarre produkter i blind og totalt ubegrundet tillid til bankerne og de finansielle virksomheder. Man havde ikke fantasi til at forestille sig, hvad der skete inde bag murene. For det var så groft og svigagtigt, at det ingen grænser kendte.

Grådigheden lever videre

Nu er finanskrisen ovre, siger vi i hvert fald, og nogle af forbryderne er retsforfulgt, og de dømte er fængslet. Alt er nu i orden. Der er ryddet op. Bankerne har lært af alt det, der skete. Hatten af! Ja, det er der måske nogen, der tror. Jeg har været så uheldig også i årene efter finanskrisen at få lidt indblik i ny og næ, og det har desværre overbevist mig om, at bankerne ikke har lært ret meget.

Jo, de har lært og været nødt til at acceptere, at der er sket ændringer i lovgivningen og reglerne omkring bankvirksomhed, dels fra EU’s side, dels via national lovgivning. Men det er småting i det store billede. Det meste er ved det gamle. Grådigheden og skruppelløsheden er uændret og kender tilsyneladende ingen grænser.

Bankerne er fortsat grådighedens ambassadører. Ambassadører for grådigheden i dens mange afskygninger og fremtrædelsesformer. Bankerne holder sig ikke tilbage, når der skal tjenes milliarder – også på lyssky forretninger. Senest er det hvidvaskning. På overfladen ser det hele fortsat fint og kontrolleret ud, og når bankerne presses, træder en bankdirektør, eller når det er helt slemt, en bestyrelsesformand, frem og hælder vand ud af ørene så meget og så længe, at offentligheden synes, at det lyder fornuftigt og tilforladeligt. Og så kører man videre på de indre grådighedens linjer.

Problemet er underregulering

For nylig offentliggjorde CXO Magasinet resultaterne af en slags undersøgelse gennemført af firmaet PwC, der viser, at ”den altoverskyggende bekymring i den finansielle sektor er overregulering”. Jeg skal ikke gøre mig klog på detaljerne, men hvis der er noget, samfundene har behov for, så er det at have hånd i hanke med disse virksomheder, der set i et historisk lys slet ikke har formået at leve op til det samfundsansvar, der følger med at være store og indflydelsesrige finansielle virksomheder. Jeg medtager også de mange mindre virksomheder, til hvem man må have de samme forventninger, men hvor evnen og måske også viljen til at påtage sig dette ansvar kan mangle eller være meget beskeden. Det er ikke overregulering, der er problemet. Det er underregulering. Og måske er der en sammenhæng, der hedder: Jo større, desto værre!

Min tillid til banker og finansielle virksomheder kan ligge på et meget lille sted. Under og efter finanskrisen fik min tillid et ekstra alvorligt knæk, som jeg ikke har overvundet endnu. Jeg så for meget, og dog véd jeg, at hvad jeg så, kun var toppen af et isbjerg, som jeg er glad for, at jeg ikke fik at se i sin fulde størrelse. Selvfølgelig er der mennesker i den finansielle sektor, som man kan have tillid til, men systemerne, strukturerne og mange ledelser mangler jeg i den grad tillid til. Jeg tænker på, hvordan den næste finanskrise kommer til at se ud, og hvad der til den tid vil vælte ud af skabene, også i de store og meget grådige finansielle virksomheder. Og hvad bankdirektørerne vil sige til den tid.

Det økonomiske topmøde i Davos i år havde som overskrift ’Responsive and Responsible Leadership’, og der blev på mødet fremlagt 10 principper for værdigt og ansvarligt lederskab. Principperne blev formuleret i en artikel af Alberto Alemanno, Jean Monnet Professor of Law ved HEC-universitetet i Paris. Principperne havde overskriften: ’Global Agenda Leadership Values. A 10-point guide to responsible leadership in the age of populism’ og omfatter følgende værdier: medfølelse, følelsesmæssig intelligens, integritet, åbenhed, retfærdighed, rummelighed, habilitet og kompetence, evidens, sammenhæng og alvor.

Det er interessant at betragte disse ledelsesværdier i forhold til de finansielle virksomheder. Værdierne understreger, at der i al ledelse er en moralsk-etisk dimension, som alle de rationelle systemer skal udvides med – og respektere.

Det kan næppe være den slags værdier og principper, der har tynget de danske bankdirektører, der aktivt og tilsyneladende med stor appetit medvirkede til skatteunddragelser, hvidvaskning og andre ulovligheder i et sådant omfang, at Finanstilsynet for nylig måtte offentliggøre voldsomme advarsler til og rette en alvorlig kollektiv kritik mod danske banker. Den ansvarlige minister sagde den 21. marts i år om dette og specifikt om de to største danske banker: ”Et historisk ledelsessvigt”. Statsministeren fulgte samme dag op og tog et ord i anvendelse, der næppe nogensinde er brugt af en dansk statsminister i en sådan sammenhæng. Han sagde: ”Det er noget svineri”. Det er lige præcis, hvad det er. Det er fuldstændigt uacceptabelt.

Svineri uden konsekvenser

Og igen oplevede vi, at et par alvorlige bankdirektører lod sig slæbe for et tv-kamera, hvor de fremsagde en passende mængde forblommede ord om ansvar og beklagelser. Det skal man selvfølgelig ikke tro på. Det er noget, topledere trænes til af erfarne og kontante tv-journalister. Dagen efter kunne man på forsiden af Berlingske se et foto af en bankdirektør, der ser ud til at være meget ked af det, og som udtaler til bladet: ”Vi var ikke dygtige nok”.

Det hedder i fagsproget at lægge sig ned. Man må lægge sig ned, når der ikke er andre udveje. Det gjorde denne bankdirektør til UG. Han så ud, som han skulle. Han sagde de rigtige ord. Det er en del af bankdirektørens job. At lægge sig ned – på beregning. Vi ældre har lært, at den slags skal man ikke stole på. Det er svindel; det er svineri; det er historisk ledelsessvigt.

Der er kun ét svar fra samfundets side til dette: mere regulering og flere lænker. Bankerne vil helt åbenbart ikke selv tage ansvar.

Selvdisciplin burde ellers være ét af svarene. Men det er en vanskelig disciplin. ”Vi var ikke dygtige nok,” sagde den øverste leder af Danmarks største bank. ”Vi skal blive bedre,” sagde han. Det vil han også sige næste gang. Og det vil hans kolleger også sige.

Og én af pointerne er: Det er de samme ledere, der bliver ved med at sidde og sige det samme. Deres ’svineri’ har ingen konsekvenser. Der sker ingenting. Det er svindel og humbug. Derfor har erhvervsministeren ret, når han siger, at der skal strammes op på lovgivningen. Jeg vil dog se det, før jeg tror på det. Konkurrence, priskonkurrence, det, vi kalder den frie prisdannelse, som ikke er så fri endda, alt dette skal vi bevare for banker, private virksomheder m.m., men hvis vi vil sikre en ordentlig og bedre verden, hvis vi vil sikre ansvarlig adfærd, så er vi nødt til at regulere, sætte grænser og rammer, og der er meget, der tyder på, at disse rammer og reguleringer på en lang række områder skal være meget strammere, end de er nu.

For at sige det, som det er: Man er nødt til at stramme så meget op, at det bliver fuldstændig tydeligt, at det er bankdirektørerne, der ender i fængslerne for f.eks. den form for adfærd, som vi lige har set afsløret. Vi er nødt til at stramme reglerne og straffene, således at det er de øverste bankledelser, der straffes – og straffes med fængsel. Det, der kan ske og faktisk sker nu, er fuldstændig og aldeles uacceptabelt for samfundet.

Forrige artikel Fejl og brud på standarder kan være et gode Næste artikel Macrons fornyelse er mere form end indhold
Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland. 

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

En ny supermillionærskat og fire andre forslag fra Socialdemokratiet skal skaffe 3 mia. kroner ekstra til velfærdsforbedringer. Men selv med de ekstra penge er der ikke plads til de store forbedringer af velfærden, lyder vurderingen fra eksperter.