Grådighedens ambassadører

Svineriet i bank- og finanssektoren kender efterhånden ingen grænser; seneste eksempel er landets to største bankers medvirken til hvidvask for milliarder. Vi er nødt til at stramme regler og straffe, således at de øverste bankledelser straffes. Og gerne med fængsel.

Tilliden til autoriteterne siver ud af virksomheder og samfund. Indimellem sker det i spring. Hvor er tilliden til de politiske ledere? Hvem havde tillid til SKATs tidligere ledelse? Den nuværende? Hvem har tillid til det, der sker i PostNord? Hvem har tillid til de store banker?

Man kunne blive ved. Jeg – og mange andre i min generation – er opvokset med og er også opdraget til at have respekt for autoriteter. Skoleinspektøren, postmesteren, bankdirektøren og bankmanden, folketingsmedlemmet, ministeren og mange andre i samfundet. Det har jeg i mange år og på mange måder haft det godt med. Der var holdepunkter og støtter i det i øvrigt trygge velfærdssamfund. Der var nogle klare værdier og orienteringspunkter. Jeg så min far tage hatten af, når han med mig ved hånden trådte ind i banken. Et samfund, hvor tilliden smuldrer, er et fattigt samfund.

En del af forklaringen på, at dette sker, er konkret og tydelig mistillidsskabende adfærd fra ledernes side. Mistilliden kommer ikke af ingenting. Den kommer bl.a. af dårlig opførsel. Man får simpelthen anskuelighedsundervisning i, hvordan og hvorfor der ikke er grund til at have tillid til konkrete og navngivne politikere og ledere. Ingen nævnt, ingen glemt. Illusionerne bliver revet væk. Alt er blevet mere transparent, og det er godt. Men det kræver tilvænning.

Lig i bankpaladser

Som voksen har jeg jævnligt og på forskellige måder fået et lille ekstra indblik i f.eks. bankers virke. Ikke dybe indblik, men dog ind bag facaden. Ind bag facaden er jeg også kommet ved mediernes hjælp. Medierne afdækker jævnligt, hvad der sker i danske og internationale banker og finansielle virksomheder. Under finanskrisen fra 2008 og flere år frem nærmest væltede det ene store lig efter det andet ud af skabene i banker og finansielle virksomheder. Man troede ikke sine egne øjne og ører. Det var ikke ud af sidegadernes små vekselererbutikker, men ud af storbankernes paladser, ud af de største og fineste bestyrelseslokaler, ud af direktionslokalerne, det væltede.

Det, man så, var ikke smukt. Befolkningen var i chok. Nok var man ikke blåøjet. Nok vidste man, at det ikke var engle og velgørere, der sad derinde og administrerede milliarderne. Men at det stod så slemt til, dét vidste man ikke.

Man vidste ikke, at bankerne overbød hinanden i forsøg på at låne millioner og hundredvis af millioner ud til de største banditter i landet. Man vidste ikke, at bankerne stiltiende så på, at ejendomsspekulanter – rent ud sagt – svinede og svindlede med bankernes, dvs. indskydernes, penge. Man vidste ikke, at bankerne systematisk snød deres kunder i et kæmpemæssigt ræs mod større omsætning, overskud, lønninger, bonusser. Man så ikke, at bankerne på snedig vis udviklede og solgte produkter og ydelser, som hverken bankens medarbejdere, ledere eller kunder forstod. Kunderne købte (og køber) de mest bizarre produkter i blind og totalt ubegrundet tillid til bankerne og de finansielle virksomheder. Man havde ikke fantasi til at forestille sig, hvad der skete inde bag murene. For det var så groft og svigagtigt, at det ingen grænser kendte.

Grådigheden lever videre

Nu er finanskrisen ovre, siger vi i hvert fald, og nogle af forbryderne er retsforfulgt, og de dømte er fængslet. Alt er nu i orden. Der er ryddet op. Bankerne har lært af alt det, der skete. Hatten af! Ja, det er der måske nogen, der tror. Jeg har været så uheldig også i årene efter finanskrisen at få lidt indblik i ny og næ, og det har desværre overbevist mig om, at bankerne ikke har lært ret meget.

Jo, de har lært og været nødt til at acceptere, at der er sket ændringer i lovgivningen og reglerne omkring bankvirksomhed, dels fra EU’s side, dels via national lovgivning. Men det er småting i det store billede. Det meste er ved det gamle. Grådigheden og skruppelløsheden er uændret og kender tilsyneladende ingen grænser.

Bankerne er fortsat grådighedens ambassadører. Ambassadører for grådigheden i dens mange afskygninger og fremtrædelsesformer. Bankerne holder sig ikke tilbage, når der skal tjenes milliarder – også på lyssky forretninger. Senest er det hvidvaskning. På overfladen ser det hele fortsat fint og kontrolleret ud, og når bankerne presses, træder en bankdirektør, eller når det er helt slemt, en bestyrelsesformand, frem og hælder vand ud af ørene så meget og så længe, at offentligheden synes, at det lyder fornuftigt og tilforladeligt. Og så kører man videre på de indre grådighedens linjer.

Problemet er underregulering

For nylig offentliggjorde CXO Magasinet resultaterne af en slags undersøgelse gennemført af firmaet PwC, der viser, at ”den altoverskyggende bekymring i den finansielle sektor er overregulering”. Jeg skal ikke gøre mig klog på detaljerne, men hvis der er noget, samfundene har behov for, så er det at have hånd i hanke med disse virksomheder, der set i et historisk lys slet ikke har formået at leve op til det samfundsansvar, der følger med at være store og indflydelsesrige finansielle virksomheder. Jeg medtager også de mange mindre virksomheder, til hvem man må have de samme forventninger, men hvor evnen og måske også viljen til at påtage sig dette ansvar kan mangle eller være meget beskeden. Det er ikke overregulering, der er problemet. Det er underregulering. Og måske er der en sammenhæng, der hedder: Jo større, desto værre!

Min tillid til banker og finansielle virksomheder kan ligge på et meget lille sted. Under og efter finanskrisen fik min tillid et ekstra alvorligt knæk, som jeg ikke har overvundet endnu. Jeg så for meget, og dog véd jeg, at hvad jeg så, kun var toppen af et isbjerg, som jeg er glad for, at jeg ikke fik at se i sin fulde størrelse. Selvfølgelig er der mennesker i den finansielle sektor, som man kan have tillid til, men systemerne, strukturerne og mange ledelser mangler jeg i den grad tillid til. Jeg tænker på, hvordan den næste finanskrise kommer til at se ud, og hvad der til den tid vil vælte ud af skabene, også i de store og meget grådige finansielle virksomheder. Og hvad bankdirektørerne vil sige til den tid.

Det økonomiske topmøde i Davos i år havde som overskrift ’Responsive and Responsible Leadership’, og der blev på mødet fremlagt 10 principper for værdigt og ansvarligt lederskab. Principperne blev formuleret i en artikel af Alberto Alemanno, Jean Monnet Professor of Law ved HEC-universitetet i Paris. Principperne havde overskriften: ’Global Agenda Leadership Values. A 10-point guide to responsible leadership in the age of populism’ og omfatter følgende værdier: medfølelse, følelsesmæssig intelligens, integritet, åbenhed, retfærdighed, rummelighed, habilitet og kompetence, evidens, sammenhæng og alvor.

Det er interessant at betragte disse ledelsesværdier i forhold til de finansielle virksomheder. Værdierne understreger, at der i al ledelse er en moralsk-etisk dimension, som alle de rationelle systemer skal udvides med – og respektere.

Det kan næppe være den slags værdier og principper, der har tynget de danske bankdirektører, der aktivt og tilsyneladende med stor appetit medvirkede til skatteunddragelser, hvidvaskning og andre ulovligheder i et sådant omfang, at Finanstilsynet for nylig måtte offentliggøre voldsomme advarsler til og rette en alvorlig kollektiv kritik mod danske banker. Den ansvarlige minister sagde den 21. marts i år om dette og specifikt om de to største danske banker: ”Et historisk ledelsessvigt”. Statsministeren fulgte samme dag op og tog et ord i anvendelse, der næppe nogensinde er brugt af en dansk statsminister i en sådan sammenhæng. Han sagde: ”Det er noget svineri”. Det er lige præcis, hvad det er. Det er fuldstændigt uacceptabelt.

Svineri uden konsekvenser

Og igen oplevede vi, at et par alvorlige bankdirektører lod sig slæbe for et tv-kamera, hvor de fremsagde en passende mængde forblommede ord om ansvar og beklagelser. Det skal man selvfølgelig ikke tro på. Det er noget, topledere trænes til af erfarne og kontante tv-journalister. Dagen efter kunne man på forsiden af Berlingske se et foto af en bankdirektør, der ser ud til at være meget ked af det, og som udtaler til bladet: ”Vi var ikke dygtige nok”.

Det hedder i fagsproget at lægge sig ned. Man må lægge sig ned, når der ikke er andre udveje. Det gjorde denne bankdirektør til UG. Han så ud, som han skulle. Han sagde de rigtige ord. Det er en del af bankdirektørens job. At lægge sig ned – på beregning. Vi ældre har lært, at den slags skal man ikke stole på. Det er svindel; det er svineri; det er historisk ledelsessvigt.

Der er kun ét svar fra samfundets side til dette: mere regulering og flere lænker. Bankerne vil helt åbenbart ikke selv tage ansvar.

Selvdisciplin burde ellers være ét af svarene. Men det er en vanskelig disciplin. ”Vi var ikke dygtige nok,” sagde den øverste leder af Danmarks største bank. ”Vi skal blive bedre,” sagde han. Det vil han også sige næste gang. Og det vil hans kolleger også sige.

Og én af pointerne er: Det er de samme ledere, der bliver ved med at sidde og sige det samme. Deres ’svineri’ har ingen konsekvenser. Der sker ingenting. Det er svindel og humbug. Derfor har erhvervsministeren ret, når han siger, at der skal strammes op på lovgivningen. Jeg vil dog se det, før jeg tror på det. Konkurrence, priskonkurrence, det, vi kalder den frie prisdannelse, som ikke er så fri endda, alt dette skal vi bevare for banker, private virksomheder m.m., men hvis vi vil sikre en ordentlig og bedre verden, hvis vi vil sikre ansvarlig adfærd, så er vi nødt til at regulere, sætte grænser og rammer, og der er meget, der tyder på, at disse rammer og reguleringer på en lang række områder skal være meget strammere, end de er nu.

For at sige det, som det er: Man er nødt til at stramme så meget op, at det bliver fuldstændig tydeligt, at det er bankdirektørerne, der ender i fængslerne for f.eks. den form for adfærd, som vi lige har set afsløret. Vi er nødt til at stramme reglerne og straffene, således at det er de øverste bankledelser, der straffes – og straffes med fængsel. Det, der kan ske og faktisk sker nu, er fuldstændig og aldeles uacceptabelt for samfundet.

Forrige artikel Fejl og brud på standarder kan være et gode Næste artikel Macrons fornyelse er mere form end indhold

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.