Overraskende mange danskere sender nu et opsigtsvækkende signal til politikere og andre dele af samfundets elite.

Over hver fjerde dansker – hele 28 procent – erklærer sig enige i synspunktet om, at muslimske indvandrere bør sendes ud af landet. Dermed ligger de på linje med kontroversielle politikere som Rasmus Paludan fra Stram Kurs, der nærmest har gjort det til sin mærkesag at sikre et muslim-frit Danmark.

Under halvdelen af danskerne – blot 45 procent – er uenige i holdningen om, at muslimer bør sendes ud af landet. Se figur 1.

Det bemærkelsesværdigt høje antal fremgår af en undersøgelse af vælgernes holdninger i forbindelse med folketingsvalget, som professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet har foretaget i samarbejde med Mandag Morgen. Over 5.900 personer har deltaget i undersøgelsen.

Det store antal danskere ryster førende eksperter.

”Det er mildest talt temmelig skræmmende, uanset hvordan man tolker det. Udsmidning af muslimer strider jo mod religionsfriheden i Grundloven. At så mange alligevel erklærer sig enige i holdninger, som vi normalt har betragtet som utilstedelige, tyder på et forfald i demokratiske værdier, som man næsten kun kan bebrejde den politiske elite. Den har måske sat en lavine i gang, som kan være svær at stoppe,” siger Jørgen Goul Andersen.

En anden af landets førende eksperter på området, professor Christian Albrekt Larsen fra Aalborg Universitet, som forsker i danskernes nationalfølelse, er også rystet over det bemærkelsesværdige store antal.

”Det er brutalt, at man kan få så mange til at være enige i, at muslimer bør sendes ud af landet. Det kan være en effekt af paradigmeskiftet fra foråret, der netop handler om, at flygtninge skal sendes hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Det gælder også, hvis de skulle have et arbejde i Danmark. Der er altså en politisk åbning for hjemsendelse, som støttes af et flertal, der omfatter både Venstre og Socialdemokratiet. Når de politiske ledere siger det, følger mange vælgere dem,” siger han.

Mandag Morgens undersøgelse viser også, at næsten 4 af 10 danskere – 39 procent – er enige i synspunktet om, at indvandrere, der ikke har arbejde, bør sendes ud af landet. Kun knap hver tredje dansker – 32 procent – er uenige i denne holdning. Se figur 2.

”Det er også en meget høj andel. Men det er mere åbent for fortolkninger og trods alt ikke nær så skræmmende som at smide muslimer ud. Det kan jo også dække over, at folk mener, polske, litauiske og andre østarbejdere skal rejse hjem, når der ikke længere er arbejde til dem, og at der ikke skal komme 100.000 østeuropæere til Danmark for at få understøttelse,” siger Jørgen Goul Andersen.

Advarsel til politikerne

Som en af landets førende valg- og velfærdsforskere gennem mere end 40 år har Jørgen Goul Andersen fulgt området tæt og har derfor et indgående kendskab til danskernes holdninger på udlændingeområdet.

Han understreger, at den høje andel på 28 procent af danskere, som erklærer sig enige i, at muslimske indvandrere bør sendes ud af landet, skal tages med et vist forbehold.

Det er ikke usandsynligt, at en del af de 28 procent reelt bare har svaret, at de ikke kan lide muslimer. Altså ikke den grønthandler rundt om hjørnet eller den venlige hjemmehjælper, som kommer i hjemmet for at gøre rent, men ”muslimer” som et abstrakt fjendebillede.

”Vi ved derfor ikke helt, hvor dybt det stikker. Det var trods alt kun 1,8 procent af vælgerne, der stemte på Stram Kurs ved valget i juni. Den samlede højrefløj gik tilbage, og sympatien for Stram Kurs kunne ligge på et meget lille sted,” siger Jørgen Goul Andersen.

Hans undersøgelse viser, at selv blandt dem, der svarede ”helt enig” i at sende muslimske indvandrere ud, var der i gennemsnit kun en sympati for Stram Kurs på 3,1 på en sympatiskala fra 0 til 10.

”Det tyder på, at svarene ikke altid skal tolkes helt bogstaveligt som ønske om etnisk udrensning. Men under alle omstændigheder er det en klar advarsel til politikerne om, at nu må de styre sig, da de risikerer at underminere demokratiske værdier,” siger Jørgen Goul Andersen.

Godt hver fjerde af dem, som erklærer sig ”helt enige” i synspunktet om, at muslimske indvandrere bør sendes ud af landet, stemte på et parti i rød blok ved valget, godt hver fjerde stemte på V, K eller LA, og knap 45 procent stemte på enten Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. 

Den store generationsforskel

Undersøgelsen dokumenterer også, at udlændinge og integration kløver generationerne i Danmark.

Jo yngre folk er, des mere positivt stemt er de over for udlændinge. Jo ældre folk er, des mere kritiske er vælgerne.

Det kommer blandt andet til udtryk i spørgsmålet om, hvorvidt muslimske indvandrere bør sendes ud af landet. Kun 16 procent af de unge under 25 år erklærer sig enige i det synspunkt, mens over halvdelen af de unge er imod. Se figur 3, 4, 5 og 6.

Danskere over 40 år er langt mere hardlinere. Over 30 procent af dem er enige i, at muslimer skal ud af Danmark.

Det samme mønster går igen i spørgsmålet om, hvorvidt indvandrere, der ikke har et arbejde, bør sendes ud af landet. Her ser unge og de ældre generationer også meget forskelligt på sagen. Mens det ”kun” er knap hver fjerde af de unge, der deler dette synspunkt, er det over 40 procent af folk over 50 år.

Det er bare et par af de mange eksempler på, hvordan udlændinge og indvandring kløver danskerne på tværs af generationerne.

”Der er markante forskelle mellem unge og ældre vælgeres holdning til indvandrere. Holdningerne holder ved gennem livet, så de unge bliver ikke mere skeptiske over for indvandring, efterhånden som de bliver ældre. De fastholder deres lidt mere positive syn på udlændinge og indvandring,” siger Christian Albrekt Larsen.

Unge og ældre ser for eksempel også meget forskelligt på, hvad indvandringen betyder for vores nationale kultur. Over halvdelen af folk over 50 år erklærer sig enige i, at indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale kultur. Til sammenligning er det færre end hver tredje af de unge under 25 år, som deler det synspunkt.

”De unge og de ældre har meget forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at være dansk. De unge lægger vægt på, at man er borger i det samme land, at man betaler sin skat og bidrager. For de ældre handler det mere om, at man deler en kristen baggrund, at man er født i Danmark, og at ens familie stammer fra Danmark,” siger Christian Albrekt Larsen, og henviser til resultater fra værdiundersøgelsen.

Det interessante er, at selv om de unge og de ældre opfatter danskhed meget forskelligt og derfor også har forskellige opfattelser af, om indvandring er en trussel mod dansk kultur eller ej, så er de unge ikke større tilhængere af åbne grænser end de ældre.

”De unge er mere multikulturelle, men mener, det skal ske bag beskyttede grænser,” siger Christian Albrekt Larsen.