Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Et bemærkelsesværdigt stort antal danskere erklærer sig enige i det synspunkt, at muslimske indvandrere skal ud af Danmark. Næsten fire af ti danskere vil også sende indvandrere ud af landet, hvis ikke de har et arbejde. Den nye undersøgelse ryster førende eksperter og placerer en del af ansvaret hos den politiske elite. Unge og ældre ser også meget forskelligt på, hvad indvandringen betyder.

MM Special: Danskernes blandede følelser over for indvandrere

Overraskende mange danskere sender nu et opsigtsvækkende signal til politikere og andre dele af samfundets elite.

Over hver fjerde dansker – hele 28 procent – erklærer sig enige i synspunktet om, at muslimske indvandrere bør sendes ud af landet. Dermed ligger de på linje med kontroversielle politikere som Rasmus Paludan fra Stram Kurs, der nærmest har gjort det til sin mærkesag at sikre et muslim-frit Danmark.

Under halvdelen af danskerne – blot 45 procent – er uenige i holdningen om, at muslimer bør sendes ud af landet. Se figur 1.

Det bemærkelsesværdigt høje antal fremgår af en undersøgelse af vælgernes holdninger i forbindelse med folketingsvalget, som professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet har foretaget i samarbejde med Mandag Morgen. Over 5.900 personer har deltaget i undersøgelsen.

Det store antal danskere ryster førende eksperter.

”Det er mildest talt temmelig skræmmende, uanset hvordan man tolker det. Udsmidning af muslimer strider jo mod religionsfriheden i Grundloven. At så mange alligevel erklærer sig enige i holdninger, som vi normalt har betragtet som utilstedelige, tyder på et forfald i demokratiske værdier, som man næsten kun kan bebrejde den politiske elite. Den har måske sat en lavine i gang, som kan være svær at stoppe,” siger Jørgen Goul Andersen.

En anden af landets førende eksperter på området, professor Christian Albrekt Larsen fra Aalborg Universitet, som forsker i danskernes nationalfølelse, er også rystet over det bemærkelsesværdige store antal.

”Det er brutalt, at man kan få så mange til at være enige i, at muslimer bør sendes ud af landet. Det kan være en effekt af paradigmeskiftet fra foråret, der netop handler om, at flygtninge skal sendes hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Det gælder også, hvis de skulle have et arbejde i Danmark. Der er altså en politisk åbning for hjemsendelse, som støttes af et flertal, der omfatter både Venstre og Socialdemokratiet. Når de politiske ledere siger det, følger mange vælgere dem,” siger han.

Mandag Morgens undersøgelse viser også, at næsten 4 af 10 danskere – 39 procent – er enige i synspunktet om, at indvandrere, der ikke har arbejde, bør sendes ud af landet. Kun knap hver tredje dansker – 32 procent – er uenige i denne holdning. Se figur 2.

”Det er også en meget høj andel. Men det er mere åbent for fortolkninger og trods alt ikke nær så skræmmende som at smide muslimer ud. Det kan jo også dække over, at folk mener, polske, litauiske og andre østarbejdere skal rejse hjem, når der ikke længere er arbejde til dem, og at der ikke skal komme 100.000 østeuropæere til Danmark for at få understøttelse,” siger Jørgen Goul Andersen.

Advarsel til politikerne

Som en af landets førende valg- og velfærdsforskere gennem mere end 40 år har Jørgen Goul Andersen fulgt området tæt og har derfor et indgående kendskab til danskernes holdninger på udlændingeområdet.

Han understreger, at den høje andel på 28 procent af danskere, som erklærer sig enige i, at muslimske indvandrere bør sendes ud af landet, skal tages med et vist forbehold.

Det er ikke usandsynligt, at en del af de 28 procent reelt bare har svaret, at de ikke kan lide muslimer. Altså ikke den grønthandler rundt om hjørnet eller den venlige hjemmehjælper, som kommer i hjemmet for at gøre rent, men ”muslimer” som et abstrakt fjendebillede.

”Vi ved derfor ikke helt, hvor dybt det stikker. Det var trods alt kun 1,8 procent af vælgerne, der stemte på Stram Kurs ved valget i juni. Den samlede højrefløj gik tilbage, og sympatien for Stram Kurs kunne ligge på et meget lille sted,” siger Jørgen Goul Andersen.

Hans undersøgelse viser, at selv blandt dem, der svarede ”helt enig” i at sende muslimske indvandrere ud, var der i gennemsnit kun en sympati for Stram Kurs på 3,1 på en sympatiskala fra 0 til 10.

”Det tyder på, at svarene ikke altid skal tolkes helt bogstaveligt som ønske om etnisk udrensning. Men under alle omstændigheder er det en klar advarsel til politikerne om, at nu må de styre sig, da de risikerer at underminere demokratiske værdier,” siger Jørgen Goul Andersen.

Godt hver fjerde af dem, som erklærer sig ”helt enige” i synspunktet om, at muslimske indvandrere bør sendes ud af landet, stemte på et parti i rød blok ved valget, godt hver fjerde stemte på V, K eller LA, og knap 45 procent stemte på enten Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. 

Den store generationsforskel

Undersøgelsen dokumenterer også, at udlændinge og integration kløver generationerne i Danmark.

Jo yngre folk er, des mere positivt stemt er de over for udlændinge. Jo ældre folk er, des mere kritiske er vælgerne.

Det kommer blandt andet til udtryk i spørgsmålet om, hvorvidt muslimske indvandrere bør sendes ud af landet. Kun 16 procent af de unge under 25 år erklærer sig enige i det synspunkt, mens over halvdelen af de unge er imod. Se figur 3, 4, 5 og 6.

Danskere over 40 år er langt mere hardlinere. Over 30 procent af dem er enige i, at muslimer skal ud af Danmark.

Det samme mønster går igen i spørgsmålet om, hvorvidt indvandrere, der ikke har et arbejde, bør sendes ud af landet. Her ser unge og de ældre generationer også meget forskelligt på sagen. Mens det ”kun” er knap hver fjerde af de unge, der deler dette synspunkt, er det over 40 procent af folk over 50 år.

Det er bare et par af de mange eksempler på, hvordan udlændinge og indvandring kløver danskerne på tværs af generationerne.

”Der er markante forskelle mellem unge og ældre vælgeres holdning til indvandrere. Holdningerne holder ved gennem livet, så de unge bliver ikke mere skeptiske over for indvandring, efterhånden som de bliver ældre. De fastholder deres lidt mere positive syn på udlændinge og indvandring,” siger Christian Albrekt Larsen.

Unge og ældre ser for eksempel også meget forskelligt på, hvad indvandringen betyder for vores nationale kultur. Over halvdelen af folk over 50 år erklærer sig enige i, at indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale kultur. Til sammenligning er det færre end hver tredje af de unge under 25 år, som deler det synspunkt.

”De unge og de ældre har meget forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at være dansk. De unge lægger vægt på, at man er borger i det samme land, at man betaler sin skat og bidrager. For de ældre handler det mere om, at man deler en kristen baggrund, at man er født i Danmark, og at ens familie stammer fra Danmark,” siger Christian Albrekt Larsen, og henviser til resultater fra værdiundersøgelsen.

Det interessante er, at selv om de unge og de ældre opfatter danskhed meget forskelligt og derfor også har forskellige opfattelser af, om indvandring er en trussel mod dansk kultur eller ej, så er de unge ikke større tilhængere af åbne grænser end de ældre.

”De unge er mere multikulturelle, men mener, det skal ske bag beskyttede grænser,” siger Christian Albrekt Larsen.

,

Forrige artikel Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge Næste artikel Danskernes bekymring for indvandring er historisk stor – men færre efterlyser stramninger Danskernes bekymring for indvandring er historisk stor – men færre efterlyser stramninger

Danmark vinder VM i bæredygtighed

Danmark vinder VM i bæredygtighed

KOMMENTAR: International analyse udnævner Danmark til global rollemodel for bæredygtighed og lægger måske grundstenen til at gøre bæredygtighed til en indbringende national forretningside. Timingen er optimal, skriver Erik Rasmussen.

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Kriser kalder på topstyring og fælles fodslag. Men kriser tilskynder også initiativ og selvstyring. Dermed giver den aktuelle krise ledere et unikt indblik i moderne organisationers iboende kamp mellem hierarkiske og ikkehierarkiske organisationsprincipper, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Coronakrisen har fået beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at fremskynde en hjørnesten i regeringens politik. En stor opkvalificeringsreform i flere faser skal klæde både faglærte og ufaglærte bedre på til fremtidens arbejdsmarked. Den er et brud med 20 års arbejdsmarkedsreformer og skal fjerne de barrierer, der hidtil har været en bremseklods for at få folk til at uddanne sig løbende gennem livet.

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Fem jobchefer fra nogle af landets største byer ser tre jobskabende megatendenser efter coronakrisen. Der bliver flere grønne job, flere digitale job og flere omsorgsjob. Men det forudsætter et opgør med komplicerede regler, stive begrænsninger og manglende fleksibilitet. Ekstra tilskud til virksomheder, der hjælper ledige i gang, er også på tale.

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.