Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Regeringen er under stort pres fra vælgerne blandt sine støttepartier for at hæve den økonomiske hjælp til flygtninge og indvandrere. S-vælgerne er mere lunkne. Regeringen gjorde klogt i at parkere spørgsmålet i en kommission til efter valget, men nu venter et stort politisk slagsmål.

Placeholder image
Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

MM Special: Danskernes blandede følelser over for indvandrere

Danskernes bekymring for, at indvandringen truer vores nationale kultur, er den højeste i 30 år. Det viser Mandag Morgens omfattende måling blandt 5.900 vælgere. Målingen, der er lavet i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen, viser et sammensat billede:

  • Flere end hver fjerde dansker erklærer sig enige i, at muslimske indvandrere skal ud af Danmark
  • Færre vælgere ønsker nye, vidtgående stramninger af udlændingepolitikken
  • Udlændingepolitikken kløver danskerne på tværs af generationer
  • Vælgerne til venstre for S vil have ydelserne til indvandrere op.

Danskernes bekymring for indvandring er historisk stor – men færre efterlyser stramninger
Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge
EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

Hver fjerde dansker: Muslimske indvandrere skal ud af landet 

Bagom undersøgelsen 

Regeringen stikker hånden direkte ned i en politisk hvepserede, når den om kort tid beder en lille gruppe af kloge hoveder i den bebudede kommission om at gå i gang med at kulegrave de økonomiske ydelser til flygtninge og indvandrere.

For det vil med garanti blive en særdeles ømtålelig sag for regeringen, uanset hvordan den lægger snittet.

Det er konklusionen af Mandag Morgens store valgundersøgelse, som tegner et røntgenbillede af vælgernes holdning til en stribe centrale spørgsmål. Undersøgelsen er lavet i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet og bygger på svar fra 5.900 vælgere.

Den viser, at der er solidt flertal blandt venstrefløjens og De Radikales vælgere for enten at forbedre integrationsydelsen eller helt afskaffe den, så indvandrere i stedet kan få den meget højere kontanthjælp.

Der er også stort pres fra de røde partiers vælgere for at afskaffe Løkke-regeringens mærkesag, kontanthjælpsloftet.

Hvis ikke regeringen imødekommer støttepartiers ønsker på disse områder, vil det med garanti udløse politisk ballade i rød blok.

Statsminister Mette Frederiksens egne vælgere er mere lunkne.

Vælger hun alligevel at imødekomme sine støttepartier, vil hun til gengæld få ballade med partierne i blå blok. Her er der ikke den store vilje til hverken at hæve integrationsydelsen eller afskaffe kontanthjælpsloftet.

”Socialdemokratiet har nok set rigtigt ved at smide det hele i en ydelseskommission og så lave lidt forbedringer her og nu for nogle af de mest udsatte grupper. Der er ikke noget generelt stort folkeligt pres for at afskaffe kontanthjælpsloftet ellert forbedre integrationsydelsen. Men det vil formentlig være ufarligt at gøre det. Der er endda nogle, som bliver rigtig glade for det,” siger Jørgen Goul Andersen.

Det betyder kontanthjælpsloft og integrationsydelse

Integrationsydelse
Integrationsydelsen blev indført 1. september 2015 og omfatter arbejdsløse, der har opholdt sig i Danmark i mindre end syv ud af de seneste otte år. Det er især nyankomne flygtninge, der får ydelsen. Integrationsydelsen er lavere end kontanthjælpen.
96 procent af modtagerne har ikke-vestlig baggrund. Syrerne udgør med 48 procent den største enkeltgruppe.

Kontanthjælpsloft
Kontanthjælpsloftet betyder, at der er en grænse for, hvor meget en borger kan få
kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse og for eksempel boligstøtte.
Grænsen afhænger blandt andet af alder, og om borgeren er forsørger eller gift. 

Kilde: Institut for Menneskerettigheder og Københavns Kommune

Pres på Mette Frederiksen

Integrationsydelsen til flygtninge udgør godt halvdelen af den normale kontanthjælp og blev indført af Løkke-regeringen. Se faktaboks.

De seneste mange måneder har statsminister Mette Frederiksen dog været under et voldsomt krydspres. De røde støttepartier vil på den ene side hæve ydelserne til udlændinge, mens partierne i blå blok på den anden side vil fastholde eller sænke dem.

Indtil nu har statsministeren formået at sno sig ud af den klemme ved at parkere det ømtålelige spørgsmål på sidelinjen. Hun vil afvente de anbefalinger, som hendes kommende Ydelseskommission når frem til. En kommission, som snart trækker i arbejdstøjet og skal aflevere sine anbefalinger senest til juli næste år.

Næsten hver tredje dansker – 33 procent – mener, at integrationsydelsen enten skal forhøjes eller helt afskaffes, så folk i stedet kan få den højere kontanthjælp og dermed få flere penge til sig selv hver måned. Se figur 1.

Men samtidig mener hver femte dansker – 22 procent – at integrationsydelsen skal forringes, og hele 29 procent af danskerne vil bevare ordningen som nu.

”Pilen peger klart mere i retning af forbedringer end forringelser. Så regeringen har et vist frirum til at rette op på ydelsen, hvis den ønsker det. Men det er ikke et folkekrav,” siger Jørgen Goul Andersen.

Et spørgsmål, der skiller vælgerne

Tallene dækker dog over store forskelle mellem partiernes vælgere. Over halvdelen af venstrefløjens og De Radikales vælgere vil enten forbedre integrationsydelsen eller helt afskaffe den, så indvandrere i stedet kan få den meget højere kontanthjælp. Se figur 1.

Socialdemokratiets vælgere er mere forbeholdne. 37 procent af S-vælgerne ønsker at bevare den nuværende ydelse, mens 33 procent ønsker enten at hæve ydelsen eller erstatte den med den højere kontanthjælp.

Venstres og De Konservatives vælgere er lidt mere kontante, men den største andel på omkring 40 procent af de to partiers vælgere vil bevare de nuværende ydelser. Altså nogenlunde samme andel som hos Socialdemokratiet.

Dansk Folkepartis vælgere er mere klare i mælet. Men heller ikke Kristian Thulesen Dahl kan mobilisere et rent flertal blandt sine vælgere for at skære i ordningen. 48 procent af DF’s vælgere vil forringe den, mens overraskende 21 procent enten vil forbedre eller afskaffe den til fordel for den højere kontanthjælp.

Nye Borgerliges og Stram Kurs’ vælgere er til gengæld ikke så meget i tvivl. Her er der klart flertal for at forringe ordningen.

Pengekassen står kun lidt på klem

Mandag Morgens valgundersøgelse viser dog også, at vælgerne er blevet langt mere kritiske over for de økonomiske ydelser til flygtninge og indvandrere sammenlignet med tidligere.

Situationen i dag minder meget om valget i 2007, da Anders Fogh Rasmussen (V) var statsminister.  Ligesom nu var der også dengang var der en kombination af økonomisk højkonjunktur, begrænset indvandring, stærkt forbedret integration på arbejdsmarkedet og stor mediefokus på børns situation på asylcentre efter solide rapporter om dårlig trivsel.

Det var med til at rykke danskernes holdning i mere positiv retning på udlændingeområdet og øge danskernes vilje til at åbne for pengekasserne til udlændinge. Dengang mente hele 55 procent af de vælgere, der havde taget stilling til spørgsmålet, mente, at den daværende lave starthjælp til indvandrere skulle forbedres. Da Thorning-regeringen i 2011 afskaffede starthjælpen og dermed gav indvandrere flere penge mellem hænderne, lå ydelsen typisk på 50-64 procent af kontanthjælpen, afhængigt af om folk var enlige eller gift og havde børn.

Siden genindførte Løkke de lavere ydelser til indvandrere på 53-55 procent af kontanthjælpen, nu under navnet integrationsydelse. I dag mener ”kun” 40 procent af de vælgere, der har taget stilling, at ydelsen skal op. Den ligger typisk på 53-55 procent af kontanthjælpen, ifølge Dansk Flygtningehjælp.

”I 2007 var debatten om børn i flygtningelejre jo lige ved at gøre udlændingepolitikken til en tabersag. Man kunne måske forvente, at danskernes holdning ville tage lidt samme drejning denne gang. Men det er ikke tilfældet. Der er lidt af de samme tendenser som i 2007. Men ikke i samme målestok som dengang,” siger Jørgen Goul Andersen.

Kontanthjælpsloft er vigtigst for EL og A

Mette Frederiksen er også under voldsomt pres fra sine støttepartier for at afskaffe det omstridte kontanthjælpsloft, som Løkke-regeringen indførte i 2015. Ordningen sætter et loft over, hvor meget folk kan få i ydelser fra det offentlige.

Før valget gjorde SF det ligefrem til et ultimativt krav at få afskaffet kontanthjælpsloftet i forbindelse med de kommende forhandlinger om næste års finanslov. Et krav, som SF siden har lagt på is indtil den dag, hvor Ydelseskommissionen har tænkt færdigt.

Men blandt de øvrige partiers vælgere er der ikke et voldsomt vælgerpres for at få afskaffet kontanthjælpsloftet.

28 procent af vælgerne mener, at kontanthjælpsloftet skal afskaffes, mens 36 procent vil bevare loftet.

Den største modstand mod kontanthjælpsloftet er der blandt Enhedslistens og Alternativets vælgere. Kun lidt under halvdelen af SF’s vælgere går ind for at afskaffe loftet, mens hver femte SF-vælger ligefrem er imod partiets egen mærkesag. Se figur 2.

Både Socialdemokratiets og De Radikales vælgere er stort set delt lige over mellem tilhængere og modstandere af loftet. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det måske, at omkring 4 af 10 af både S- og R-vælgere ikke har taget stilling til spørgsmålet, selvom det har været en af de mest omdiskuterede ordninger de senere år.

Til gengæld er der ingen tøven hos hverken Venstres eller De Konservatives vælgere. Her er et overvældende flertal imod at fjerne kontanthjælpsloftet. Det samme er tilfældet blandt Dansk Folkepartis og Liberal Alliances vælgere.

Dermed er der lagt op til et stort politisk slagsmål til næste sommer, når kommissionen har tænkt færdig, og regeringen ikke længere kan sylte det ømtålelige emne.

Omtalte personer

Anders Fogh Rasmussen

Formand, stifter, Rasmussen Global, seniorrådgiver i Citigroup, fhv. generalsekretær, NATO, fhv. statsminister (V), partiformand & MF
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1978)

Jørgen Goul Andersen

Professor, Institut for Statskundskab, Aalborg Uni.
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1977)

Lars Løkke Rasmussen

MF, stifter og politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser