Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.

MM Special: Danskernes blandede følelser over for indvandrere

1. Hvordan lyder spørgsmålet helt præcist? 

"Undersøgelsen omfatter både tids-serier med spørgsmål, der er stillet på samme måde i valgundersøgelser over mange år, og spørgsmål, der er aktuelle for den seneste valgkamp.

Det spørgsmål, denne artikel har fokus på, lyder: Hvor enig eller uenig er du i ytringen: Muslimske indvandrere bør sendes ud af landet

Svarmulighederne er: Helt enig, Delvist enig, Hverken enig eller uenig, Delvist uenig, Helt uenig, Ved ikke."

2. Hvorfor overhovedet stille dette spørgsmål? 

"Emnet indgik i valgkampen og var en mærkesag for Stram Kurs. Vi stillede navnlig de to spørgsmål om udsendelse af henholdsvis 'muslimske indvandrere' og 'indvandrere uden arbejde' for at kunne skelne klarere mellem grader af indvandrerkritiske holdninger. Vi var særligt interesseret i at undersøge, hvor meget Stram Kurs’ og Nye Borgerliges vælgere adskilte sig fra Dansk Folkepartis vælgere. Da vi fik svarene, viste det sig, at en del flere vælgere erklærede sig helt eller delvist enige, end vi havde forventet.

Så kommer naturligvis spørgsmålet, i hvilken grad svarpersonerne nu også mener det, de erklærer sig helt eller delvist enige i? Her viser erfaringen, at man skal være varsom med at tage svarene helt bogstaveligt.

Der var jo også kun sammenlagt fire procent, der stemte på Stram Kurs og Nye Borgerlige. Derfor har vi lavet grundige analyser af, hvad de pågældende har svaret på andre spørgsmål – og om de sympatiserer med Stram Kurs og Nye Borgerlige, selvom de ikke stemte på dem. Her er svaret, at der navnlig blandt de 'delvist enige' er mange, hvis holdning ikke skal tages bogstaveligt. Der er dog også en hård kerne, hvor man må tale om en ganske fjendtlig indstilling uden mange nuancer.

Det, der kan bekymre, er, at så mange erklærer sig enige i noget, som er på kant med det grundlæggende princip om religionsfrihed i det danske samfund."

3. Bærer det ved til fremmedhad at lave sådan en undersøgelse?

Altså, er selve det at stille sådanne spørgsmål med til at give holdningen medvind, fordi det skaber fornyet – negativ – omtale af muslimske indvandrere?

"Det er aldrig til at sige. Det kan trække den vej, det kan også trække den modsatte vej. Vores formål har været at måle holdninger og adfærd ved 2019-valget. Vi bringer disse oplysninger til offentlighedens kundskab, så redeligt som man kan.

Det er aldrig til at forudsige, hvad der sker derefter – om det overhovedet bliver bemærket, eller om nogen tager det til indtægt for det ene eller det andet. Det skal man efter min mening heller ikke gøre sig tanker om, når man laver den slags undersøgelser. Tænk, hvis man begyndte at sortere potentielt 'skadelige' oplysninger fra på forhånd."

4. ”Som man spørger, får man svar”?

Kan man vide, om det er ”muslimer” eller ”indvandrere”, folk har noget imod – når nu der spørges til ”muslimske indvandrere”? Og kan man så konkludere, at svarene ikke gælder flygtninge – eller efterkommere? 

"Det kan vi aldrig vide med sikkerhed. Folk kan have forskellige ting i hovedet, når de svarer. Der er dog ikke megen tvivl om, at svarene udtrykker en modvilje mod muslimer. Rent bogstaveligt har vi spurgt til muslimske indvandrere og ikke til efterkommere. Men det er tvivlsomt, om folk skelner så klart mellem de to kategorier."

5. Ville svarene have været anderledes, hvis man havde spurgt til for eksempel ”muslimske statsborgere” eller til ”muslimske flygtninge”?

"Det er meget sandsynligt. Vi har mange erfaringer med, at små variationer i spørgsmålsformuleringerne kan give ganske forskellige svar. Og det er ved at prøve forskellige muligheder af, man kan få et stadig skarpere billede af, hvor holdningerne ligger. Det kunne være emne for endnu en undersøgelse."

6. Er det almindelig praksis, at man lægger "delvist enige" og "helt enige" sammen, når man laver den slags undersøgelser?

Kan de "delvist enige" ikke være lige så usikre som de "delvist uenige". Og hvorfor bruges kategorien ”delvist” overhovedet – gør det ikke tolkningen mere usikker?

"Ja, det er almindelig praksis. Det er for ikke at ende med helt uoverskuelige tabeller med for mange data. Det gælder særligt, hvis man også deler svarene op efter køn, alder, uddannelse og så videre.

Hvis der er vigtig information, man går glip af – det kunne for eksempel være, hvis de allerfleste enige mænd er 'helt enige', og de fleste enige kvinder er 'delvist enige', så skal det med. Ellers er det en læservenlig forenkling.

Når man fortolker svarene, så er udgangspunktet, at det ikke er ligegyldigt, om folk svarer 'helt enig' eller 'delvist enig'. Men der er normalt større forskel på, om folk svarer 'delvist enig' eller 'delvist uenig', og det gælder også i holdningerne til, om muslimske indvandrere bør sendes ud af landet.

Fempunktsskalaen med helt enig / delvist (nærmest) enig / hverken enig eller uenig / delvist (nærmest) enig / helt enig har i årtier været den internationalt mest brugte måde at måle holdninger på."

7. Hvorfor er fokus på, at hver fjerde er enig i udsagnet? Er det ikke mere væsentligt at fokusere på, at næsten halvdelen er uenige?

"Det kunne man sagtens gøre, men det interessante er jo alligevel, hvor mange der tilslutter sig et standpunkt, der er på kanten af princippet om religionsfrihed – er det en håndfuld, eller er der mange, og i hvor høj grad mener de også, hvad de svarer?"

8. Hvordan kan det være, at under 5 procent af vælgerne stemmer på Stram Kurs og Nye Borgerlige, mens 28 procent erklærer sig helt eller delvist enige i, at muslimske indvandrere skal sendes ud af landet?

"Det er præcis det interessante spørgsmål. Er der overhovedet nogen klangbund for disse partiers ytringer? Det tyder valgresultatet ikke på, men der kan jo godt være vælgere, der sympatiserer med et parti uden at stemme på det.

Undersøgelsen viser dog også, at sympatien for Stram Kurs kan ligge på et meget lille sted. Sympatien for Nye Borgerlige er større og bredere, men selv hos de indvandrerkritiske er det langtfra en kærlighedserklæring.

Det kunne jo skyldes, at de to partier også er på den yderste højrefløj, når det gælder velfærd og fordeling. Det er der mange indvandrerkritiske vælgere, der ikke er. Så der er ingen vej uden om at undersøge holdningerne."

9. Kunne svarene være et resultat af retorikken omkring muslimer?

"Jo, det er vel sandsynligt, at mange vælgere har et negativt billede af 'muslimer', og nogle vælgere kan endda have et direkte fjendebillede. Deres holdninger vil nok typisk ikke gælde den enkelte person, de har mødt eller stødt på i supermarkedet, hjemmeplejen eller på hospitalet – men en abstrakt størrelse 'muslimer'.

Det billede er skabt i en politisk proces, der har sat ekstra fokus på og forstørret betydningen af de reelle problemer, der er med integrationen. Hertil kommer mediers omtale og nogle gange også sammenkædningen af islamisme og terrorisme.  

Fra andre undersøgelser ved vi, at danskerne helt generelt har det svært med religion, der tages for højtideligt. Det gælder også kristendom – som Kristeligt Folkeparti ivrigt forsøgte at nedtone ved 2019-valget. Jo mere negative vælgerne er over for kristendom, desto mere negative er de også over for islam."

10. Hvor repræsentative er svarene?

Er der et problem i at benytte en internetbaseret metode i stedet for at ringe rundt? Og er der noget med, at man får en overvægt af meget højreorienterede svar ved at bruge analysebureauet Yougov?

(Svar fra Lars Gylling, Nordic Communication Manager, YouGov) 

"Undersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit af danskere over 18 år, og der er efterstratificeret (vejet) på køn, alder, geografi og uddannelse i henhold til befolkningens fordeling ifølge Danmarks Statistik. 

Det er i dag helt almindeligt og anerkendt at anvende internettet til dataindsamling i både kommercielle og offentlige undersøgelser - enten alene eller i kombination med andre metoder (postal, telefon med videre).

Når det gælder kontroversielle emner, kan internettet have en fordel som interviewmetode i kraft af den anonymitet, som den tilbyder respondenterne."

Læs mere om YouGovs panel

Læs mere om YouGovs metode

 

FAKTA OM UNDERSØGELSEN

Hvem står bag undersøgelsen? 

Mandag Morgen og Aalborg Universitet foretaget undersøgelsen af vælgernes holdninger til en lang række emner i den politiske debat. Analysen er foretaget i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen.

Mandag Morgen har bragt artikler om politisk tillid, holdninger til velfærd og klima samt den aktuelle om holdninger til udlændinge og integration på baggrund af undersøgelsen. 

Hvem har finansieret den?

Mandag Morgen, Forlaget Columbus Fond og Aalborg Universitet har i fællesskab finansieret undersøgelsen. Forlaget Columbus Fond står bag Forlaget Columbus, der udgiver undervisningsmaterialer til brug i blandt andet gymnasiet og HF.  

Hvor kan jeg se hele undersøgelsen?

Undersøgelsens resultater er offentligt tilgængelige på

Undersøgelsens resultater er offentligt tilgængelige og findes her:

http://bank1.surveybank.aau.dk/webview/

Du finder vores undersøgelse under ”Valgundersøgelser” i venstre spalte. Vælg derefter undersøgelsen for 2019 og vælg igen ”Variable description”. Vær opmærksom på, at SurveyBanken som udgangspunkt viser de rå data. Vi anvender de vægtede data. Dem finder du ved at klikke på den lille balancevægt i menulinjen øverst til højre.

Hele Mandag Morgens Special om vælgernes holdning til indvandrere kan læses her.

Hvor mange er blevet spurgt? 

Undersøgelsen har 5.924 svarpersoner.

 

Artiklen er opdateret og uddybet med flere spørgsmål og svar 24/10.

Forrige artikel Ny direktør for Altinget og Mandag Morgen Ny direktør for Altinget og Mandag Morgen Næste artikel Driver du GPS-ledelse? Driver du GPS-ledelse?

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.