Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.

MM Special: Danskernes blandede følelser over for indvandrere

1. Hvordan lyder spørgsmålet helt præcist? 

"Undersøgelsen omfatter både tids-serier med spørgsmål, der er stillet på samme måde i valgundersøgelser over mange år, og spørgsmål, der er aktuelle for den seneste valgkamp.

Det spørgsmål, denne artikel har fokus på, lyder: Hvor enig eller uenig er du i ytringen: Muslimske indvandrere bør sendes ud af landet

Svarmulighederne er: Helt enig, Delvist enig, Hverken enig eller uenig, Delvist uenig, Helt uenig, Ved ikke."

2. Hvorfor overhovedet stille dette spørgsmål? 

"Emnet indgik i valgkampen og var en mærkesag for Stram Kurs. Vi stillede navnlig de to spørgsmål om udsendelse af henholdsvis 'muslimske indvandrere' og 'indvandrere uden arbejde' for at kunne skelne klarere mellem grader af indvandrerkritiske holdninger. Vi var særligt interesseret i at undersøge, hvor meget Stram Kurs’ og Nye Borgerliges vælgere adskilte sig fra Dansk Folkepartis vælgere. Da vi fik svarene, viste det sig, at en del flere vælgere erklærede sig helt eller delvist enige, end vi havde forventet.

Så kommer naturligvis spørgsmålet, i hvilken grad svarpersonerne nu også mener det, de erklærer sig helt eller delvist enige i? Her viser erfaringen, at man skal være varsom med at tage svarene helt bogstaveligt.

Der var jo også kun sammenlagt fire procent, der stemte på Stram Kurs og Nye Borgerlige. Derfor har vi lavet grundige analyser af, hvad de pågældende har svaret på andre spørgsmål – og om de sympatiserer med Stram Kurs og Nye Borgerlige, selvom de ikke stemte på dem. Her er svaret, at der navnlig blandt de 'delvist enige' er mange, hvis holdning ikke skal tages bogstaveligt. Der er dog også en hård kerne, hvor man må tale om en ganske fjendtlig indstilling uden mange nuancer.

Det, der kan bekymre, er, at så mange erklærer sig enige i noget, som er på kant med det grundlæggende princip om religionsfrihed i det danske samfund."

3. Bærer det ved til fremmedhad at lave sådan en undersøgelse?

Altså, er selve det at stille sådanne spørgsmål med til at give holdningen medvind, fordi det skaber fornyet – negativ – omtale af muslimske indvandrere?

"Det er aldrig til at sige. Det kan trække den vej, det kan også trække den modsatte vej. Vores formål har været at måle holdninger og adfærd ved 2019-valget. Vi bringer disse oplysninger til offentlighedens kundskab, så redeligt som man kan.

Det er aldrig til at forudsige, hvad der sker derefter – om det overhovedet bliver bemærket, eller om nogen tager det til indtægt for det ene eller det andet. Det skal man efter min mening heller ikke gøre sig tanker om, når man laver den slags undersøgelser. Tænk, hvis man begyndte at sortere potentielt 'skadelige' oplysninger fra på forhånd."

4. ”Som man spørger, får man svar”?

Kan man vide, om det er ”muslimer” eller ”indvandrere”, folk har noget imod – når nu der spørges til ”muslimske indvandrere”? Og kan man så konkludere, at svarene ikke gælder flygtninge – eller efterkommere? 

"Det kan vi aldrig vide med sikkerhed. Folk kan have forskellige ting i hovedet, når de svarer. Der er dog ikke megen tvivl om, at svarene udtrykker en modvilje mod muslimer. Rent bogstaveligt har vi spurgt til muslimske indvandrere og ikke til efterkommere. Men det er tvivlsomt, om folk skelner så klart mellem de to kategorier."

5. Ville svarene have været anderledes, hvis man havde spurgt til for eksempel ”muslimske statsborgere” eller til ”muslimske flygtninge”?

"Det er meget sandsynligt. Vi har mange erfaringer med, at små variationer i spørgsmålsformuleringerne kan give ganske forskellige svar. Og det er ved at prøve forskellige muligheder af, man kan få et stadig skarpere billede af, hvor holdningerne ligger. Det kunne være emne for endnu en undersøgelse."

6. Er det almindelig praksis, at man lægger "delvist enige" og "helt enige" sammen, når man laver den slags undersøgelser?

Kan de "delvist enige" ikke være lige så usikre som de "delvist uenige". Og hvorfor bruges kategorien ”delvist” overhovedet – gør det ikke tolkningen mere usikker?

"Ja, det er almindelig praksis. Det er for ikke at ende med helt uoverskuelige tabeller med for mange data. Det gælder særligt, hvis man også deler svarene op efter køn, alder, uddannelse og så videre.

Hvis der er vigtig information, man går glip af – det kunne for eksempel være, hvis de allerfleste enige mænd er 'helt enige', og de fleste enige kvinder er 'delvist enige', så skal det med. Ellers er det en læservenlig forenkling.

Når man fortolker svarene, så er udgangspunktet, at det ikke er ligegyldigt, om folk svarer 'helt enig' eller 'delvist enig'. Men der er normalt større forskel på, om folk svarer 'delvist enig' eller 'delvist uenig', og det gælder også i holdningerne til, om muslimske indvandrere bør sendes ud af landet.

Fempunktsskalaen med helt enig / delvist (nærmest) enig / hverken enig eller uenig / delvist (nærmest) enig / helt enig har i årtier været den internationalt mest brugte måde at måle holdninger på."

7. Hvorfor er fokus på, at hver fjerde er enig i udsagnet? Er det ikke mere væsentligt at fokusere på, at næsten halvdelen er uenige?

"Det kunne man sagtens gøre, men det interessante er jo alligevel, hvor mange der tilslutter sig et standpunkt, der er på kanten af princippet om religionsfrihed – er det en håndfuld, eller er der mange, og i hvor høj grad mener de også, hvad de svarer?"

8. Hvordan kan det være, at under 5 procent af vælgerne stemmer på Stram Kurs og Nye Borgerlige, mens 28 procent erklærer sig helt eller delvist enige i, at muslimske indvandrere skal sendes ud af landet?

"Det er præcis det interessante spørgsmål. Er der overhovedet nogen klangbund for disse partiers ytringer? Det tyder valgresultatet ikke på, men der kan jo godt være vælgere, der sympatiserer med et parti uden at stemme på det.

Undersøgelsen viser dog også, at sympatien for Stram Kurs kan ligge på et meget lille sted. Sympatien for Nye Borgerlige er større og bredere, men selv hos de indvandrerkritiske er det langtfra en kærlighedserklæring.

Det kunne jo skyldes, at de to partier også er på den yderste højrefløj, når det gælder velfærd og fordeling. Det er der mange indvandrerkritiske vælgere, der ikke er. Så der er ingen vej uden om at undersøge holdningerne."

9. Kunne svarene være et resultat af retorikken omkring muslimer?

"Jo, det er vel sandsynligt, at mange vælgere har et negativt billede af 'muslimer', og nogle vælgere kan endda have et direkte fjendebillede. Deres holdninger vil nok typisk ikke gælde den enkelte person, de har mødt eller stødt på i supermarkedet, hjemmeplejen eller på hospitalet – men en abstrakt størrelse 'muslimer'.

Det billede er skabt i en politisk proces, der har sat ekstra fokus på og forstørret betydningen af de reelle problemer, der er med integrationen. Hertil kommer mediers omtale og nogle gange også sammenkædningen af islamisme og terrorisme.  

Fra andre undersøgelser ved vi, at danskerne helt generelt har det svært med religion, der tages for højtideligt. Det gælder også kristendom – som Kristeligt Folkeparti ivrigt forsøgte at nedtone ved 2019-valget. Jo mere negative vælgerne er over for kristendom, desto mere negative er de også over for islam."

10. Hvor repræsentative er svarene?

Er der et problem i at benytte en internetbaseret metode i stedet for at ringe rundt? Og er der noget med, at man får en overvægt af meget højreorienterede svar ved at bruge analysebureauet Yougov?

(Svar fra Lars Gylling, Nordic Communication Manager, YouGov) 

"Undersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit af danskere over 18 år, og der er efterstratificeret (vejet) på køn, alder, geografi og uddannelse i henhold til befolkningens fordeling ifølge Danmarks Statistik. 

Det er i dag helt almindeligt og anerkendt at anvende internettet til dataindsamling i både kommercielle og offentlige undersøgelser - enten alene eller i kombination med andre metoder (postal, telefon med videre).

Når det gælder kontroversielle emner, kan internettet have en fordel som interviewmetode i kraft af den anonymitet, som den tilbyder respondenterne."

Læs mere om YouGovs panel

Læs mere om YouGovs metode

 

FAKTA OM UNDERSØGELSEN

Hvem står bag undersøgelsen? 

Mandag Morgen og Aalborg Universitet foretaget undersøgelsen af vælgernes holdninger til en lang række emner i den politiske debat. Analysen er foretaget i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen.

Mandag Morgen har bragt artikler om politisk tillid, holdninger til velfærd og klima samt den aktuelle om holdninger til udlændinge og integration på baggrund af undersøgelsen. 

Hvem har finansieret den?

Mandag Morgen, Forlaget Columbus Fond og Aalborg Universitet har i fællesskab finansieret undersøgelsen. Forlaget Columbus Fond står bag Forlaget Columbus, der udgiver undervisningsmaterialer til brug i blandt andet gymnasiet og HF.  

Hvor kan jeg se hele undersøgelsen?

Undersøgelsens resultater er offentligt tilgængelige på

Undersøgelsens resultater er offentligt tilgængelige og findes her:

http://bank1.surveybank.aau.dk/webview/

Du finder vores undersøgelse under ”Valgundersøgelser” i venstre spalte. Vælg derefter undersøgelsen for 2019 og vælg igen ”Variable description”. Vær opmærksom på, at SurveyBanken som udgangspunkt viser de rå data. Vi anvender de vægtede data. Dem finder du ved at klikke på den lille balancevægt i menulinjen øverst til højre.

Hele Mandag Morgens Special om vælgernes holdning til indvandrere kan læses her.

Hvor mange er blevet spurgt? 

Undersøgelsen har 5.924 svarpersoner.

 

Artiklen er opdateret og uddybet med flere spørgsmål og svar 24/10.

Forrige artikel Ny direktør for Altinget og Mandag Morgen Ny direktør for Altinget og Mandag Morgen Næste artikel Driver du GPS-ledelse? Driver du GPS-ledelse?
En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktørstå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021?