Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.

MM Special: Danskernes blandede følelser over for indvandrere

1. Hvordan lyder spørgsmålet helt præcist? 

"Undersøgelsen omfatter både tids-serier med spørgsmål, der er stillet på samme måde i valgundersøgelser over mange år, og spørgsmål, der er aktuelle for den seneste valgkamp.

Det spørgsmål, denne artikel har fokus på, lyder: Hvor enig eller uenig er du i ytringen: Muslimske indvandrere bør sendes ud af landet

Svarmulighederne er: Helt enig, Delvist enig, Hverken enig eller uenig, Delvist uenig, Helt uenig, Ved ikke."

2. Hvorfor overhovedet stille dette spørgsmål? 

"Emnet indgik i valgkampen og var en mærkesag for Stram Kurs. Vi stillede navnlig de to spørgsmål om udsendelse af henholdsvis 'muslimske indvandrere' og 'indvandrere uden arbejde' for at kunne skelne klarere mellem grader af indvandrerkritiske holdninger. Vi var særligt interesseret i at undersøge, hvor meget Stram Kurs’ og Nye Borgerliges vælgere adskilte sig fra Dansk Folkepartis vælgere. Da vi fik svarene, viste det sig, at en del flere vælgere erklærede sig helt eller delvist enige, end vi havde forventet.

Så kommer naturligvis spørgsmålet, i hvilken grad svarpersonerne nu også mener det, de erklærer sig helt eller delvist enige i? Her viser erfaringen, at man skal være varsom med at tage svarene helt bogstaveligt.

Der var jo også kun sammenlagt fire procent, der stemte på Stram Kurs og Nye Borgerlige. Derfor har vi lavet grundige analyser af, hvad de pågældende har svaret på andre spørgsmål – og om de sympatiserer med Stram Kurs og Nye Borgerlige, selvom de ikke stemte på dem. Her er svaret, at der navnlig blandt de 'delvist enige' er mange, hvis holdning ikke skal tages bogstaveligt. Der er dog også en hård kerne, hvor man må tale om en ganske fjendtlig indstilling uden mange nuancer.

Det, der kan bekymre, er, at så mange erklærer sig enige i noget, som er på kant med det grundlæggende princip om religionsfrihed i det danske samfund."

3. Bærer det ved til fremmedhad at lave sådan en undersøgelse?

Altså, er selve det at stille sådanne spørgsmål med til at give holdningen medvind, fordi det skaber fornyet – negativ – omtale af muslimske indvandrere?

"Det er aldrig til at sige. Det kan trække den vej, det kan også trække den modsatte vej. Vores formål har været at måle holdninger og adfærd ved 2019-valget. Vi bringer disse oplysninger til offentlighedens kundskab, så redeligt som man kan.

Det er aldrig til at forudsige, hvad der sker derefter – om det overhovedet bliver bemærket, eller om nogen tager det til indtægt for det ene eller det andet. Det skal man efter min mening heller ikke gøre sig tanker om, når man laver den slags undersøgelser. Tænk, hvis man begyndte at sortere potentielt 'skadelige' oplysninger fra på forhånd."

4. ”Som man spørger, får man svar”?

Kan man vide, om det er ”muslimer” eller ”indvandrere”, folk har noget imod – når nu der spørges til ”muslimske indvandrere”? Og kan man så konkludere, at svarene ikke gælder flygtninge – eller efterkommere? 

"Det kan vi aldrig vide med sikkerhed. Folk kan have forskellige ting i hovedet, når de svarer. Der er dog ikke megen tvivl om, at svarene udtrykker en modvilje mod muslimer. Rent bogstaveligt har vi spurgt til muslimske indvandrere og ikke til efterkommere. Men det er tvivlsomt, om folk skelner så klart mellem de to kategorier."

5. Ville svarene have været anderledes, hvis man havde spurgt til for eksempel ”muslimske statsborgere” eller til ”muslimske flygtninge”?

"Det er meget sandsynligt. Vi har mange erfaringer med, at små variationer i spørgsmålsformuleringerne kan give ganske forskellige svar. Og det er ved at prøve forskellige muligheder af, man kan få et stadig skarpere billede af, hvor holdningerne ligger. Det kunne være emne for endnu en undersøgelse."

6. Er det almindelig praksis, at man lægger "delvist enige" og "helt enige" sammen, når man laver den slags undersøgelser?

Kan de "delvist enige" ikke være lige så usikre som de "delvist uenige". Og hvorfor bruges kategorien ”delvist” overhovedet – gør det ikke tolkningen mere usikker?

"Ja, det er almindelig praksis. Det er for ikke at ende med helt uoverskuelige tabeller med for mange data. Det gælder særligt, hvis man også deler svarene op efter køn, alder, uddannelse og så videre.

Hvis der er vigtig information, man går glip af – det kunne for eksempel være, hvis de allerfleste enige mænd er 'helt enige', og de fleste enige kvinder er 'delvist enige', så skal det med. Ellers er det en læservenlig forenkling.

Når man fortolker svarene, så er udgangspunktet, at det ikke er ligegyldigt, om folk svarer 'helt enig' eller 'delvist enig'. Men der er normalt større forskel på, om folk svarer 'delvist enig' eller 'delvist uenig', og det gælder også i holdningerne til, om muslimske indvandrere bør sendes ud af landet.

Fempunktsskalaen med helt enig / delvist (nærmest) enig / hverken enig eller uenig / delvist (nærmest) enig / helt enig har i årtier været den internationalt mest brugte måde at måle holdninger på."

7. Hvorfor er fokus på, at hver fjerde er enig i udsagnet? Er det ikke mere væsentligt at fokusere på, at næsten halvdelen er uenige?

"Det kunne man sagtens gøre, men det interessante er jo alligevel, hvor mange der tilslutter sig et standpunkt, der er på kanten af princippet om religionsfrihed – er det en håndfuld, eller er der mange, og i hvor høj grad mener de også, hvad de svarer?"

8. Hvordan kan det være, at under 5 procent af vælgerne stemmer på Stram Kurs og Nye Borgerlige, mens 28 procent erklærer sig helt eller delvist enige i, at muslimske indvandrere skal sendes ud af landet?

"Det er præcis det interessante spørgsmål. Er der overhovedet nogen klangbund for disse partiers ytringer? Det tyder valgresultatet ikke på, men der kan jo godt være vælgere, der sympatiserer med et parti uden at stemme på det.

Undersøgelsen viser dog også, at sympatien for Stram Kurs kan ligge på et meget lille sted. Sympatien for Nye Borgerlige er større og bredere, men selv hos de indvandrerkritiske er det langtfra en kærlighedserklæring.

Det kunne jo skyldes, at de to partier også er på den yderste højrefløj, når det gælder velfærd og fordeling. Det er der mange indvandrerkritiske vælgere, der ikke er. Så der er ingen vej uden om at undersøge holdningerne."

9. Kunne svarene være et resultat af retorikken omkring muslimer?

"Jo, det er vel sandsynligt, at mange vælgere har et negativt billede af 'muslimer', og nogle vælgere kan endda have et direkte fjendebillede. Deres holdninger vil nok typisk ikke gælde den enkelte person, de har mødt eller stødt på i supermarkedet, hjemmeplejen eller på hospitalet – men en abstrakt størrelse 'muslimer'.

Det billede er skabt i en politisk proces, der har sat ekstra fokus på og forstørret betydningen af de reelle problemer, der er med integrationen. Hertil kommer mediers omtale og nogle gange også sammenkædningen af islamisme og terrorisme.  

Fra andre undersøgelser ved vi, at danskerne helt generelt har det svært med religion, der tages for højtideligt. Det gælder også kristendom – som Kristeligt Folkeparti ivrigt forsøgte at nedtone ved 2019-valget. Jo mere negative vælgerne er over for kristendom, desto mere negative er de også over for islam."

10. Hvor repræsentative er svarene?

Er der et problem i at benytte en internetbaseret metode i stedet for at ringe rundt? Og er der noget med, at man får en overvægt af meget højreorienterede svar ved at bruge analysebureauet Yougov?

(Svar fra Lars Gylling, Nordic Communication Manager, YouGov) 

"Undersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit af danskere over 18 år, og der er efterstratificeret (vejet) på køn, alder, geografi og uddannelse i henhold til befolkningens fordeling ifølge Danmarks Statistik. 

Det er i dag helt almindeligt og anerkendt at anvende internettet til dataindsamling i både kommercielle og offentlige undersøgelser - enten alene eller i kombination med andre metoder (postal, telefon med videre).

Når det gælder kontroversielle emner, kan internettet have en fordel som interviewmetode i kraft af den anonymitet, som den tilbyder respondenterne."

Læs mere om YouGovs panel

Læs mere om YouGovs metode

 

FAKTA OM UNDERSØGELSEN

Hvem står bag undersøgelsen? 

Mandag Morgen og Aalborg Universitet foretaget undersøgelsen af vælgernes holdninger til en lang række emner i den politiske debat. Analysen er foretaget i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen.

Mandag Morgen har bragt artikler om politisk tillid, holdninger til velfærd og klima samt den aktuelle om holdninger til udlændinge og integration på baggrund af undersøgelsen. 

Hvem har finansieret den?

Mandag Morgen, Forlaget Columbus Fond og Aalborg Universitet har i fællesskab finansieret undersøgelsen. Forlaget Columbus Fond står bag Forlaget Columbus, der udgiver undervisningsmaterialer til brug i blandt andet gymnasiet og HF.  

Hvor kan jeg se hele undersøgelsen?

Undersøgelsens resultater er offentligt tilgængelige på

Undersøgelsens resultater er offentligt tilgængelige og findes her:

http://bank1.surveybank.aau.dk/webview/

Du finder vores undersøgelse under ”Valgundersøgelser” i venstre spalte. Vælg derefter undersøgelsen for 2019 og vælg igen ”Variable description”. Vær opmærksom på, at SurveyBanken som udgangspunkt viser de rå data. Vi anvender de vægtede data. Dem finder du ved at klikke på den lille balancevægt i menulinjen øverst til højre.

Hele Mandag Morgens Special om vælgernes holdning til indvandrere kan læses her.

Hvor mange er blevet spurgt? 

Undersøgelsen har 5.924 svarpersoner.

 

Artiklen er opdateret og uddybet med flere spørgsmål og svar 24/10.

Forrige artikel Ny direktør for Altinget og Mandag Morgen Ny direktør for Altinget og Mandag Morgen Næste artikel Driver du GPS-ledelse? Driver du GPS-ledelse?

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.