Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.

MM Special: Danskernes blandede følelser over for indvandrere

1. Hvordan lyder spørgsmålet helt præcist? 

"Undersøgelsen omfatter både tids-serier med spørgsmål, der er stillet på samme måde i valgundersøgelser over mange år, og spørgsmål, der er aktuelle for den seneste valgkamp.

Det spørgsmål, denne artikel har fokus på, lyder: Hvor enig eller uenig er du i ytringen: Muslimske indvandrere bør sendes ud af landet

Svarmulighederne er: Helt enig, Delvist enig, Hverken enig eller uenig, Delvist uenig, Helt uenig, Ved ikke."

2. Hvorfor overhovedet stille dette spørgsmål? 

"Emnet indgik i valgkampen og var en mærkesag for Stram Kurs. Vi stillede navnlig de to spørgsmål om udsendelse af henholdsvis 'muslimske indvandrere' og 'indvandrere uden arbejde' for at kunne skelne klarere mellem grader af indvandrerkritiske holdninger. Vi var særligt interesseret i at undersøge, hvor meget Stram Kurs’ og Nye Borgerliges vælgere adskilte sig fra Dansk Folkepartis vælgere. Da vi fik svarene, viste det sig, at en del flere vælgere erklærede sig helt eller delvist enige, end vi havde forventet.

Så kommer naturligvis spørgsmålet, i hvilken grad svarpersonerne nu også mener det, de erklærer sig helt eller delvist enige i? Her viser erfaringen, at man skal være varsom med at tage svarene helt bogstaveligt.

Der var jo også kun sammenlagt fire procent, der stemte på Stram Kurs og Nye Borgerlige. Derfor har vi lavet grundige analyser af, hvad de pågældende har svaret på andre spørgsmål – og om de sympatiserer med Stram Kurs og Nye Borgerlige, selvom de ikke stemte på dem. Her er svaret, at der navnlig blandt de 'delvist enige' er mange, hvis holdning ikke skal tages bogstaveligt. Der er dog også en hård kerne, hvor man må tale om en ganske fjendtlig indstilling uden mange nuancer.

Det, der kan bekymre, er, at så mange erklærer sig enige i noget, som er på kant med det grundlæggende princip om religionsfrihed i det danske samfund."

3. Bærer det ved til fremmedhad at lave sådan en undersøgelse?

Altså, er selve det at stille sådanne spørgsmål med til at give holdningen medvind, fordi det skaber fornyet – negativ – omtale af muslimske indvandrere?

"Det er aldrig til at sige. Det kan trække den vej, det kan også trække den modsatte vej. Vores formål har været at måle holdninger og adfærd ved 2019-valget. Vi bringer disse oplysninger til offentlighedens kundskab, så redeligt som man kan.

Det er aldrig til at forudsige, hvad der sker derefter – om det overhovedet bliver bemærket, eller om nogen tager det til indtægt for det ene eller det andet. Det skal man efter min mening heller ikke gøre sig tanker om, når man laver den slags undersøgelser. Tænk, hvis man begyndte at sortere potentielt 'skadelige' oplysninger fra på forhånd."

4. ”Som man spørger, får man svar”?

Kan man vide, om det er ”muslimer” eller ”indvandrere”, folk har noget imod – når nu der spørges til ”muslimske indvandrere”? Og kan man så konkludere, at svarene ikke gælder flygtninge – eller efterkommere? 

"Det kan vi aldrig vide med sikkerhed. Folk kan have forskellige ting i hovedet, når de svarer. Der er dog ikke megen tvivl om, at svarene udtrykker en modvilje mod muslimer. Rent bogstaveligt har vi spurgt til muslimske indvandrere og ikke til efterkommere. Men det er tvivlsomt, om folk skelner så klart mellem de to kategorier."

5. Ville svarene have været anderledes, hvis man havde spurgt til for eksempel ”muslimske statsborgere” eller til ”muslimske flygtninge”?

"Det er meget sandsynligt. Vi har mange erfaringer med, at små variationer i spørgsmålsformuleringerne kan give ganske forskellige svar. Og det er ved at prøve forskellige muligheder af, man kan få et stadig skarpere billede af, hvor holdningerne ligger. Det kunne være emne for endnu en undersøgelse."

6. Er det almindelig praksis, at man lægger "delvist enige" og "helt enige" sammen, når man laver den slags undersøgelser?

Kan de "delvist enige" ikke være lige så usikre som de "delvist uenige". Og hvorfor bruges kategorien ”delvist” overhovedet – gør det ikke tolkningen mere usikker?

"Ja, det er almindelig praksis. Det er for ikke at ende med helt uoverskuelige tabeller med for mange data. Det gælder særligt, hvis man også deler svarene op efter køn, alder, uddannelse og så videre.

Hvis der er vigtig information, man går glip af – det kunne for eksempel være, hvis de allerfleste enige mænd er 'helt enige', og de fleste enige kvinder er 'delvist enige', så skal det med. Ellers er det en læservenlig forenkling.

Når man fortolker svarene, så er udgangspunktet, at det ikke er ligegyldigt, om folk svarer 'helt enig' eller 'delvist enig'. Men der er normalt større forskel på, om folk svarer 'delvist enig' eller 'delvist uenig', og det gælder også i holdningerne til, om muslimske indvandrere bør sendes ud af landet.

Fempunktsskalaen med helt enig / delvist (nærmest) enig / hverken enig eller uenig / delvist (nærmest) enig / helt enig har i årtier været den internationalt mest brugte måde at måle holdninger på."

7. Hvorfor er fokus på, at hver fjerde er enig i udsagnet? Er det ikke mere væsentligt at fokusere på, at næsten halvdelen er uenige?

"Det kunne man sagtens gøre, men det interessante er jo alligevel, hvor mange der tilslutter sig et standpunkt, der er på kanten af princippet om religionsfrihed – er det en håndfuld, eller er der mange, og i hvor høj grad mener de også, hvad de svarer?"

8. Hvordan kan det være, at under 5 procent af vælgerne stemmer på Stram Kurs og Nye Borgerlige, mens 28 procent erklærer sig helt eller delvist enige i, at muslimske indvandrere skal sendes ud af landet?

"Det er præcis det interessante spørgsmål. Er der overhovedet nogen klangbund for disse partiers ytringer? Det tyder valgresultatet ikke på, men der kan jo godt være vælgere, der sympatiserer med et parti uden at stemme på det.

Undersøgelsen viser dog også, at sympatien for Stram Kurs kan ligge på et meget lille sted. Sympatien for Nye Borgerlige er større og bredere, men selv hos de indvandrerkritiske er det langtfra en kærlighedserklæring.

Det kunne jo skyldes, at de to partier også er på den yderste højrefløj, når det gælder velfærd og fordeling. Det er der mange indvandrerkritiske vælgere, der ikke er. Så der er ingen vej uden om at undersøge holdningerne."

9. Kunne svarene være et resultat af retorikken omkring muslimer?

"Jo, det er vel sandsynligt, at mange vælgere har et negativt billede af 'muslimer', og nogle vælgere kan endda have et direkte fjendebillede. Deres holdninger vil nok typisk ikke gælde den enkelte person, de har mødt eller stødt på i supermarkedet, hjemmeplejen eller på hospitalet – men en abstrakt størrelse 'muslimer'.

Det billede er skabt i en politisk proces, der har sat ekstra fokus på og forstørret betydningen af de reelle problemer, der er med integrationen. Hertil kommer mediers omtale og nogle gange også sammenkædningen af islamisme og terrorisme.  

Fra andre undersøgelser ved vi, at danskerne helt generelt har det svært med religion, der tages for højtideligt. Det gælder også kristendom – som Kristeligt Folkeparti ivrigt forsøgte at nedtone ved 2019-valget. Jo mere negative vælgerne er over for kristendom, desto mere negative er de også over for islam."

10. Hvor repræsentative er svarene?

Er der et problem i at benytte en internetbaseret metode i stedet for at ringe rundt? Og er der noget med, at man får en overvægt af meget højreorienterede svar ved at bruge analysebureauet Yougov?

(Svar fra Lars Gylling, Nordic Communication Manager, YouGov) 

"Undersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit af danskere over 18 år, og der er efterstratificeret (vejet) på køn, alder, geografi og uddannelse i henhold til befolkningens fordeling ifølge Danmarks Statistik. 

Det er i dag helt almindeligt og anerkendt at anvende internettet til dataindsamling i både kommercielle og offentlige undersøgelser - enten alene eller i kombination med andre metoder (postal, telefon med videre).

Når det gælder kontroversielle emner, kan internettet have en fordel som interviewmetode i kraft af den anonymitet, som den tilbyder respondenterne."

Læs mere om YouGovs panel

Læs mere om YouGovs metode

 

FAKTA OM UNDERSØGELSEN

Hvem står bag undersøgelsen? 

Mandag Morgen og Aalborg Universitet foretaget undersøgelsen af vælgernes holdninger til en lang række emner i den politiske debat. Analysen er foretaget i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen.

Mandag Morgen har bragt artikler om politisk tillid, holdninger til velfærd og klima samt den aktuelle om holdninger til udlændinge og integration på baggrund af undersøgelsen. 

Hvem har finansieret den?

Mandag Morgen, Forlaget Columbus Fond og Aalborg Universitet har i fællesskab finansieret undersøgelsen. Forlaget Columbus Fond står bag Forlaget Columbus, der udgiver undervisningsmaterialer til brug i blandt andet gymnasiet og HF.  

Hvor kan jeg se hele undersøgelsen?

Undersøgelsens resultater er offentligt tilgængelige på

Undersøgelsens resultater er offentligt tilgængelige og findes her:

http://bank1.surveybank.aau.dk/webview/

Du finder vores undersøgelse under ”Valgundersøgelser” i venstre spalte. Vælg derefter undersøgelsen for 2019 og vælg igen ”Variable description”. Vær opmærksom på, at SurveyBanken som udgangspunkt viser de rå data. Vi anvender de vægtede data. Dem finder du ved at klikke på den lille balancevægt i menulinjen øverst til højre.

Hele Mandag Morgens Special om vælgernes holdning til indvandrere kan læses her.

Hvor mange er blevet spurgt? 

Undersøgelsen har 5.924 svarpersoner.

 

Artiklen er opdateret og uddybet med flere spørgsmål og svar 24/10.

Forrige artikel Ny direktør for Altinget og Mandag Morgen Ny direktør for Altinget og Mandag Morgen Næste artikel Driver du GPS-ledelse? Driver du GPS-ledelse?

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.