Kampen om arbejdskraft er et symptom på dybere problemer

Mere udenlandsk arbejdskraft er en kortsigtet løsning på nogle systemfejl på arbejdsmarkedet, som vi burde gøre noget ved.

MM Special: Striden om arbejdskraften

Virksomhederne og deres organisationer har de seneste år med stigende styrke råbt op om arbejdskraftmangel og advaret politikerne om, at dansk erhvervsliv vil blive afskåret fra at skabe vækst, fremgang og nye arbejdspladser, hvis der ikke gøres noget ved problemet. Og råbet er blevet hørt langt ind i Christiansborgs gemakker.

Fagbevægelsen er nu gået til modangreb. Lad os først få de danske ledige i arbejde, før der hentes udenlandsk arbejdskraft i større omfang, råbes der fra det ringhjørne. Og hvad skal man så tro. Talgrundlaget for begge parter må trods alt være det samme.

Derfor har Mandag Morgen sat sig for at belyse, hvad der er op og ned i den sag, og bringe parterne sammen til en dialog. Vores analyse viser, at der helt korrekt er mangel på faglært arbejdskraft i dele af landet og i bestemte faggrupper, særligt inden for bl.a. byggeriet.

Men analysen viser også, at truslen om arbejdskraftsmangel – og dermed også et i forhold til konkurrenceevnen uhensigtsmæssigt lønpres – ikke er det generelle billede. Der er dog mangel på flere højtuddannede specialister i dele af landet. Samtidig er andelen af langtidsledige paradoksalt nok steget i de seneste måneder, mens antallet af lærlinge, der står uden praktikplads, stadig er tårnhøjt.

Vores analyse og dialogen mellem 3F’s formand, Per Christensen, og Kim Graugaard, viceadministrerende direktør i DI, viser med al tydelighed, at kunne man få de to til at sætte sig sammen i lidt længere tid, kan der findes en aftale mellem arbejdsmarkedets parter om en forsøgsordning med en lidt lavere beløbsgrænse for udenlandsk arbejdskraft end den nuværende på 418.000 kr.

Det vil kræve et loft over, hvor mange der hentes i udlandet, og nogle løfter om først at sikre sig, at der ikke er danske ledige med tilsvarende kompetencer, der forbigås.

Hvis vi tager helikopterblikket på den aktuelle situation på arbejdsmarkedet, så viser vores status, at der er fire væsentlige områder, hvor der er plads til forbedring og gode løsninger:

  • Vi er ikke gode nok til at styre uddannelsesdimensioneringerne efter det fremtidige behov for arbejdskraft i forskellige sektorer. Vi styrer efter bakspejlet i stedet for at se ud af forruden. Danmark har brug for et uafhængigt kompetenceråd, der ligesom vismændene kan udarbejde grundige analyser, der systematisk kortlægger udviklingen i virksomhedernes arbejdskraftbehov 3-5 år frem i tiden.
  • Vi er ikke gode nok til at sikre uddannelse af kommende medarbejdere (læs: attraktive praktikpladser) og efteruddannelse af den arbejdskraft, der allerede er på arbejdsmarkedet (læs: ufaglærte til faglærte). Virksomhederne må tvinges til at tage ansvar for etableringen af de nødvendige praktikpladser, og de unge må via SU-systemet eller på anden vis gives en særlig motivation til at søge ind på erhvervsuddannelserne, så vi får flere faglærte. Sidste år blev der indgået en trepartsaftale på efteruddannelsesområdet, men det går for langsomt, og aftalen er for snæver i forhold til de grupper, den omfatter.
  • Vi er heller ikke gode nok til at sikre en effektiv jobformidling. Når 3F-formanden kan konstatere, at han har ledige medlemmer i områder af landet, hvor arbejdsgiverne f.eks. inden for fødevareområdet leder med lys og lygte efter ekstra hænder, er der da noget galt med systemet. Et eller andet sted må kæden være hoppet af, hvis fagforeningerne kan have en specifik viden om, hvor der er ledige, som virksomhederne ikke har let adgang til. 
  • Og endelig er vi ikke gode nok til at se det potentiale, der ligger i medarbejderne i den ældre gruppe på arbejdsmarkedet og i dem, der ufrivilligt er på deltid. Vi har en stor ekstra ressource i den ældre arbejdsstyrke, hvis vi får indrettet arbejdsmarkedet på en måde, så det bliver attraktivt at blive nogle år ekstra i job. Her har vi nu en hel stabel af rapporter, som viser mulighederne. Det er på tide, at organisationerne på arbejdsmarkedet handler på den viden. 

Sagen er lige nu den, at Danmark står i en unik situation med gode muligheder for at skrue op for virksomhedernes vækst. Vi har en ledighed, der i dele af landet er så lav, at der er flaskehalse. Nogle af dem kan løses ved, at vores arbejdsmarkedsmodel fintunes med bedre jobmatch og bedre efteruddannelsestilbud.

Andre steder er der behov for at kunne hente udenlandsk arbejdskraft til landet, men på en måde, som ikke sætter den danske model ud af spil. 3F-formanden har jo ret, når han siger, at det ikke giver mening, at samfundet skal finansiere flere langtidsledige, mens udlændinge skal hentes ind, selv om der er tale om job, der kan udføres af herboende borgere.

Sagen er bare, at debatten kører i ring. Når arbejdsgiverne efterlyser kompetencer, som de ikke kan få, er det ikke bare arbejdsgivernes problem. Det er samfundets problem.

Så har vi ikke fået gearet vores uddannelses- og efteruddannelsessystem rigtigt. Så har vi ikke fået gearet vores motivation af de unge rigtigt i forhold til uddannelsesvalg. Og så har vi ikke fået gearet vores jobformidling på den rigtige måde.

Dermed vil det at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft på andet end den helt korte bane bare være en lappeløsning og vedligehold af de uløste problemområder, som analyserne viser.

Forrige artikel Tilskudspuljedanmark skal på skrump Tilskudspuljedanmark skal på skrump Næste artikel Der er ingen 'free lunch' - og slet ikke på internettet Der er ingen 'free lunch' - og slet ikke på internettet

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.