Kampen om arbejdskraft er et symptom på dybere problemer

Mere udenlandsk arbejdskraft er en kortsigtet løsning på nogle systemfejl på arbejdsmarkedet, som vi burde gøre noget ved.

MM Special: Striden om arbejdskraften

Virksomhederne og deres organisationer har de seneste år med stigende styrke råbt op om arbejdskraftmangel og advaret politikerne om, at dansk erhvervsliv vil blive afskåret fra at skabe vækst, fremgang og nye arbejdspladser, hvis der ikke gøres noget ved problemet. Og råbet er blevet hørt langt ind i Christiansborgs gemakker.

Fagbevægelsen er nu gået til modangreb. Lad os først få de danske ledige i arbejde, før der hentes udenlandsk arbejdskraft i større omfang, råbes der fra det ringhjørne. Og hvad skal man så tro. Talgrundlaget for begge parter må trods alt være det samme.

Derfor har Mandag Morgen sat sig for at belyse, hvad der er op og ned i den sag, og bringe parterne sammen til en dialog. Vores analyse viser, at der helt korrekt er mangel på faglært arbejdskraft i dele af landet og i bestemte faggrupper, særligt inden for bl.a. byggeriet.

Men analysen viser også, at truslen om arbejdskraftsmangel – og dermed også et i forhold til konkurrenceevnen uhensigtsmæssigt lønpres – ikke er det generelle billede. Der er dog mangel på flere højtuddannede specialister i dele af landet. Samtidig er andelen af langtidsledige paradoksalt nok steget i de seneste måneder, mens antallet af lærlinge, der står uden praktikplads, stadig er tårnhøjt.

Vores analyse og dialogen mellem 3F’s formand, Per Christensen, og Kim Graugaard, viceadministrerende direktør i DI, viser med al tydelighed, at kunne man få de to til at sætte sig sammen i lidt længere tid, kan der findes en aftale mellem arbejdsmarkedets parter om en forsøgsordning med en lidt lavere beløbsgrænse for udenlandsk arbejdskraft end den nuværende på 418.000 kr.

Det vil kræve et loft over, hvor mange der hentes i udlandet, og nogle løfter om først at sikre sig, at der ikke er danske ledige med tilsvarende kompetencer, der forbigås.

Hvis vi tager helikopterblikket på den aktuelle situation på arbejdsmarkedet, så viser vores status, at der er fire væsentlige områder, hvor der er plads til forbedring og gode løsninger:

  • Vi er ikke gode nok til at styre uddannelsesdimensioneringerne efter det fremtidige behov for arbejdskraft i forskellige sektorer. Vi styrer efter bakspejlet i stedet for at se ud af forruden. Danmark har brug for et uafhængigt kompetenceråd, der ligesom vismændene kan udarbejde grundige analyser, der systematisk kortlægger udviklingen i virksomhedernes arbejdskraftbehov 3-5 år frem i tiden.
  • Vi er ikke gode nok til at sikre uddannelse af kommende medarbejdere (læs: attraktive praktikpladser) og efteruddannelse af den arbejdskraft, der allerede er på arbejdsmarkedet (læs: ufaglærte til faglærte). Virksomhederne må tvinges til at tage ansvar for etableringen af de nødvendige praktikpladser, og de unge må via SU-systemet eller på anden vis gives en særlig motivation til at søge ind på erhvervsuddannelserne, så vi får flere faglærte. Sidste år blev der indgået en trepartsaftale på efteruddannelsesområdet, men det går for langsomt, og aftalen er for snæver i forhold til de grupper, den omfatter.
  • Vi er heller ikke gode nok til at sikre en effektiv jobformidling. Når 3F-formanden kan konstatere, at han har ledige medlemmer i områder af landet, hvor arbejdsgiverne f.eks. inden for fødevareområdet leder med lys og lygte efter ekstra hænder, er der da noget galt med systemet. Et eller andet sted må kæden være hoppet af, hvis fagforeningerne kan have en specifik viden om, hvor der er ledige, som virksomhederne ikke har let adgang til. 
  • Og endelig er vi ikke gode nok til at se det potentiale, der ligger i medarbejderne i den ældre gruppe på arbejdsmarkedet og i dem, der ufrivilligt er på deltid. Vi har en stor ekstra ressource i den ældre arbejdsstyrke, hvis vi får indrettet arbejdsmarkedet på en måde, så det bliver attraktivt at blive nogle år ekstra i job. Her har vi nu en hel stabel af rapporter, som viser mulighederne. Det er på tide, at organisationerne på arbejdsmarkedet handler på den viden. 

Sagen er lige nu den, at Danmark står i en unik situation med gode muligheder for at skrue op for virksomhedernes vækst. Vi har en ledighed, der i dele af landet er så lav, at der er flaskehalse. Nogle af dem kan løses ved, at vores arbejdsmarkedsmodel fintunes med bedre jobmatch og bedre efteruddannelsestilbud.

Andre steder er der behov for at kunne hente udenlandsk arbejdskraft til landet, men på en måde, som ikke sætter den danske model ud af spil. 3F-formanden har jo ret, når han siger, at det ikke giver mening, at samfundet skal finansiere flere langtidsledige, mens udlændinge skal hentes ind, selv om der er tale om job, der kan udføres af herboende borgere.

Sagen er bare, at debatten kører i ring. Når arbejdsgiverne efterlyser kompetencer, som de ikke kan få, er det ikke bare arbejdsgivernes problem. Det er samfundets problem.

Så har vi ikke fået gearet vores uddannelses- og efteruddannelsessystem rigtigt. Så har vi ikke fået gearet vores motivation af de unge rigtigt i forhold til uddannelsesvalg. Og så har vi ikke fået gearet vores jobformidling på den rigtige måde.

Dermed vil det at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft på andet end den helt korte bane bare være en lappeløsning og vedligehold af de uløste problemområder, som analyserne viser.

Forrige artikel Tilskudspuljedanmark skal på skrump Tilskudspuljedanmark skal på skrump Næste artikel Der er ingen 'free lunch' - og slet ikke på internettet Der er ingen 'free lunch' - og slet ikke på internettet
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.