Klimarådet: Den biomasse, branchen kalder bæredygtig, kan skade klodens CO2-lager

En ny lovgivning bør sikre, at Danmarks afbrænding af træ som på biomasseværker ikke skader skovenes lager af CO2, mener Klimarådet. Branchen foreslår at gøre sine egne bæredygtighedskriterier til lov, men det advarer rådets eksperter imod.

Biomasse

Skovene har en vigtig funktion i klodens samlede CO2-regnskab, fordi træerne optager og binder drivhusgasserne og dermed skaber et lager af CO2. En bæredygtig brug af biomasse til varmeproduktion kræver derfor, at der stilles et specifikt og målbart krav om, at skovenes CO2-lager forbliver det samme, selvom man henter træ ud til afbrænding.

Det er både to førende, danske skovforskere og Klimarådet enige om.

Men de krav skal ikke overholdes gennem branchens frivillige aftaler i dag, mener de, og derfor frygter regeringens ekspertråd på klimaområdet, at det kan true klodens CO2-balance, hvis den danske branches egne kriterier til bæredygtig biomasse gøres til lov og dermed blåstempler branchens egen tilgang. Ikke mindst på et tidspunkt, hvor mange lande i verden netop ser til Danmark for at finde veje til grøn omstilling.

”Vi anbefaler, at man tager udgangspunkt i de kriterier, branchen allerede har. Men vi sætter spørgsmålstegn ved, om de er gode nok rent klimamæssigt,” siger rådsmedlem i Klimarådet og professor i miljø- og ressourceøkonomi Jette Bredahl Jacobsen.

Branchens løsning

Energibranchen har ellers over de seneste uger kæmpet hårdt for at bevare energiforsyningens grønne image. Det sker blandt andet, efter at Mandag Morgen har dokumenteret, hvordan CO2-udledningen fra afbrændingen af træ på de danske kraftværker betyder, at Danmarks udledning af drivhusgasser reelt er 11,5 millioner ton højere end de officielle klimaregnskaber.

Samtidigt har den nye klimaminister, Dan Jørgensen, i Mandag Morgen varslet, at han overvejer nye regler og krav til biomassen, der udgør hovedparten af den grønne energi inden for dansk varmeproduktion i dag.

Varmeværkernes brancheorganisationer var ellers klar til at sætte punktum ved diskussion med en anbefaling til ministeren. Og den står klar: Ophøj branchens egne frivillige aftaler til lov.

Aftalerne indeholder de bæredygtighedskrav, som brancheorganisationerne gang på gang har henvist til, som dokumentation for at biomassen lever op til titlen som en CO2-neutral energikilde og kan bære læsset som den største kilde i Danmarks vedvarende energiforbrug.

”Vi står inde for brancheaftalen, og vi overholder den. Men som lov vil kravene have mere pondus. Så kan man ikke sætte samme spørgsmålstegn ved kravene, som der er blevet gjort på det seneste,” siger Maria Hedegaard, der er konsulent i biomasse i Dansk Fjernvarme.

Og det er netop den situation, som Klimarådet gerne vil undgå. For der er god grund til at stille spørgsmål ved kravene, mener eksperterne i rådet.

Sådan fungerer det i dag

At biomassen formelt betragtes som CO2-neutral i FN og EU, skyldes den første klimaaftale i Kyoto i 1997. Ræsonnementet var, at skovene selv kan optage og binde så meget ny CO2, at det kompenserer for det træ, der forlader skoven og brændes af.

Det kredsløb forudsætter dog, at skovene – og derved deres CO2-lager – fastholder mindst samme størrelse.

Det forklarer skovforskere fra Københavns Universitet Vivian Kvist Johansen og Niclas Scott Bentsen. De påpeger, at bæredygtighedskravene til biomasse bør sikre det kredsløb, hvis vi ikke skal efterlade en klimaregning, når vi brænder træ af i de danske kraftværker.

Det mener de ikke, at den nuværende brancheaftale sikrer.

Godt nok rummer den frivillige aftale en sætning om, at branchen vil ”sikre en klimahensigtsmæssig CO2-balance”, men der findes ingen operationelle indikatorer, der gør, at et egentligt krav kan stadfæstes, lyder kritikken.

”Brancheaftalen sørger for, at der bevares sunde og stabile bevoksninger i skovene. Men det betyder ikke nødvendigvis, at CO2-lagrene i de samlede skove opretholdes,” forklarer Niclas Scott Bentsen.

Brancheaftalens bæredygtighedskriterier – i grove træk

  1. Skovene skal overholde det enkelte lands miljø- og skovlovgivning og betale de relevante skatter og afgifter
  2. Beskyttelse af skovens økosystemer gennem konsekvensvurderinger af for eksempel gødning og pesticider
  3. Opretholdelse af skovenes produktivitet til fremtidige generationer, herunder genplantningskrav
  4. Sikring af sunde og velfungerende skove, herunder håndtering af skovbrande og skadedyr
  5. Beskyttelse af biodiversitet ved at identificere særligt bevaringsværdige områder
  6. Respekt for sociale rettigheder, herunder arbejdsmarkedsrettigheder
  7. Sikring af en CO2-reduktion i forhold til fossile brændsler set fra hele forsyningskæden fra hugst til levering
  8. Fastholdelse af skovens CO2-lager og indirekte klimaeffekter – ingen fastsatte krav.

Branchen afviser kritik

Dansk Fjernvarme forstår ikke Klimarådets og skovforskernes kritik. Her mener man, at den klimamæssige bæredygtighed er dækket ind med aftalens krav om, at træer, der fældes, skal genplantes.

”Kravet om genplantning sørger for, at skovene forbliver skov, som kan stå og opsuge CO2,” mener Maria Hedegaard fra Dansk Fjernvarme.

83 procent af de omkring tre millioner ton træ, der blev brændt af på de danske kraftvarme- og varmeværker i 2018, opfyldte branchens krav til bæredygtighed. Det viser tal fra værkerne, som organisationen NEPCon, der har til opgave at verificere opgørelserne, har gennemgået. Andelen af bæredygtig biomasse efter branchens kriterier forventes at stige til 90 procent i år.

Biomassen bedømmes bæredygtig ud fra tre forskellige certificeringsordninger, som ifølge NEPCon stiller krav til, at skovens CO2-lager ikke skades. På den måde mener de, at brancheaftalen i praksis sikrer, at CO2-lagret opretholdes.

Klimarådet er dog ikke enig i, at skovenes CO2-lager er sikret godt nok alene gennem certificeringernes krav, hvis brancheaftalen skal blive lovgivning.

”Skovenes CO2-lager er på den måde kun indirekte sikret, når det foregår gennem certificeringerne,” siger Jette Bredahl Jacobsen og fremhæver, at der er behov for klare og specifikke mål om dette i selve lovteksten.

Klimakrav skal komme hele kloden rundt

Men en ting er bæredygtigheden og CO2-regnskabet for det enkelte skovområde, noget andet er klodens samlede klimaregnskab. Hvis brugen af træ i varmeproduktionen virkelig skal blive klimaneutral, så bliver man nødt til at kigge ud over skovbrynet i det enkelte land, mener Jette Bredahl fra Klimarådet:

”Jeg mener ikke, vi skal se det som et lukket kredsløb mellem skov og atmosfære.”

Der er nemlig en hel verden rundt om skovene, som også har betydning for den påvirkning, biomassen har på klimaet, påpeger hun, og det kan have stor betydning for klimaet, hvordan fordelingen mellem skov-, landbrugs- og andre landarealer ser ud på tværs af klodens lande.

Med et engelsk fagudtryk kaldes problematikken Indirect Land Use Change (ILUC), og det går ud på, at hvis værdien i at dyrke skov er meget høj, vil der være incitament til at omlægge for eksempel landbrugsjord til skovareal.

”Isoleret set vil det være godt, fordi skov lagrer mere CO2. Men der kan komme en forskydning på globalt plan, hvor vi mangler et landbrugsareal et andet sted. Så er der risiko for, at man øger CO2-udledningen for eksempel ved at intensivere landbrugsproduktion eller fjerne gammel naturskov med store CO2-lagre,” forklarer Jette Bredahl Jacobsen og pointerer, at det forvrider hele klodens CO2-lager.

Selvom disse indirekte effekter er svære for forskerne at dokumentere og sætte tal på, så er de ikke i tvivl om, at effekterne findes. Det bekræfter Simon Bager, der skriver ph.d. ved Université catholique de Louvain i Belgien og tidligere har udarbejdet flere rapporter for Cowi om biomassens indirekte klimapåvirkning.

”Det er i hvert fald forkert at sige, at de indirekte effekter er lig nul. Spørgsmålet er, hvorledes de metodisk opgøres og inkluderes i afregningen af biomassens klimapåvirkning. Derfor er der behov for, at man tager forbehold for potentielle indirekte effekter, når man bruger biomasse til energiformål,” siger han.

De forbehold skal også med i en ny biomasselov, mener Klimarådet.

Både staten og branchen må tage ansvar

Klimarådet anerkender, at branchen ikke kan stå alene med ansvaret for hele klodens klimasikring. Netop derfor bør politikerne tage ansvaret for biomassens bæredygtighed og klimavenlighed på sig, mener rådet:

”Det er politikerne, der har besluttet, at man vil basere meget af den vedvarende energi på biomasse, så ansvaret ligger også her,” siger Jette Bredahl Jacobsen og tilføjer:

”Men derfor kan man godt placere nogle krav hos branchen.”

Forelagt kritikken fra Klimarådet siger Maria Hedegaard fra Dansk Fjernvarme:

”Brancheaftalens krav er gode nok, som de er, men de skal gøres tydeligere, så der ikke opstår misforståelser som dem, vi har set i debatten på det seneste.”

Det kunne for eksempel være kravet om CO2-lager, påpeger hun.

Forrige artikel Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet Næste artikel Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.