Klimarådet: Den biomasse, branchen kalder bæredygtig, kan skade klodens CO2-lager

En ny lovgivning bør sikre, at Danmarks afbrænding af træ som på biomasseværker ikke skader skovenes lager af CO2, mener Klimarådet. Branchen foreslår at gøre sine egne bæredygtighedskriterier til lov, men det advarer rådets eksperter imod.

Rebecca Holck Rosenberg

Biomasse
Mandag Morgen har de sidste par måneder dækket spørgsmålet om biomasse.

Læs også:

MM Special: Biomasse eller gas?
MM Special:  Dansk afbrænding af træ er løbet løbsk

Skovene har en vigtig funktion i klodens samlede CO2-regnskab, fordi træerne optager og binder drivhusgasserne og dermed skaber et lager af CO2. En bæredygtig brug af biomasse til varmeproduktion kræver derfor, at der stilles et specifikt og målbart krav om, at skovenes CO2-lager forbliver det samme, selvom man henter træ ud til afbrænding.

Det er både to førende, danske skovforskere og Klimarådet enige om.

Men de krav skal ikke overholdes gennem branchens frivillige aftaler i dag, mener de, og derfor frygter regeringens ekspertråd på klimaområdet, at det kan true klodens CO2-balance, hvis den danske branches egne kriterier til bæredygtig biomasse gøres til lov og dermed blåstempler branchens egen tilgang. Ikke mindst på et tidspunkt, hvor mange lande i verden netop ser til Danmark for at finde veje til grøn omstilling.

”Vi anbefaler, at man tager udgangspunkt i de kriterier, branchen allerede har. Men vi sætter spørgsmålstegn ved, om de er gode nok rent klimamæssigt,” siger rådsmedlem i Klimarådet og professor i miljø- og ressourceøkonomi Jette Bredahl Jacobsen.

Branchens løsning

Energibranchen har ellers over de seneste uger kæmpet hårdt for at bevare energiforsyningens grønne image. Det sker blandt andet, efter at Mandag Morgen har dokumenteret, hvordan CO2-udledningen fra afbrændingen af træ på de danske kraftværker betyder, at Danmarks udledning af drivhusgasser reelt er 11,5 millioner ton højere end de officielle klimaregnskaber.

Samtidigt har den nye klimaminister, Dan Jørgensen, i Mandag Morgen varslet, at han overvejer nye regler og krav til biomassen, der udgør hovedparten af den grønne energi inden for dansk varmeproduktion i dag.

Varmeværkernes brancheorganisationer var ellers klar til at sætte punktum ved diskussion med en anbefaling til ministeren. Og den står klar: Ophøj branchens egne frivillige aftaler til lov.

Aftalerne indeholder de bæredygtighedskrav, som brancheorganisationerne gang på gang har henvist til, som dokumentation for at biomassen lever op til titlen som en CO2-neutral energikilde og kan bære læsset som den største kilde i Danmarks vedvarende energiforbrug.

”Vi står inde for brancheaftalen, og vi overholder den. Men som lov vil kravene have mere pondus. Så kan man ikke sætte samme spørgsmålstegn ved kravene, som der er blevet gjort på det seneste,” siger Maria Hedegaard, der er konsulent i biomasse i Dansk Fjernvarme.

Og det er netop den situation, som Klimarådet gerne vil undgå. For der er god grund til at stille spørgsmål ved kravene, mener eksperterne i rådet.

Sådan fungerer det i dag

At biomassen formelt betragtes som CO2-neutral i FN og EU, skyldes den første klimaaftale i Kyoto i 1997. Ræsonnementet var, at skovene selv kan optage og binde så meget ny CO2, at det kompenserer for det træ, der forlader skoven og brændes af.

Det kredsløb forudsætter dog, at skovene – og derved deres CO2-lager – fastholder mindst samme størrelse.

Det forklarer skovforskere fra Københavns Universitet Vivian Kvist Johansen og Niclas Scott Bentsen. De påpeger, at bæredygtighedskravene til biomasse bør sikre det kredsløb, hvis vi ikke skal efterlade en klimaregning, når vi brænder træ af i de danske kraftværker.

Det mener de ikke, at den nuværende brancheaftale sikrer.

Godt nok rummer den frivillige aftale en sætning om, at branchen vil ”sikre en klimahensigtsmæssig CO2-balance”, men der findes ingen operationelle indikatorer, der gør, at et egentligt krav kan stadfæstes, lyder kritikken.

”Brancheaftalen sørger for, at der bevares sunde og stabile bevoksninger i skovene. Men det betyder ikke nødvendigvis, at CO2-lagrene i de samlede skove opretholdes,” forklarer Niclas Scott Bentsen.

Brancheaftalens bæredygtighedskriterier – i grove træk

  1. Skovene skal overholde det enkelte lands miljø- og skovlovgivning og betale de relevante skatter og afgifter
  2. Beskyttelse af skovens økosystemer gennem konsekvensvurderinger af for eksempel gødning og pesticider
  3. Opretholdelse af skovenes produktivitet til fremtidige generationer, herunder genplantningskrav
  4. Sikring af sunde og velfungerende skove, herunder håndtering af skovbrande og skadedyr
  5. Beskyttelse af biodiversitet ved at identificere særligt bevaringsværdige områder
  6. Respekt for sociale rettigheder, herunder arbejdsmarkedsrettigheder
  7. Sikring af en CO2-reduktion i forhold til fossile brændsler set fra hele forsyningskæden fra hugst til levering
  8. Fastholdelse af skovens CO2-lager og indirekte klimaeffekter – ingen fastsatte krav.

Branchen afviser kritik

Dansk Fjernvarme forstår ikke Klimarådets og skovforskernes kritik. Her mener man, at den klimamæssige bæredygtighed er dækket ind med aftalens krav om, at træer, der fældes, skal genplantes.

”Kravet om genplantning sørger for, at skovene forbliver skov, som kan stå og opsuge CO2,” mener Maria Hedegaard fra Dansk Fjernvarme.

83 procent af de omkring tre millioner ton træ, der blev brændt af på de danske kraftvarme- og varmeværker i 2018, opfyldte branchens krav til bæredygtighed. Det viser tal fra værkerne, som organisationen NEPCon, der har til opgave at verificere opgørelserne, har gennemgået. Andelen af bæredygtig biomasse efter branchens kriterier forventes at stige til 90 procent i år.

Biomassen bedømmes bæredygtig ud fra tre forskellige certificeringsordninger, som ifølge NEPCon stiller krav til, at skovens CO2-lager ikke skades. På den måde mener de, at brancheaftalen i praksis sikrer, at CO2-lagret opretholdes.

Klimarådet er dog ikke enig i, at skovenes CO2-lager er sikret godt nok alene gennem certificeringernes krav, hvis brancheaftalen skal blive lovgivning.

”Skovenes CO2-lager er på den måde kun indirekte sikret, når det foregår gennem certificeringerne,” siger Jette Bredahl Jacobsen og fremhæver, at der er behov for klare og specifikke mål om dette i selve lovteksten.

Klimakrav skal komme hele kloden rundt

Men en ting er bæredygtigheden og CO2-regnskabet for det enkelte skovområde, noget andet er klodens samlede klimaregnskab. Hvis brugen af træ i varmeproduktionen virkelig skal blive klimaneutral, så bliver man nødt til at kigge ud over skovbrynet i det enkelte land, mener Jette Bredahl fra Klimarådet:

”Jeg mener ikke, vi skal se det som et lukket kredsløb mellem skov og atmosfære.”

Der er nemlig en hel verden rundt om skovene, som også har betydning for den påvirkning, biomassen har på klimaet, påpeger hun, og det kan have stor betydning for klimaet, hvordan fordelingen mellem skov-, landbrugs- og andre landarealer ser ud på tværs af klodens lande.

Med et engelsk fagudtryk kaldes problematikken Indirect Land Use Change (ILUC), og det går ud på, at hvis værdien i at dyrke skov er meget høj, vil der være incitament til at omlægge for eksempel landbrugsjord til skovareal.

”Isoleret set vil det være godt, fordi skov lagrer mere CO2. Men der kan komme en forskydning på globalt plan, hvor vi mangler et landbrugsareal et andet sted. Så er der risiko for, at man øger CO2-udledningen for eksempel ved at intensivere landbrugsproduktion eller fjerne gammel naturskov med store CO2-lagre,” forklarer Jette Bredahl Jacobsen og pointerer, at det forvrider hele klodens CO2-lager.

Selvom disse indirekte effekter er svære for forskerne at dokumentere og sætte tal på, så er de ikke i tvivl om, at effekterne findes. Det bekræfter Simon Bager, der skriver ph.d. ved Université catholique de Louvain i Belgien og tidligere har udarbejdet flere rapporter for Cowi om biomassens indirekte klimapåvirkning.

”Det er i hvert fald forkert at sige, at de indirekte effekter er lig nul. Spørgsmålet er, hvorledes de metodisk opgøres og inkluderes i afregningen af biomassens klimapåvirkning. Derfor er der behov for, at man tager forbehold for potentielle indirekte effekter, når man bruger biomasse til energiformål,” siger han.

De forbehold skal også med i en ny biomasselov, mener Klimarådet.

Både staten og branchen må tage ansvar

Klimarådet anerkender, at branchen ikke kan stå alene med ansvaret for hele klodens klimasikring. Netop derfor bør politikerne tage ansvaret for biomassens bæredygtighed og klimavenlighed på sig, mener rådet:

”Det er politikerne, der har besluttet, at man vil basere meget af den vedvarende energi på biomasse, så ansvaret ligger også her,” siger Jette Bredahl Jacobsen og tilføjer:

”Men derfor kan man godt placere nogle krav hos branchen.”

Forelagt kritikken fra Klimarådet siger Maria Hedegaard fra Dansk Fjernvarme:

”Brancheaftalens krav er gode nok, som de er, men de skal gøres tydeligere, så der ikke opstår misforståelser som dem, vi har set i debatten på det seneste.”

Det kunne for eksempel være kravet om CO2-lager, påpeger hun.

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

Jette Bredahl Jacobsen

Professor i miljø- og ressourceøkonomi, Københavns Universitet.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu