Der gik ikke mange minutter, før forslaget var hældt ned ad brættet.

Nu havde professor Nina Smith og de andre medlemmer af regeringens reformkommission nok heller ikke den store forventning til, at deres forslag om at omlægge SU på kandidatuddannelser til lån på op imod 12.500 kroner om måneden ville blive modtaget med åbne arme af et stort politisk flertal.

De ved godt, at den type af forslag om SU-reformer før er blevet luftet af tænketanke og eksperter men skudt ned af politikerne. De ved også godt, at den type af forslag ikke har en kinamands chance for at blive gennemført så tæt op ad et folketingsvalg, som skal være afholdt inden juni næste år.

Men tag ikke fejl.

Godt nok blev kommissionens SU-forslag straks dømt ude, inden debatten rigtig kom i gang. Der gik for eksempel kun 10 minutter efter kommissionens pressemøde, før uddannelses- og forskningsminister Jesper Pedersen (S) sagde: ”Det kendte forslag om omlægning af kandidat-SU til lån er ikke på mit tegnebræt.”

Men forslaget går ikke i glemmebogen. Og de politiske fronter kan meget let være helt anderledes efter et valg.

Det ved et medlem af kommissionen, forskningsleder Jørgen Søndergaard fra Vive, alt om. Han blev anklaget for at være politisk tonedøv, da han som formand for Arbejdsmarkedskommissionen tilbage i 2009 oplevede, at alle hans anbefalinger til gennemgribende reformer af velfærdsstaten blev fejet af bordet af den daværende VK-regering, nærmest inden de var præsenteret for offentligheden. Men med tiden blev anbefalingerne hevet op ad papirkurven igen en efter en og ført ud i livet.

Dagpengeperioden blev alligevel halveret fra fire til to år. Refusionssatserne for aktivering blev alligevel ændret. Der blev lavet både en SU-reform og en reform af førtidspensionen. Der blev sat gang i at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Og som kronen på værket gennemførte Lars Løkke Rasmussen-regeringen til sidst en reform af efterlønnen i 2011 efter 15 års politisk betændt debat.

Samme skæbne kan nu overgå Reformkommissionens SU-forslag efter et valg, hvor Folketinget, efter beslutningen om at øge bevillingerne til Forsvaret, kommer til at prioritere benhårdt mellem andre områder.

Opgør med 12-talstyranniet

Reformkommissionen er her i første omgang kommet med 35 anbefalinger, der skal ruste Danmark til fremtiden. De mange forslag er fordelt på tre forskellige spor. Langt de fleste af forslagene handler dog om en grundlæggende nytænkning af kandidatuddannelserne samt af voksen- og efteruddannelse.

Når Reformkommissionens syv medlemmer undervejs i deres arbejde med at støbe kugler til politikerne diskuterer internt, hvilke anbefalinger de vil lægge frem til politikerne, opererer de med tre kategorier af forslag. De kalder dem A, B og C.

A er de forslag, som politikerne kan hoppe direkte ombord i. De er rimelig grydeklare og kan nærmest ryge direkte på forhandlingsbordet eller ned i Folketingssalen.

B er de forslag, som også er relativt konkrete, men ikke nødvendigvis poleret i alle kanter og hjørner.

C er de forslag, som er pejlemærker – en slags fyrtårne – med længere tidshorisont, og som politikerne ikke bare lige kan beslutte i morgen.

Et af de forslag, som relativt let kan komme op på regeringens bord, er kommissionens opgør med 12-talstyranniet. Fremover må ingen universitetsuddannelser stille krav om et gennemsnit fra gymnasiet på mere end 9, foreslår kommissionen. Hvis der er behov for yderligere begrænsninger, kan det for eksempel ske ved at lave en optagelsesprøve.

Forslaget bliver mødt med rimelig bred opbakning fra politikerne og også fra flere af landets universitets-rektorer.

Kommissionen har også drøftet, om den skulle anbefale lodtrækning, hvis der var for mange ansøgere til pladserne. Den valgte dog at gå bort fra den ide, da den tror, at det vil være en politisk dødssejler.

”Sandheden er, at hvis politikerne skulle finde på det, så ville det være rigtig fint. Jeg tror bare, at politikerne vil have rigtig svært ved lodtrækning. Men det er den måde, jeg helst vil gøre det på,” sagde kommissionens formand, professor Nina Smith, da hun deltog i et læsermøde på Mandag Morgen torsdag.

Kommissionens topprioritet

Hvis kommissionen kun fik mulighed for at gennemføre en af sine 35 anbefalinger, ville valget falde på de nye veje til at tage en kandidatuddannelse.

Uddannelserne på de otte universiteter i Danmark er – stort set – skåret over samme læst, som dengang universiteterne uddannede under 10 procent af en ungdomsårgang. I dag er andelen lige under 30 procent.

Nina Smith og Reformkommissionen kritiserer ikke, at flere får en længerevarende uddannelse, men de stiller spørgsmålstegn ved, om alle de studerende lærer det ”rigtige”, altså det, de har brug for i deres efterfølgende karriere på arbejdsmarkedet.

Her kan kommissionen blandt andet henvise til en spørgeskemaundersøgelse, som Uddannelses- og Forskningsministeriet foretog blandt færdiguddannede kandidater i 2020.

Den viser, at kun halvdelen af de færdiguddannede kandidater indenfor humaniora mener, at der er overensstemmelse mellem det, de har lært på universitetet, og de kompetencer, deres arbejdsgiver efterspørger. På andre uddannelser, som for eksempel læge og ingeniør, oplever mere end tre fjerdedele den overensstemmelse.

”Der er alt for stor forskel mellem det, kandidaterne er gode til, og det, virksomhederne har behov for. Vi skal have uddannelserne tættere på deres anvendelsesmuligheder,” sagde Jørgen Søndergaard, medlem af Reformkommissionen, da han præsenterede forslagene onsdag.

Opgør med one-size-fits-all

Det er blandt andet derfor, at kommissionen vil gøre op med den nuværende one-size-fits-all-opbygning af uddannelserne.

Den foreslår en todeling af uddannelserne efter bachelor-niveauet, så nogle studerende helt som nu tager en toårig kandidat, mens andre tager en etårig, erhvervsrettet uddannelse for at skabe mere overensstemmelse mellem læring og behovene på arbejdsmarkedet.

På uddannelser inden for sundhed og teknik vil op mod 70 procent af de studerende fortsætte på kandidaten som nu, mens omvendt kun 30 procent vil fortsætte på kandidaten på uddannelser inden for humaniora og samfundsfag.

Som erstatning for den et år kortere kandidatuddannelse på universitetet får de kommende studerende til gengæld mulighed for livslang og gratis adgang til universiteterne senere i livet i takt med, at de skal være op imod 50 år på fremtidens arbejdsmarked.

Med forslaget til en ny erhvervsrettet kandidatuddannelse på et år, sætter kommissionen også turbo på en udvikling, der så småt er i gang. Siden 2018 har studerende for eksempel kunnet tage en såkaldt erhvervskandidat, en fireårig deltidsuddannelse, hvor de studerende kombinerer erhvervsarbejde og studier. Undervejs i uddannelsen arbejder de studerende med opgaver af relevans for deres arbejdsplads.

Men erhvervskandidaten har indtil nu ikke fået den store udbredelse – udover på uddannelsen til revisor.

For at undgå at de nye uddannelser bliver opfattet som et B-niveau, lægger Reformkommissionen op til, at universiteterne nyudvikler uddannelserne, så det ikke bare bliver en kortere version af de toårige universitetsuddannelser.

”Universiteterne skal tilbyde de studerende på den etårige uddannelse noget andet, end de tilbyder i løbet af det første år på den toårige uddannelse,” siger Nina Smith.

For at sikre høj kvalitet på de nye uddannelser foreslår kommissionen, at taxameteret på uddannelserne bliver 30 procent højere end på de eksisterende uddannelser.

Forslag skal med i trepartsforhandlinger

Debatten om Reformkommissionens anbefalinger har stort set kun handlet om de lange videregående uddannelser.

Men faktisk er det flere af kommissionens anbefalinger om voksen- og efteruddannelse, som måske bliver ført ud i livet først. De vil formentlig komme til at indgå i de kommende trepartsforhandlinger om VEU-systemet, som snart går i gang og skal være afsluttet umiddelbart efter sommerferien.

Et eksempel er kommissionens forslag om at gøre efteruddannelsesjunglen meget mere overskuelig for både arbejdsgivere og de uddannelsessøgende, så flere tager en efteruddannelse. Tanken er at etablere et nyt digitalt overblik, hvor folk meget let vil kunne se deres muligheder for efteruddannelse og økonomiske støtteordninger.

Et andet forslag handler om at lade sig inspirere af Norges succesfulde erfaringer med en over 50 år gammel ordning, som giver ufaglærte mulighed for at blive opkvalificeret til faglært niveau ved at tage en særlig fag- eller svendeprøve. Der aflægges cirka 10.000 fag- eller svendeprøver årligt, og 94 procent af deltagerne består.

Idekataloget giver regeringen gode kort på hånden. For ofte har trepartsforhandlingerne handlet om, hvor meget arbejdsmarkedets parter kan hive ud af statskassen. Det er selvfølgelig ikke en god forhandlingsposition at være i set fra regeringens synspunkt. Og specielt ved sidste trepartsforhandling om VEU tilbage i 2017 havde staten ikke mange egne initiativer på forhandlingsbordet.

Nu kan regeringen botanisere i kommissionens forskellige ideer til voksen- og efteruddannelse og finde dem, som de gerne vil spille ind i trepartsforhandlingerne. Og det gør trepartsforhandlingerne mere jævnbyrdige denne gang. 

Tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed

Nu kan politikere ofte være en temmelig utålmodig race. Hvis de synes, at en ide er god, skal den helst være indført i morgen.

Derfor er det også værd at lægge mærke til, at kommissionen gør meget ud af at lægge skinnerne til en så succesfuld implementering som mulig af det nye uddannelseslandskab.

Talrige store reformer gennem tiden, som reformen af skattevæsenet i 2005, politireformen i 2007 og folkeskolereformen i 2013, viser hvor galt, det kan gå, når implementeringen ikke er tænkt igennem fra start. Det har direktør i Djøf, Sigge Winther Nielsen, dokumenteret i sin meget omtalte bog ”Entreprenørstaten”.

Han beskriver, hvordan politikerne kun har fokus på reformernes fordør – altså hvordan de blev leveret – og ikke på reformernes bagdør – altså hvordan de kan gøre en positiv forskel til gavn for borgerne.

Det vil Reformkommissionen for alt i verden undgå.

Den mener, at det skal tage mindst fem år at implementere en eventuel politisk aftale om at omlægge kandidatuddannelserne. Det skal ske i tæt samarbejde mellem universiteter, arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet samt økonomiske og uddannelsespolitiske eksperter.

Kommissionen vil måles på, hvad dens anbefalinger har af effekt på produktivitet, arbejdsudbud og social mobilitet.

Den anslår selv, at det nye uddannelseslandskab på universiteterne kan øge produktiviteten svarende til en forbedring af BNP på 25 milliarder kroner årligt, når forslagene er fuldt implementeret. Samtidig vil arbejdsudbuddet være øget med 10.000 fuldtidspersoner. 

Men som kommissionen selv beskriver i de to scenarier, den har regnet på, kan det let gå galt, hvis processen bliver forceret. Så kan de mulige gevinster på op imod 25 milliarder kroner nemt ryge på gulvet.