Ledelsesscenen: Øget rum til offentlig ledelse skal findes i fællesskab

Fagbevægelse, ledere og innovationsministeren er - med enkelte undtagelser - alle begejstrede for Ledelseskommissionens 28 anbefalinger til bedre ledelse i den offentlige sektor. Og alle er enige om, at en eventuel modernisering af overenskomsterne skal ske i samarbejde med de ansatte.

Ledelseskommissionens 28 anbefalinger til bedre ledelse i den offentlige sektor blev torsdag en naturlig ramme for en stor del af debatten på Ledelsesscenen på Folkemødet.

Det skete med deltagelse af Allan Søgaard Larsen, formand for Ledelseskommissionen, Henning Thiesen, formand for Djøf, Nanna Højlund, næstformand i LO, Solvejg Schultz Jakobsen, sekretariatschef i KL, Svend Askær, formand for Lederne, og med Lisbeth Knudsen, Mandag Morgen's chefredaktør og direktør, som ordstyrer.

Ledelseskommissionen er blevet kritiseret af flere forskere for at hælde gammel vin på nye flasker. Allan Søgaard Larsen erkendte da også, at hovedbudskabet om at "sætte borgerne i centrum" nok er hørt et par gange eller tre, siden det første gang blev lanceret i starten af 1980’erne.

”Men det er jo fortsat utroligt vigtigt at holde fokus på borgerne, og med denne rapport er der grund til at tro på, at det kan føre til noget konkret, fordi rapporten er så grundig, som den er,” sagde Allan Søgaard.

Fagbevægelse, ledere og politikere er da også enige om, at kommissionens rapport er god og spændende og særdeles grundig i sin research, hvilket giver tro på, at anbefalingerne denne gang faktisk kan føre til konstruktive ændringer i den offentlige ledelsesstruktur.

DJØF-formand Henning Thiesen udtrykte det således:

”Det er et fantastisk godt stykke arbejde, kommissionen har lavet. Det skal bruges konstruktivt og ikke blot stilles på en bogreol for at samle støv. Derfor vil vi til efteråret lave en række arrangementer landet over, hvor vi vil diskutere kommissionens anbefalinger med vores medlemmer og finde måder, hvorpå vi kan bruge nogle af anbefalingerne i det daglige arbejde.”

Uenighed om overenskomster

På et enkelt område har Ledelseskommissionens rapport dog skilt vandene. Det handler om kommissionens anbefaling nummer 9 og 10 under overskriften ’Samarbejdssystemet skal forenkles’.

Her skriver kommissionen, at "de faglige organisationer skal bidrage til at modernisere og forenkle overenskomster og arbejdstidsregler for dermed at muliggøre en lokalt forankret, tværfaglig, fleksibel og effektiv tilrettelæggelse af arbejdet til gavn for borgerne".

Ligeledes mener kommissionen at MED-systemet, dvs. de lokale udvalg på det kommunale og regionale område, der giver de ansatte mulighed for medbestemmelse og medindflydelse på arbejdsforhold og beslutningsprocesser, trænger til et serviceeftersyn.

Disse anbefalinger fik straks efter præsentationen FTF-formand Bente Sorgenfrey til i skarpe vendinger at kritisere kommissionens udspil:

”Jeg mener ikke, at overenskomsterne hæmmer ledernes muligheder for lokalt at tilrettelægge medarbejdernes arbejdstid og arbejdsvilkår. Der er så stor mulighed for fleksibilitet, at det sagtens kan rummes inden for de formuleringer, der er i overenskomsterne. Disse anbefalinger burde være skrottet,” sagde hun til dagbladet Politiken forud for tirsdagens præsentation af anbefalingerne og gentog kritikken på det velbesøgte pressemøde senere samme dag.

Ærgerlige anbefalinger

Heller ikke LO er begejstrede for netop disse to anbefalinger.

”Det er lidt ærgerligt, at det står i rapporten, for vi diskuterer det jo allerede ved overenskomstforhandlingerne. Der findes ikke noget quick fix til at ændre overenskomsterne, det er noget, vi diskuterer med hinanden ved forhandlingsbordet. Der er ikke noget nyskabende i det her,” sagde Nanna Højlund, næstformand i LO, og tilføjede:

”Og så vil jeg vil godt understrege, at vi har et fantastisk MED-system i Danmark, hvor medarbejdere og ledelse har mulighed for i fællesskab at finde løsninger på fælles udfordringer.”

Ledelseskommissionens analyser viser, at MED-systemet årligt koster kommunerne omkring 2.000 årsværk, og at dette ressourceforbrug ikke står i rimeligt forhold til det udbytte, der kommer ud af samarbejdet mange steder.

”Det kan godt være, at det ikke fungerer optimalt alle steder, men selve systemet er fremragende, og det skal vi da bevare,” sagde Nanna Højlund.

Forslaget om at gøre overenskomsterne mere fleksible blev også fremhævet af Produktivitetskommissionen i 2014, der dengang skrev:

”Sammenlignet med private overenskomster lægger offentlige overenskomster i mindre omfang op til lokale tilpasninger af for eksempel arbejdstidsregler, som giver mulighed for at udnytte ressourcerne mere effektivt. Det kan besværliggøre en effektiv planlægning for eksempel af arbejdstid på tværs af faggrænser.”

I Djøf er formand Henning Thiesen heller ikke enig i, at overenskomsterne skulle udgøre et problem.

”Jeg mener ikke, at det er overenskomsterne, der lægger hindringer i vejen for god offentlig ledelse. Overenskomsterne er gode nok, og det er en ledelsesopgave at styre det. Vi kan og skal selvfølgelig tale sammen om, om der er ting, der kan forenkles og gøres bedre. Det vil vi meget gerne, men vi skal gøre det sammen og i fællesskab og i enighed,” sagde Djøf-formanden.

I ledernes hovedorganisation er der - måske ikke overraskende - tilslutning til kommissionens forslag.

”Det er utroligt vigtigt, at vi får skabt noget mere rum til ledelse, så vi fremover kan rekruttere arbejdskraft og nye ledere til den offentlige sektor. Hvis mere ’moderne’ overenskomster kan være med til at skabe større rum til ledelse, så skal vi da kigge på det,” sagde Lederne-formand Svend Askær, der ikke forstår de faglige organisationers modstand på dette punkt.

”Det er jo noget, vi skal finde løsninger på i fællesskab, og det skal ske i samarbejde med de ansatte. Men når man laver overenskomster, skal der være plads til ledelse, og det skal vi da snakke om,” sagde Svend Askær.

Han peger på, at rapportens anbefalinger omkring overenskomsterne i høj grad er skrevet til politikerne, som jo er arbejdsgivere i forhold til de offentligt ansatte.

”Det er jo ikke os som ledere, der laver overenskomsterne. Det er politikerne, og derfor er dette et råd til politikerne om at indtænke ledelsesrummet mere end hidtil, når der forhandles og diskuteres overenskomster. Og det bifalder vi så absolut,” sagde Svend Askær.

Ikke en boksekamp

Kommissionsformand Allan Søgaard Larsen er overrasket over den relativt hårde kritik, som disse anbefalinger har fået af fagbevægelsen.

”Vi har dristet os til at sige, at det nok er en god idé at se på overenskomsterne og MED-systemet. Det har medført en øjeblikkelig reaktion. Men jeg vil godt understrege, at samtlige medlemmer af kommissionen er enige om, at det skal ske i samarbejde med medarbejderne. Forandringer skal ske i en fælles forståelse,” sagde Allan Søgaard Larsen.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) er også indstillet på, at forandringer på disse områder skal gennemføres i samarbejde med de ansatte.

”Jeg synes, at det er nogle spændende anbefalinger omkring overenskomsterne og MED-systemet. Der er bestemt behov for at modernisere overenskomsterne, men det skal naturligvis ske i dialog med medarbejderne. Det er ikke en boksekamp, vi skal i gang med,” sagde ministeren under et interview med Lisbeth Knudsen, inden panelet gik på scenen.

”Vi har allerede ved de seneste overenskomstforhandlinger lavet mindre delaftaler, der giver mere rum til ledelse, og det er bestemt værd at snakke videre om,” sagde Løhde.

Se Allan Søgaard Larsen svare på kritikken i klippet herunder:

Du kan også høre hele Lisbeths Knudsens interview med Sophie Løhde her:

SE OGSÅ:

Her kan du møde Mandag Morgen og Altinget på Folkemødet

Ledelseskommissionen: Ledere skal gå på arbejde for borgernes skyld

Løhdes rådgivere: Større frihed til offentlige ledere

,

Forrige artikel Her kan du møde Mandag Morgen og Altinget på Folkemødet Her kan du møde Mandag Morgen og Altinget på Folkemødet Næste artikel Ny bog: Skarpe sandheder om Afrika og Europa Ny bog: Skarpe sandheder om Afrika og Europa

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.