Offentlige bestyrelser – en ny karrierevej

En offentligt ejet virksomhed adskiller sig fra private virksomheder ved, at der altid er en tikkende bombe under organisationen. Selv om der bliver lagt vægt på høj grad af uafhængighed, har politikerne svært ved at holde fingrene væk.

MM Special: De statslige selskaber

Den største udfordring for de offentligt ejede selskaber er, at andelen af folketingsmedlemmer med en baggrund fra det private erhvervsliv er faldende. Selv om næsten alle medlemmer af Folketinget har en eller anden form for erhvervserfaring, er ballasten markant svagere, når det gælder de øverste luftlag i en virksomhed. Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) erhvervserfaring var et job hos Bilka, nuværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) har været kassemedarbejder i Fakta, og finansminister Kristian Jensen (V) har været bankassistent i Unibank (Nordea i dag).

Derfor er der kun ringe politisk forståelse for, hvordan en virksomhed ledes. På den anden side er viljen hos toppen af dansk erhvervsliv heller ikke stor til at udskifte direktørstolen med en folketingstaburet. I sidste måned modtog koncerndirektør Kim Skibsted fra Grundfos en opfordring om at stille op til Europa-Parlamentet. For 20 år siden var han medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, som nu ønskede en kandidat fra det private erhvervsliv med international ledererfaring og indsigt i politik. Svaret var nej.

Dyremose var et særsyn

Kigger vi tilbage i historiebogen, finder vi i nyere tid Henning Dyremose (K), som tidligere havde haft tunge lederjob hos Novo, før han gik ind i politik. Han vendte tilbage til erhvervslivet og blev senere topchef for TDC. Thor Pedersen (V) var topchef og bestyrelsesmedlem i flere virksomheder, samtidig med at han var medlem af Folketinget. Den slags folketingsmedlemmer er sjældne i dag.

Virksomhedernes vilje til at påtage sig et større samfundsansvar er stigende, og der bliver brugt flere og flere ressourcer på stakeholder-management. Det er dog altid bundlinjen, der tæller tungest. I det politiske miljø er det mere kompliceret. Her er der ikke bare én bundlinje men flere. Og dette, samtidig med at politikerne altid er på jagt efter emner, der kan styrke deres profil over for vælgerne.

Der er i høj grad et sammenfald af krav til en offentlig topchef og en ditto privat, dog med den afgørende forskel, at man i det offentlige er underlagt politikerne, hvor bundlinjerationaliteten ikke er en del af dagligdagen. Det er især i den daglige ledelse, at det træder tydeligst frem. I de offentlige bestyrelser er der større interesse for at være med.

Forklaringen er, at bestyrelsesarbejde er blevet en karrierevej for flere, og især for dem, som befinder sig i karrierens efterår. En bestyrelsespost i en offentlig virksomhed er derfor en af flere poster samtidig med bestyrelsesarbejde i private virksomheder. Dermed indgår de offentlige bestyrelsesposter som en del af den samlede portefølje.

De bedste søger ud

I løbet af 1990’erne fik flere af de store offentlige virksomheder deres selvstændighed og dermed en status, der på mange måder ligner aktieselskaber med en bestyrelse og en daglig ledelse. I 1997 blev Keld Sengeløv ansat som viceadministrerende direktør i DSB, og i 2002 blev han adm. direktør. Han havde en baggrund fra det private erhvervsliv, hvor han bl.a. havde været ansat hos NKT, og han var en af de første, som krydsede grænsen mellem toppen af det private erhvervsliv og en offentlig virksomhed.

Keld Sengeløv fik fire år på posten, da han døde som blot 53-årig. I årene 1994-2002 havde Henrik Hassenkam været adm. direktør. Han kom fra et job som departementschef i Arbejdsministeriet. Han var også den første, der fik titlen adm. direktør i stedet for den svulstige generaldirektørtitel.

En tilsvarende udvikling har vi set i DONG/Ørsted. Efter at virksomheden blev mere uafhængig af staten, var det Anders Eldrup, som blev CEO i 2001. Han kom fra et job som departementschef i Finansministeriet. I de første år efter DONG’s etablering i 2006 var det centralt at have stærke kontakter til Slotsholmen. Da Eldrup blev fyret i 2012, kom Henrik Poulsen ind på scenen med en erfaring fra det private erhvervsliv.

Lige nu oplever vi en internationaliseringsbølge, der også omfatter bestyrelsesmedlemmer. Vagn Sørensen, Lone Fønss Schrøder, Jørgen Vig Knudstorp og flere andre er på vej ind i bestyrelseslokalerne hos store internationale virksomheder. Da både honorarer og opgaver her er attraktive, betyder det, at de mest talentfulde vælger den internationale karriere, dernæst de store danske virksomheder og til sidst kommer så de mindre private virksomheder og de offentlige virksomheder. 

Forrige artikel Hvilken forskel gør Fairtrade egentlig? Hvilken forskel gør Fairtrade egentlig? Næste artikel Danske Banks råddenskab Danske Banks råddenskab
Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.