Offentlige indkøb skal skabe job og vækst i det private
Den offentlige sektor er et svært tilgængeligt marked for mange små og mellemstore virksomheder. De offentlige indkøb udgør ca. 290 milliarder kr. om året, men kompliceret jura og detaljerede krav skræmmer mange fra at byde på opgaverne. Dermed går Danmark glip af et stort innovations- og vækstpotentiale. Dansk Erhverv og IT-Branchen opfordrer regeringen til at gøre det offentlige marked mere attraktivt for små virksomheder i den kommende strategi for intelligente offentlige indkøb. Organisationerne efterlyser samtidig et fokus på innovation og langsigtede effektiviseringsgevinster frem for kortsigtede besparelser.
- Lederskab under ekstreme vilkår: Krig, klimakrise og corona ændrer virksomheders vilkår for altid
- Kroniske konflikter er new normal
- På vej mod et bedre info-økosystem
- Politikere kan få opbakning til meget mere end de selv tror
- Verden har brug for et grønt Nato
- Kampen mod misinformation handler ikke kun om viden, men også om identitet
- Skal virksomheder føre sikkerhedspolitik?
- Det er uforsvarligt at udsætte klimahandling
- Fra corona til klima: Kriser skal mødes med adfærdsdata
- Fremtidens kriseledelse: Kom de næste kriser i forkøbet, inden de rammer
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørNår Jørgen Knudsen er på jagt efter opgaver til sin virksomhed, springer han som regel de offentlige indkøbere over. Han er direktør for Mjølner Informatics, en software-virksomhed med 75 medarbejdere. Og virksomheder i den størrelse kan kun byde på mindre offentlige udbud, hvor omkostningerne typisk er alt for store i forhold til opgavens omfang.
”Vi skal tit bruge rigtig mange ressourcer på at forholde os til meget komplekse udbud. Det kan gøre det dyrt og kompliceret at byde på offentlige udbud. Vi er en lille leverandør, og det ender tit med, at vi holder os væk.”
Offentlige indkøb – en milliardforretning" caption="Figur 1
Figur 2 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/41255-jre_figur01_pris_afgorende_for_offentlige_indkobere_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/cda25-jre_figur01_pris_afgorende_for_offentlige_indkobere_0.png | Forstør Luk
Kilde: Status for offentlig konkurrence 2012, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. [/graph]
Note: 1 N=8.159 (EU) og 300 (DK). Oplysninger indsamlet februar-marts 2012., Kilde: EU Innobarometer, juni 2012.
Storkøb og besparelser
Den erkendelse er først nu ved at indfinde sig i Danmark. Gennem en årrække har offentlige indkøbere i Danmark først og fremmest fokuseret på effektiviseringer og økonomi. Det skyldes bl.a. de årlige økonomiaftaler mellem Finansministeriet og KL, der understreger behovet for at spare på indkøb og på den måde frigøre ressourcer til service. Også Danske Regioner arbejder hårdt for at effektivisere sine indkøb, der først og fremmest går til driften af sygehusene. Alene her skal der hentes en besparelse på 1 milliard kr. frem til 2015.
I et EU-survey fortæller virksomheder, at offentlige indkøbere i Danmark oftere end indkøbere i andre EU-lande er mere interesseret i lave priser end i innovation. Se figur 2.
Men det snævre fokus på effektivisering har sine omkostninger. ”Når det offentlige for eksempel køber it, er der kun fokus på pris og kortsigtede økonomiske gevinster. Man vælger ofte det billigste produkt og ikke de løsninger, der på lidt længere sigt er de billigste,” siger Morten Bangsgaard fra IT-Branchen.
En forklaring er ifølge Max Rolfstam en særlig dansk fortolkning af EU-landenes fælles udbudsregler.
”Danmark har en meget restriktiv fortolkning af, hvad man må og ikke må i forhold til EU-reglerne om udbud. For eksempel lægger danske indkøbere oftere vægt på lav indkøbspris og ikke på f.eks. lave totalomkostninger hen over hele kontraktperioden. Det giver udbudsreglerne ellers mulighed for,” siger Max Rolfstam.
Et af de mest oplagte eksempler er at indregne energiforbruget i løbet af hele produktets levetid. Ifølge Max Rolfstam er dette fuldt ud muligt i forhold til EU’s udbudsregler. Alligevel fokuserer danske indkøbere oftest på indkøbsprisen snarere end de samlede omkostninger, såkaldt total cost of ownership.
Regeringen vil fremme innovation i private virksomheder med to nye indsatsområder. Det første er den første egentlige nationale innovationspolitik, der blev vedtaget før jul. Næste skridt bliver retningslinjer for, hvordan de offentlige indkøb kan fremme innovation.
I regeringsgrundlaget hedder det:
”Omkring en tredjedel af den samlede efterspørgsel i samfundet kommer fra den offentlige sektor. Lovgivning og anden offentlig regulering har indflydelse på andre store dele af den samlede efterspørgsel. Der er et stort potentiale i at anvende denne efterspørgsel, så den fremmer innovationen i både det offentlige og det private erhvervsliv, f.eks. gennem anvendelse af funktionsudbud. Der er ikke mindst muligheder inden for velfærdsteknologi og grøn omstilling. Regeringen vil derfor fremlægge en strategi for intelligent offentligt indkøb på tværs af ministerier og myndighedsniveauer.”
En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Miljøministeriet, Uddannelsesministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet forbereder lige nu strategien, der ventes fremlagt inden påske.
”Der er et stort vækst- og effektiviseringspotentiale i offentlige indkøb. Der er brug for et sporskifte, hvor et fokus på totaløkonomi giver nye effektiviseringer, samtidig med at det åbner for øget innovation i erhvervslivet, f.eks. gennem bedre energiløsninger,” siger direktør Christian T. Ingemann fra Dansk Erhverv.
Blandede bolsjer
De offentlige indkøberes dosmersedler er længere end de flestes. Indkøbene spænder fra kontorudstyr, såsom blyanter og papir, computere og printere, til komplekse serviceydelser, it-løsninger og rådgivning. Også på hospitalerne kan offentlige udbud stille krav, der kun vanskeligt kan honoreres med masseproducerede varer.
En intelligent strategi for offentlige indkøb skal give mening for alle produkter og ydelser på den lange huskeliste. Det første skridt på vejen er ifølge Dansk Erhverv, at regeringen fastsætter klare mål, der kan flytte fokus i den offentlige indkøbspolitik.
”Der er brug for klare mål fra regeringens side. Når de er fastlagt, må erhvervslivet og indkøberne have en dialog, så begge parter kan høste fordelene af en ny intelligent indkøbspolitik fra det offentlige,” siger Christian T. Ingemann.
