I begyndelsen af 90’erne tilbragte jeg et år på Uppsala Universitet i Sverige. Det var på mange måder et fantastisk år, ikke mindst fordi jeg på første parket oplevede, hvor forskelligt to velfærdsstater kan gribe velfærdsopgaverne an.

Det kom f.eks. bag på mig, at jeg skulle betale 100 kr. for at gå til lægen, og at mine svenske medstuderendes SU kun var omtrent halvdelen af min egen danske. Jeg var også forbløffet over, at mine medstuderende stort set alle sammen boede på billige kollegier og forventede at færdiggøre gøre deres studier på fire år.

I Danmark har vi verdens mest generøse SU-system. Eller – som de studerende foretrækker at kalde det – det mest intelligente.

Men nu har regeringen meldt ud, at der skal ske omlægninger i systemet. Målet er bl.a., at de studerende skal gennemføre deres studier hurtigere. Baggrunden er, at danske studerende i gennemsnit er 6,4 år om at gennemføre en femårig uddannelse.

Faktisk er det sådan, at kun én ud af ti universitetsstuderende gennemfører på normeret tid. Til sammenligning gennemfører 72 pct. af de norske studerende deres uddannelse på normeret tid. Det koster ikke bare mange penge i SU, det koster også i form af den kortere periode, hvor man kan bruge sin uddannelse på arbejdsmarkedet.

Høj SU giver stort optag

Som vi har set den seneste uge, bliver debatten desværre hurtigt meget følelsesladet, bl.a. fordi vi ikke ved så meget om SU’ens indflydelse på f.eks. studieintensitet. Men lidt ved vi dog. I DEA har vi for nylig undersøgt empiriske erfaringer fra Danmark og en række nordeuropæiske lande, hvor uddannelsessystemet ligner det danske, f.eks. Finland, Norge, Holland og Tyskland.

Analysen viser bl.a., at højere SU kan medvirke til øget optag på videregående uddannelser. Den peger også på, at højere SU i nogle tilfælde medvirker til at reducere frafaldet, især for unge med forældre uden en lang uddannelse.

Endelig har højere SU i nogle lande ledt til, at flere unge blev motiverede til at øge studieindsatsen. Højere SU kan altså have en positiv effekt. Men de danske studerende har allerede den højeste SU i verden, så det er næppe samfundsøkonomisk forsvarligt at øge uddannelsesstøtten yderligere.

Færre SU-klip forkorter studietiden

Ser man på erfaringerne fra de lande, vi traditionelt sammenligner os med, tyder noget på, at regeringens plan om at afskaffe det sjette SU-år måske er en god idé. Studier fra både Finland og Holland viser, at færre SU-klip kan være med til at forkorte studietiden og øge de studerendes indsats. Færre SU-klip ser i nogle lande ud til at motivere de studerende til at gennemføre uddannelsen hurtigere.

Til gengæld trækker færre SU-klip også i retning af mindre optag og højere frafald, da det alt andet lige bliver mindre økonomisk attraktivt at læse.

Der er altså både fordele og ulemper ved at justere på SU’en til de danske studerende, og disse fordele og ulemper bør nøje overvejes i forbindelse med en evt. omlægning af støtten.

Jeg går ind for en reform, men der skal stadig kunne tildeles ekstra SU til de grupper, der risikerer et højere frafald. Det kan eksempelvis være ekstra klip til studerende fra svære sociale kår eller til studerende, der bliver forsinkede, fordi de går på et studie, hvor det er vanskeligt at bestå eksamenerne.

Men ekstra SU skal være undtagelsen – ikke reglen. Det er for det første mere ansvarligt rent samfundsøkonomisk, og for det andet kan pengene fra reformen bl.a. gå til at finansiere det markant øgede optag på de videregående uddannelser, som vi oplever i disse år.

På den måde vil en SU-reform også have en omfordelende effekt: fra dem, der næsten er færdige, til dem, der skal til at begynde. Det danske SU-system vil efter en reform stadig være det mest generøse, men måske også en smule mere intelligent.

Læs flere af Stina Vrang Elias’ indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.