Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Det er ikke et populært budskab. Måske derfor hører vi det sjældent fra Folketingets talerstol.

At vores nuværende samfundsøkonomiske model har nået et mætningspunkt. Og at befolkningerne i verdens rige lande skal nedjustere forventningerne til den fremtidige vækst og materielle fremgang.

Det er jo ellers, når den samlede kage vokser, at man kan give til nogle uden at tage fra andre. Og det er et vilkår, der i flere generationer har hjulpet politikere uden om svære og upopulære beslutninger.

Men for Jørgen Ørstrøm Møller, tidligere departementschef i Udenrigsministeriet og nu adjungeret professor på CBS og Singapore Management University, er det uomtvisteligt, at denne bekvemme fremgangsmåde nærmer sig sin udløbsdato.

”Der er én vej frem. Den lange, hårde og ubekvemme vej. Og det er at kommunikere til befolkningen, at den ikke går længere.”

Jørgen Ørstrøm Møller

Jørgen Ørstrøm Møller har fulgt international politik og økonomi tæt, siden han i 1968 blev ansat i den danske udenrigstjeneste. Som departementschef var han en central figur i forhandlingerne om Danmarks integration i EF/EU i 90’erne – ikke mindst efter det danske nej til Maastricht-traktaten. Siden sin pensionering i 2005 har han engageret sig i studier af global økonomi og politik med særlig interesse for de asiatiske lande, og han har skrevet flere bøger om emnet.

I hans optik er vi på vej mod noget, som han godt nok ikke vil kalde et lavvækstsamfund – ”for det er et forkert udtryk efter min opfattelse. Og det vil igen skabe nogle problemer at forklare folk, hvad det er” – men i hvert fald et samfund, hvor tre vigtige tendenser kan og bør lægge en dæmper på vores økonomiske og materielle vækstdrømme.

”Man skal forklare folk, at økonomien har ændret sig, at ressourcerne er begrænsede, og at der kommer flere mennesker, der skal deles om den kage, vi har på Jorden.”

”Og,” tilføjer han, ”det kan altså ikke nytte noget, at de, der har ti gange mere end gennemsnittet, bliver ved med at afvise at overføre noget af deres velstand til dem, der har ti gange mindre.”

For Jørgen Ørstrøm Møller behøver det ikke blive et samfund præget af mangel og afsavn. Men det kræver, at vi justerer forventningerne, vænner os til at tænke økonomi anderledes og indretter samfundet derefter – en vision, han har foldet ud i bogen ’The Veil of Circumstance’.

Men inden vi kommer til ideerne og visionerne, så lad os få på plads, hvad de tre tendenser, der nødvendiggør forandringen – den ændrede økonomi, de begrænsede ressourcer og den globale omfordeling – nærmere går ud på.

1. Økonomiens gearskifte

At økonomien lader til at have ændret sig, er måske ikke noget, de fleste bemærker i deres dagligdag, men for dem, der holder et øje på det makroøkonomiske instrumentbræt, er tingene ikke helt normale.

Som Mandag Morgen har beskrevet i de forgangne måneder, befinder vi os en situation, hvor centralbankerne efter finanskrisen er ved at have udtømt deres muligheder for at stimulere økonomien, uden at væksten rigtig er kommet op i gear. Og hvor økonomien i øvrigt opfører sig på en måde, der giver anledning til undren blandt erfarne økonomer.

Jørgen Ørstrøm Møller ser fire hovedårsager til, at økonomien nu befinder sig i en sump – eller et vadested, afhængig af hvordan man ser på det:

  • Det kvalitative skifte
  • Den kinesiske afmatning
  • Den skrumpende befolkning
  • Det globale tilbagetog.

Det kvalitative skifte er faktisk en god nyhed, hvis man som Ørstrøm Møller ser behov for en drastisk omlægning af det økonomiske paradigme.

”Vi har i mange årtier vænnet os til at definere økonomisk vækst i et markedsøkonomisk perspektiv. Det vil sige, at vi kigger på profit, på penge og på alt, der kan måles. Så hvis man producerer mere, så får man økonomisk vækst. Og så bliver det anset for at være godt. De seneste 10-15 år har verden ændret sig, forstået på den måde at mange politiske partier er mindre optagede af en kvantitativ økonomisk vækst og mere optagede af kvalitativ vækst.”

Problemet på kort sigt er imidlertid, at det kvalitative – ting, der ikke umiddelbart kan måles – ikke på samme måde giver udslag på de indikatorer, som adskillige generationer af politikere har styret efter og retfærdiggjort tiltag ud fra, med BNP som den måske mest velkendte.

Et eksempel, Jørgen Ørstrøm Møller ynder at bruge, når han holder foredrag, er, at hvis tilhørerne efter foredraget satte sig ind i deres biler og kørte ind i hinanden, så bilerne skulle på værksted, så ville det være godt for BNP-væksten. Hvis de i stedet blev enige om at tage fri i tre dage for at tilbringe tid med ældre borgere eller handicappede børn, ville det være skidt for BNP-væksten.

”Det har selvfølgelig den konsekvens, at væksten bliver mindre ud fra det gammeldags vækstbegreb,” siger Jørgen Ørstrøm Møller.

En anden faktor er den kinesiske afmatning. Landet rummer 18,5 procent af klodens befolkning og har derfor stor indflydelse på den globale økonomi. Derfor er det også forståeligt, at alle økonomer taler om Kina lige nu, mener Ørstrøm Møller:

”Hvis vi nu accepterer at arbejde ud fra det etablerede vækstbegreb, så har det jo i 30-40 år været drevet af, at Kina er trådt ind i den globale økonomi. Siden Deng Xiaopings reformer i 1979 er den globale markedsplads blevet forøget med 20-25 procent. Og det har haft en fænomenal virkning på den økonomiske vækst fra 1979 og op til i dag. Det, der så sker i dag, er, at den kinesiske økonomiske vækst inden for de sidste fem-ti år er aftagende,” siger han.

”Det er indlysende, at når du ikke længere har Kinas integration i verdensøkonomien som drivkraft, så falder den økonomiske vækst. Og selvom Indien, og til en vis grad også Afrika, er på vej ind, så har de alligevel en BNP, der er mange gange lavere end Kinas. Så de kan ikke kompensere for den faldende vækst, den faldende dynamik, som vi ser udgå fra Kina.”

En tredje årsag til økonomiens gearskifte er ifølge Jørgen Ørstrøm Møller noget så grundlæggende som befolkningsudviklingen, der går i hver sin retning i de rigeste og de fattigste lande i verden.

”Der kommer vi så igen ind på Kina. 2015 var det sidste år, hvor den kinesiske arbejdsstyrke voksede. Den kinesiske befolkning er i dag stort set stagnerende og begynder om nogle år at falde. Du har det samme fænomen i Europa og i en række andre lande. Måske bortset fra USA, som stadig har stigende befolkningstal, så har du faldende befolkningstal i stort set alle de lande, der har et højt BNP, mens du har en befolkningsvækst i de lande, der har et lavere BNP.”

Al erfaring peger på, at det vil påvirke den økonomiske vækst, mener Jørgen Ørstrøm Møller.

”Det korte af det lange er, at hvis du kigger på den økonomiske historie, så har du ikke noget eksempel på økonomisk vækst i lande, der har en faldende befolkning – måske over et par år, men det du kalder trend-væksten, den følger befolkningsudviklingen. Og der er det også klart, at når befolkningsstørrelsen falder i de rige lande, så får du en aftagende økonomisk vækst.”

Endelig er der den politiske dimension i form af globaliseringens tilbagetog.

”Det fjerde element, jeg vil nævne, er noget, som er kommet meget klart frem med Trump i USA og med Brexit. Tilslutningen til den økonomiske globalisering er faldet. Vi ser, at liberaliseringen af verdenshandlen – regler for handel, serviceydelser, finansielle transaktioner, investeringer – er gået i stå og i et vist omfang rulles tilbage,” siger Ørstrøm Møller.

”Den globale frie handel har været en dynamo for højere økonomisk vækst, men det er nu vendt, så den stigende interesse for, hvad vi kan kalde halv-protektionisme fører til, at væksten begynder at falde.”

2. Industrisamfundets ressourcefest er ovre

Tilsammen betyder de fire faktorer, at vækstmulighederne inden for den markedsøkonomiske model, som har domineret hidtil, nu er begrænsede. En model, hvor stadig flere menneskers forbrug af stadig flere ressourcer har givet stadig mere økonomisk aktivitet – en helt central del af industrisamfundet.

Og heri ligger den anden store udfordring for politikerne. Vores ressourceforbrug, som har været tæt knyttet til væksten, har nået et punkt, som ikke længere er holdbart.

Politikerne står derfor ifølge Jørgen Ørstrøm Møller foran at skulle forklare deres befolkning, at vi er ved at træde ud af et grundlæggende samfundsøkonomisk paradigme, der har domineret i omkring 150 år – og er ved at træde ind i et nyt, som vi måske ikke har helt styr på, hvordan fungerer.

Man kan kalde det den grønne omstilling. Men hvis man tror, at det er gjort med masseproduktion af vindmøller og LED-pærer, så ser man alt for snævert på det. Det handler om, hvordan vi grundlæggende anvender og ikke mindst værdisætter begrænsede ressourcer.

”Vi opererer med en markedsmekanisme, som er defineret af industrisamfundet gennem de sidste 100-150 år, og af økonomer, der udelukkende ser udviklingen i dette meget snævre økonomiske perspektiv,” siger Jørgen Ørstrøm Møller.

”Prisfastsættelsen er forkert. Hvis du for eksempel ser på sådan noget som global opvarmning og udnyttelse af ressourcer, så er det jo meningsløst, at den pris, der er sat på at forurene, så du bidrager til global opvarmning, er enormt lav sammenlignet med de kolossale globale omkostninger, det fører med sig. Markedsmekanismen er kortsigtet og profitorienteret, og vi indbygger ikke det langsigtede perspektiv og heller ikke de sociale konsekvenser.”

Som Mandag Morgen beskrev i oktober, er det en erkendelse, der også har indfundet sig hos Nationalbanken, som nu advarer om, at lave priser på klimaskadelige aktiviteter er udtryk for en ”markedsfejl”.

Et konkret eksempel på, at vi ikke for alvor har forstået de langsigtede økonomiske og sociale konsekvenser af ressourceforbruget, er i Jørgen Ørstrøm Møllers øjne prisen på vand.

”En stor del af verden – op mod cirka en tredjedel – vil i løbet af relativt kort tid lide af akut mangel på vand. Der har været historier fra Cape Town i Sydafrika og Chennai i Indien og også andre byer, som i perioder simpelthen ikke har haft vand og har måttet klare det med tankvogne.”

”Man tager ikke højde for, at hvis vi bliver ved med at udnytte vand, som vi gør i dag, så vil måske halvdelen af klodens befolkning om 10-20-30 år leve med akut vandmangel, hvilket jo burde føre til, at man satte en meget højere pris på vand. Så mange af de ressourcer, vi har i dag, vil ud fra et udvindingsomkostningsperspektiv have en lav pris. Men i virkeligheden er prisen for fortsat brug af dem på lidt længere sigt kolossalt højt.”

3. Borgmentalitet eller global omfordeling

Historisk har verdens rige lande haft en løsning på vækstdrømmene og i et vist omfang ressourceproblemet, som vi nok fortsat har lidt svært ved at erkende: udnyttelse af fjerne lande og deres ressourcer.

”Hvis du går 100 år tilbage, for eksempel til Det Britiske Imperium i 1914, så kunne du have et land, der var kolossalt rigt i kraft af sin særlige stilling, som i realiteten handlede om at udnytte store dele af kloden for at få råvarer og landbrugsvarer billigt,” siger Jørgen Ørstrøm Møller.

Kom til åbent redaktionsmøde

Og dermed er vi nået til den tredje tendens, som ifølge Ørstrøm Møller i fremtiden vil lægge en dæmper på væksten i verdens rige lande. At en enorm global ”underklasse” nu via internettet og ikke mindst sociale medier har et direkte indblik i realtid i, hvordan livet i de rige lande er – og nu vil de ikke længere affinde sig med at blive udnyttet eller forbigået.

Det er ifølge Ørstrøm Møller en væsentlig grund til, at Europa oplever de aktuelle strømme af migranter.

”Man kan sige, at der er en bue fra Murmansk i Rusland ned til Dakar i Afrika med måske 900 millioner mennesker, der alle sammen gennem sociale medier kan se, hvor høj levestandarden er i Europa. Og fordi de kan se det, har de en ambition om at nå op på den samme levestandard. Og der er to måder, de kan reagere på. Den ene måde er at søge at komme ind i Europa. Den anden måde vil være at løfte deres eget land til den samme levestandard. Det vil så kræve, at vi gav dem en økonomisk bistand, der er mange gange større, end den er i dag. Det vil vi ikke. Og vi vil ikke have dem ind i Europa. Og konsekvensen er, at vi står over for et voksende globalt problem, hvor de, der ikke har noget, presser på for at få andel i vores høje levestandard, og vi ikke vil afgive noget af den,” siger Jørgen Ørstrøm Møller.

”Det er derfor, Trump taler om at bygge en mur mod Mexico. Det er fuldstændig samme fænomen: De, der lever syd for USA, kan ikke bare se en højere levestandard i USA, men de har også de fysiske, logistiske muligheder for at komme op og prøve at komme ind i USA. Hvis vi bliver ved med at fastholde den optik, vi har i dag, så bevæger vi os ind i en form for fæstnings- eller borgmentalitet, hvor man som i middelalderen opbyggede befæstede byer. Dengang væbnede byerne sig mod landbefolkningen. I dag væbner vi os mod dem, der lever udenfor. Det er virkelig et uhyggeligt perspektiv, men det er det, der sker.”

En enorm opgave for politikerne

Den ændrede økonomi, de begrænsede ressourcer og det voksende krav om global omfordeling gør tilsammen – for at vende tilbage til denne artikels overskrift og indledende pointe – at de rige landes politikere, som inkluderer de danske, derfor står med en svær, men enormt vigtig opgave med at forberede befolkningerne på en fremtid uden økonomisk vækst i samme skala, som vi har været vant til.

Det handler i sidste ende om overlevelsen af det politiske system, som vi kender det, mener Jørgen Ørstrøm Møller.

”Man kan frygte, at folk i de rige lande har vænnet sig til en stigende vækst og derfor ikke vil affinde sig med en lavere vækst. Og det er jo til en vist grad det, du ser i USA med Trump, i Storbritannien med Brexit og i Italien med Salvini. Det vil sige, at de begynder at vende sig imod det politiske system. Folk kan ikke leve med, at deres forventninger, som er opstået gennem 50 års højvækst, ikke længere indfries. Og så reagerer de mod systemet. De har prøvet at stemme på oppositionen, men når de så kom til, så førte de den samme politik. For der var ikke noget alternativ. Og nu vender de sig imod systemet.”

Den langsigtede effekt af den udvikling er en underminering af vores samfundsmodel.

”Du bevæger dig i en retning af, at de politiske systemer, som er opbygget over de sidste 50-100 år, sættes skakmat af befolkningen, fordi befolkningen ikke længere har tillid til dem og kræver noget, som de politiske systemer ikke længere kan indfri. Så du står over for ikke alene et økonomisk problem, men over for et politisk problem og i virkeligheden et problem, som handler om, hvorvidt den samfundsmodel, som er opbygget igennem de sidste 100 år, kan fastholdes.”

En ny social kontrakt

En væsentlig pointe for Jørgen Ørstrøm Møller er, at vi ved at ændre vores samfundsmodel til en mere tjeneste- og omsorgsbaseret model kan imødekomme mange af de udfordringer, der er ved vores nuværende økonomi- og profitfokuserede model.

”Det lyder selvfølgelig lidt højtravende at sige, men der er brug for, at man laver en anden social kontrakt. Det, jeg kalder den sociale kontrakt i det danske og mange andre samfund, og som er styret efter økonomi og profit, den skal ændres til en anden social kontrakt, hvor fordelene fordeles på en anden måde. Det kræver jo en politisk tænkning og et politisk arbejde, der sætter fokus på det.”

Det er nu heller ikke en nem opgave at skabe den ændring, medgiver han.

”Det kræver jo en total ændring af for eksempel indkomstbegrebet og prisbegrebet. Det er der, jeg tror, at et punkt om borgerløn kan komme ind. For du kan sige, at hvis du bruger fem timer af det, der tidligere var din arbejdstid til at lave socialt arbejde, så skulle det katalogiseres som en form for arbejde, der honoreres af det offentlige. Hvis vi blev fodboldtrænere for unge eller tog ud på et plejehjem for at tale med de ældre, så skulle vi rent faktisk have en form for kompensation eller løn af det offentlige.”

Skattesystemet er en oplagt løftestang 

Problemet er, at vores økonomiske model belønner aktiviteter, der har et konkret økonomisk output, selvom en anden, sværere målbar tilgang i Jørgen Ørstrøm Møllers optik ofte vil være bedre. Derfor skal vi grundlæggende nytænke vores samfunds indretning. Et oplagt sted at starte kunne være at beskatte ressourceforbrug snarere end arbejde og økonomisk aktivitet.

”Vi lever stadig i det, som den amerikanske økonom Rostow engang i 1960'erne definerede som masseforbrugets epoke. Det vil sige, at samfundsmodellen og skattesystemet i høj grad er indrettet til et masseforbrugssamfund,” siger Ørstrøm Møller. I hans øjne er det også her, man kan begynde at tilpasse adfærden til de nye vilkår.

”Du skal opgradere socialt arbejde og nedgradere økonomisk, materielt arbejde. Du skal også ændre afgiftssystemet. Vi har jo allerede grønne afgifter i Danmark. Du skal ændre skattesystemet, som i dag er koblet på den økonomiske model, og det vil sige, at skattesystemet og skatteindtægterne er en konsekvens af økonomisk aktivitet. Omvendt kunne man i fremtiden lave det sådan, at skattesystemet i meget højere grad var koblet til ressourceforbrug, og det kunne du bruge de indirekte afgifter til. Vi gør det til en vis grad allerede i Danmark, men du kunne gøre det på en meget mere klar måde. Du kunne se på, hvilke aktiviteter der bidrager til global opvarmning og sige 'godt, så lægger vi altså en høj afgift på det'.”

En ændret rolle for virksomhederne

I samme omgang skal virksomheder begynde at tænke deres eksistensberettigelse og formål på en markant anderledes måde.

”Efter min mening burde virksomhederne se deres opgave som at bidrage til samfundets totale udvikling. Og det gør de ikke. Du kan åbne Financial Times, og så står det på side tre, at en eller anden virksomhedsleder er blevet berømt, fordi han har vendt en virksomhed om, og så ser du på næste side, at den virksomhed har netop afskediget 11.000 medarbejdere. Formålet med en virksomhed er jo at produceret noget, som samfundet kan bruge, og give beskæftigelser til de mennesker, der bor i samfundet. Det er det korte af det lange. Det burde være formålet.”

Men sådan er det ikke muligt for virksomheder at tænke i dag, erkender Ørstrøm Møller. Det vil kræve, at rammebetingelserne også ændrer sig.

”Du kan som leder af en stor dansk virksomhed i dag ikke gå ud og sige, at nu vil jeg have en arbejdsstyrke, der er 10-20 procent større, end hvis jeg skærer. Så ryger forretningen. Det kan ikke lade sig gøre.”

Hvad er det for rammevilkår, der skal være til stede?

”Man skal fokusere på det totale bidrag til samfundet. En virksomhed, der producerer dyrere, men har en arbejdsstyrke, der er ti procent for høj, bidrager jo i højere grad til samfundets velfærd, end den virksomhed, som producerer med lavere arbejdsstyrke og dermed billigere – og som derfor har højere profit. Så man kunne se på, om der er nogle incitamenter gennem for eksempel selskabsskat, som man kan bruge.”

På samme måde kan afgiftssystemet bruges til at gøre slutprodukterne mindre ressourcebelastende, mener han.

”Man kunne for eksempel sige, at et køleskab, der er lavet efter standarder, der giver det meget længere levetid, kunne have en lavere afgift end et køleskab, der ikke er. Det er selvfølgelig vanskeligt at gennemføre, men kan starte med nogle ting, hvor det er relativt åbenlyst.”

Forrige artikel FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer Næste artikel Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.