Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Det er ikke et populært budskab. Måske derfor hører vi det sjældent fra Folketingets talerstol.

At vores nuværende samfundsøkonomiske model har nået et mætningspunkt. Og at befolkningerne i verdens rige lande skal nedjustere forventningerne til den fremtidige vækst og materielle fremgang.

Det er jo ellers, når den samlede kage vokser, at man kan give til nogle uden at tage fra andre. Og det er et vilkår, der i flere generationer har hjulpet politikere uden om svære og upopulære beslutninger.

Men for Jørgen Ørstrøm Møller, tidligere departementschef i Udenrigsministeriet og nu adjungeret professor på CBS og Singapore Management University, er det uomtvisteligt, at denne bekvemme fremgangsmåde nærmer sig sin udløbsdato.

”Der er én vej frem. Den lange, hårde og ubekvemme vej. Og det er at kommunikere til befolkningen, at den ikke går længere.”

Jørgen Ørstrøm Møller

Jørgen Ørstrøm Møller har fulgt international politik og økonomi tæt, siden han i 1968 blev ansat i den danske udenrigstjeneste. Som departementschef var han en central figur i forhandlingerne om Danmarks integration i EF/EU i 90’erne – ikke mindst efter det danske nej til Maastricht-traktaten. Siden sin pensionering i 2005 har han engageret sig i studier af global økonomi og politik med særlig interesse for de asiatiske lande, og han har skrevet flere bøger om emnet.

I hans optik er vi på vej mod noget, som han godt nok ikke vil kalde et lavvækstsamfund – ”for det er et forkert udtryk efter min opfattelse. Og det vil igen skabe nogle problemer at forklare folk, hvad det er” – men i hvert fald et samfund, hvor tre vigtige tendenser kan og bør lægge en dæmper på vores økonomiske og materielle vækstdrømme.

”Man skal forklare folk, at økonomien har ændret sig, at ressourcerne er begrænsede, og at der kommer flere mennesker, der skal deles om den kage, vi har på Jorden.”

”Og,” tilføjer han, ”det kan altså ikke nytte noget, at de, der har ti gange mere end gennemsnittet, bliver ved med at afvise at overføre noget af deres velstand til dem, der har ti gange mindre.”

For Jørgen Ørstrøm Møller behøver det ikke blive et samfund præget af mangel og afsavn. Men det kræver, at vi justerer forventningerne, vænner os til at tænke økonomi anderledes og indretter samfundet derefter – en vision, han har foldet ud i bogen ’The Veil of Circumstance’.

Men inden vi kommer til ideerne og visionerne, så lad os få på plads, hvad de tre tendenser, der nødvendiggør forandringen – den ændrede økonomi, de begrænsede ressourcer og den globale omfordeling – nærmere går ud på.

1. Økonomiens gearskifte

At økonomien lader til at have ændret sig, er måske ikke noget, de fleste bemærker i deres dagligdag, men for dem, der holder et øje på det makroøkonomiske instrumentbræt, er tingene ikke helt normale.

Som Mandag Morgen har beskrevet i de forgangne måneder, befinder vi os en situation, hvor centralbankerne efter finanskrisen er ved at have udtømt deres muligheder for at stimulere økonomien, uden at væksten rigtig er kommet op i gear. Og hvor økonomien i øvrigt opfører sig på en måde, der giver anledning til undren blandt erfarne økonomer.

Jørgen Ørstrøm Møller ser fire hovedårsager til, at økonomien nu befinder sig i en sump – eller et vadested, afhængig af hvordan man ser på det:

  • Det kvalitative skifte
  • Den kinesiske afmatning
  • Den skrumpende befolkning
  • Det globale tilbagetog.

Det kvalitative skifte er faktisk en god nyhed, hvis man som Ørstrøm Møller ser behov for en drastisk omlægning af det økonomiske paradigme.

”Vi har i mange årtier vænnet os til at definere økonomisk vækst i et markedsøkonomisk perspektiv. Det vil sige, at vi kigger på profit, på penge og på alt, der kan måles. Så hvis man producerer mere, så får man økonomisk vækst. Og så bliver det anset for at være godt. De seneste 10-15 år har verden ændret sig, forstået på den måde at mange politiske partier er mindre optagede af en kvantitativ økonomisk vækst og mere optagede af kvalitativ vækst.”

Problemet på kort sigt er imidlertid, at det kvalitative – ting, der ikke umiddelbart kan måles – ikke på samme måde giver udslag på de indikatorer, som adskillige generationer af politikere har styret efter og retfærdiggjort tiltag ud fra, med BNP som den måske mest velkendte.

Et eksempel, Jørgen Ørstrøm Møller ynder at bruge, når han holder foredrag, er, at hvis tilhørerne efter foredraget satte sig ind i deres biler og kørte ind i hinanden, så bilerne skulle på værksted, så ville det være godt for BNP-væksten. Hvis de i stedet blev enige om at tage fri i tre dage for at tilbringe tid med ældre borgere eller handicappede børn, ville det være skidt for BNP-væksten.

”Det har selvfølgelig den konsekvens, at væksten bliver mindre ud fra det gammeldags vækstbegreb,” siger Jørgen Ørstrøm Møller.

En anden faktor er den kinesiske afmatning. Landet rummer 18,5 procent af klodens befolkning og har derfor stor indflydelse på den globale økonomi. Derfor er det også forståeligt, at alle økonomer taler om Kina lige nu, mener Ørstrøm Møller:

”Hvis vi nu accepterer at arbejde ud fra det etablerede vækstbegreb, så har det jo i 30-40 år været drevet af, at Kina er trådt ind i den globale økonomi. Siden Deng Xiaopings reformer i 1979 er den globale markedsplads blevet forøget med 20-25 procent. Og det har haft en fænomenal virkning på den økonomiske vækst fra 1979 og op til i dag. Det, der så sker i dag, er, at den kinesiske økonomiske vækst inden for de sidste fem-ti år er aftagende,” siger han.

”Det er indlysende, at når du ikke længere har Kinas integration i verdensøkonomien som drivkraft, så falder den økonomiske vækst. Og selvom Indien, og til en vis grad også Afrika, er på vej ind, så har de alligevel en BNP, der er mange gange lavere end Kinas. Så de kan ikke kompensere for den faldende vækst, den faldende dynamik, som vi ser udgå fra Kina.”

En tredje årsag til økonomiens gearskifte er ifølge Jørgen Ørstrøm Møller noget så grundlæggende som befolkningsudviklingen, der går i hver sin retning i de rigeste og de fattigste lande i verden.

”Der kommer vi så igen ind på Kina. 2015 var det sidste år, hvor den kinesiske arbejdsstyrke voksede. Den kinesiske befolkning er i dag stort set stagnerende og begynder om nogle år at falde. Du har det samme fænomen i Europa og i en række andre lande. Måske bortset fra USA, som stadig har stigende befolkningstal, så har du faldende befolkningstal i stort set alle de lande, der har et højt BNP, mens du har en befolkningsvækst i de lande, der har et lavere BNP.”

Al erfaring peger på, at det vil påvirke den økonomiske vækst, mener Jørgen Ørstrøm Møller.

”Det korte af det lange er, at hvis du kigger på den økonomiske historie, så har du ikke noget eksempel på økonomisk vækst i lande, der har en faldende befolkning – måske over et par år, men det du kalder trend-væksten, den følger befolkningsudviklingen. Og der er det også klart, at når befolkningsstørrelsen falder i de rige lande, så får du en aftagende økonomisk vækst.”

Endelig er der den politiske dimension i form af globaliseringens tilbagetog.

”Det fjerde element, jeg vil nævne, er noget, som er kommet meget klart frem med Trump i USA og med Brexit. Tilslutningen til den økonomiske globalisering er faldet. Vi ser, at liberaliseringen af verdenshandlen – regler for handel, serviceydelser, finansielle transaktioner, investeringer – er gået i stå og i et vist omfang rulles tilbage,” siger Ørstrøm Møller.

”Den globale frie handel har været en dynamo for højere økonomisk vækst, men det er nu vendt, så den stigende interesse for, hvad vi kan kalde halv-protektionisme fører til, at væksten begynder at falde.”

2. Industrisamfundets ressourcefest er ovre

Tilsammen betyder de fire faktorer, at vækstmulighederne inden for den markedsøkonomiske model, som har domineret hidtil, nu er begrænsede. En model, hvor stadig flere menneskers forbrug af stadig flere ressourcer har givet stadig mere økonomisk aktivitet – en helt central del af industrisamfundet.

Og heri ligger den anden store udfordring for politikerne. Vores ressourceforbrug, som har været tæt knyttet til væksten, har nået et punkt, som ikke længere er holdbart.

Politikerne står derfor ifølge Jørgen Ørstrøm Møller foran at skulle forklare deres befolkning, at vi er ved at træde ud af et grundlæggende samfundsøkonomisk paradigme, der har domineret i omkring 150 år – og er ved at træde ind i et nyt, som vi måske ikke har helt styr på, hvordan fungerer.

Man kan kalde det den grønne omstilling. Men hvis man tror, at det er gjort med masseproduktion af vindmøller og LED-pærer, så ser man alt for snævert på det. Det handler om, hvordan vi grundlæggende anvender og ikke mindst værdisætter begrænsede ressourcer.

”Vi opererer med en markedsmekanisme, som er defineret af industrisamfundet gennem de sidste 100-150 år, og af økonomer, der udelukkende ser udviklingen i dette meget snævre økonomiske perspektiv,” siger Jørgen Ørstrøm Møller.

”Prisfastsættelsen er forkert. Hvis du for eksempel ser på sådan noget som global opvarmning og udnyttelse af ressourcer, så er det jo meningsløst, at den pris, der er sat på at forurene, så du bidrager til global opvarmning, er enormt lav sammenlignet med de kolossale globale omkostninger, det fører med sig. Markedsmekanismen er kortsigtet og profitorienteret, og vi indbygger ikke det langsigtede perspektiv og heller ikke de sociale konsekvenser.”

Som Mandag Morgen beskrev i oktober, er det en erkendelse, der også har indfundet sig hos Nationalbanken, som nu advarer om, at lave priser på klimaskadelige aktiviteter er udtryk for en ”markedsfejl”.

Et konkret eksempel på, at vi ikke for alvor har forstået de langsigtede økonomiske og sociale konsekvenser af ressourceforbruget, er i Jørgen Ørstrøm Møllers øjne prisen på vand.

”En stor del af verden – op mod cirka en tredjedel – vil i løbet af relativt kort tid lide af akut mangel på vand. Der har været historier fra Cape Town i Sydafrika og Chennai i Indien og også andre byer, som i perioder simpelthen ikke har haft vand og har måttet klare det med tankvogne.”

”Man tager ikke højde for, at hvis vi bliver ved med at udnytte vand, som vi gør i dag, så vil måske halvdelen af klodens befolkning om 10-20-30 år leve med akut vandmangel, hvilket jo burde føre til, at man satte en meget højere pris på vand. Så mange af de ressourcer, vi har i dag, vil ud fra et udvindingsomkostningsperspektiv have en lav pris. Men i virkeligheden er prisen for fortsat brug af dem på lidt længere sigt kolossalt højt.”

3. Borgmentalitet eller global omfordeling

Historisk har verdens rige lande haft en løsning på vækstdrømmene og i et vist omfang ressourceproblemet, som vi nok fortsat har lidt svært ved at erkende: udnyttelse af fjerne lande og deres ressourcer.

”Hvis du går 100 år tilbage, for eksempel til Det Britiske Imperium i 1914, så kunne du have et land, der var kolossalt rigt i kraft af sin særlige stilling, som i realiteten handlede om at udnytte store dele af kloden for at få råvarer og landbrugsvarer billigt,” siger Jørgen Ørstrøm Møller.

Kom til åbent redaktionsmøde

Og dermed er vi nået til den tredje tendens, som ifølge Ørstrøm Møller i fremtiden vil lægge en dæmper på væksten i verdens rige lande. At en enorm global ”underklasse” nu via internettet og ikke mindst sociale medier har et direkte indblik i realtid i, hvordan livet i de rige lande er – og nu vil de ikke længere affinde sig med at blive udnyttet eller forbigået.

Det er ifølge Ørstrøm Møller en væsentlig grund til, at Europa oplever de aktuelle strømme af migranter.

”Man kan sige, at der er en bue fra Murmansk i Rusland ned til Dakar i Afrika med måske 900 millioner mennesker, der alle sammen gennem sociale medier kan se, hvor høj levestandarden er i Europa. Og fordi de kan se det, har de en ambition om at nå op på den samme levestandard. Og der er to måder, de kan reagere på. Den ene måde er at søge at komme ind i Europa. Den anden måde vil være at løfte deres eget land til den samme levestandard. Det vil så kræve, at vi gav dem en økonomisk bistand, der er mange gange større, end den er i dag. Det vil vi ikke. Og vi vil ikke have dem ind i Europa. Og konsekvensen er, at vi står over for et voksende globalt problem, hvor de, der ikke har noget, presser på for at få andel i vores høje levestandard, og vi ikke vil afgive noget af den,” siger Jørgen Ørstrøm Møller.

”Det er derfor, Trump taler om at bygge en mur mod Mexico. Det er fuldstændig samme fænomen: De, der lever syd for USA, kan ikke bare se en højere levestandard i USA, men de har også de fysiske, logistiske muligheder for at komme op og prøve at komme ind i USA. Hvis vi bliver ved med at fastholde den optik, vi har i dag, så bevæger vi os ind i en form for fæstnings- eller borgmentalitet, hvor man som i middelalderen opbyggede befæstede byer. Dengang væbnede byerne sig mod landbefolkningen. I dag væbner vi os mod dem, der lever udenfor. Det er virkelig et uhyggeligt perspektiv, men det er det, der sker.”

En enorm opgave for politikerne

Den ændrede økonomi, de begrænsede ressourcer og det voksende krav om global omfordeling gør tilsammen – for at vende tilbage til denne artikels overskrift og indledende pointe – at de rige landes politikere, som inkluderer de danske, derfor står med en svær, men enormt vigtig opgave med at forberede befolkningerne på en fremtid uden økonomisk vækst i samme skala, som vi har været vant til.

Det handler i sidste ende om overlevelsen af det politiske system, som vi kender det, mener Jørgen Ørstrøm Møller.

”Man kan frygte, at folk i de rige lande har vænnet sig til en stigende vækst og derfor ikke vil affinde sig med en lavere vækst. Og det er jo til en vist grad det, du ser i USA med Trump, i Storbritannien med Brexit og i Italien med Salvini. Det vil sige, at de begynder at vende sig imod det politiske system. Folk kan ikke leve med, at deres forventninger, som er opstået gennem 50 års højvækst, ikke længere indfries. Og så reagerer de mod systemet. De har prøvet at stemme på oppositionen, men når de så kom til, så førte de den samme politik. For der var ikke noget alternativ. Og nu vender de sig imod systemet.”

Den langsigtede effekt af den udvikling er en underminering af vores samfundsmodel.

”Du bevæger dig i en retning af, at de politiske systemer, som er opbygget over de sidste 50-100 år, sættes skakmat af befolkningen, fordi befolkningen ikke længere har tillid til dem og kræver noget, som de politiske systemer ikke længere kan indfri. Så du står over for ikke alene et økonomisk problem, men over for et politisk problem og i virkeligheden et problem, som handler om, hvorvidt den samfundsmodel, som er opbygget igennem de sidste 100 år, kan fastholdes.”

En ny social kontrakt

En væsentlig pointe for Jørgen Ørstrøm Møller er, at vi ved at ændre vores samfundsmodel til en mere tjeneste- og omsorgsbaseret model kan imødekomme mange af de udfordringer, der er ved vores nuværende økonomi- og profitfokuserede model.

”Det lyder selvfølgelig lidt højtravende at sige, men der er brug for, at man laver en anden social kontrakt. Det, jeg kalder den sociale kontrakt i det danske og mange andre samfund, og som er styret efter økonomi og profit, den skal ændres til en anden social kontrakt, hvor fordelene fordeles på en anden måde. Det kræver jo en politisk tænkning og et politisk arbejde, der sætter fokus på det.”

Det er nu heller ikke en nem opgave at skabe den ændring, medgiver han.

”Det kræver jo en total ændring af for eksempel indkomstbegrebet og prisbegrebet. Det er der, jeg tror, at et punkt om borgerløn kan komme ind. For du kan sige, at hvis du bruger fem timer af det, der tidligere var din arbejdstid til at lave socialt arbejde, så skulle det katalogiseres som en form for arbejde, der honoreres af det offentlige. Hvis vi blev fodboldtrænere for unge eller tog ud på et plejehjem for at tale med de ældre, så skulle vi rent faktisk have en form for kompensation eller løn af det offentlige.”

Skattesystemet er en oplagt løftestang 

Problemet er, at vores økonomiske model belønner aktiviteter, der har et konkret økonomisk output, selvom en anden, sværere målbar tilgang i Jørgen Ørstrøm Møllers optik ofte vil være bedre. Derfor skal vi grundlæggende nytænke vores samfunds indretning. Et oplagt sted at starte kunne være at beskatte ressourceforbrug snarere end arbejde og økonomisk aktivitet.

”Vi lever stadig i det, som den amerikanske økonom Rostow engang i 1960'erne definerede som masseforbrugets epoke. Det vil sige, at samfundsmodellen og skattesystemet i høj grad er indrettet til et masseforbrugssamfund,” siger Ørstrøm Møller. I hans øjne er det også her, man kan begynde at tilpasse adfærden til de nye vilkår.

”Du skal opgradere socialt arbejde og nedgradere økonomisk, materielt arbejde. Du skal også ændre afgiftssystemet. Vi har jo allerede grønne afgifter i Danmark. Du skal ændre skattesystemet, som i dag er koblet på den økonomiske model, og det vil sige, at skattesystemet og skatteindtægterne er en konsekvens af økonomisk aktivitet. Omvendt kunne man i fremtiden lave det sådan, at skattesystemet i meget højere grad var koblet til ressourceforbrug, og det kunne du bruge de indirekte afgifter til. Vi gør det til en vis grad allerede i Danmark, men du kunne gøre det på en meget mere klar måde. Du kunne se på, hvilke aktiviteter der bidrager til global opvarmning og sige 'godt, så lægger vi altså en høj afgift på det'.”

En ændret rolle for virksomhederne

I samme omgang skal virksomheder begynde at tænke deres eksistensberettigelse og formål på en markant anderledes måde.

”Efter min mening burde virksomhederne se deres opgave som at bidrage til samfundets totale udvikling. Og det gør de ikke. Du kan åbne Financial Times, og så står det på side tre, at en eller anden virksomhedsleder er blevet berømt, fordi han har vendt en virksomhed om, og så ser du på næste side, at den virksomhed har netop afskediget 11.000 medarbejdere. Formålet med en virksomhed er jo at produceret noget, som samfundet kan bruge, og give beskæftigelser til de mennesker, der bor i samfundet. Det er det korte af det lange. Det burde være formålet.”

Men sådan er det ikke muligt for virksomheder at tænke i dag, erkender Ørstrøm Møller. Det vil kræve, at rammebetingelserne også ændrer sig.

”Du kan som leder af en stor dansk virksomhed i dag ikke gå ud og sige, at nu vil jeg have en arbejdsstyrke, der er 10-20 procent større, end hvis jeg skærer. Så ryger forretningen. Det kan ikke lade sig gøre.”

Hvad er det for rammevilkår, der skal være til stede?

”Man skal fokusere på det totale bidrag til samfundet. En virksomhed, der producerer dyrere, men har en arbejdsstyrke, der er ti procent for høj, bidrager jo i højere grad til samfundets velfærd, end den virksomhed, som producerer med lavere arbejdsstyrke og dermed billigere – og som derfor har højere profit. Så man kunne se på, om der er nogle incitamenter gennem for eksempel selskabsskat, som man kan bruge.”

På samme måde kan afgiftssystemet bruges til at gøre slutprodukterne mindre ressourcebelastende, mener han.

”Man kunne for eksempel sige, at et køleskab, der er lavet efter standarder, der giver det meget længere levetid, kunne have en lavere afgift end et køleskab, der ikke er. Det er selvfølgelig vanskeligt at gennemføre, men kan starte med nogle ting, hvor det er relativt åbenlyst.”

Forrige artikel FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer Næste artikel Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil
B&O gør elektronik langtidsholdbart

B&O gør elektronik langtidsholdbart

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.  

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

GRØN OMSTILLING Vi er endnu langt fra at realisere de omfattende adfærdsændringer, som er en forudsætning for opfyldelsen af Parisaftalen. “CO2-afgift og mærkeordninger er de vigtigste virkemidler for at lykkes,” siger Bente Halkier, adfærdsforsker og medlem af Klimarådet.