Vækstens mange dimensioner

Et nyt og bedre samfund er kun muligt, hvis vi gør op med det stærke, men unuancerede vækstdogme, der som en spændetrøje fikserer den offentlige debat. Der er brug for en radikal nytænkning af vores vækstbegreb.

Politikerne er optaget af økonomisk vækst, og de er optaget af at forøge udbuddet af og efterspørgselen efter såkaldt arbejdskraft. Der skal gang i hjulene igen, siger vi. Vi skal tilbage på vækstsporet. Vi skal ud af den tunnel, som vi i øjeblikket befinder os i.

Ja, nogle begynder at skimte lys forude. Og lys forude betyder i denne sammenhæng, at vi er på vej tilbage til det velfærdssamfund, som vi kendte før krisen. Tilbage til det gamle.

Regeringen kick-starter økonomien, der skrues på forskellige knapper, og i takt med det regner de økonomiske modeller præcist ud, hvor mange ekstra mennesker, der kommer i arbejde som følge af de forskellige initiativer. Det er en retorik, der er så hul og gennemskuelig falsk, at jeg bestandigt undrer mig over det.

Vi kommer aldrig tilbage til det gamle og kendte.

Enhver kan se, at alt dette lyder hult allerede af den grund, at der er så mange arbejdsløse borgere i samfundet, som tilfældet er. Så hvorfor er det så vigtigt at forøge udbuddet af arbejdskraft, når der er så mange arbejdsløse, og når virksomhederne ikke ansætter, men snarere fyrer medarbejdere?

Følg Steen Hildebrandt

Et af de svar, man ofte hører, er, at den demografiske udvikling mod stadig flere ældre mennesker i samfundet øger behovet for at få flere yngre mennesker ud på arbejdsmarkedet.  Derfor skal vi anstrenge os med at få mennesker ud på arbejdsmarkedet – nu.

Sådan siger vi, men det hænger ikke sammen.

Produktivitetspotentialet må forløses

På virksomhedssiden kæmper de private virksomheder med deres konkurrenceevne. Et højt lønniveau og en for ringe produktivitet er en del af forklaringen. Produktivitetskommissionen, der er nedsat af regeringen, arbejder og indhenter bl.a. nye ideer til øget produktivitet, og det er vigtigt.

Vi véd, at der i danske – offentlige og private – virksomheder er et betydeligt produktivitetspotentiale, og at potentialet primært skal realiseres gennem ændrede ledelses- og organiseringsformer.

Det véd vi, men hvorfor går vi ikke meget mere radikalt til værks her?

Er der endelig en virksomhed, der vil udvide aktiviteterne med nye initiativer eller en iværksætter, der vil etablere en helt ny virksomhed, så er bankerne modvillige. Det er derfor svært at låne penge – og dermed skaffe finansiering.

[quote align="right" author=""]Vi fortæller ikke hinanden sandheden om samfundets aktuelle og fremtidige tilstand. Derfor får vi heller ikke øje på alle de potentialer, der er på den anden side af de kortsigtede snævre økonomiske vækstmodeller.[/quote]

I de offentlige virksomheder gennemføres der fortsat fyringer. Det sker på alle niveauer, så heller ikke herfra kan man umiddelbart forvente en forøgelse i efterspørgselen efter medarbejdere. Selvfølgelig kommer det, men det kommer ikke nu.

Produktiviteten skal være bæredygtig

Måske skal vi til at se på både virksomheds- og arbejdssiden med nye briller? Når det handler om virksomhedssiden, skal der bl.a. arbejdes med bæredygtig produktivitet. Det hjælper nemlig ikke, at vi bare banker produktiviteten i vejret på kort sigt med alle mulige kortsigtede midler, hvis konsekvensen er et forringet arbejdsmiljø, mere sygefravær, mere stress, mindre innovation og mindre egentlig nytænkning.

Vi bliver også nødt til at arbejde mere med begrebet socialøkonomiske virksomheder. Sådanne virksomheder er en af de veje, vi skal gå i vore forsøg på at udvikle nye virksomheder, hvor sociale og miljømæssige hensyn er en del af forretningsmodellen.

Vi må acceptere, at der i samfundet er mennesker, der ikke kan arbejde på det arbejdsmarked, som vi lige nu taler om. Der er endda rigtig mange mennesker i det danske samfund, der – uanset hvad regeringen og arbejdsmarkedets parter gør inden for den gældende arbejds-, virksomheds- og løntænkning – aldrig nogensinde kommer ud på arbejdsmarkedet og ind i en virksomhed på normale vilkår.

Vi stirrer os blinde på potentialerne

Derfor er vi nødt til at tage hul på en debat om, hvad begreber som arbejde, velfærd, vækst og virksomhed, herunder virksomhedsansvar, skal indeholde.

[quote align="left" author=""]Kunne man forestille sig et mere nuanceret vækstbegreb? Et vækstbegreb, der ikke bare handler om flere kroner, mere fysisk produktion, mere fysisk forbrug.[/quote]

Politikerne ser ud til at mene, at det er en diskussion, som vi ikke er i stand eller modne til at gennemføre i det danske samfund. Derfor taler vi, som om alt er ved det gamle – eller rettere: Som om alt snart er ved det gamle igen.

Vi lyver for hinanden. Vi forsøger at bilde os selv og hinanden en masse historier på ærmet, som vi godt ved, er usande. Vi fortæller ikke hinanden sandheden om samfundets aktuelle og fremtidige tilstand. Derfor får vi heller ikke øje på alle de potentialer, der er på den anden side af de kortsigtede snævre økonomiske vækstmodeller og den dertil hørende simple retorik.

Vækstbegrebet gentænkt

Kunne man forestille sig den nærmest blinde, ureflekterede, uciviliserede og voldsomme form for væksttænkning, som vi kender og er vænnet til og nærmest tager for givet og naturlig – kunne man forestille sig denne automatiske og ubevidste forholden sig til fremtiden justeret, korrigeret og langsomt afløst af noget andet, mere civiliseret, reflekteret, bæredygtigt og mere vist?

Og kunne man forestille sig dette udviklet samtidig med, at vi får produceret alle de materielle goder, fødevarer m.m., som vi ønsker os og har behov for? Kunne man oven i købet forestille sig en verden, hvor man grundlæggende var tilfreds med det, der var? Ikke på en resignerende og opgivende måde. Men med rod i en grundlæggende taknemmelighed for det, der er, naturen, for det smukke, for alle mulighederne i det eksisterende?

Kunne man forestille sig et mere nuanceret vækstbegreb? Et vækstbegreb, der ikke bare handler om flere kroner, mere fysisk produktion, mere fysisk forbrug – for mennesker, der i forvejen forbruger alt for meget. I stedet skulle vi se på vækst i mere nuancerede dimensioner, kulturelle, sociale, spirituelle, følelsesmæssige, kunstneriske. Og hvori der måske tillige indgår forestillinger om en mere ligelig og retfærdig fordeling af alle nuværende og fremtidige værdier og ressourcer.

Det vil kræve, at politikere og virksomhedsledere (i både private og offentlige virksomheder) taler i et sprog, der handler om andet og mere end ”at lukke huller”, at ”betale regninger”, at vækste, at konkurrere og at spare. Kunne man forestille sig en ny generation af politiske ledere og erhvervsledere, der tænker, føler og taler mere nuanceret om væksten, end vi er vænnet til?

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel En dårlig tango i Vallensbæk Næste artikel Den grønne samvittighed

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.