”Vi begynder ikke med teknologien, men med borgeren. Det er helt uomgængeligt"

Jakob Kyndal er som direktør for Sundhed og Omsorg i Aabenraa Kommune blevet klogere. Velfærdsteknologi handler om borgernes gode liv – og ikke længere om teknologi og dens muligheder. Og så er velfærdsteknologien blevet et fast punkt på dagsordenen i hans chefgruppe.

Der var engang, hvor robotstøvsugeren var det store hit og langt de fleste troede på, at ny smart teknologi ville vende op og ned på velfærden. 

I dag er man blevet meget klogere.  

Det siger Jakob Kyndal, der er direktør for Social og Sundhed i Aabenraa Kommune. I dag jager han og hans 1.850 medarbejdere ikke længere den fede gadget. Og arbejdet med velfærdsteknologi sker ikke på et kontor for særligt dedikerede nørder, men er flyttet helt op i toppen af dagsordenen, når Jakob Kyndal mødes med sine chefer.  

For nu handler det om langt mere end teknologi. 

”Vi begyndte med at jage teknologierne og de borgere, der passede til teknologierne. Nu jagter vi det perfekte match mellem teknologi og borger. Vi er blevet en hel del klogere,” siger han.  

Aabenraa Kommune er en af de kommuner, der arbejder mest systematisk med udvikling og ibrugtagning af ny velfærdsteknologi. Tidligere på året fik Jakob Kyndal og Aabenraa Kommune prisen Welfare Tech Award. Begrundelsen var, at kommunen i særlig grad trækker virksomheder ind i hverdagen på plejecentre eller bosteder, så arbejdet med at udvikle nye løsninger fra starten handler om borgeren, medarbejderen og den situation, hvor de bruger velfærdsteknologien. Teknologien skal ikke bare dumpes i en arbejdssituation.  

Jakob Kyndal

Aabenraa Kommune, 2007- : Direktør for sundhed, sundhed og omsorg og nu sundhed og social. 

Rødekro Kommune 2003-2006: Kommunaldirektør

Forsvarsministeriet 1990-2003: Ministersekretær, fuldmægtig, kontorchef

Uddannelse: Statskundskab, Aarhus Universitet 1989

Når du taler om velfærdsteknologi, hvad er så det vigtigste? 

”Vi begynder ikke med teknologien, men med borgeren. Det er helt uomgængeligt. Hvis ikke det giver værdi for borgeren, så arbejder vi ikke med den pågældende teknologi. Vi udvikler og bruger kun løsninger, der sætter borgeren i stand til at få et bedre liv,” siger han. 

Og med den tilgang rykker han godt og grundigt ved den måde, velfærdsteknologi oprindeligt – og uheldigt – blev introduceret på. 

Farvel til sparedagsordenen

Den nuværende formand for regionsrådet i Region H, Sophie Hæstorph Andersen (S), bliver ofte noteret som den politiker, der først brugte ordet ”velfærdsteknologi” på et sommermøde tilbage i 2007. På det tidspunkt var arbejdsløsheden i bund og flere borgere havde særligt på sundhedsområdet brug for hjælp, og så var det nærliggende at tale om ny teknologi og besparelser af arbejdskraft i samme åndedrag.

Det var i hvert fald det, der skete, da VK-regeringen tilbage i 2009 ville booste brugen af velfærdsteknologien og oprettede en milliardstærk fond med navnet: ABT-Fonden.  A’et, B’et og T’et stod for ”ArbejdskraftBesparende Teknologi”. 

Det navn var lige så uheldigt, som da erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) op til skattereformen fik sagt, at nu kunne man drømme stort om f.eks. en elegant italiensk Lamborghini. Og selv om Mikkelsen umiddelbart efter ville rette udtalelsen til, så var skattereformen blevet til en Lamborghini-reform. 

Helt på samme måde fik VK-regeringen tilbage i 2009 hurtigt ændret navnet på fonden og den Arbejdskraftbesparende Teknologi blev til Anvendt Borgernær Teknologi. Men skaden var sket og offentligt ansatte satte helt lige som borgerne lighedstegn mellem velfærdsteknologi og besparelser. Og så blev det lidt mindre motiverende at få ny velfærdsteknologi integreret i hverdagens arbejdsrutiner. 

I dag begynder Jakob Kyndal et helt andet sted.

I Aabenraa Kommune taler I ikke bare om velfærdsteknologi, men om sundhedsfremmende og frihedsskabende teknologier. Hvorfor netop ”frihedsskabende”? 

 ”Det skal være løsninger, som både giver borgeren tryghed og mulighed for at gøre flere ting. Derfor kan velfærdsteknologien være med til at skabe værdighed og frihed for borgerne. Den opfattelse er helt central i vores fortælling om velfærdsteknologi.” 

Hvis teknologien fungerer i hverdagen for både borgere og medarbejdere kan det selvfølgelig ende med, at den frigør ressourcer. Men presset på kommunen er så stort, at de frigjorte ressourcer ikke medfører fyringer, men at medarbejderne kan betjene de ekstra borgere, der har behov for deres hjælp.

”Vores fortælling om formålet med velfærdsteknologien er vigtig, fordi fortællinger er med til at skabe virkeligheden. For mig bliver fortællingen et ledelsesværktøj som kan skabe forandring i hele organisationen. Når jeg tager min direktørhat på, taler jeg om, hvad vil vi skabe sammen med borgerne og interessenterne, og jeg taler om, hvorfor vi gør det.” 

Men der er en ting til. For da Sophie Hæstorph Andersen og VK-regeringen for alvor satte gang i diskussion og brug af velfærdsteknologi i Danmark, havde danskerne endnu ikke taget smartphonen til sig og ladet den som teknologi præge hverdagen som få andre teknologier før den.

”I enhver sammenhæng indgår der teknologi og det bliver borgernes hverdag gennemsyret af. Det gælder også, når de henvender sig til os. Vi skal selvfølgelig inkludere alle – også de udsatte borgere. Men teknologi kommer til at indgå i flere og flere af vores løsninger.”

Farvel til it-chefen

I mange år blev it opfattet som et redskab til forenkling af f.eks. borgernes henvendelse til en kommune eller en anden offentlig myndighed. Den digitale tilgængelighed har været – og er – prioriteret helt i top i de nationale digitaliseringsstrategier. En række af de årlige økonomiaftaler mellem kommuner, regioner og regeringen har siden forpligtet kommunerne til at etablere de nødvendige digitale løsninger.

For at det skulle ske, har ansvaret ofte været placeret hos en it- eller digitaliseringschef.

Nu har opgaven imidlertid ændret karakter. I takt med diskussionen af teknologi og disruption er det mere og mere tydeligt, at teknologi ikke bare kan forenkle eksisterende processer, men også vende helt op og ned på den måde en opgave kan løses på. 

I Aabenraa har Jakob Kyndal sat digitalisering og velfærdsteknologi på dagsordenen for møderne med sine forvaltningschefer. Han har med andre ord flyttet diskussionerne af velfærdsteknologien og dens brug helt ind i sit og organisationens strategiske rum.

Hvorfor har du trukket arbejdet med velfærdsteknologien helt op i toppen af din organisation? 

”Det er en naturlig konsekvens af vores overordnede tilgang, vi satser strategisk på at skabe bedre liv for borgerne med brug af velfærdsteknologi. Det gør vi ud fra en godkendt politisk strategi, og så kan vi ikke bare udpege en it-chef for en enkelt afdeling. Vi skal skabe en organisation, der er moden og har de nødvendige kompetencer. Derfor har vi valgt at trække det ind på vores møder og give det særlig bevågenhed og selvfølgelig også italesætte velfærdsteknologien igen og igen,” siger han. Aabenraa Kommunes strategi har fået titlen: Det gode liv og sund vækst 2020. Den sætter fokus på tre områder: Borgeren (det gode liv), kommunen (bedre anvendelse af ressourcer på tværs i organisationen) og samarbejdet med sygehus, uddannelsesinstitutioner og virksomheder (partnerskab om udvikling og afprøvning med virksomheder).

Det skal altså være helt tydeligt, at velfærdsteknologien ikke bare er en fiks dims, men et redskab, der i sidste ende både kan være med til at transformere den service, kommunen og borgerne skaber sammen og, for Jakob Kyndals forvaltning, også transformere hans egen organisation.

”Forandring og forankring af forandringen kræver flere ting. Der skal være en synlig ledelse, vi skal være tydelige og vi skal holde fast i, at velfærdsteknologien ikke går over, men at det er en udvikling, vi virkelig vil. Det skal vores organisation understøtte, og det skal den så også have kapacitet til,” siger han. 

Samarbejdet på tværs 

Aabenraa Kommune tilhører den gruppe af kommuner, hvor arbejdet med kommunernes sundhed og det sociale arbejde er samlet i en enhed.

”Vi arbejder med borgeren på tværs af fagligheden på de forskellige områder, og vi trækker viden på tværs af organisationen. Det gælder også, når det handler om velfærdsteknologi,” siger Jakob Kyndal.

Lige nu arbejder også Aabenraa Kommune med de såkaldte struktur-apps, der hjælper borgere med at få styr på dagligdagen. Det kan f.eks. være demente borgere og borgere med ADHD eller et andet handicap, der skal have hjælp til basale gøremål som f.eks. at vaske tøj.

Det kan være helt uoverskueligt og derfor deler appen opgaven op i mindre dele. Først skal man sortere vasketøjet, derefter skal man ned i vaskekælderen og sætte vasken over. Så skal man huske at tage tøjet ud, når man er færdig, hænge det op og også lægge det på plads, når det er tørt.

”Kan man bruge struktur-app hos én borger, kan man måske også bruge dem andre steder. Hvis der er behov for  kognitivt støtte, så er det ikke så afgørende, hvad årsagen kan være, bare struktur-appen kan hjælpe borgeren eller de pårørende.”

Også en terapigyngestol har fundet vej fra beboere med demens  på et plejehjem til både borgere med hjerneskade og autisme.”Hvis terapigyngestolen virker for en borger med demens, så virker den måske også for en udadreagerende autist. Og det er faktisk tilfældet. For os handler det om at gribe mulighederne og få teknologierne derhen, hvor de giver mening og værdi,” siger Jakob Kyndal.

Aabenraa Kommune har i samarbejde med en lokale virksomhed LifeParters bl.a. bidraget til udviklingen af en app, der nu bruges på kommunens plejehjem, og som nu også skal anvendes i socialpsykiatrien.

Forrige artikel Politisk detailstyring æder uddannelsers ledelsesfrihed Politisk detailstyring æder uddannelsers ledelsesfrihed Næste artikel Her er Løkkes to do-liste - den vil ændre Danmark markant Her er Løkkes to do-liste - den vil ændre Danmark markant