”Vi begynder ikke med teknologien, men med borgeren. Det er helt uomgængeligt"

Jakob Kyndal er som direktør for Sundhed og Omsorg i Aabenraa Kommune blevet klogere. Velfærdsteknologi handler om borgernes gode liv – og ikke længere om teknologi og dens muligheder. Og så er velfærdsteknologien blevet et fast punkt på dagsordenen i hans chefgruppe.

Der var engang, hvor robotstøvsugeren var det store hit og langt de fleste troede på, at ny smart teknologi ville vende op og ned på velfærden. 

I dag er man blevet meget klogere.  

Det siger Jakob Kyndal, der er direktør for Social og Sundhed i Aabenraa Kommune. I dag jager han og hans 1.850 medarbejdere ikke længere den fede gadget. Og arbejdet med velfærdsteknologi sker ikke på et kontor for særligt dedikerede nørder, men er flyttet helt op i toppen af dagsordenen, når Jakob Kyndal mødes med sine chefer.  

For nu handler det om langt mere end teknologi. 

”Vi begyndte med at jage teknologierne og de borgere, der passede til teknologierne. Nu jagter vi det perfekte match mellem teknologi og borger. Vi er blevet en hel del klogere,” siger han.  

Aabenraa Kommune er en af de kommuner, der arbejder mest systematisk med udvikling og ibrugtagning af ny velfærdsteknologi. Tidligere på året fik Jakob Kyndal og Aabenraa Kommune prisen Welfare Tech Award. Begrundelsen var, at kommunen i særlig grad trækker virksomheder ind i hverdagen på plejecentre eller bosteder, så arbejdet med at udvikle nye løsninger fra starten handler om borgeren, medarbejderen og den situation, hvor de bruger velfærdsteknologien. Teknologien skal ikke bare dumpes i en arbejdssituation.  

Jakob Kyndal

Når du taler om velfærdsteknologi, hvad er så det vigtigste? 

”Vi begynder ikke med teknologien, men med borgeren. Det er helt uomgængeligt. Hvis ikke det giver værdi for borgeren, så arbejder vi ikke med den pågældende teknologi. Vi udvikler og bruger kun løsninger, der sætter borgeren i stand til at få et bedre liv,” siger han. 

Og med den tilgang rykker han godt og grundigt ved den måde, velfærdsteknologi oprindeligt – og uheldigt – blev introduceret på. 

Farvel til sparedagsordenen

Den nuværende formand for regionsrådet i Region H, Sophie Hæstorph Andersen (S), bliver ofte noteret som den politiker, der først brugte ordet ”velfærdsteknologi” på et sommermøde tilbage i 2007. På det tidspunkt var arbejdsløsheden i bund og flere borgere havde særligt på sundhedsområdet brug for hjælp, og så var det nærliggende at tale om ny teknologi og besparelser af arbejdskraft i samme åndedrag.

Det var i hvert fald det, der skete, da VK-regeringen tilbage i 2009 ville booste brugen af velfærdsteknologien og oprettede en milliardstærk fond med navnet: ABT-Fonden.  A’et, B’et og T’et stod for ”ArbejdskraftBesparende Teknologi”. 

Det navn var lige så uheldigt, som da erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) op til skattereformen fik sagt, at nu kunne man drømme stort om f.eks. en elegant italiensk Lamborghini. Og selv om Mikkelsen umiddelbart efter ville rette udtalelsen til, så var skattereformen blevet til en Lamborghini-reform. 

Helt på samme måde fik VK-regeringen tilbage i 2009 hurtigt ændret navnet på fonden og den Arbejdskraftbesparende Teknologi blev til Anvendt Borgernær Teknologi. Men skaden var sket og offentligt ansatte satte helt lige som borgerne lighedstegn mellem velfærdsteknologi og besparelser. Og så blev det lidt mindre motiverende at få ny velfærdsteknologi integreret i hverdagens arbejdsrutiner. 

I dag begynder Jakob Kyndal et helt andet sted.

I Aabenraa Kommune taler I ikke bare om velfærdsteknologi, men om sundhedsfremmende og frihedsskabende teknologier. Hvorfor netop ”frihedsskabende”? 

 ”Det skal være løsninger, som både giver borgeren tryghed og mulighed for at gøre flere ting. Derfor kan velfærdsteknologien være med til at skabe værdighed og frihed for borgerne. Den opfattelse er helt central i vores fortælling om velfærdsteknologi.” 

Hvis teknologien fungerer i hverdagen for både borgere og medarbejdere kan det selvfølgelig ende med, at den frigør ressourcer. Men presset på kommunen er så stort, at de frigjorte ressourcer ikke medfører fyringer, men at medarbejderne kan betjene de ekstra borgere, der har behov for deres hjælp.

”Vores fortælling om formålet med velfærdsteknologien er vigtig, fordi fortællinger er med til at skabe virkeligheden. For mig bliver fortællingen et ledelsesværktøj som kan skabe forandring i hele organisationen. Når jeg tager min direktørhat på, taler jeg om, hvad vil vi skabe sammen med borgerne og interessenterne, og jeg taler om, hvorfor vi gør det.” 

Men der er en ting til. For da Sophie Hæstorph Andersen og VK-regeringen for alvor satte gang i diskussion og brug af velfærdsteknologi i Danmark, havde danskerne endnu ikke taget smartphonen til sig og ladet den som teknologi præge hverdagen som få andre teknologier før den.

”I enhver sammenhæng indgår der teknologi og det bliver borgernes hverdag gennemsyret af. Det gælder også, når de henvender sig til os. Vi skal selvfølgelig inkludere alle – også de udsatte borgere. Men teknologi kommer til at indgå i flere og flere af vores løsninger.”

Farvel til it-chefen

I mange år blev it opfattet som et redskab til forenkling af f.eks. borgernes henvendelse til en kommune eller en anden offentlig myndighed. Den digitale tilgængelighed har været – og er – prioriteret helt i top i de nationale digitaliseringsstrategier. En række af de årlige økonomiaftaler mellem kommuner, regioner og regeringen har siden forpligtet kommunerne til at etablere de nødvendige digitale løsninger.

For at det skulle ske, har ansvaret ofte været placeret hos en it- eller digitaliseringschef.

Nu har opgaven imidlertid ændret karakter. I takt med diskussionen af teknologi og disruption er det mere og mere tydeligt, at teknologi ikke bare kan forenkle eksisterende processer, men også vende helt op og ned på den måde en opgave kan løses på. 

I Aabenraa har Jakob Kyndal sat digitalisering og velfærdsteknologi på dagsordenen for møderne med sine forvaltningschefer. Han har med andre ord flyttet diskussionerne af velfærdsteknologien og dens brug helt ind i sit og organisationens strategiske rum.

Hvorfor har du trukket arbejdet med velfærdsteknologien helt op i toppen af din organisation? 

”Det er en naturlig konsekvens af vores overordnede tilgang, vi satser strategisk på at skabe bedre liv for borgerne med brug af velfærdsteknologi. Det gør vi ud fra en godkendt politisk strategi, og så kan vi ikke bare udpege en it-chef for en enkelt afdeling. Vi skal skabe en organisation, der er moden og har de nødvendige kompetencer. Derfor har vi valgt at trække det ind på vores møder og give det særlig bevågenhed og selvfølgelig også italesætte velfærdsteknologien igen og igen,” siger han. Aabenraa Kommunes strategi har fået titlen: Det gode liv og sund vækst 2020. Den sætter fokus på tre områder: Borgeren (det gode liv), kommunen (bedre anvendelse af ressourcer på tværs i organisationen) og samarbejdet med sygehus, uddannelsesinstitutioner og virksomheder (partnerskab om udvikling og afprøvning med virksomheder).

Det skal altså være helt tydeligt, at velfærdsteknologien ikke bare er en fiks dims, men et redskab, der i sidste ende både kan være med til at transformere den service, kommunen og borgerne skaber sammen og, for Jakob Kyndals forvaltning, også transformere hans egen organisation.

”Forandring og forankring af forandringen kræver flere ting. Der skal være en synlig ledelse, vi skal være tydelige og vi skal holde fast i, at velfærdsteknologien ikke går over, men at det er en udvikling, vi virkelig vil. Det skal vores organisation understøtte, og det skal den så også have kapacitet til,” siger han. 

Samarbejdet på tværs 

Aabenraa Kommune tilhører den gruppe af kommuner, hvor arbejdet med kommunernes sundhed og det sociale arbejde er samlet i en enhed.

”Vi arbejder med borgeren på tværs af fagligheden på de forskellige områder, og vi trækker viden på tværs af organisationen. Det gælder også, når det handler om velfærdsteknologi,” siger Jakob Kyndal.

Lige nu arbejder også Aabenraa Kommune med de såkaldte struktur-apps, der hjælper borgere med at få styr på dagligdagen. Det kan f.eks. være demente borgere og borgere med ADHD eller et andet handicap, der skal have hjælp til basale gøremål som f.eks. at vaske tøj.

Det kan være helt uoverskueligt og derfor deler appen opgaven op i mindre dele. Først skal man sortere vasketøjet, derefter skal man ned i vaskekælderen og sætte vasken over. Så skal man huske at tage tøjet ud, når man er færdig, hænge det op og også lægge det på plads, når det er tørt.

”Kan man bruge struktur-app hos én borger, kan man måske også bruge dem andre steder. Hvis der er behov for  kognitivt støtte, så er det ikke så afgørende, hvad årsagen kan være, bare struktur-appen kan hjælpe borgeren eller de pårørende.”

Også en terapigyngestol har fundet vej fra beboere med demens  på et plejehjem til både borgere med hjerneskade og autisme.”Hvis terapigyngestolen virker for en borger med demens, så virker den måske også for en udadreagerende autist. Og det er faktisk tilfældet. For os handler det om at gribe mulighederne og få teknologierne derhen, hvor de giver mening og værdi,” siger Jakob Kyndal.

Aabenraa Kommune har i samarbejde med en lokale virksomhed LifeParters bl.a. bidraget til udviklingen af en app, der nu bruges på kommunens plejehjem, og som nu også skal anvendes i socialpsykiatrien.

Forrige artikel Politisk detailstyring æder uddannelsers ledelsesfrihed Politisk detailstyring æder uddannelsers ledelsesfrihed Næste artikel Her er Løkkes to do-liste - den vil ændre Danmark markant Her er Løkkes to do-liste - den vil ændre Danmark markant
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.