Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Økonomisk Institut, Københavns Universitet.
Økonomisk Institut, Københavns Universitet.Foto: ERIK arkitekter
Malin Schmidt

Rethinking Economics kritise­rer økonomistudiet for at være for enstrenget ved kun at tage udgangspunkt i neoklassisk økonomi og efterlyser i stedet en større pluralisme i undervisningen.

Og den kritik skal først og fremmest ses som et udtryk for, at det, der sker på økonomistudiet, er vigtigt, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet Christian Schultz.

"Derfor tænker jeg også som den in­stitutleder, jeg er, at det er fantastisk, at vi har engagerede studerende, der går op i det, de læser," siger Christian Schultz.

"Men når det er sagt, så køber jeg ikke præmissen om, at det eneste, vi under­viser i, er neoklassisk økonomi," lyder hans replik på Rethinking Economics kritik af økonomistudiet, der med Mads Falkenfleths ord ikke levner plads til teorier uden for mainstream.

"Sammen med uddannelserne i Odense og Århus er det os, der har ansva­ret for at uddanne dem, der skal sidde i Finansministeriet, i Nationalbanken og de ledende poster i erhvervslivet," lyder det fra Christian Schultz, der selv mener, at kursusudbuddet på Økonomisk Insti­tut spænder enormt bredt. Fra undervis­ning i standardpensum som mikro- og makroøkonomisk teori over forskning i økonomi, der er datadrevet og derved har basis i empirien, til forskning i mar­kedets imperfektioner, spilteori og be­havioural economics.

"Vi skal sørge for, at samfundet kom­mer til at fungere godt, og det har vi en vis ydmyghed over for. Derfor mener vi, at det er vigtigt, at det, de studerende læ­rer, er det, de også lærer på verdens bed­ste universiteter."

Adfærd er ikke altid rationel

På instituttet arbejder forskerne sammen med psykologer, antropologer og politiske forskere, de har undervisning og forsk­ning i miljøøkonomi, klimaøkonomi og bæredygtighed

"Alt det er inden for mainstreamøko­nomien i dag. Hvad økologisk økonomi er, ved jeg faktisk ikke, hvis jeg skal være helt ærlig," siger Christian Schultz.

Hvis der er sket et paradigmeskifte, mener han, så er det i retning af større ydmyghed over for, at menneskers adfærd ikke altid er rationel.

"Og en ydmyghed over, at økonomer generelt ikke forudså finanskrisen og be­tydningen af de finansielle markeder og reguleringen af samme, men det betyder ikke, at vi skal smide al økonomisk viden og teori ud med badevandet."

De sorte mod de røde

Tidligere overvismand, nationaløkonom og professor emeritus ved Københavns Universitet Niels Kærgård var selv hoved­vidne ved den seneste store kamp om det økonomiske paradigme i 70’erne. Han blev formand for studenterrådet ved økonomi i 1968, der, som han understreger, ikke var et fagligt opgør, men et antiautoritært oprør mod professorvældet. Oprøret blev så i begyndelsen af 1970’erne overtaget af marxisterne. En bevægelse, han ikke selv var med i.

Tværtimod blev han få år efter lektor og valgt til formand for studienævnet som ‘sort’ lærer. I studienævnet sad der efter in­tense kampvalg tre sorte lærere og en rød, samt tre røde studenter og en sort.

"Alle, der ikke var dogmatiske marxi­ster, blev kaldt sorte. Kunsten var så at få den røde lærer til at føle sig mest som lærer og den sorte student mest som sort, og så var der flertal på fem."

De røde studenter kæmpede så for at få mere Marx ind i pensum, mens ‘de sorte’ kæmpede imod.

"Den slags konflikter har man haft hele vejen gennem økonomiens historie, hvor der har været brud og udviklinger," siger Niels Kærgård. For eksempel i 70’erne, hvor også monetaristerne kom med en helt anden opposition mod den daværende mainstreamøkonomi end marxisterne.

"Når jeg ser på Rethinking Economics, så ligner det et meget forsigtigt oprør, som i og for sig mest er et oprør uden en meget klar alternativ teori, mere et ønske om en mere udogmatisk økonomi," siger Niels Kærgård, der ser ændringerne på ’hoved­sporet’ som mere interessante.

"Jeg ser nybrud, men jeg ser dem inden for mainstream, som for eksempel inden for statistisk økonomi, ‘økonometrien’, el­ler inden for adfærdsøkonomien, hvor du begge steder ser et drastisk brud med en rationel homo economicus og i stedet ser agenter, der ikke nødvendigvis er rationel­le," siger Niels Kærgård.

Fra økonomisk krise til intellektuel krise

Men Ole Bjerg, der er lektor ved Institut for ledelse, politik og filosofi ved CBS og netop er optaget af en diagnose af kapitalismen og nye pengesystemer, forstår Rethinking Economics.

"Vi har et samfund, der er præget af gæld. Vi har historisk lave renter. Vi har markeder, f.eks. boligmarkedet, der er i kronisk uligevægt, centralbanker, der er løbet tør for pengepolitisk krudt og ikke ved, hvilke knapper de skal trykke på, vi har klimaspørgsmål og økonomier, der ikke ser ud til at vokse længere. Alle de her problemer har den neoklassiske økonomi meget lidt at sige om," siger Ole Bjerg, der derfor synes, Rethinking Economics er en naturlig reaktion.

"Den økonomiske krise fører til en in­tellektuel krise. Men det er en krise, der ikke har fundet sine ben endnu. Vi har endnu ikke lagt os fast på et nyt paradig­me."

Og det er klart, tilføjer han: "Det ud­fordrer autoriteterne, og derfor gør man modstand. Det svarer til, at du har dygtig­gjort dig inden for en teknologi, der nu er forældet."

Omtalte personer

Niels Kærgård

Professor emeritus, Sektion for Produktion, Markeder og Politik, Københavns Universitet, fhv. overvismand (1995-2001)
cand.polit. (Københavns Uni. 1970), ph.d. (Københavns Uni. 1975), dr.polit. (Københavns Uni. 1991)

Christian Schultz

Professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, formand, Konkurrencerådet, formand, Nationalbankens bestyrelse
cand.polit. (1984), lic.polit. (1989)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu