Af Flemming Andersen, ledelsesrådgiver og proceskonsulent, Ikon

Verden har et indlysende og næsten knusende behov for, at vi ændrer livsstil. Vi ved godt, vi bliver nødt til at passe bedre på planeten og hinanden, bekæmpe fattigdom, forbedre sundheden osv. Samtidig står vi som ledere i en krævende hverdag, hvor direktionen, aktionærerne, medarbejderne og vores egne kroppe begrænser, hvor meget vi kan ændre fra dag til dag.

Det er rart med nogle ledetråde i dette morads af modsatrettede krav, indgroede forretningslogikker og konservative virksomhedskulturer. Og det er målet med de ti dogmer for bæredygtig ledelse, som Mandag Morgen i dag kan offentliggøre. Dogmerne skal styrke den enkelte leder og give ham og hende mod til at sætte sig selv ind som en handlende kraft, der leder på en bæredygtig måde og bidrager til at dreje supertankeren, verden.

De ti dogmer er udviklet af en kreds af danske ledere – til brug for andre ledere. De godt 20 ledere bag dogmerne kommer fra vidt forskellige sektorer, brancher og ledelsesniveauer. De har mødt hinanden i CSR Forums og Mandag Morgens fælles netværk om SDG Leadership, hvor de i fællesskab har ekstraheret de ti dogmer fra en lang række ekspertbidrag og fra egne diskussioner og erfaringer.

Et fundamentalt brud

Strukturen i dogmerne er ikke tilfældig. Øverst, i første dogme, bliver det overordnede mål slået fast, nemlig at vi må se selve livet og dets opretholdelse som det, vi – først og sidst – leder imod.

Det kan lyde både indlysende og voluminøst, men pointen er konkret. Nemlig at vi må bryde med den fundamentale idé i erhvervslivet, at virksomhederne bare skal koncentrere sig om at skabe vækst og arbejdspladser, så følger resten af verdens værdier med. Vi ved jo i dag, at det ikke passer.

Vi står ikke med planetens klimaproblem, fordi virksomhederne (og os alle som forbrugere) har haft for dårlige vilkår til at realisere sig selv. Vi står med klimaproblemet, fordi virksomheder og forbrugere har haft travlt med at realisere sig selv. Og har fået lov til det af politikerne.

Vi har tabt helheden, det fundamentale, selve livet som mål af syne. Det må vi genindføre.

Vær konstanten i en omskiftelig verden

De øvrige dogmer tager afsæt i den enkelte leder og bevæger sig udad som ringe i vandet. Den enkelte leder er ansvarlig for sig selv, men også med til at lede virksomheden og lede medarbejderne – og i videste forstand lede omverdenen, verden sådan set.

Dogmerne ”Start med dig selv” og ”Vær den stabile kraft, der gør forskellen” siger, at lederskab kræver din aktive beslutning, men også din selvomsorg. Verden og virksomhedernes indre strategi er omskiftelig og til tider tumultarisk. Derfor har verden brug for, at du som leder tør vælge, at du vil være konstanten, du vil forsøge at lede bæredygtigt.

Du kan imidlertid ikke lede andre, hvis du ikke lever op til dine egne ædle principper og holder dig sund. Du kan gå til grunde under verdens grænseløse behov, hvis du spænder dig selv for hårdt og vil ændre verden alene. Ligesom du i yderste fald risikerer at blive et problem for virksomheden – og for sårbar som person – hvis du maser for hårdt på for forandring. Du må respektere, at både fremtiden og nutiden stiller krav til jer. Det handler fjerde dogme om.   

Fuck ikke med det limbiske system

Hvis din virksomhed skal vise bæredygtigt lederskab, skal I udvikle en forretningsmodel, der sikrer den fremtidige vækst og overlevelse. Det gælder både klodens og virksomhedens overlevelse – som i øvrigt er forbundne. I må forstå, at hele jeres forretning kan gå til grunde, hvis I ikke følger verdens ønske om for eksempel klimabevidste produkter.

Samtidig skal I have mod og kreativitet til at se mulighederne. Finde den niche, hvor jeres produkt ikke bare lever op til pæne, lidt uengagerende CSR-standarder, men hvor I gør bæredygtighed til fed forretning. Det er også langt mere motiverende og meningsfuldt for medarbejderne.

Igen, du og I kan ikke gå for hurtigt frem. I må gerne være ambitiøse, men I må ikke fucke med det limbiske system, der styrer følelserne og angstparatheden både hos medarbejdere, bestyrelse og aktionærer.

Hvis I sætter jer for høje mål om lynomstilling til total bæredygtighed, så skaber I angst og modvilje – frem for følgeskab – både i medarbejderstaben og bestyrelseslokalet. Og ingen ledelse uden følgeskab. Derfor er det klogt at tænke i ”zonen for nærmeste udvikling”, som syvende dogme slår fast.

Gør det sammen

Du kan altså ikke gøre det alene som leder. Og virksomheden kan ikke gøre det alene.

Derfor peger det sidste dogme også på, at I skal søge efter partnerskaber med andre om at skabe reelle resultater.

Måske kan I få sat en fælles forpligtende standard for hele branchen, så I konkurrerer på et bæredygtigt niveau og ikke på dårlige arbejdsvilkår og miljøsvineri?

Måske kan I dele dyre udviklingsomkostninger på tværs af virksomheder? Det gør verdens tre mest miljøbevidste trykkerier. De er hinandens største konkurrenter på det voksende klimabevidste trykmarked, men konkurrenterne er fælles om at udvikle trykfarver og papir, der ikke har et negativt klimaaftryk.

Tænk ud over dig selv – det er faktisk både mål og middel. Og ingen er for lille til at gøre en forskel i verden.