Mens de fleste dimittender banker på hos virksomheder og offentlige institutioner i håb om at finde et arbejde, har Halldóra, Henrik, Louis og Mads selv været med til at skabe de virksomheder, de arbejder i.

I de første 26 uger efter afslutningen af deres uddannelser på Aalborg Universitet har de ikke brugt tiden på at skrive ansøgninger. De har brugt tiden på at etablere deres egen virksomhed.

For Aalborg Kommune har som en del af et frikommuneprojekt fritaget dem for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, i de første 26 uger at efter de er dimitteret.

”I det store billede koster det nærmest ingenting, og der er altså kommet nogle gode virksomheder ud af det,” siger Jesper Dahlgaard, job- og ydelseschef i Aalborg, den ene af de fire store universitetsbyer.

Forsøget er netop afsluttet, og i alt 95 dimittender har deltaget. Der er endnu ikke foretaget en opgørelse over, hvor mange der har etableret deres egen virksomhed, sådan som det er tilfældet for Halldóra, Henrik, Louis og Mads.

Tårnhøj ledighed blandt dimittender

De nordjyske erfaringer er et eksempel  på, hvordan man kan nedbringe den tårnhøje ledighed blandt dimittender.

Mere end 40 procent får dog ikke et job efter endt uddannelse, men må nøjes med et nummer i arbejdsløshedskøen. 

”I dag er det næsten sådan, at alle kan tage en uddannelse, men det er bare ikke alle, der kan bruge uddannelsen til at få sig et job,” siger Jesper Dahlgaard.

Lige nu trækker coronaens anden bølge desværre i den forkerte retning. Det er ikke uden grund, at dimittendledigheden er en af de fire top-prioriterede opgaver, som regeringen har bedt økonomiprofessor Nina Smith og hendes kommission om at arbejde med.

Potentialet er stort. Bliver den nuværende ledighed blandt dimittender bare reduceret med en fjerdedel, vil det øge beskæftigelsen med 5.000 job.

Når Jesper Dahlgard ser tilbage på en udvikling, der gennem et tiår bare har skabt mere og mere ledighed blandt dimittender, så ved han, at opgaven skal gribes an på en helt anden måde end nu. Der skal rykkes ved selvforståelsen hos universiteter og jobcentre, og så skal dimittenderne kunne et tage job helt andre steder, end de havde forestillet sig, da de påbegyndte studierne.

Dimittender til Netto

Umiddelbart før den første bølge af corona ramte Danmark, fortalte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i et svar til Folketinget, at dimittendernes andel af de samlede udbetalinger til arbejdsløse på det tidspunkt var steget til cirka 25 procent eller omkring 3,5 milliarder kroner om året.

Det var blandt andet derfor, beskæftigelsesministeren i et meget omtalt interview til Berlingske i november sidste år sagde, at ”hvis det er, fordi man som akademiker føler sig bedre og mere værd end dem, der står op klokken fem om morgenen for at åbne den lokale dagligvarebutik og sidder ved kassen hele dagen, så tager man fejl”.

Så var banen kridtet op.

Beskæftigelsesministeren var ikke ene om sin kritik af tilstanden.

Tænketanken Cepos foreslog, at dagpengesatsen for dimittender blev sat ned fra de nuværende 13.000 kroner til 8.000 kroner om måneden. En mærkbar reduktion, selv om de 8.000 stadig er lidt mere end SU’en, der lige nu ligger på 6.243 kroner om måneden.

Den mulighed har Peter Hummelgaard dog afvist.

Udvid jobmarkedet

De studerende bor først og fremmest i de fire store universitetsbyer, København, Aarhus, Odense og Aalborg. Det er så også i de fire universitetsbyer, dimittenderne melder sig ledige, og det er her, de først og fremmest søger efter et job.

Jesper Dahlgaard mener, det er for snævert.

"Der er rigtig mange små og mellemstore virksomheder uden for Aalborg, der mangler uddannet arbejdskraft. Men den mulighed står slet ikke på dimittendernes lystavle,” siger Jesper Dahlgaard.

Derfor mener han, at universiteter og professionshøjskoler skal fokusere mere på jobmarkedet efter endt uddannelse, og ikke, som nu, først og fremmest koncentrere sig om at tilbyde de studerende den bedst mulige uddannelse.

”Jeg synes, Aalborg Universitet tager beskæftigelsessituationen for de nyuddannede mere og mere alvorligt. Men de sælger altså uddannelser, når de markedsfører sig til nye studerende, og ikke jobmuligheder. Her kunne jeg godt tænke mig, at de både solgte uddannelser og jobmuligheder,” siger han.

Samarbejde om nyuddannede

Det er ikke bare universiteterne, der skal gå deres praksis igennem og se, hvad der kan ændres for at hjælpe flere dimittender i job.

Jesper Dahlgaard mener også, jobcenterets egen praksis må tages op til revision.

Det er der gode grunde til. For selv om små og mellemstore virksomheder har fordel af at ansætte akademikere, sker det oftest ikke.

Fordelene er ellers store. En analyse fra Djøf har tidligere påvist, at de små og mellemstore virksomheder, som ansætter en akademiker, oplever højere vækst og skaber mere ekstra beskæftigelse end de virksomheder, der ikke gør det.

I projektet Vækst via Viden samarbejder jobcentrene med Erhvervshus Nordjylland, kommunernes erhvervskontorer, Akademikernes A-kasse, Magistrenes A-kasse, Aalborg Universitet og professionshøjskolen UCN om at få flere dimittender i job i små og mellemstore virksomheder.

"Indtil nu har erhvervshusenes folk først og fremmest tænkt på, hvordan de for eksempel har kunnet hjælpe virksomhederne til mere eksport. De har ikke rigtig kunnet hjælpe, når virksomhederne har efterlyst mere kvalificeret arbejdskraft. Det kan de nu igennem samarbejdet med os,” siger Jesper Dahlgaard.

Samarbejdet med de mange parter er sat i gang her til sommer og løber frem til sommeren 2023.