Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Andengeneration

Ninas Smiths mailboks er fyldt godt op.

Siden det blev officielt, at hun er formand for den nye kommission, der skal sætte kursen for fremtidens reformer – de såkaldte andengenerationsreformer – er det væltet ind med mails til økonomiprofessoren med idéer fra centrale spillere og fagfolk over hele landet.

De håber, at de kan plante et lille frø i kommissionsformandens hoved og give inspiration til gode succesrige projekter, der kan trække de grupper ud på arbejdsmarkedet, der efter flere årtier med arbejdsmarkedsreformer ikke er kommet i job.

”Jeg har selv lagt op til, at vi skal tænke på en anden måde. Derfor er det også logisk, hvis de mennesker, som har succes med at gøre tingene på en anderledes måde, nu skriver til mig og forventer, at vi lytter til dem. Det gør vi. Min kalender er ved at være fyldt, da jeg skal rundt og snakke med alle de her mennesker,” siger Nina Smith.

Dermed giver hun et klart signal om, hvordan den nye kommission agter at gå til opgaven.

Hun sætter i dette interview med Mandag Morgen spørgsmålstegn på spørgsmålstegn. Hun spørger for eksempel, om det giver mening, at alle i praksis slutter deres uddannelse midt i tyverne, selv om der er et stigende behov for livslang læring. Hun udfordrer Finansministeriets regnemodeller og økonomers traditionelle tankegang. Hun spørger, hvorfor private og civilsamfundet ikke inddrages mere i løsninger af de store udfordringer. Og ikke mindst, så undrer hun sig over, at man ikke mere systematisk sætter tidligt ind for at forebygge sociale problemer.

Mange spillere skal på banen

Nu er Nina Smith en erfaren kvinde.

Hun har som medlem af forskellige kommissioner og råd været med til at støbe kugler til talrige velfærdsreformer gennem årene, som har været med til at øge arbejdsudbuddet, nedbringe ledigheden og gøre den danske økonomi sund og robust.

Det er de såkaldte førstegenerationsreformer.

Men nu er de lavthængende frugter plukket, mener Nina Smith. Derfor skal hun nu stå i spidsen for at udtænke nye reformer, som tager livtag med mere komplekse udfordringer på blandt andet uddannelsesområdet og de mange marginaliserede grupper.

Det er de såkaldte andengenerationsreformer.

Hvad betyder andengenerationsreformer?

Hun lægger op til, at den nye kommission, som finansminister Nicolai Wammen (S) har sat i gang, skal være meget udadvendt og lyttende. De syv medlemmer skal ikke sidde i et elfenbenstårn, men skal træde skoene flade. De skal holde temamøder rundtom i landet, mødes med relevante fagministre og involvere et hav af centrale spillere.

”Jo ældre jeg bliver, jo mere står det klart for mig, at det med at sidde syv økonomer i et lukket rum, tænke store tanker og så skrive en rapport på 1.000 sider ikke længere appellerer til mig. Vi har brug for at komme ud til dem, som sidder med tingene i praksis, og i fællesskab adressere problemstillingerne og skabe nogle veje, som kan gennemføres i praksis,” siger Nina Smith.

Stort potentiale

Der er særligt fire store grupper på det danske arbejdsmarked, som trods reformer ikke er kommet i arbejde.  Det er udsatte unge, som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse. Det er store grupper af indvandrere med en ikkevestlig baggrund og herunder særligt kvinderne. Det er dimittenderne fra universiteterne. Og så er det de ufaglærte.

Der er både et stort samfundsøkonomisk og menneskeligt potentiale ved at løse disse udfordringer. Finansministeriet anslår, at beskæftigelsen potentielt kan øges med 35.000 personer, hvis en række forudsætninger bliver indfriet. 

Det er en stor opgave at nudge, motivere eller ligefrem trække så mange borgere fra de fire grupper ud på arbejdsmarkedet. Nina Smith mener dog, at der allerede i dag gemmer sig meget viden med potentiale til at løfte opgaven.

”Jeg er jo økonom, og vi skal økonomisere med vores ressourcer. Vi skal ikke genopfinde den dybe tallerken. Derfor vil en meget vigtig opgave for os være at prøve at trække på, hvad vi har lært. Hvor er der noget, vi kan bruge? Hvilke grupper har vi en chance for at kunne gøre noget for, og som kan flytte nogle ting?” spørger økonomiprofessoren fra Aarhus Universitet og fortsætter:

”Vi er ikke altid særlig gode til vidensopsamling. Vi laver tusindvis af projekter i det her land. Og vi får ikke nok ud af de forsøg. Hvis vi kan sætte det lidt mere i system og sørge for, at de gode erfaringer bliver gennemført, implementeret og overlever, giver denne kommission mening.”

Hun mener også, at der ligger et stort potentiale i at inddrage private virksomheder, frivillige og andre parter i civilsamfundet for at hjælpe til med at løse de store udfordringer.

”Jeg er fuldstændig sikker på, at her ligger der et stort potentiale, som vi slet ikke har set omfanget af endnu. Uanset om vi snakker om udsatte unge eller andre marginaliserede grupper, kan vi ikke løse opgaven på den måde, vi har været vant til. Det kan vi jo se. Vi bruger ekstreme ressourcer på det. Der er omkring 170.000 mennesker i aktivering, i omskoling og på efteruddannelsesprojekter for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Nogle gange fører det til succeser. Men det flytter sig ikke nok.”

Store forandringer i uddannelseslandskabet

En af de store udfordringer, som Nina Smith skal knække, er på uddannelsesområdet. Hun skal komme med et bud på, hvordan uddannelserne hele tiden er tilpasset virksomhedernes behov. Det kan komme til at betyde store forandringer af det danske uddannelseslandskab.

Opgaven kan måske lyde enkel og konkret. Men den dækker reelt over hele livet lige fra vuggestue og gymnasier til universiteter og efteruddannelse frem til folkepensionen.

Hun peger særligt på to store, men endnu uløste problemer.

Det ene handler om et omfattende, men også meget uoverskueligt uddannelsessystem.

”Vi har i dag et sindssygt kompliceret uddannelsessystem. Jeg forstår godt, hvis mange unge farer vild i systemet, allerede når de går ud af folkeskolen.”

Det andet problem handler om et uddannelsessystem, der først og fremmest henvender sig til børn og unge, men kun i meget lille grad til voksne.

”Hvis de folk, vi uddanner i dag, skal arbejde, til de er langt oppe i halvfjerdserne, er det tankevækkende, hvis vi fyrer al uddannelseskrudtet af på dem, frem til de er 25 år. Det er ikke rationelt. Det, som er vigtigt, er at have en arbejdsstyrke, som løbende får fyldt mere på,” siger Nina Smith.

Bedre mulighed for at skifte spor

Hun vil ikke løfte sløret for, hvordan hun konkret forestiller sig fremtidens uddannelsessystem, da kommissionen knap nok er gået i gang med sit arbejde. Men ser man på kommissionens syv medlemmer, kan det måske give et fingerpeg om, i hvilken retning anbefalingerne kommer til at gå.

Her sidder ud over Nina Smith en anden erfaren kuglestøber til flere velfærdsreformer, seniorforsker Jørgen Søndergaard fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. De var begge medlemmer af det såkaldte Kvalitetsudvalg, som for fem år siden kulegravede uddannelsessystemet. Jørgen Søndergaard var endda formand. Udvalget slog til lyd for væsentlig større fleksibilitet og et mere overskueligt uddannelseslandskab.

Det samme gjorde et tredje medlem af kommissionen, professor David Dreyer Lassen fra Københavns Universitet, da han som medlem af Universitetsudvalget var med til at føde en stribe anbefalinger for at øge sammenhængen mellem universiteter, uddannelserne og arbejdsmarkedets behov. Derfor kan man formode, at den nye kommission vil følge de samme tankebaner. 

Et forslag ville blandt andet medføre, at borgerne hele tiden bygger oven på deres uddannelse.  Det ville for eksempel betyde, at en 18-årig mand helt som i dag kan begynde på en erhvervsuddannelse som tømrer. Som 25-årig foretager han et sporskifte og læser til diplomingeniør på en professionshøjskole. Som 45-årig hopper han videre til en kandidatuddannelse på universitetet. Til den tid kan han tage uddannelsen på et enkelt år ved siden af sit arbejde som ingeniør i en stor privat virksomhed.

Denne fleksible uddannelsesrejse er ikke mulig i dag, hvor taxametrene betaler universiteterne et fast beløb for hver studerende, der gennemfører sine eksaminer. Universiteterne har derfor en klar økonomisk interesse i at holde på de studerende, så de kan opretholde deres bevillinger. 

Hvis uddannelserne skal indrettes, så de gør det muligt og attraktivt at uddanne sig gennem hele livet, kan det medføre en omlægning af taxameterstyret.

Hvorvidt den nye kommission vil komme med den slags vidtgående anbefalinger en gang til, vil Ninas Smith af gode grunde ikke løfte sløret for nu. Men som hun udtrykker det:

”Vi har efter min mening i dag et uddannelsessystem, hvor de unge mennesker, som kommer ud fra en ungdomsuddannelse, står foran en hel masse sorte tunneller og har svært ved at se, hvilken tunnel de skal vælge. Vi har i stedet brug for en stor oplyst banegård og et skiftesporssystem med masser af muligheder for at skifte spor undervejs på rejsen.”

Sætte ind langt tidligere i livet

Kommissionen skal også komme med forslag til, hvordan flere unge får en uddannelse. Det har andre kloge hoveder forsøgt før. Uden den store succes.

En stor gruppe på op imod 50.000 unge under 25 år har ikke en ungdomsuddannelse i dag og er hverken i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. Og alt tyder på, at det bliver sværere og sværere at klare sig på arbejdsmarkedet uden en ungdomsuddannelse på sit cv. 

Hvorfor tror du så mange unge fortsat ikke får en ungdomsuddannelse, selv om det har været et stort politisk fokusområde i årtier?

”Det er præcis et af de områder, hvor jeg er fuldstændig sikker på, at vi skal grave ret dybt. Mange unge i teenageårene har det rigtig svært med livet. De har diagnoser. Mange får ikke en kompetencegivende uddannelse. De står med store udfordringer, ud over at de ikke har en uddannelse. Det eneste, jeg kan sige med sikkerhed, er, at den gruppe er rigtig vigtig. For det er den gruppe, der hvert eneste år ender med at give et stort inflow af mennesker, som bliver marginaliseret på arbejdsmarkedet,” siger Nina Smith.

Hun mener, at hvis problemet for alvor skal løses, skal man blandt andet gribe til helt nye og langt tidligere forebyggende indsatser. Det har mange andre sagt før hende. Men nu kan der blive sat yderligere turbo på området.

”Vi skal sørge for, at betydelig flere får en formel uddannelseskompetence. Mere og mere forskning peger på, at vi skal begynde meget tidligt. Det er næsten for sent i 1. klasse. Allerede i 3-årsalderen har den sociale arv sat ind i form af, hvor et stort et ordforråd børnene har, alt efter deres forældres uddannelsesniveau. Det forfølger dem bare,” siger Nina Smith.

Tallerken er fyldt op

Da hun i 2016 skrev en meget omtalt  kronik i Berlingske, hvor hun slog til lyd for, at de lavthængende frugter var plukket, og hun som den første talte om en helt ny type af reformer – de såkaldte andengenerationsreformer – skabte det stor debat.

Den første ting, hun pegede på i sin kronik dengang, var behovet for en reform af styringen af den offentlige sektor. Men den slags tanker skal man lede længe efter i det nye kommissorie.

”Det er slet ikke med i kommissoriet. Nu er det jo heller ikke mig, der bestemmer, hvad der skal med. Jeg har fået en opgave, som jeg har sagt ja til. Men der ligger helt klart en kæmpe udfordring, der ikke er adresseret.”

Hvordan har du med, at det ikke er en del af din opgave?

”Jeg har nok på min tallerken. Alt det, der ligger i vores kommissorium, rummer tilstrækkelige udfordringer, og så må andre tage sig af den offentlige sektor. Der er jo også sat gang i andre initiativer. Der er frikommuneforsøg, nærhedsreform, og der har været en ledelsesreform,” siger Nina Smith.

”Jeg har ikke aflyst førstegenerationsreformer”

Flere kritikere har også kritiseret Nina Smith og finansminister Nicolai Wammen (S) for helt at have droppet de klassiske arbejdsudbudsreformer.  En af dem er cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos. Han mener, at Danmark går glip af et potentiale, som kan øge beskæftigelsen med op imod 100.000 personer. 

“Nina Smith siger, at potentialet for klassiske reformer er tæt på at være udtømt. Det er forkert. Der er konkrete reformforslag, der beløber sig til en jobeffekt på cirka 100.000 personer, og de har en velstandseffekt på cirka 100 milliarder kroner. Beregningerne er blandt andet foretaget af Finansministeriet og Nina Smiths egen Dagpengekommission,” siger Mads Lundby Hansen.

Nina Smith understreger dog, at hun ikke har droppet enhver tanke om den slags klassiske reformer, men at de lavthængende frugter er plukket. Men hun lægger op til at udfordre den traditionelle økonomiske tankegang.

”Det har aldrig været min tilgang at aflyse den slags reformer. Der ligger fortsat mange af den type forslag i værktøjskassen. De er gennemregnet. De har en effekt på den strukturelle beskæftigelse. De er teknisk set meget lette at gennemføre. Så det kan man bare gøre, hvis man vil. Det, jeg prøver at tale for, er at få andre elementer i redskabskassen. Vi skal som økonomer ud af vores komfortzone og snakke om andet end incitamenter,” siger Nina Smith og tilføjer:

”Jeg hører da også til blandt de økonomer, som hver aften i min aftenbøn beder til, at vi sætter boligskatterne op. Det har enhver respektabel økonom  sagt de sidste 30 år. Jeg ved godt, at det vil politikerne aldrig gøre. Men det ligger da også som et instrument,” siger professoren i nationaløkonomi og tidligere økonomisk vismand.

Andengenerations-regnemodeller

Nina Smith må formentlig også indstille sig på at skulle kæmpe en række slag med embedsmændene i Finansministeriet. Erfaringerne fra andre kommissioner er ofte, at fagministerier forsøger at tage mest mulig styring og gerne vil blande sig i, hvilken retning anbefalingerne kommer til at gå.

Den nye kommission får sekretariat i Finansministeriet. Men den kommer til at arbejde med typer af reformer, der ikke er tradition for at regne på i ministeriet. Det er ukendt land.

Embedsmændene kan ikke bare hælde et forslag til en reform ned i maskinen og få spyttet et tal ud, der viser den økonomiske effekt på den offentlige saldo og den strukturelle beskæftigelse. De skal nærmest vende tilbage til de gamle dyder fra sidste årtusinde, hvor embedsmændene lavede reformer ved at give deres bedste bud på effekten.

”Det bliver ikke let. Vi har ikke tradition for at regne på den type af reformer. Det bliver en udfordring,” siger Nina Smith.

Hun vil også gerne have de andre ministerier mere på banen og give dem et stort ansvar for at udvikle nye løsninger til at knække de mange store udfordringer. Det kan også danne grobund for konflikter med det eller så magtfulde Finansministerium.  

”Jeg vil gerne have, at de forskellige ressortministerier bliver hevet ind på banen på ligeværdig facon. Så hvis der er noget på Erhvervsministeriets område, skal de komme med det faglige input, og så skal vi i fællesskab lave det bedste bud på tingene og bruge deres viden.”

Nina Smith, hvis du nu skruer tiden to år frem, hvad skal der så være sket, for at du hæver armene og mener, at kommissionen har været en succes?

”Jeg tror ikke på, at vi opfinder utopia på de områder, hvor vi har defineret nogle udfordringer. Men jeg håber, vi kan få bedetæpperne til at vende i samme retning, og at vi sammen med de relevante aktører har fundet forslag, som der er konsensus om, og som kan flytte Danmark.”



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE
Forrige artikel Fra dimittend til direktør Fra dimittend til direktør Næste artikel Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft
Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe. 

Danske fintechs spinder guld på (andres) kriminalitet

Danske fintechs spinder guld på (andres) kriminalitet

DIGITAL OMSTILLING Fintech-revolutionen i Danmark har betydet fremvækst af virksomheder, der løser verdensomspændende problemer med svindel og anden kriminalitet. Det potentielle marked er enormt, men herhjemme er blandt andet den danske tillid en barriere for innovationen.

Digital kunst med politisk slagkraft

Digital kunst med politisk slagkraft

DIGITAL OMSTILLING Digital teknologi kan bruges af borgere til at afsløre myndigheder. Den engelske organisation Forensic Architecture har det seneste tiår produceret videoer, der minutiøst dokumenterer overgreb og stiller myndigheder til ansvar. Museer og gallerier er gruppens vigtigste medier.

ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien

ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien

GRØN OMSTILLING Nye teknologier hjælper os med at redde klimaet ved at trække CO2 ud af luften – det er en nødvendighed, hvis vi skal nå Paris-aftalens klimamål. Og Californien er endnu en gang i front med hensyn til ‘carbontech’, skriver Innovation Center Denmark fra Silicon Valley.