Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Placeholder image
Foto: Thomas Lekfeldt

Andengeneration

Årtiers reformer har ikke fået bugt med en stribe komplekse udfordringer. Nu får den erfarne økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at finde nye løsninger.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode ideer

Umage partnere skal sende dimittender i arbejde

Uanset om vi snakker om udsatte unge eller andre marginaliserede grupper, kan vi ikke løse opgaven på den måde, vi har været vant til. Det kan vi jo se
Nina Smith, Formand, kommissionen for 2. generationsreformer

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Netværk erstatter isolation 

Ninas Smiths mailboks er fyldt godt op.

Siden det blev officielt, at hun er formand for den nye kommission, der skal sætte kursen for fremtidens reformer – de såkaldte andengenerationsreformer – er det væltet ind med mails til økonomiprofessoren med idéer fra centrale spillere og fagfolk over hele landet.

De håber, at de kan plante et lille frø i kommissionsformandens hoved og give inspiration til gode succesrige projekter, der kan trække de grupper ud på arbejdsmarkedet, der efter flere årtier med arbejdsmarkedsreformer ikke er kommet i job.

”Jeg har selv lagt op til, at vi skal tænke på en anden måde. Derfor er det også logisk, hvis de mennesker, som har succes med at gøre tingene på en anderledes måde, nu skriver til mig og forventer, at vi lytter til dem. Det gør vi. Min kalender er ved at være fyldt, da jeg skal rundt og snakke med alle de her mennesker,” siger Nina Smith.

Dermed giver hun et klart signal om, hvordan den nye kommission agter at gå til opgaven.

Hun sætter i dette interview med Mandag Morgen spørgsmålstegn på spørgsmålstegn. Hun spørger for eksempel, om det giver mening, at alle i praksis slutter deres uddannelse midt i tyverne, selv om der er et stigende behov for livslang læring. Hun udfordrer Finansministeriets regnemodeller og økonomers traditionelle tankegang. Hun spørger, hvorfor private og civilsamfundet ikke inddrages mere i løsninger af de store udfordringer. Og ikke mindst, så undrer hun sig over, at man ikke mere systematisk sætter tidligt ind for at forebygge sociale problemer.

Mange spillere skal på banen

Nu er Nina Smith en erfaren kvinde.

Hun har som medlem af forskellige kommissioner og råd været med til at støbe kugler til talrige velfærdsreformer gennem årene, som har været med til at øge arbejdsudbuddet, nedbringe ledigheden og gøre den danske økonomi sund og robust.

Det er de såkaldte førstegenerationsreformer.

Men nu er de lavthængende frugter plukket, mener Nina Smith. Derfor skal hun nu stå i spidsen for at udtænke nye reformer, som tager livtag med mere komplekse udfordringer på blandt andet uddannelsesområdet og de mange marginaliserede grupper.

Det er de såkaldte andengenerationsreformer.

Hvad betyder andengenerationsreformer?

Den første generation af beskæftigelses- og arbejdsmarkedsreformer har primært handlet om at øge arbejdsudbuddet og reducere ledigheden ved blandt andet at reducere offentlige ydelser og sænke skatte- og afgiftstrykket på virksomheder og lønmodtagere. For eksempel ved at sænke kontanthjælpen, stramme kravene til efterløn eller hæve topskattegrænsen.

Reformerne har imidlertid ikke virket for alle grupper i samfundet.

Den anden generation af beskæftigelses- og arbejdsmarkedsreformer er regeringens betegnelse for sin nye reformkurs.

Den skal styrke beskæftigelsen og økonomien uden at skabe større utryghed eller ulighed. Fokus er især på uddannelse og opkvalificering.

Hun lægger op til, at den nye kommission, som finansminister Nicolai Wammen (S) har sat i gang, skal være meget udadvendt og lyttende. De syv medlemmer skal ikke sidde i et elfenbenstårn, men skal træde skoene flade. De skal holde temamøder rundtom i landet, mødes med relevante fagministre og involvere et hav af centrale spillere.

”Jo ældre jeg bliver, jo mere står det klart for mig, at det med at sidde syv økonomer i et lukket rum, tænke store tanker og så skrive en rapport på 1.000 sider ikke længere appellerer til mig. Vi har brug for at komme ud til dem, som sidder med tingene i praksis, og i fællesskab adressere problemstillingerne og skabe nogle veje, som kan gennemføres i praksis,” siger Nina Smith.

Stort potentiale

Der er særligt fire store grupper på det danske arbejdsmarked, som trods reformer ikke er kommet i arbejde.  Det er udsatte unge, som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse. Det er store grupper af indvandrere med en ikkevestlig baggrund og herunder særligt kvinderne. Det er dimittenderne fra universiteterne. Og så er det de ufaglærte.

Der er både et stort samfundsøkonomisk og menneskeligt potentiale ved at løse disse udfordringer. Finansministeriet anslår, at beskæftigelsen potentielt kan øges med 35.000 personer, hvis en række forudsætninger bliver indfriet. 

Det er en stor opgave at nudge, motivere eller ligefrem trække så mange borgere fra de fire grupper ud på arbejdsmarkedet. Nina Smith mener dog, at der allerede i dag gemmer sig meget viden med potentiale til at løfte opgaven.

”Jeg er jo økonom, og vi skal økonomisere med vores ressourcer. Vi skal ikke genopfinde den dybe tallerken. Derfor vil en meget vigtig opgave for os være at prøve at trække på, hvad vi har lært. Hvor er der noget, vi kan bruge? Hvilke grupper har vi en chance for at kunne gøre noget for, og som kan flytte nogle ting?” spørger økonomiprofessoren fra Aarhus Universitet og fortsætter:

”Vi er ikke altid særlig gode til vidensopsamling. Vi laver tusindvis af projekter i det her land. Og vi får ikke nok ud af de forsøg. Hvis vi kan sætte det lidt mere i system og sørge for, at de gode erfaringer bliver gennemført, implementeret og overlever, giver denne kommission mening.”

Hun mener også, at der ligger et stort potentiale i at inddrage private virksomheder, frivillige og andre parter i civilsamfundet for at hjælpe til med at løse de store udfordringer.

”Jeg er fuldstændig sikker på, at her ligger der et stort potentiale, som vi slet ikke har set omfanget af endnu. Uanset om vi snakker om udsatte unge eller andre marginaliserede grupper, kan vi ikke løse opgaven på den måde, vi har været vant til. Det kan vi jo se. Vi bruger ekstreme ressourcer på det. Der er omkring 170.000 mennesker i aktivering, i omskoling og på efteruddannelsesprojekter for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Nogle gange fører det til succeser. Men det flytter sig ikke nok.”

Store forandringer i uddannelseslandskabet

En af de store udfordringer, som Nina Smith skal knække, er på uddannelsesområdet. Hun skal komme med et bud på, hvordan uddannelserne hele tiden er tilpasset virksomhedernes behov. Det kan komme til at betyde store forandringer af det danske uddannelseslandskab.

Opgaven kan måske lyde enkel og konkret. Men den dækker reelt over hele livet lige fra vuggestue og gymnasier til universiteter og efteruddannelse frem til folkepensionen.

Hun peger særligt på to store, men endnu uløste problemer.

Det ene handler om et omfattende, men også meget uoverskueligt uddannelsessystem.

”Vi har i dag et sindssygt kompliceret uddannelsessystem. Jeg forstår godt, hvis mange unge farer vild i systemet, allerede når de går ud af folkeskolen.”

Det andet problem handler om et uddannelsessystem, der først og fremmest henvender sig til børn og unge, men kun i meget lille grad til voksne.

”Hvis de folk, vi uddanner i dag, skal arbejde, til de er langt oppe i halvfjerdserne, er det tankevækkende, hvis vi fyrer al uddannelseskrudtet af på dem, frem til de er 25 år. Det er ikke rationelt. Det, som er vigtigt, er at have en arbejdsstyrke, som løbende får fyldt mere på,” siger Nina Smith.

Bedre mulighed for at skifte spor

Hun vil ikke løfte sløret for, hvordan hun konkret forestiller sig fremtidens uddannelsessystem, da kommissionen knap nok er gået i gang med sit arbejde. Men ser man på kommissionens syv medlemmer, kan det måske give et fingerpeg om, i hvilken retning anbefalingerne kommer til at gå.

Her sidder ud over Nina Smith en anden erfaren kuglestøber til flere velfærdsreformer, seniorforsker Jørgen Søndergaard fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. De var begge medlemmer af det såkaldte Kvalitetsudvalg, som for fem år siden kulegravede uddannelsessystemet. Jørgen Søndergaard var endda formand. Udvalget slog til lyd for væsentlig større fleksibilitet og et mere overskueligt uddannelseslandskab.

Det samme gjorde et tredje medlem af kommissionen, professor David Dreyer Lassen fra Københavns Universitet, da han som medlem af Universitetsudvalget var med til at føde en stribe anbefalinger for at øge sammenhængen mellem universiteter, uddannelserne og arbejdsmarkedets behov. Derfor kan man formode, at den nye kommission vil følge de samme tankebaner. 

Et forslag ville blandt andet medføre, at borgerne hele tiden bygger oven på deres uddannelse.  Det ville for eksempel betyde, at en 18-årig mand helt som i dag kan begynde på en erhvervsuddannelse som tømrer. Som 25-årig foretager han et sporskifte og læser til diplomingeniør på en professionshøjskole. Som 45-årig hopper han videre til en kandidatuddannelse på universitetet. Til den tid kan han tage uddannelsen på et enkelt år ved siden af sit arbejde som ingeniør i en stor privat virksomhed.

Denne fleksible uddannelsesrejse er ikke mulig i dag, hvor taxametrene betaler universiteterne et fast beløb for hver studerende, der gennemfører sine eksaminer. Universiteterne har derfor en klar økonomisk interesse i at holde på de studerende, så de kan opretholde deres bevillinger. 

Hvis uddannelserne skal indrettes, så de gør det muligt og attraktivt at uddanne sig gennem hele livet, kan det medføre en omlægning af taxameterstyret.

Hvorvidt den nye kommission vil komme med den slags vidtgående anbefalinger en gang til, vil Ninas Smith af gode grunde ikke løfte sløret for nu. Men som hun udtrykker det:

”Vi har efter min mening i dag et uddannelsessystem, hvor de unge mennesker, som kommer ud fra en ungdomsuddannelse, står foran en hel masse sorte tunneller og har svært ved at se, hvilken tunnel de skal vælge. Vi har i stedet brug for en stor oplyst banegård og et skiftesporssystem med masser af muligheder for at skifte spor undervejs på rejsen.”

Sætte ind langt tidligere i livet

Kommissionen skal også komme med forslag til, hvordan flere unge får en uddannelse. Det har andre kloge hoveder forsøgt før. Uden den store succes.

En stor gruppe på op imod 50.000 unge under 25 år har ikke en ungdomsuddannelse i dag og er hverken i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. Og alt tyder på, at det bliver sværere og sværere at klare sig på arbejdsmarkedet uden en ungdomsuddannelse på sit cv. 

Hvorfor tror du så mange unge fortsat ikke får en ungdomsuddannelse, selv om det har været et stort politisk fokusområde i årtier?

”Det er præcis et af de områder, hvor jeg er fuldstændig sikker på, at vi skal grave ret dybt. Mange unge i teenageårene har det rigtig svært med livet. De har diagnoser. Mange får ikke en kompetencegivende uddannelse. De står med store udfordringer, ud over at de ikke har en uddannelse. Det eneste, jeg kan sige med sikkerhed, er, at den gruppe er rigtig vigtig. For det er den gruppe, der hvert eneste år ender med at give et stort inflow af mennesker, som bliver marginaliseret på arbejdsmarkedet,” siger Nina Smith.

Hun mener, at hvis problemet for alvor skal løses, skal man blandt andet gribe til helt nye og langt tidligere forebyggende indsatser. Det har mange andre sagt før hende. Men nu kan der blive sat yderligere turbo på området.

”Vi skal sørge for, at betydelig flere får en formel uddannelseskompetence. Mere og mere forskning peger på, at vi skal begynde meget tidligt. Det er næsten for sent i 1. klasse. Allerede i 3-årsalderen har den sociale arv sat ind i form af, hvor et stort et ordforråd børnene har, alt efter deres forældres uddannelsesniveau. Det forfølger dem bare,” siger Nina Smith.

Tallerken er fyldt op

Da hun i 2016 skrev en meget omtalt  kronik i Berlingske, hvor hun slog til lyd for, at de lavthængende frugter var plukket, og hun som den første talte om en helt ny type af reformer – de såkaldte andengenerationsreformer – skabte det stor debat.

Den første ting, hun pegede på i sin kronik dengang, var behovet for en reform af styringen af den offentlige sektor. Men den slags tanker skal man lede længe efter i det nye kommissorie.

”Det er slet ikke med i kommissoriet. Nu er det jo heller ikke mig, der bestemmer, hvad der skal med. Jeg har fået en opgave, som jeg har sagt ja til. Men der ligger helt klart en kæmpe udfordring, der ikke er adresseret.”

Hvordan har du med, at det ikke er en del af din opgave?

”Jeg har nok på min tallerken. Alt det, der ligger i vores kommissorium, rummer tilstrækkelige udfordringer, og så må andre tage sig af den offentlige sektor. Der er jo også sat gang i andre initiativer. Der er frikommuneforsøg, nærhedsreform, og der har været en ledelsesreform,” siger Nina Smith.

”Jeg har ikke aflyst førstegenerationsreformer”

Flere kritikere har også kritiseret Nina Smith og finansminister Nicolai Wammen (S) for helt at have droppet de klassiske arbejdsudbudsreformer.  En af dem er cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos. Han mener, at Danmark går glip af et potentiale, som kan øge beskæftigelsen med op imod 100.000 personer. 

“Nina Smith siger, at potentialet for klassiske reformer er tæt på at være udtømt. Det er forkert. Der er konkrete reformforslag, der beløber sig til en jobeffekt på cirka 100.000 personer, og de har en velstandseffekt på cirka 100 milliarder kroner. Beregningerne er blandt andet foretaget af Finansministeriet og Nina Smiths egen Dagpengekommission,” siger Mads Lundby Hansen.

Nina Smith understreger dog, at hun ikke har droppet enhver tanke om den slags klassiske reformer, men at de lavthængende frugter er plukket. Men hun lægger op til at udfordre den traditionelle økonomiske tankegang.

”Det har aldrig været min tilgang at aflyse den slags reformer. Der ligger fortsat mange af den type forslag i værktøjskassen. De er gennemregnet. De har en effekt på den strukturelle beskæftigelse. De er teknisk set meget lette at gennemføre. Så det kan man bare gøre, hvis man vil. Det, jeg prøver at tale for, er at få andre elementer i redskabskassen. Vi skal som økonomer ud af vores komfortzone og snakke om andet end incitamenter,” siger Nina Smith og tilføjer:

”Jeg hører da også til blandt de økonomer, som hver aften i min aftenbøn beder til, at vi sætter boligskatterne op. Det har enhver respektabel økonom  sagt de sidste 30 år. Jeg ved godt, at det vil politikerne aldrig gøre. Men det ligger da også som et instrument,” siger professoren i nationaløkonomi og tidligere økonomisk vismand.

Andengenerations-regnemodeller

Nina Smith må formentlig også indstille sig på at skulle kæmpe en række slag med embedsmændene i Finansministeriet. Erfaringerne fra andre kommissioner er ofte, at fagministerier forsøger at tage mest mulig styring og gerne vil blande sig i, hvilken retning anbefalingerne kommer til at gå.

Den nye kommission får sekretariat i Finansministeriet. Men den kommer til at arbejde med typer af reformer, der ikke er tradition for at regne på i ministeriet. Det er ukendt land.

Embedsmændene kan ikke bare hælde et forslag til en reform ned i maskinen og få spyttet et tal ud, der viser den økonomiske effekt på den offentlige saldo og den strukturelle beskæftigelse. De skal nærmest vende tilbage til de gamle dyder fra sidste årtusinde, hvor embedsmændene lavede reformer ved at give deres bedste bud på effekten.

”Det bliver ikke let. Vi har ikke tradition for at regne på den type af reformer. Det bliver en udfordring,” siger Nina Smith.

Hun vil også gerne have de andre ministerier mere på banen og give dem et stort ansvar for at udvikle nye løsninger til at knække de mange store udfordringer. Det kan også danne grobund for konflikter med det eller så magtfulde Finansministerium.  

”Jeg vil gerne have, at de forskellige ressortministerier bliver hevet ind på banen på ligeværdig facon. Så hvis der er noget på Erhvervsministeriets område, skal de komme med det faglige input, og så skal vi i fællesskab lave det bedste bud på tingene og bruge deres viden.”

Nina Smith, hvis du nu skruer tiden to år frem, hvad skal der så være sket, for at du hæver armene og mener, at kommissionen har været en succes?

”Jeg tror ikke på, at vi opfinder utopia på de områder, hvor vi har defineret nogle udfordringer. Men jeg håber, vi kan få bedetæpperne til at vende i samme retning, og at vi sammen med de relevante aktører har fundet forslag, som der er konsensus om, og som kan flytte Danmark.”

Omtalte personer

Jørgen Søndergaard

Emeritius, Vive, bestyrelsesmedlem, Den Danske Forskningsfond, senior fellow, Kraka, medlem af kommissionen, 2. generationsreformer
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1974)

Mads Lundby Hansen

Vicedirektør, cheføkonom, Cepos
cand.polit. (Københavns Uni. 1996)

Nina Smith

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, bestyrelsesformand, VIVE, formand, Kommission for 2. generationsreformer, næstformand, Nykredit
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1981)

Se alle personer

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser