Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Verdensmålene fylder fem år

Hvis man skal pege på en enkelt person, der har været afgørende i udformningen af verdensmålene, er det Jeffrey Sachs. Sachs er amerikaner, økonom og igennem 1980’erne og 1990’ernes politiske omvæltninger rådgiver for en række lande i Latinamerika og for Polen og Rusland efter murens fald.

Siden har han især arbejdet med fattigdomsbekæmpelse, udvikling og miljø, som leder af Earth Institute ved Columbia University i New York, og som særlig rådgiver for FN’s seneste tre generalsekretærer. I FN har han især været engageret i at udforme og gennemføre udviklingsmålene ”Millenium Goals” og nu opfølgeren, Verdensmålene.

I de senere år har Sachs været optaget af at definere en ny økonomisk teori, der svarer til de globale udfordringer og de teknologiske realiteter i det 21. århundrede.

Særligt siden neoliberalismens gennembrud i 1980’erne har økonomien i Sachs øjne været værdifrit territorie. Økonomer har fokuseret snævert på, hvilke mekanismer der skaber størst økonomisk aktivitet – uden at tage stilling til, om der var moralske konsekvenser og uheldige bivirkninger. 

Der har skabt et misforhold mellem det, som økonomien fremmer, og det, som planeten har behov for, og derfor har Jeff Sachs i bøger og i en lang række artikler og forelæsninger systematisk undersøgt, hvordan økonomisk teori kan inddrage andre formål og værdier.

”I en verden af overflod har vi ikke brug for en økonomi drevet af ubegrænset grådighed og magt. 

Vi har brug for en blandet økonomi baseret på moderering af folks personlige adfærd og måden, man driver forretning på. Den model er bestemt inden for rækkevidde, men det kræver en betydelig moralsk uddannelse og større erfaring med at fremme social retfærdighed i praksis,” siger Jeff Sachs til Mandag Morgen.      

Den usynlige hånd kommer til kort

FN’s verdensmål er smukke og inspirerende. De fleste kan se, at det er i alles interesse at få bremset klimakatastrofen, hjulpet miljøet, styrket sundheden og skabt stabile sociale forhold.  Verdensmålene kan siges at være det tætteste, vi kommer på en fælles og global formulering af, hvilken verden vi ønsker.

Det store spørgsmål er så, om der kan indbygges mekanismer i økonomien, der gør, at det kan betale sig at opføre pro-socialt. Efter Sachs mening kræver det, at vi redefinerer selve formålet med økonomien:  

”Det ultimative mål for samfundet og dermed økonomien bør være menneskers velbefindende, eller hvad de antikke grækere kaldte ’eudaimonia’. Vi bruger undertiden ordet ’lykke’ eller ’trivsel’ til at udtrykke idéen.”

Er der en plads til etik i økonomi?

”Selvfølgelig er der dét. Etik er dybest set videnskaben om velvære og trivsel – well being. Etik skal efter min opfattelse ikke forstås som en på forhånd givet liste over alt det, man må eller ikke må, og hvad man bør og ikke bør gøre. Det skal snarere forstås som en rationel vejledning i, hvordan enkeltpersoner og samfund kan leve bedre liv. Økonomi kommer ind i billedet, fordi opfyldelse af økonomiske behov er en del af et godt liv – ligesom fritid, uddannelse, godt helbred, socialitet, ærlighed, fred, tolerance og andre dyder er det,” forklarer Sachs.

”Jeg mener, at man kan se på moral eller etik som en videnskab, fordi etik kan bygge på stringent indsamlet viden, der er underlagt bevisførelse og testning af, hvordan og hvorfor enkeltpersoner og samfund trives. Den moralske videnskab henter bidrag fra mange videnskabelige felter, som filosofi, teologi, psykologi, neurovidenskab, historie og evolutionær biologi,” siger Jeff Sachs.  

Det er fristende at snyde, men hvis alle gør det, taber alle

Den klassiske økonomiske teori er rationel. Den har et klart mål for succes: kroner og øre. Forbrugerne udtrykker deres egentlige hensigt og træffer først deres virkelige valg, når de lægger penge på disken. Dermed fremstår den meget robust og nøgtern, sammenlignet med teorier, der baserer sig på en ”blødere” tro på, at mennesker vil samarbejde og tage hensyn til andre.

Sachs mener imidlertid, at der er lige så solide argumenter for, at det er rationelt, også rent økonomisk, at samarbejde og hjælpe hinanden. Han bruger ”prisoner’s dilemma” – en central model inden for spilteori – som en illustration af, at samarbejde og tillid som strategi kan føre til større velstand end egoisme.

Prisoner’s dilemma beskriver en tænkt situation, hvor to fanger, som er anklaget for at have begået en forbrydelse sammen, får valget mellem at nægte sig skyldige, eller at skyde skylden på den anden. Hvis begge parter nægter sig skyldige, får de begge en meget lav straf, men hvis én vælger at skyde skylden på den anden, kan han selv gå fri, og den anden får en hård straf. Hvis begge angiver hinanden, får de begge en hård straf.

I den situation er det sammenlagt bedste resultat, at ingen af dem sladrer – men det er fristende at gøre det, for hvis makkeren tier stille og man selv sladrer, slipper man helt for straf.

Modellen kan overføres på alle mulige situationer, hvor man har et incitament til kun at tænke på sig selv  – men hvor det går galt for alle, hvis alle andre også gør det.

I forbindelse med verdensmålene svarer det til, at enkelte lande ikke gør noget for nedsætte deres CO2-udledninger eller tillader elendige arbejdsvilkår, og på den måde får en konkurrencefordel, frem for de lande, der ved at opføre sig ordentligt er med til at sikre, at verden ikke forfalder til kaos.

For Jeff Sachs demonstrerer modellen en central udfordring, der skal overkommes for at nå verdensmålene, fordi de netop kræver, at man handler med henblik på fællesskabet, selv om det umiddelbart kan være en omkostning for den enkelte.

Der findes en bedre løsning, end at alle kun handler for deres eget bedste – men den fordrer, at man kan få parterne til at vise tillid og yde deres bidrag til det fælles mål.

Hvordan kan man vise samarbejdsvilje uden at blive narret af andre, der kun tænker på deres egen gevinst?

”Det handler om omdømme,” siger Jeff Sachs. Hvis det rygtes, at man ikke kan stole på en person, så får vedkommende sværere ved at indgå i samarbejder fremover.

”Vi har et ordsprog: ’Hvis du narrer mig én gang, så bør du skamme dig. Hvis du narrer mig to gange, så bør jeg skamme mig.’” 

Men Sachs medgiver, at mange af de rigeste og mest magtfulde tilsyneladende ser stort på deres omdømme.

”I USA begår vor tids gangstere, dem, der driver Wall Street-banker, Exxon Mobil, Chevron, Gilead og mange andre store virksomheder, serielle forbrydelser. De har gjort det til deres levevej at misbruge offentligheden – så vi ved godt, hvordan de er,” siger han.

Vi konkurrerer som individer og som gruppe 

Jeffrey Sachs peger på et andet, måske endda vanskeligere, dilemma, der gør det svært at overkomme modsætningen mellem den enkeltes og fællesskabets interesser.

Mennesket har to vidt forskellige sider. Vi har fantastiske evner til at samarbejde og hjælpe hinanden i fællesskab. Men vi er bestemt også i stand til at føre krig, og underkaste og udnytte andre.

Jeff Sach mener, at vores dobbelte natur har bund i evolutionen. Modsat mange andre dyr er mennesket et socialt væsen – vi er helt afhængige af den familie, den stamme eller det samfund, vi tilhører.

For mennesker fungerer den darwinistiske konkurrence og udvælgelse af de bedst egnede derfor på to niveauer: Internt i den gruppe vi tilhører, konkurrerer vi om blive den stærkeste, der får lov at give vores gener videre. Men vi konkurrerer også imod hinanden som grupper, hvor vi slås med andre grupper om at kunne brede os på territoriet.

Når vi står over for en fælles ydre fjende, er samarbejde afgørende for at overleve. Resultatet er paradoksalt nok, at vores evne til at samarbejde med hinanden netop er det, som gør os i stand til at konkurrere bedre mod andre grupper. Vi er, med andre ord, både sociale og individualistiske af natur.

Det skaber dilemmaer i en tid, hvor udfordringerne er globale og de grupper, vi tilhører, kan være betinget af både familie, nationalitet, virksomhed eller andre subkulturer. Der opstår uvægerlig konflikter om og afvejninger af, hvem man samarbejder og føler en fælles interesse med, og hvem man i stedet ser som ”de andre” – som nogen, man ikke har forpligtelser eller empati over for.

Dilemmaet går igen lige fra frihandelsaftaler, til indsatsen over for klimaet, håndteringen af flygtningestrømme og indvandring, eller racisme.

”Ud over solidaritet inden for gruppen har vi også brug for mangfoldighed og åbenhed over for andre,” siger Jeff Sachs.

”Men vi har det meget vanskeligt med multietniske samfund – det er sandsynligvis det svageste punkt i den menneskelige psykologi. Det går langt tilbage. Selv Bibelen er fyldt med fortællinger om folkedrab og erobringer af land.”

Hvordan forener vi modsætningerne mellem vores solidaritet inden for den gruppe, vi tilhører – og det faktum, at vi i stigende grad er indbyrdes afhængige globalt og står over for de samme eksistentielle udfordringer?

”Den darwinistiske evolution fungerer netop ikke med konkurrence alene, vi overlever også i kraft af vores evner til samarbejde. Vi er nødt til at arbejde meget hårdt på at opnå en ægte global etik. Faktum er, at hele verden har underskrevet verdenserklæringen om menneskerettigheder. Det er et godt sted at starte. Den indeholder allerede idéer om kristendom, konfucianisme og islam, såvel som verdslig etik, blandt de trossystemer, der i 1948 bidrog til det grundlæggende dokument.” 

”Vi bør også stræbe efter at skabe velfungerende multietniske og multinationale politiske enheder som EU, Den Afrikanske Union, ASEAN osv., der respekterer de forskellige kulturer hos folkene i dem. … I øvrigt er New York City virkelig en fantastisk samling af enkeltpersoner og familier, der taler 200 sprog eller deromkring, og det fungerer faktisk trods alle udfordringerne,” siger Sachs.  

”Den triste kendsgerning er imidlertid, at vi i disse dage har meget lidt seriøs diskussion om værdier med vores kolleger i forskellige dele af verden.  Og i mellemtiden har Trump og hans sammensvorne travlt med at dæmonisere Kina, en stor civilisation med en stor historie, fordi de mener, at en ny kold krig vil tjene amerikanske interesser. Ak, det får os måske alle dræbt i stedet.”     

Anstændighed er nøgleordet

Jeff Sachs lægger ikke skjul på, at han ikke kan lide Trump. Sachs’ meget afmålte og korrekte formuleringer skrider fuldstændig, når det drejer sig om præsidenten.

”Trump er psykopat. Og jeg er ked af at måtte sige det, men det også jeres problem. Selv om han er Danmarks allierede, pønser han på at overtage Grønland,” siger han.

Man forstår Sachs’ modvilje, for Trumps attitude er den diametralt modsatte af den, Sachs argumenterer for. Trump sætter udtrykkeligt sig selv og sin nation først, og han deler verden i ”killers” og ”losers” – dem, der klarer sig i konkurrencen, og dem, der bare er tabere. Det er fjernt fra de værdier, der ligger bag FN’s verdensmål.

Det lyder sympatisk og attraktivt, når du argumenterer for en mere social holdning – men det er ikke den holdning, der dominerer politik og forretning i øjeblikket?

”Men det fungerer jo ret godt i Danmark, New Zealand, Finland og andre steder – gennemgående de lande, hvor der er kvindelige ledere … Det er det modsatte, der præger USA. USA er det sted, hvor man mest konsekvent har forsøgt at udelukke moralske overvejelser fra økonomien. Det er især drevet af en hvid fundamentalistisk evangelisk kirke, der tror på det, man kunne kalde ’rigdommens evangelium’ – prosperity gospel,” siger Jeff Sachs.

”Det er en form for protestantisme, der oprindelig udviklede sig blandt slaveejerne i sydstaterne og i nybyggernes vestlige territorier.  Idéen er groft sagt, at hvis du tror tilstrækkelig stærkt på Jesus, så fylder han din bankkonto. Og derfor er der ikke behov for regering, offentlige tjenester, indkomstoverførsler, beskatning, regulering og så videre – især fordi alle de offentlige tjenester kan risikere at falde i hænderne på ’de andre’, hvilket i en amerikansk sammenhæng sædvanligvis betyder farvede mennesker. 

De hvide evangeliske tror på individets og markedets totale frihed. Det er en slags massevrangforestilling, men det passer fint til Amerikas plutokrater, der kan triumfere over, at de kan få fattige hvide til at stemme på milliardærskurke som Donald Trump,” mener Jeffrey Sachs.

Hvordan vil du så beskrive den tankegang, som vi alle bør tage til os for at nå verdensmålene – både som borgere, virksomheder og politikere?

”Anstændighed. Det er nøgleordet. Vi burde være anstændige. Anstændige over for hinanden, anstændige over for naturen, anstændige over for mennesker fra andre kulturer og nationer. 

Det er simpelthen ufatteligt, at vi med al vores rigdom tolererer ekstrem fattigdom, herunder millioner af uskyldiges død hvert år på grund af sult og andre former for afsavn. Og så kalder vi os civiliserede … Men ingen civiliseret nation ville have Trump som præsident, det er helt sikkert.”   

Kan vi nå verdensmålene uden at ændre vores tankegang og moral?

”Nej. Selvfølgelig er en stor del af vores udfordringer tekniske, men selv med al den tekniske dygtighed og ekspertise, vi har til rådighed, når vi ikke verdensmålene, hvis vi er så korrupte og modbydelige, som mange af vores politikere er i øjeblikket – ikke mindst i mit land. 

Jeg er ret sikker på, at Trump aldrig har sagt de tre ord "bæredygtig", "udvikling" og "mål" i rækkefølge.”



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel Transportens ømme klimatå: Lastbiler oser stadig og el løser ikke problemet Transportens ømme klimatå: Lastbiler oser stadig og el løser ikke problemet Næste artikel ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger
Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

POLITIK OG VELFÆRD Polen og Ungarn er EU’s problembørn: De respekterer ikke basale demokratiske rettigheder, og knægter den frie presse og domstolene. Senest har de to lande nedlagt veto mod det samlede EU-budget og coronahjælpepakken. Men hvordan ser konflikten ud set fra Orbáns Ungarn? Er der noget, vi har misforstået i Vesten? 

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

DIGITAL OMSTILLING Der kommer en tid, hvor digitalisering ikke længere driver den teknologiske udvikling. Fremtidens løsninger vil være digitale – men samtidig en blanding af mange nye avancerede teknologier og videnskaber. Og måden, de udvikles på, vil inddrage langt flere og mere forskelligartede aktører.

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

GRØN OMSTILLING Den rekordhurtige økonomiske udvikling, som Sydkorea har gennemlevet de seneste årtier, har sat sit præg på alle aspekter af hverdagen. En af de sektorer, der har oplevet den største forandring, er landbruget og fødevareproduktionen, skriver Innovation Centre Denmark fra Seoul. 

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

LEDELSE Missioner kan hjælpe ledere og medarbejdere med at navigere efter langsigtede mål og udvikle forretningen i en tid, hvor sigtbarheden for mange organisationer er stærkt reduceret, skriver Christian Bason.

Søren Henriksen anbefaler

Søren Henriksen anbefaler

KULTURANBEFALING KMD's Søren Henriksen giver et indblik i tech-entusiastens kulturforbrug. Og så er han fascineret af renæssancemenneskets dyder.

Det er hele systemet, den er gal med

Det er hele systemet, den er gal med

POLITIK OG VELFÆRD Når man skal løse samfundets mest genstridige problemer, kan det hjælpe at træde et skridt tilbage og forsøge at forstå hele det system, som problemet er opstået i. Men hvordan forandrer man et helt system? Det skal et stort nyt projekt fra Rockwoolfonden undersøge.

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

POLITIK OG VELFÆRD Radikalt nybrud i tilgangen til kvinder, der får fjernet deres barn ved fødslen, reducerer antallet af tvangsfjernelser. ”Alt for ofte definerer vi kvinderne gennem deres problemer og ser dem ikke som borgere eller individer,” siger Sophie Humphrey, kvinden bag den britiske succeshistorie.

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

POLITIK OG VELFÆRD Over hele landet bakser kommuner med sociale udfordringer, som kører i ring. I Næstved gør kommunaldirektør Rie Perry klar til at tune hele sin organisation for at bryde det frustrerende mønster. I samarbejde med medarbejdere vil hun udvikle en praksis, der sætter borgeren og ikke borgerens problem i centrum.

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

POLITIK OG VELFÆRD Trods mange års fokus er det svært at rykke udsatte borgere. Organisationer og flere fonde vil derfor ikke blot finansiere sociale projekter – de vil også rette op på de fejl i systemet, der er med til at fastholde borgere i udsatte positioner.

Drejebog for en grøn fremtid

Drejebog for en grøn fremtid

GRØN OMSTILLING Danmark har alle forudsætninger for at blive rollemodel for bæredygtig omstilling. Men der mangler en fælles fortælling, der kan binde de mange gode aktiviteter og strategier sammen. Et nyt ambitiøst projekt, ledet af tænketanken Sustainia, skal skabe et samlingspunkt, som viser verden, at klimakrisen er en mulighed for udvikling.

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Når de gule bjælker blinker og røgen står ud af nyhedsredaktørernes tastaturer, er der ekstra grund til at stoppe op og spørge, hvad det egentlig er for dagsordner, der er i spil neden under alle mellemregningerne.

I disse uger kan det næsten ikke blive større: Tilliden til samfundets institutioner. Respekt for demokratiet. Og vores samfunds resiliens og danskernes evne til at komme styrket og samlet gennem en krise.

Vi har samlet en stribe artikler og debatindlæg fra Mandag Morgen, der gør dig klogere på netop de store spørgsmål.

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.