Dansk reklamefilm har taget verden med storm, men grundlaget er tvivlsomt

En dansk reklamefilm for rejsesøgemaskinen Momondo er set mere end 36 millioner gange, og på de sociale medier har den opnået massiv opmærksomhed. Men grundlaget for filmens historie er tvivlsomt, vurderer to eksperter.

Opdateret d. 30. januar: Siden af artiklens udgivelse er der opstået uklarhed om reklamens aktivitet på Facebook. Det ændrer dog ikke på artiklens pointe, nemlig at reklamen giver indtryk af at være baseret på en DNA-analyse, men i virkeligheden i høj grad er et resultat af, at deltagerne har givet Momondo indblik i deres familiehistorie, deres efternavne og historier om deres forfædres oprindelse under castingprocessen.

En TV 2-artikel om Momondo-reklamen ‘A DNA Journey’ fra juni 2016 er blandt de mest delte, kommenterede og likede opslag på Facebook fra noget dansk medie siden 2011. Mere end 98.000 interaktioner har opslaget fået, viser siden deviralenyheder.dk, der måler, hvilke artikler danskerne deler mest på de sociale medier.

Reklamen har også opnået stor international bevågenhed og er blevet set af millioner af mennesker verden over. 

“Tør du finde ud af, hvem du virkelig er?” sådan lyder sætningen, der indleder Momondo-kampagnen. I reklamefilmen optræder forskellige personer med vidt forskellige baggrunde, der bliver spurgt, om de er klar til at “tage på en rejse baseret på deres DNA?”

De medvirkende afleverer en spytprøve og en - angiveligt - genekspert forklarer deltagerne, hvordan deres gener er sammensat af deres forfædres gener. Efterfølgende får deltagerne at vide, hvor de stammer fra.

Men en genanalyse kan ikke på den måde placere dine gener på landkortet, slår to forskere fast.

Fransk kvinde er slet ikke fransk

En af deltagerne er den ærkefranske kvinde, Aurelie. I videoens indledning fortæller hun, at hun har en klar forventning til analysens resultat.

“Den kommer til at vise, at åhh du er franskmand, og vent, dine bedsteforældre er franskmænd…”

Men resultatet er et helt andet. Og bestemt ikke særlig fransk.

32 procent af Aurelie er fra Storbritannien, 31 procent fra Italien/Grækenland og samtidig stammer hun fra både Irland, Spanien/Portugal, Tyskland, Østeuropa, Finland/Rusland og Skandinavien, viser analysens resultat, der slet ikke nævner Frankrig.

Reklamen har gået sin sejrsgang verden over, og budskabet ‘An open world begins with an open mind’, er da også vanskeligt at angribe. Men hele kortlægningen af de medvirkendes DNA er straks mere tvivlsom, siger to eksperter til TjekDet.

Den tyskerhadende englænder er fem procent tysker

I filmen optræder en mand, der er “stolt af at være engelsk” og som med egne ord “ikke er fan af tyskerne”. Helt overraskende er det derfor, at analysen af hans gener viser, at han er fem procent tysk.

Men den går ikke.

“Jeg vil sige, at det er smart markedsføring,” siger Lars Bolund, der er professor i genetik ved Aarhus Universitet.

“Du kan ikke sige til en person, at du har de og de gener, derfor er du fem procent tysker,” uddyber han.

Reklamens anvendelse af genanalysen er dog ikke det rene vrøvl, men er meget usikker.

“Det, man kan gøre, er at sammenligne den enkelte persons sammensætning af gener med den gennemsnitlige gensammensætning for eksempelvis tyskere,” siger Lars Bolund.

Hans vurdering af reklamen bakkes op af Bo Thisted Simonsen, der er retsgenetiker ved Københavns Universitet.

Med forbehold for, at han ikke kender til de præcise metoder, Momondo har brugt til at kortlægge generne, lyder hans vurdering, at man ikke skal tage den slags undersøgelser alt for seriøst.

“For mig at se, er det lidt naivt, hvis man tror på, at den slags undersøgelser kan slå fast, at man er fem procent tysker og 13 procent englænder, men omvendt kan det jo sagtens være, at der er noget om det,” siger Bo Thisted Simonsen.

På trods af sin kritik, kan han godt se det underholdende i reklamen.

“Det der med at adskille tyske, engelske, franske, svenske og danske befolkningsgrupper fra hinanden er erfaringsmæssigt en meget, meget vovet affære, men det er en sjov øvelse. Og sådan en reklame er rigtig sjov for os fagnørder.”

Men resultatet kan altså allerhøjst give et forsigtigt fingerpeg om din oprindelse, men ikke meget mere end det.

Der findes ikke et ‘tyskergen’

Og der kan være endnu en grund til, at det resultat, som deltagerne præsenteres for, skyder helt ved siden af. Selvom den testede persons gener minder om eksempelvis de gennemsnitlige tyskergener, kan man nemlig ikke vide med sikkerhed, at de rent faktisk stammer fra Tyskland.

“Selvom nogle gener er hyppigere i én befolkningsgruppe end en anden, er det jo ikke det samme som, at generne nødvendigvis stammer derfra. Der findes ikke et ‘tyskergen’, man kan lede efter," siger Bo Thisted Simonsen og forklarer, hvorfor resultatet ikke nødvendigvis kan placeres geografisk.

“Det, man kan finde, er en DNA-markør, som mange i Tyskland har, men det er jo ikke det samme som, at ingen i England har den. Så finder man sådan et gen, vil det være et godt bud at sige, at det stammer fra Tyskland, men det er ikke diagnostisk.”

“Du har en grandfætter her i rummet”

Reklamefilmen slutter af med en overraskelse af de helt store. En af kvinderne får at vide, at hun har en grandfætter blandt deltagerne. I filmen får man det indtryk, at deres gener simpelthen afslører, at de er i familie. 

Men den udlægning er yderst tvivlsom. Bo Thisted Simonsen forklarer, at man med sådan en analyse ikke kan sige præcis, hvilken form for slægtled, man har, men man kan sandsynliggøre, at man er i familie langt ude.

“Fætre og kusiner deler 1/8-del af deres gener på grund af nært slægtskab og grandfætre og grandkusiner endnu mindre. Resten af generne er noget, man har hentet andre steder fra. Så der skal sindssygt mange markører til, hvis man skal slå sådan et slægtskab fast,” siger Bo Thisted Simonsen.

Vil man frem til et troværdigt resultat kræver det, at man kombinerer genanalysen med et blik på personernes stamtræ.

Og faktisk er det netop sådan, at grandfætter/grandkusineforholdet i reklamen er blevet opdaget, forklarer Momondo på deres hjemmeside.

“Når man tester sit DNA hos vores samarbejdspartner, AncestryDNA, kan man tjekke, hvorvidt der er registreret grandkusiner eller fætre i AncestryDNA’s database, og det var et rent lykketræf, at der ud af de i alt 67 testede personer var to, der var i familie med hinanden.”

Manden, der optræder som genekspert i reklamefilmen, er i øvrigt ansat af det firma, der udfører gentestene, og hans navn er Brad Argent.

Overfor TV2 afslører han, at de resultater, vi præsenteres for i reklamen, ikke er den absolutte sandhed, men et estimat. Han siger samtidig, at resultatet slet ikke siger noget om gener eller lande, men om etnicitet.

“Det er ikke ét land, vi ser på, det er etnicitet. Vi ser på folk, som lever i en bestemt region og ser på deres familiehistorik, og hvor længe de, og deres forfædre har boet der.”

Momondos hjemmeside erkender de faktisk også, at det slet ikke er analysen af deltagernes gener, der placerer dem på landkortet. Holdet bag reklamen har nemlig spurgt ind til deltagernes baggrund, så de ved meget mere om dem, end man får fornemmelsen af i videoen.

“Den væsentligste årsag til, at AncestryDNA kunne indsnævre potentielle oprindelseslande for deltagerne i filmen er, at de havde en større forståelse for deltagernes familiehistorie, deres efternavne og historier om deres forfædres oprindelse, indsamlet under castingprocessen,” skriver rejsesøgemaskinen på hjemmesiden.

LÆS OGSÅ: Er store bøffer den direkte vej til mere sex?

LÆS OGSÅ: Når undersøgelser er noget kommercielt bullshit

LÆS OGSÅ: Nej, intelligens arves ikke kun fra mor

LÆS OGSÅ: Tror to ud af tre danskere ikke på de nyheder, de ser på nettet?

LÆS OGSÅ: Medier misforstår dansk topplacering i international rapport

Forrige artikel Kan de 1.000 sigtede i sexvideo-sagen aldrig komme til at arbejde med børn? Kan de 1.000 sigtede i sexvideo-sagen aldrig komme til at arbejde med børn? Næste artikel Vinter-OL: Hvor gode er Nordkorea egentlig til sport? Vinter-OL: Hvor gode er Nordkorea egentlig til sport?
Elgiganten lægger igen ufrivilligt navn til fupnummer

Elgiganten lægger igen ufrivilligt navn til fupnummer

Får du en mail fra "Elgiganten" med en kundeundersøgelse og vilde tilbud, så skal du passe på. Det er fup, advarer Forbrugerrådet. Og det er ikke første gang, at elektronikkædens navn misbruges i falsk kampagne. Det skete også i maj måned i år.

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Ved en dansk konference om ‘fake news’, gav forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtryk for, at Rusland kan blive en trussel ved det kommende folketingsvalg. Men man skal passe på med at overvurdere truslen fra Rusland, sagde den amerikanske forsker Alina Polyakova ved samme konference. 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Menuen til firmajulefrokosten er blevet en bøvlet affære, fordi nye EU-regler har gjort det ulovligt at spørge medarbejdere om allergier og spisevaner, skriver flere danske medier. Men reglerne er hverken nye eller bøvlede, lyder det fra flere kanter.

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

De nye fjernaflæste elmålere, som de seneste år er blevet installeret i husstande rundt om i landet, er farlige for dit helbred, vil medføre store prisstigninger, inviterer til indbrud, og så overvåger målerne dig, lyder budskabet fra blandt andet musikeren Klaus Kjellerup. Men de påstande er enten forkerte eller overdrevne.

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

Interview: Med internettets og især de sociale mediers udbredelse er spredningen af falske nyheder eksploderet. Verden står midt i en fake news-krise. Der er brug for en knap, hvor man kan udtrykke sin tillid til specifikt indhold på Facebook, mener cyberkriger og professor i journalistik Jonathan Albright. 

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjeksite TjekDet.dk søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Doner varmt tøj til Rigshospitalets Traumecenter og hjælp hjemløse, der fryser i det kolde vintervejr. Sådan lyder en varmhjertet besked, der florerer på Facebook. Men Rigshospitalet mangler slet ikke lunt vintertøj, og sådanne donationer er desværre kun til besvær.

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Adskillige facebookbrugere advarer mod en virus-video med navnet "den dansende pave", som kan formatere mobiltelefonen og slette alt. Men advarslen er fup og endnu et forsøg på skræmme eller lave sjov med os andre.

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.

Kendt dansk blogger og realitystjerne offer for svindelnummer

Kendt dansk blogger og realitystjerne offer for svindelnummer

Mascha Vang har sagt farvel til livet som blogger og tv-stjerne for at hellige sig sit skønhedsprodukt. Sådan lyder nyheden i en artikel, der angiveligt er skrevet af Ekstra-Bladet. Men artiklen er fup – og har intet med hverken bloggeren eller avisen at gøre.  

Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark?

Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark?

Folketinget havde på dagsordenen fredag et borgerforslag om en aldersgrænse for omskæring. Især rituel omskæring har været en central del af debatten. Vi har tidligere faktatjekket, hvor mange der egentlig bliver omskåret i Danmark.

Sagde Trump:

Sagde Trump: "lær af grønlænderne - de har aldrig skovbrand"?

Californien har de seneste uger været hærget af historiske skovbrande. Nu har præsident Donald Trump angiveligt sagt, at de californiske myndigheder burde tage ved lære af grønlænderne, de har nemlig aldrig den slags problemer. Men citatet stammer fra en satirisk spalte.