Den nye generation af fake news-videoer hedder "deepfakes"

Stærkt manipulerede videoer kaldes "deepfakes". Vores kolleger på ungemediet Spektrum fortæller dig her, hvad der kendetegner den type videoer - og ikke mindst hvordan du spotter dem.

Af Line Rønn Tofte, ungemediet Spektrum

Du ved godt, at du skal være kritisk, når du læser artikler på nettet og sociale medier.

Men kan du stole på, når du ser en video med eksempelvis USA’s tidligere præsident Barack Obama, der kalder Donald Trump en “dipshit”?

Teknologien til næste bølge af falske nyheder i videoformat er nemlig allerede udviklet og bliver hele tiden mere og mere avanceret. Det kigger TjekDets kolleger på ungemediet Spektrum nærmere på i denne video, hvor du også får gode råd til, hvordan du gennemskuer deepfakes.

Om ungemediet Spektrum

Spektrum er et netmedie til unge. Mediet laver særligt videoer og artikler - og samtidig faciliterer workshops, debatter og oplæg om politik og samfund. Spektrum ønsker, at unge selv kan deltage og bidrage til mediet med interviews, debatindlæg med mere.

Mediet leveres af Altinget.dk.

Læs mere om Spektrum her.

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan spotter du de falske nyheder på nettet

LÆS OGSÅ: Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

LÆS OGSÅ: Billeder narrer mere end tusind ord

LÆS OGSÅ: Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Forrige artikel Robotter kan have pustet til debat om migrationspagt Robotter kan have pustet til debat om migrationspagt Næste artikel Facebook har fjernet over to milliarder falske profiler i år Facebook har fjernet over to milliarder falske profiler i år
Forestiller dette billede virkelig Australien i brand set fra rummet?

Forestiller dette billede virkelig Australien i brand set fra rummet?

Et satellitfoto, der viser Australien i omfattende flammer, florerer i stor stil på sociale medier. Folk fra nær og fjern bruger det skræmmende foto til at vise sympati for australierne og understrege naturbrandenes omfang. Men billedet er ikke en retvisende fremstilling af omfanget af de mange brande. 

Advarslen mod facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Advarslen mod facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Godkender du en anmodning om Facebook-venskab med Magnus fra Skåne, lænser han din bankkonto for penge. Sådan slår facebookbrugere i øjeblikket alarm på stribe. Men advarslen har intet på sig, og den har i øvrigt flere år på bagen.

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Ny bølge af falske Ray-Ban-annoncer skyller ind over danskerne

Ny bølge af falske Ray-Ban-annoncer skyller ind over danskerne

Helt uden at være klar over det deler adskillige danskere på sociale medier lige nu reklamer for absurd billige Ray-Ban-solbriller. Og der skulle angiveligt være tale om den ægte vare. Men det hele er fup. De digitale spor fører os blandt andet til Kina.

PostNord advarer: Falske pakkebeskeder hitter i juletiden

PostNord advarer: Falske pakkebeskeder hitter i juletiden

Flere danskere modtager i øjeblikket sms'er og mails om, at de har en pakke liggende hos Postnord. Den kan de få udleveret, hvis bare de lige betaler 20 kroner. Men henvendelserne er fra svindlere, der forsøger at malke din bankkonto. 

Nej, Expert har ikke sat et par Apple Airpods på højkant

Nej, Expert har ikke sat et par Apple Airpods på højkant

Julen kan blive lidt sødere, hvis du deltager i en konkurrence om AirPods på Facebook, som elektronikkæden Expert står bag. Men både konkurrencen og facebooksiden, hvor opslaget med konkurrencen er slået op, er falsk.  

Nej, Rigshospitalet efterspørger slet ikke tøj til hjemløse

Nej, Rigshospitalet efterspørger slet ikke tøj til hjemløse

Adskillige velmenende danskere deler lige nu en tekst på de sociale medier, hvor Rigshospitalet angiveligt efterspørger tøj til deres hjemløse patienter, så de kan holde varmen, når de bliver udskrevet. Men hospitalet hverken indsamler eller modtager tøj.