Nej, der har ikke været 18 skoleskyderier i USA siden årsskiftet

Sidste uges skoleskyderi på Marjory Stoneman Douglas High School i Florida, hvor 17 elever og lærere mistede livet, var det 18. skoleskyderi i USA i 2018, oplyste både danske og internationale medier i deres dækning. Men påstanden om, at der har været 18 skoleskyderier i USA i 2018, er i bedste fald misvisende.

I den forgangne uge har flere amerikanske og danske medier gengivet en opgørelse, der viser, at der har været 18 skoleskyderier i USA siden årsskiftet. Men det tal er misvisende, oplyser blandt andet Washington Post og faktatjekmediet Snopes.

Påstanden begyndte at cirkulere, da interesseorganisationen Everytown for Gun Safety, der arbejder for strengere våbenkontrol, delte et opslag på det sociale medie Twitter umiddelbart efter skudepisoden på en skole i den amerikanske delstat Florida onsdag i sidste uge, hvor teenageren Nikolas Cruz skød og dræbte 17 elever og lærere. I Twitter-opslaget skriver organisationen:

“Vores hjerter er hos alle, der er påvirket af skyderiet på Marjory Stoneman Douglas High School i Parkland i Florida i dag. Det her er det 18. skoleskyderi i USA i 2018.”

Tallet 18 blev kort efter delt af den amerikanske senator Bernie Sanders, politisk kommentator Jeff Greenfield, New Yorks borgmester Bill de Blasio og flere andre.

Men tallet er simpelthen misvisende, fordi organisationen definerer et skoleskyderi meget bredt.

For eksempel inkluderer opgørelsen hændelser, hvor en pistol bliver affyret ved en fejl og en hændelse ved en skole der havde været lukket i flere måneder.

Ifølge Everytown for Gun Safety er der tale om et skoleskyderi, “når et skydevåben affyres inde i eller mod en skolebygning eller på eller mod en skoles grund.”

Og når organisationen bruger den definition, er der flere af begivenhederne på organisationens liste, der slet ikke kan sammenlignes med sidste uges skoleskyderi i Florida.

Det gælder blandt andet årets første skudepisode i opgørelsen. Den handler om en 31-årig mand, der begik selvmord ude foran Michigan Elementary School. Han ringede til politiet og fortalte, at han var bevæbnet og selvmordstruet, og et par timer senere skød han sig selv. Skolen har dog været lukket flere i flere måneder. Så der var hverken elever eller lærere på skolen.

Everytown for Gun Safety har iøvrigt efterfølgende fjernet hændelsen fra deres opgørelse, der derfor nu tæller 17 skoleskyderier i 2018.

Et andet eksempel i opgørelsen er en hændelse, hvor en studerende ved et klubmøde ved et uheld affyrer en pistol. Ingen blev såret.  

Derudover optræder en hændelse på listen, hvor en 3. klasseselev affyrer en politibetjents pistol. Ingen kom noget til ved hændelsen.

I Everytown for Gun Safety’s opgørelse er der i otte ud af de 17 skudepisoder ingen dræbte eller sårede.

Ifølge Sarah Tofte, der er forskningsleder i Everytown for Gun Safety, er deres definition af skoleskyderier “krystalklar” og tilføjer at “hver gang en pistol er blevet affyret på en skoles grund, så bryder det fornemmelsen af sikkerhed” for elever, forældre og lokalsamfundet.

Hverken Snopes eller Washington Post har givet deres eget bud på antallet af skoleskyderier i 2018. Det skyldes, at det er svært at lave en klar definition, der giver et retvisende billede af problemets omfang.

LÆS OGSÅ: Falsk nyhed skyld i skyderi på pizzarestaurant

LÆS OGSÅ: "Kriminaliteten bliver værre og værre! - Nej den gør ikke! - Jo den gør! - Nej...."

LÆS OGSÅ: Trump løb i foråret udenom sandheden mindst 100 gange

LÆS OGSÅ: Undersøgelse om lange skoledage bliver mistolket

LÆS OGSÅ: Mange danskere tror kriminaliteten er værre end den er

Forrige artikel Hvorfor passer vejrudsigten aldrig? Hvorfor passer vejrudsigten aldrig? Næste artikel Mangler der arbejdskraft i Danmark eller ej? Vi knuser tallene og gør status Mangler der arbejdskraft i Danmark eller ej? Vi knuser tallene og gør status
Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.