Nej, der har ikke været 18 skoleskyderier i USA siden årsskiftet

Sidste uges skoleskyderi på Marjory Stoneman Douglas High School i Florida, hvor 17 elever og lærere mistede livet, var det 18. skoleskyderi i USA i 2018, oplyste både danske og internationale medier i deres dækning. Men påstanden om, at der har været 18 skoleskyderier i USA i 2018, er i bedste fald misvisende.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

I den forgangne uge har flere amerikanske og danske medier gengivet en opgørelse, der viser, at der har været 18 skoleskyderier i USA siden årsskiftet. Men det tal er misvisende, oplyser blandt andet Washington Post og faktatjekmediet Snopes.

Påstanden begyndte at cirkulere, da interesseorganisationen Everytown for Gun Safety, der arbejder for strengere våbenkontrol, delte et opslag på det sociale medie Twitter umiddelbart efter skudepisoden på en skole i den amerikanske delstat Florida onsdag i sidste uge, hvor teenageren Nikolas Cruz skød og dræbte 17 elever og lærere. I Twitter-opslaget skriver organisationen:

“Vores hjerter er hos alle, der er påvirket af skyderiet på Marjory Stoneman Douglas High School i Parkland i Florida i dag. Det her er det 18. skoleskyderi i USA i 2018.”

Tallet 18 blev kort efter delt af den amerikanske senator Bernie Sanders, politisk kommentator Jeff Greenfield, New Yorks borgmester Bill de Blasio og flere andre.

Men tallet er simpelthen misvisende, fordi organisationen definerer et skoleskyderi meget bredt.

For eksempel inkluderer opgørelsen hændelser, hvor en pistol bliver affyret ved en fejl og en hændelse ved en skole der havde været lukket i flere måneder.

Ifølge Everytown for Gun Safety er der tale om et skoleskyderi, “når et skydevåben affyres inde i eller mod en skolebygning eller på eller mod en skoles grund.”

Og når organisationen bruger den definition, er der flere af begivenhederne på organisationens liste, der slet ikke kan sammenlignes med sidste uges skoleskyderi i Florida.

Det gælder blandt andet årets første skudepisode i opgørelsen. Den handler om en 31-årig mand, der begik selvmord ude foran Michigan Elementary School. Han ringede til politiet og fortalte, at han var bevæbnet og selvmordstruet, og et par timer senere skød han sig selv. Skolen har dog været lukket flere i flere måneder. Så der var hverken elever eller lærere på skolen.

Everytown for Gun Safety har iøvrigt efterfølgende fjernet hændelsen fra deres opgørelse, der derfor nu tæller 17 skoleskyderier i 2018.

Et andet eksempel i opgørelsen er en hændelse, hvor en studerende ved et klubmøde ved et uheld affyrer en pistol. Ingen blev såret.  

Derudover optræder en hændelse på listen, hvor en 3. klasseselev affyrer en politibetjents pistol. Ingen kom noget til ved hændelsen.

I Everytown for Gun Safety’s opgørelse er der i otte ud af de 17 skudepisoder ingen dræbte eller sårede.

Ifølge Sarah Tofte, der er forskningsleder i Everytown for Gun Safety, er deres definition af skoleskyderier “krystalklar” og tilføjer at “hver gang en pistol er blevet affyret på en skoles grund, så bryder det fornemmelsen af sikkerhed” for elever, forældre og lokalsamfundet.

Hverken Snopes eller Washington Post har givet deres eget bud på antallet af skoleskyderier i 2018. Det skyldes, at det er svært at lave en klar definition, der giver et retvisende billede af problemets omfang.

LÆS OGSÅ: Falsk nyhed skyld i skyderi på pizzarestaurant

LÆS OGSÅ: "Kriminaliteten bliver værre og værre! - Nej den gør ikke! - Jo den gør! - Nej...."

LÆS OGSÅ: Trump løb i foråret udenom sandheden mindst 100 gange

LÆS OGSÅ: Undersøgelse om lange skoledage bliver mistolket

LÆS OGSÅ: Mange danskere tror kriminaliteten er værre end den er

Forrige artikel Hvorfor passer vejrudsigten aldrig? Hvorfor passer vejrudsigten aldrig? Næste artikel Mangler der arbejdskraft i Danmark eller ej? Vi knuser tallene og gør status Mangler der arbejdskraft i Danmark eller ej? Vi knuser tallene og gør status
Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.