Politikerne kan sagtens skrotte naturfredning i København uden at bryde loven

Hvis Folketinget sløjfer fredningen af naturen flere steder i København, er det i åbenlys strid med loven, hævder Danmarks Naturfredningsforening. Men det er noget vrøvl, siger to professorer i miljøret. For det er jo Folketinget, der vedtager og ændrer lovene.  

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Det er i åbenlys strid med naturbeskyttelsesloven, at Folketinget ophæver tre naturfredninger i København.

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening i et facebookopslag.


Det er ikke i strid med naturbeskyttelsesloven, at et flertal i Folketinget får gennemført en lov, der ophæver fredninger i København. Den nuværende fredning er nemlig vedtaget ved lov, og den lov kan til enhver tid ændres af et flertal på Christiansborg. Men ifølge naturfredningsloven kunne politikerne have forsøgt at få fredningerne ophævet gennem fredningsnævnene. Det gør de ikke i dette tilfælde, men det betyder stadig ikke, at Folketinget forbryder sig mod loven, siger forskere.

Et flertal af politikerne i Folketinget er godt i gang med at bryde loven.

Sådan lyder det i hvert fald fra Danmark Naturfredningsforening, der proklamerer, at Folketinget handler “i åbenlys strid med naturbeskyttelsesloven,” når de vil ophæve fredningen af naturområder tre steder i København. Kritikken præsenterer foreningen i et opslag på Facebook, der er delt knap 2.400 gange, og på det sociale medie har Danmarks Naturfredningsforening samlet sig mere end 90.000 følgere. 

Sidste år måtte Københavns Kommune droppe ideen om at bebygge et hjørne af Amager Fælled, blandt andet fordi der bor nogle helt særlige spidssnudede frøer. Siden har både et flertal på Københavns Rådhus og et flertal af politikerne på Christiansborg så stemt for at skrotte fredningen af andre arealer i København.

Artiklen fortsætter under billedet.

Nu blæser Danmarks Naturfredningsforening så til kamp mod den nye politiske aftale, der vil sløjfe fredningerne. Det er nemlig slet ikke noget, som lovgivere må blande sig i, mener foreningen.

Men det er forkert, når Danmarks Naturfredningsforening påstår, at Folketinget agerer i strid med naturbeskyttelsesloven, siger to professorer i miljøret. For Folketinget er jo sådan set i sin gode ret til at ændre på landets lovgivning - også når det gælder naturbeskyttelse. 

Aftale helt efter lovbogen 

Med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet har samtlige politiske partier på Christiansborg vedtaget en aftale om at ophæve naturfredningen af de tre arealer i Københavns Kommune.

Artiklen fortsætter under billedet.


På den måde kan arealerne overdrages fra Københavns Kommune til selskabet By & Havn, der udvikler større byområder i hovedstaden. By & Havn får derved erstatning for det, selskabet gik glip af, da det omdiskuterede byggeri på et hjørne af Amager Fælled blev droppet. Og sådan vil der kunne blive bygget nye boliger i København, ligesom aftalen vil sikre penge til en ny etape til Københavns Metro – denne gang til Sydhavnen.

Men Danmarks Naturfredningsforening vurderer altså, at planen om at ophæve fredningen for at sælge arealet strider mod naturbeskyttelsesloven.

“En fredning er varig og kan kun ophæves, når tungtvejende samfundsmæssige hensyn gør det påkrævet,” skriver foreningen i en artikel, der ledsager facebookopslaget.

Peter Pagh

Og da pengekassen hos By & Havn ifølge Danmarks Naturfredningsforening ikke er et tungtvejende samfundshensyn, er ophævelsen af fredningen i strid med loven.

Men den udlægning grænser til nonsens, siger Peter Pagh, der er professor i miljøret på Københavns Universitet.

“Det er et helt meningsløst udsagn. Lovgivere i det her land vedtager love, og lovgivere har mulighed for at ændre love, uanset om Danmarks Naturfredningsforening bryder sig om det eller ej,” siger han. 

Han understreger, at det er fuldstændig utænkeligt, at der skulle være nogen som helst mulighed for, at folketingspolitikere handler i strid med naturbeskyttelsesloven, når de vedtager en anden lov.  

“Folketinget kan vedtage en ny lov om hvad som helst, så længe det er inden for grundlovens rammer, og det ikke er i strid med EU-retlige forpligtelser,” siger han.

Nævn står ikke over Folketinget 

Danmarks Naturfredningsforening lægger ellers vægt på, at en eventuel ophævelse af en fredning skal foregå gennem fredningsnævnene. Nævnene tager stilling til naturfredningssager og er uafhængige domstolslignende organer, der er nedsat af miljøministeren.

Aftalen om at sløjfe de tre fredninger er dog blevet til uden at skele til det lokale fredningsnævn. Men at det skulle være i strid med naturbeskyttelsesloven, er galt afmarcheret, siger Peter Pagh. 

“Folketinget er ikke forpligtet af, at man har givet fredningsnævnene kompetencer. Det forudsætter, at naturfredning er beskyttet af Grundloven, og det er naturfredning altså ikke. Folketinget kan selvfølgelig sagtens beslutte at ændre grundlaget for fredningen,” siger han. 

Også Ellen Margrethe Basse, professor i miljøret ved Aarhus Universitet, fastslår, at Danmarks Naturfredningsforening udlægger naturbeskyttelsesloven forkert.

Ellen Margrethe Basse

“Det er en lov, der kan ændres ved lov. Og derfor har Danmarks Naturfredningsforening ikke ret i, at det er i strid med naturbeskyttelsesloven at ophæve en fredning. Der er ikke noget til hinder for at vedtage den her lov,” siger hun. 

I mulig konflikt med EU-ret 

Der kan dog sagtens være fine argumenter for at holde fast i fredningen af de tre arealer i København, lyder det fra begge professorer. Argumenterne er bare politiske og ikke juridiske: 

“Danmark Naturfredningsforening kan have mange meninger om det her, og de er velkomne til at argumentere for, hvorfor det er forkert at ændre loven. Men det har intet med jura at gøre,” understreger Peter Pagh.  

“Det kan være politisk uhensigtsmæssigt, men der er ikke problemer ved at annullere en fredning gennem lovgivning,” istemmer Ellen Margrethe Basse. 

Der kan dog alligevel vise sig at være et retligt spørgsmål på færde i sagen om affredningerne i København, påpeger begge professorer. For to af de tre områder har nemlig berøring med såkaldte Natura 2000-områder. Dem har Europa-Kommissionen udpeget, og Danmark er altså forpligtet til at bevare naturen i de områder. Undlader Danmark at gøre det, kan det ende i en sag ved EU-Domstolen i Luxembourg. 

Danmarks Naturfredningsforening har dog ikke nævnt EU eller Natura 2000 med et ord i hverken facebookopslaget eller i den tilhørende artikel. I stedet har foreningen brugt krudt på naturbeskyttelsesloven, som ifølge professorerne i miljøret altså ikke binder folketingspolitikere til noget som helst.

Forening er ærgerlig over fejl

I en mail til TjekDet medgiver Danmarks Naturfredningsforening, at Folketinget er i sin gode ret til at vedtage en lov, der sløjfer fredninger. Og foreningen har rettet i facebookopslaget, så der nu står, at aftalen "er i strid med hensigterne i naturbeskyttelsesloven."

"Det er korrekt, at udsagnet ikke er sandt. Det er en fejl, som er udtryk for, at den tilhørende tekst til delingen af en nyhed fra vores hjemmeside er blevet strammet for meget, og at et ord (hensigterne, red.) er udeladt i selve facebookopslaget. Det er vi naturligvis ærgerlige over. Og derfor har vi rettet opslaget," skriver pressechef i Danmarks Naturfredningsforening, Emil Nielsen, i mailen.

Selv om der dog ikke er tale om et lovbrud, mener Danmarks Naturfredningsforening stadig, at Folketinget ophæver fredningerne på en ufin måde i henhold til naturbeskyttelsesloven ved at gå uden om fredningsnævnene.

"Folketinget kan selvfølgelig altid lave ny lovgivning eller ændre i den eksisterende. Når Folketinget vælger at tilsidesætte naturbeskyttelseslovens formål og bestemmelser ved at ophæve de tre fredninger igennem en anlægslov, så bryder de – i hvert fald i vores optik - med hensigten med naturbeskyttelsesloven, som netop giver kommuner og stat mulighed for at forsøge at ophæve en fredning gennem fredningsnævnene," skriver pressechefen.

LÆS OGSÅ: Greenpeace fejler i faktatjek af Lars Løkke Rasmussens 'selvros'

LÆS OGSÅ: V-politiker mangler fakta, når han kalder regeringen grønnest

LÆS OGSÅ: Grøn tænketank overdriver vælgernes syn på klimapolitik

LÆS OGSÅ: Alternativet betaler grøn milliardplan med forkert anbefaling fra vismændene

Forrige artikel Medier overdriver omfanget af selvmord på 'australsk' flygtningeø Medier overdriver omfanget af selvmord på 'australsk' flygtningeø Næste artikel 'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook 'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.