Så mange indvandrere af tredje generation er der i Danmark

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti frygter, at tredjegenerationsindvandrere forsvinder i de danske statistikker. Men Danmarks Statistik har helt styr på, hvor mange personer der er i gruppen.

Flere partier i Folketinget ønsker større fokus på, hvordan det går tredjegenerationsindvandrere i Danmark. Det kunne man læse i flere aviser i sidste måned.

Fakta

”Vi kommer til at træffe politiske beslutninger i blinde, hvis tredje generation af indvandrere bare forsvinder i statistikken,” lød det blandt andet fra Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Matthias Tesfaye i en artikel i Jyllands-Posten. Her kan man også læse, at både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti mener, at tredjegenerationsindvandrere ikke bør optræde som etnisk danske i Danmarks Statistiks opgørelse, som det sker i dag.

Og så kunne man godt få det indtryk, at tredjegenerationsindvandrerne slet ikke bliver opgjort. Men det gør de. Danmarks Statistik oplyser til TjekDet, at der ved årets begyndelse var 24.203 tredjegenerationsindvandrere i Danmark. 

At der ikke er flere skyldes, at det er de færreste indvandrerfamilier, der endnu er nået så langt i familieforøgelsen, at 3. generation fylder i statistikkerne. Det forklarer Marie Louise Schultz-Nielsen, der er seniorforsker ved Rockwool Fonden og forsker i indvandring og integration. 

”Nogle af de større indvandrerstrømme, vi har haft, ligger fra slutningen af 1970’erne til begyndelsen af 1980’erne. Så de er ikke rigtig gamle nok til at have en tredje eller fjerde generation i særlig høj grad,” siger hun. 

Forsvinder de i statistikken?

Når nu vi ved, hvor mange tredjegenerationsindvandrere, der er i Danmark, hvad er det så egentlig Mattias Tesfaye mener, når han siger, at tredje generation ’forsvinder i statistikken’?

Jo, Danmarks Statistik har tre definitioner for herkomst, nemlig ’indvandrer’, ’efterkommer’ og ’dansk oprindelse’. Tredjegenerationsindvandrere kan i opgørelserne optræde som enten ’efterkommere’ eller af ’dansk oprindelse’ alt efter, om deres forældre har skiftet til dansk statsborgerskab eller ej.

I dag sker det i overvejende grad, at tredje generation opgøres som af dansk oprindelse – altså som etnisk danske. Og det er her, Mattias Tesfaye synes, det bliver problematisk, fordi der ”stadig eksisterer markante uligheder mellem tredje generation af indvandrere på den ene side og resten af befolkningen på den anden,” som han skrev i et debatindlæg i Information i oktober

Marie Louise Schultz-Nielsen

Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwool Fonden mener dog, man skal være påpasselig med at konkludere for meget på de statistikker, der i dag findes på tredjegenerationsindvandrere.   

Fordi indvandrerstrømmene er kommet så relativ nyligt, peger hun på, at de indvandrerfamilier, der er nået til tredje generation, typisk vil have fået børn ret tidligt i livet. Derfor er der en række faktorer, man skal være opmærksom på. 

”Dem, der har været meget hurtigere til at få børn, vil typisk også have mindre uddannelse, fordi folk, der får en længere uddannelse, typisk udskyder at få børn. Børn af højtuddannede vil derfor ikke for alvor figurere i statistikkerne endnu. På den måde ligger der nogle sociale forskelle, man skal være opmærksom på, når man ser på statistikker for tredje generation,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen. 

Tysk metode tæller tredje generation som udlændinge

Diskussionen om, hvem der skal tælles med som udlændinge, og hvem der ikke skal, blussede op, da Danmarks Statistik i sidste måned foretog en særkørsel bestilt af udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) på opfordring af Dansk Folkeparti.

Med særkørslen – der er lavet efter en tysk metode at opgøre antallet af udlændinge på - kom Danmarks Statistik frem til, at der i Danmark findes 929.666 personer med såkaldt ‘migrationsbaggrund’. Det er en del flere end de 770.397, som Danmarks Statistik per 1. januar 2018 ellers har opgjort som indvandrere og efterkommere efter den hidtidige danske måde at tælle på. 

Antallet af udlændinge stiger altså med 160.000 personer i Danmarks Statistiks særkørsel. Og det viser sig at en del af denne stigning skyldes, at den tyske måde at opgøre antallet af udlændinge på i højere grad end Danmarks Statistiks sædvanlige metode tæller netop tredjegenerationsindvandrere med som udlændinge.  

Det oplyser Dorthe Larsen, der er afdelingsleder på kontoret for Befolkning og Uddannelse i Danmarks Statistik.  

"Det er rigtigt, at den tyske metode tæller flere børn af efterkommere (tredjegeneration, red.) med som udlændinge. Men der er også børn af efterkommere, den ikke får med,” siger hun. 

Og tallene viser da også, at hele 23.108 af de i alt 24.203 tredjegenerationsindvandrere er udlændinge ifølge den tyske metode, mens blot 2.883 af tredjegenerationsindvandrerne opgøres som udlændinge ifølge den danske metode. 

Hvad er forskellen på den tyske og danske metode? 

Danmarks Statistiks særkørsel skulle opgøre antallet af personer med såkaldt ‘migrationsbaggrund’. Den opgørelsesmetode bruges normalt ikke i Danmark, men det gør den som nævnt i Tyskland. Metoden skærper kravene for, hvad der skal til for at blive betragtet som etnisk tysk – eller etnisk dansk, hvis man anvender den her i landet.  

Hvis for eksempel blot én af forældrene til et barn, der er tredjegenerationsindvandrer, tidligere har haft udenlandsk statsborgerskab, så vil barnet optræde som udlænding. Det er altså kun børn, hvis forældre aldrig har haft udenlandske statsborgerskaber, der bliver betragtet som etnisk danske. Den ’betingelse’ benytter Danmarks Statistik ikke.   

Lad os tage et eksempel for forståelsens skyld.  

Din mor er født i Danmark og har boet her hele sit liv. Det samme gælder hendes forældre og forfædre lige så langt tilbage, som stamtræets rødder rækker. Din far derimod er født i Amerika, men flyttede til Danmark for 15 år siden, hvor han fik dig sammen med din mor. Men din far har altså stadig amerikansk statsborgerskab. Hvad betyder det for din herkomst?    

Jo, følger man den danske definition, er du af dansk oprindelse. Det skyldes at din mor både er født i Danmark og har dansk statsborgerskab. Følger man derimod den tyske definition viser det sig, at du har migrationsbaggrund. Det skyldes at din far har et udenlandsk statsborgerskab.     

Lad os så sige, at din far på et tidspunkt opgiver sit amerikanske statsborgerskab for et dansk. Ændrer det noget? Nej. Alene fordi din far på et tidligere tidspunkt har haft et udenlandsk statsborgerskab, vil du tælle med i statistikken for personer med migrationsbaggrund ifølge den tyske metode. Her gør det altså ingen forskel, at din far skifter til dansk statsborgerskab i løbet af sit liv.    

Det er altså denne forskel i definitionerne, der gør, at der er så stor forskel på antallet af udlændinge i de to metoder.  

LÆS OGSÅ: Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

LÆS OGSÅ: Nej, en ny aftale mellem EU og afrikanske lande legaliserer ikke masseindvandring 

LÆS OGSÅ: Gemmer 'sandheden om indvandringen' sig i tre europæiske aftaler?

LÆS OGSÅ: Der er altså ikke 1,2 millioner muslimer i Danmark

Forrige artikel Ny forskning: Det er især de ældre, der er udsat for falske nyheder Ny forskning: Det er især de ældre, der er udsat for falske nyheder Næste artikel Er video med CNN-journalist i verbalt slagsmål med Donald Trump manipuleret? Er video med CNN-journalist i verbalt slagsmål med Donald Trump manipuleret?
Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Folketingsvalget 2019 bliver afholdt den 5. juni, og dermed venter flere ugers valgkamp, hvor gader og stræder bliver plastret til med valgplakater af folketingskandidater. Men hvordan er reglerne for opsætning af valgplakater egentlig, og får det betydning, at folketingsvalget bliver afholdt kun 10 dage efter europaparlamentsvalget?  

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget. 

Spærrer bedende muslimer her for trafikken i London?

Spærrer bedende muslimer her for trafikken i London?

Muslimer beslutter sig for at bede midt på London Bridge i det centrale London og blokerer dermed for trafikken i den travle millionby, påstår flere opslag på sociale medier. Men trafikken holdt allerede stille på grund af en lovlig demonstration.

Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark?

Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark?

Hele 2,1 millioner personer i Danmark er på overførselsindkomst, skriver tænketanken Cepos. Men faktisk er antallet af danskere på overførselsindkomst blot 702.600 - det laveste i 12 år, skriver Danmarks Statistik. Begge dele er korrekt. Få forklaringen her.

Støtter du hellig krig og terror ved at købe dansk kylling?

Støtter du hellig krig og terror ved at købe dansk kylling?

Når du køber dansk kylling, betaler du halalafgift. Dermed køber du udbredelse af islam, hellig krig og terror sammen med din kylling, skriver Torbjørn Fristed, der er kandidat til Folketinget for Dansk Folkeparti. Men det er forkert, siger forskere og Landbrug & Fødevarer.

Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook

Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook

I 2070 kan antallet af antallet af facebookkonti, hvor brugeren er død, i princippet overstige antallet af konti, hvor brugeren er i live. Det sociale medie vil med tiden blive en digital kirkegård, der kan give historikere unikke muligheder for at dykke ned i fortiden.

Hemmeligt dokument, der ikke er hemmeligt, binder ikke EU til migrationsaftale

Hemmeligt dokument, der ikke er hemmeligt, binder ikke EU til migrationsaftale

Europa-Kommissionen har lavet et hemmeligt dokument, der vil gøre FN’s globale aftale om migration bindende for EU's medlemslande, lyder en påstand, der i øjeblikket spreder sig på nettet. Men EU-dokumentet er ikke hemmeligt, og det gør heller ikke FN-aftalen bindende for medlemslandene, fastslår juridiske eksperter.