Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015, er skattetrykket faldet.

Kilde: Udenrigsminister og formand for Liberal Alliance, Anders Samuelsen, i et opslag på Twitter 20. oktober i år.


Det er helt korrekt, at skattetrykket er faldet siden 2015. Men faldet skal ses i det lys, at en omlægning af pensionsbeskatning sendte skattetrykket i vejret under Thorning-Schmidt-regeringen fra 2011 til 2015. Og selv om den nuværende regerings politik har medvirket til at sænke skattetrykket siden, så skyldes det mestendels andre forhold end den førte politik, siger forskere. 

Skattetrykket er dykket siden 2014. Og et skattetryk, der dykker, er ren fryd for regeringspartiet Liberal Alliance, hvis absolutte mærkesag er at sætte skatten ned. 

I forrige uge kunne da man også se udenrigsminister og partiformand Anders Samuelsen (LA) dele et opslag på Twitter med en graf over skattetrykkets udvikling i Danmark over de sidste knap 50 år. Samuelsen forsynede opslaget med kommentaren:

“I 2015 fik Liberal Alliance de afgørende mandater,” og herefter lader Anders Samuelsen grafikken tale for sig selv. 

Siden Folketingsvalget i 2015, hvor Liberal Alliance først udgjorde en del af Venstre-regeringens parlamentariske grundlag, og siden har fået ministerposter, er skattetrykket da også dalet. Det viser grafen over det danske skattetryk, som er lavet af Skatteministeriet

Derudover ser man tydeligt, hvordan skattetrykket under den socialdemokratisk ledede regering fra 2011 til 2015 strøg i vejret. Så den røde regering må have ført en skattepolitik, der fik skatten til at stige, mens Liberal Alliances mandater siden 2015 har gjort skaden god igen ved at sænke skatten, må man forstå. 

Helt så enkelt er det dog ikke. Liberal Alliance kan ganske vist tage en del af æren, men der er andre forhold end den førte skattepolitik, der spiller ind i udviklingen af skattetrykket, siger forskere. 

Stigning skyldtes en skatterabat 

Grafen, som Anders Samuelsen har delt på Twitter, topper i 2014, hvor skattetrykket når det hidtil højeste niveau på 49,8 procent af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP), som er et økonomisk begreb, der angiver værdien af den samlede produktion i et land. I 2014 var det nu engang socialdemokratiske Helle Thorning-Schmidt, der var statsminister.

Bo Sandemann Rasmussen

Men det høje niveau i grafikken skyldes nu ikke, at den røde regering sendte skatterne i vejret. Årsagen til det høje skattetryk i 2014 skal derimod findes i, at der med skattereformen i 2012 opstod en skattefordel ved at omlægge sin kapitalpension. Danskerne fik her mulighed for at fremrykke deres pensionsskat. De kunne betale mere nu, og så slippe billigere senere, fastslår Bo Sandemann Rasmussen, der er professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.  

“2014, hvor grafen topper, var et ekstraordinært år med hensyn til skattetrykket. Det skyldes, at det med skattereformen i 2012 blev muligt at omlægge sin kapitalpension til aldersopsparing med en skatterabat. Så man blev beskattet med en lavere skattesats, end man ellers ville, hvis man skulle have pengene udbetalt som almindelig kapitalpension,” siger han.  

Netop den ekstraordinære indtægt udgjorde i 2014 hele 59,8 milliarder kroner. Derfor er skatteindtægterne større i 2014 i forhold til BNP, der ikke var steget lige så meget. Dermed røg også skattetrykket i vejret, selv om SRSF-regeringen ikke satte skatten op. Faktisk har selv samme regering fået kritik for at sænke både selskabsskatten og topskatten

Faktaboks: Hvad er skattetrykket?

Skattetrykket er et udtryk for, hvor meget staten samlet set har af indtægter gennem skatter og afgifter holdt op imod, hvor stort et bruttonationalprodukt (BNP) landet har.

Derfor kan man heller ikke give regeringens aktuelle politik hovedansvaret for udviklingen i skattetrykket.

“De seneste år er BNP steget, da vi har oplevet vækst i økonomien. Derfor ser vi, at skattetrykket falder. Der har selvfølgelig været nogle skattepolitiske tiltag, der har påvirket skatten de seneste år, men det har ikke været noget, der afgørende har ændret på skattetryksniveauet,” udtaler Torben M. Andersen.

Kilde: Torben M. Andersen, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet

Skattetryk er ikke kun bestemt af skattepolitik 

Selv om det kunne være fristende, når man ser Anders Samuelsens opslag, så skal man generelt passe på med at trække en lige linje fra den førte politik til skattetrykket. Det siger Søren Hove Ravn, der er adjunkt ved Økonomisk Institut på København Universitet. 

"Skattetrykket kan ændre sig, enten fordi BNP ændrer sig, eller fordi skatteindtægterne ændrer sig. Udfordringen ved at bruge skattetrykket er derfor, at det kan flytte sig af andre årsager, end at skatten er blevet sat ned eller op,” forklarer Søren Hove Ravn. 

Og det var lige netop, hvad der skete i blandt andet 2014. Men det betyder ikke, at skattepolitik er ligegyldigt for skattetrykket. Sætter politikerne skatterne op eller ned, vil det kunne ses i skattetrykket.  

Søren Hove Ravn

“Skattepolitikken har selvfølgelig en betydning, og for eksempel hænger stigningen i skattetrykket frem til midten af 80’erne sammen med, at skatterne steg i den periode,” siger Søren Hove Ravn og peger på de tidlige år i grafen, som indgår Anders Samuelsens opslag på Twitter. 

Skattelettelse har noget af æren 

Det bringer os frem til 2015, hvor Lars Løkke Rasmussen overtog nøglerne til Statsministeriet. I grafen kan man se, at skattetrykket tager et nyt dyk. Og Liberal Alliance har da også en aktie i skattetrykkets fald.  

Ifølge en opgørelse fra Cepos er der siden regeringsskiftet i 2015 gennemført skattelettelser for 14,6 milliarder. Og en skattelettelse vil alt andet lige betyde, at skattetrykket daler, da der skrabes mindre ind i statskassen i skatter og afgifter.  

Liberal Alliance kan dog ikke tage hele æren for faldet i skattetrykket de seneste år, siger Bo Sandemann Rasmussen.

“De skattelettelser, regeringen har gennemført, er årsag til omkring en tredjedel af faldet i skattetrykket fra 47,4 procent i 2015 til 44,9 procent i 2018,“ siger Bo Sandemann Rasmussen. 

I stedet er skattetrykket de sidste par år først og fremmest faldet, fordi indtægterne fra beskatning af pensionsafkast ikke er så høje som tidligere. Skatteindtægterne for pensionsafkast kan nemlig variere meget fra år til år. Det skyldes, at pensionsopsparinger i store milliardbeløb bliver investeret i forskellige ting, som giver forskellige afkast. Og det kan give en anden skatteindtægt fra det ene år til det andet. 

Forstå BNP på 1 minut

Hvad er bruttonationalproduktet? Få den let forståelige forklaring her.

Kilde: DR

Det er her – og ikke i regeringens skattelettelser – at den betydeligste forklaring på det dalende skattetryk i de senere år skal findes. 

“Det fald i skattetrykket, der er fra 2015 til 2018, handler primært om andre forhold end regeringens skattepolitik,” siger Bo Sandemann Rasmussen.

LA: Det havde været bedre med det strukturelle skattetryk

TjekDet har ikke kunnet få en kommentar fra Anders Samuelsen. Det har vi i stedet fået fra skatteordfører for Liberal Alliance, Joachim B. Olsen. Han påpeger ligesom forskerne, at skattetrykket er påvirket af en række andre ting end den førte skattepolitik. 

"Han (Anders Samuelsen, red.) skriver ikke noget, der er forkert. Men det er ikke vigtigt at kommentere på det faktiske skattetryk, der varierer af andre årsager som omlægning af pensionsbeskatning. Det interessante er det strukturelle skattetryk, og måske skulle Anders have lagt den graf op," siger han.

Med det strukturelle skattetryk, forsøger Skatteministeriet at rense det egentlige skattetryk for konjunktursvingninger og andre midlertidige forhold - som for eksempel omlægning af pensionsbeskatningen med skattereformen i 2012. Ifølge Joachim B. Olsen giver det et bedre billede af, at den nuværende regering har haft succes med at sætte skatten ned.

"Vi ønsker at sænke det strukturelle skattetryk. Og regeringens politik har bevirket, at det strukturelle skattetrykket er faldet. Det er uomtvisteligt," siger han.

Og den udlægning bekræfter Søren Hove Ravn fra Københavns Universitet.

“Det strukturelle skattetryk fjerner konjunkturforhold og midlertidig støj. Det har Joachim B. Olsen ret i. Det giver dermed væsentlig bedre billede af, hvordan regeringens politik påvirker skattetrykket, siger han. 

Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Danmark har verdens højeste skatter! Nej vi har ej! Jo vi har! Nej...

LÆS OGSÅ: Hvem betaler egentlig topskat?

LÆS OGSÅ: I dag er det ikke kun 'superindvandrere', der er en økonomisk gevinst for samfundet

LÆS OGSÅ: Skattelettelser er mindre skadelige end offentligt forbrug

LÆS OGSÅ: Har Danmark en vækstkrise?

Forrige artikel Ny undersøgelse dokumenterer ikke, at danskerne er blevet dårligere til engelsk Ny undersøgelse dokumenterer ikke, at danskerne er blevet dårligere til engelsk Næste artikel Gammelt husmorråd delt over 7.000 gange: Kan man virkelig erstatte skyllemiddel med eddike? Gammelt husmorråd delt over 7.000 gange: Kan man virkelig erstatte skyllemiddel med eddike?
Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Folketingsvalget 2019 bliver afholdt den 5. juni, og dermed venter flere ugers valgkamp, hvor gader og stræder bliver plastret til med valgplakater af folketingskandidater. Men hvordan er reglerne for opsætning af valgplakater egentlig, og får det betydning, at folketingsvalget bliver afholdt kun 10 dage efter europaparlamentsvalget?  

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget. 

Spærrer bedende muslimer her for trafikken i London?

Spærrer bedende muslimer her for trafikken i London?

Muslimer beslutter sig for at bede midt på London Bridge i det centrale London og blokerer dermed for trafikken i den travle millionby, påstår flere opslag på sociale medier. Men trafikken holdt allerede stille på grund af en lovlig demonstration.

Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark?

Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark?

Hele 2,1 millioner personer i Danmark er på overførselsindkomst, skriver tænketanken Cepos. Men faktisk er antallet af danskere på overførselsindkomst blot 702.600 - det laveste i 12 år, skriver Danmarks Statistik. Begge dele er korrekt. Få forklaringen her.

Støtter du hellig krig og terror ved at købe dansk kylling?

Støtter du hellig krig og terror ved at købe dansk kylling?

Når du køber dansk kylling, betaler du halalafgift. Dermed køber du udbredelse af islam, hellig krig og terror sammen med din kylling, skriver Torbjørn Fristed, der er kandidat til Folketinget for Dansk Folkeparti. Men det er forkert, siger forskere og Landbrug & Fødevarer.

Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook

Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook

I 2070 kan antallet af antallet af facebookkonti, hvor brugeren er død, i princippet overstige antallet af konti, hvor brugeren er i live. Det sociale medie vil med tiden blive en digital kirkegård, der kan give historikere unikke muligheder for at dykke ned i fortiden.

Hemmeligt dokument, der ikke er hemmeligt, binder ikke EU til migrationsaftale

Hemmeligt dokument, der ikke er hemmeligt, binder ikke EU til migrationsaftale

Europa-Kommissionen har lavet et hemmeligt dokument, der vil gøre FN’s globale aftale om migration bindende for EU's medlemslande, lyder en påstand, der i øjeblikket spreder sig på nettet. Men EU-dokumentet er ikke hemmeligt, og det gør heller ikke FN-aftalen bindende for medlemslandene, fastslår juridiske eksperter.