Lyden af gravemaskiner summer i Shanghais travle gader og områder, hvor tårnhøje kraner står side om side med skyskraberne. Der bliver bygget på livet løs i den kinesiske millionby – ligesom i resten af Kina. For i takt med at Kinas bybefolkning og økonomi vokser, gør landets store byggeindustri det også. 

For at opfylde deres ambitiøse klimamål om at opnå CO2-neutralitet i 2060 er kineserne derfor på jagt efter innovative og grønne løsninger i den gigantiske byggesektor.

Eksperter gisner om, at Kinas byggeindustri vil udlede mere end 40 procent af landets samlede drivhusgasser i det næste årti. For at opfylde deres ambitiøse klimamål om at opnå CO2-neutralitet i 2060 er kineserne derfor på jagt efter innovative og grønne løsninger i den gigantiske byggesektor. 

Og det skal gå stærkt. Det er den kinesiske politiske plan, at samtlige nye konstruktioner skal bygges efter bæredygtige byggestandarder i 2025. 

Det betyder blandt andet et farvel til overforbrug af energitunge byggematerialer som beton og tegl, træ fra ikke-bæredygtige kilder, giftige kemikalier i blandt andet lim og ineffektive vand- og ventilationssystemer. Og her kan Danmark hjælpe.

Bæredygtigt byggeri vokser i Kina

Trods regeringens grønne ambitioner er det stadig udfordrende for kinesiske arkitekter, entreprenører og håndværkere at skifte energitunge materialer som beton og stål ud med biobaserede og genanvendelige materialer som træ og glas.

Det skyldes blandt andet, at Kinas enorme urbanisering skaber en stor efterspørgsel på billige bygninger og hurtig infrastruktur. Den langsigtede gevinst i form af bæredygtighed må derfor ofte vige for en hurtig og billig produktion.

Hertil kommer den enorme mængde af affald, som byggeindustrien efterlader – og som alt for sjældent bliver genanvendt. Brugte byggematerialer som mursten, beton og metal udgør op mod to milliarder tons affald hvert år. 

Det svarer til over halvdelen af Kinas samlede affaldsproduktion og har alvorlige konsekvenser for både miljø og folkesundhed. Derudover knokler myndighederne også med at få bugt med ulovlig byggepraksis, der for eksempel kan omhandle farlige byggematerialer og kemikalier eller dårlige arbejdsvilkår på byggepladsen.

For at finde en løsning på de mange udfordringer har kineserne brug for ny teknologi i branchen samt øget fokus på uddannelse og kompetenceudvikling inden for det bæredygtige byggeri.

Danske virksomheder har grønne løsninger klar

Danmark har et af de højeste antal af certificerede grønne bygninger i Europa.

Med projekter som Green Lighthouse og Mærsk Tårnet i København har danskerne en ambitiøs national strategi for bæredygtigt byggeri, der skal skabe mere klimavenlige og holdbare bygninger af høj kvalitet. Tilmed er København blevet udnævnt som verdens arkitekturhovedstad i 2023 af UNESCO og NGO’en International Union of Architects (UIA). 

For at finde en løsning på de mange udfordringer har kineserne brug for ny teknologi i branchen samt øget fokus på uddannelse og kompetenceudvikling inden for det bæredygtige byggeri.

Hvad end det handler om nye bygninger eller byfornyelse af ældre huse og områder, kan førende dansk teknologi inden for opvarmning, vand- og ventilationssystemer bidrage til at sænke CO2-aftrykket.

I Danmark har vi også stærke kompetencer inden for dekarbonisering i produktionen af byggematerialer. Det ses allerede i Rockwools nyeste fabrik i byen Guangzhou, hvor der produceres brandsikker isolering ved at smelte sten med grøn energi.

Desuden kan danske virksomheder levere mere ‘smarte’ bygninger. Med mere grøn el på markedet bliver prisudsving nemlig sværere og sværere at forudse, hvilket kan koste dyrt med et ufleksibelt forbrug. For at imødekomme dette bliver det vigtigere med bygninger med teknologi, der både kan optimere energieffektivitet, energiforbrug og indeklima.

Dansk teknologi findes allerede i Kinas skyskrabere

Dansk teknologi og viden om bæredygtigt byggeri er i høj kurs – også i Kina. Det giver store muligheder på et enormt marked. Trods konkurrence fra kinesiske virksomheder som Broad Group og Trina Solar har danske virksomheder som Rockwool, Danfoss og Velux allerede sat deres grønne aftryk på den kinesiske byggeindustri.

Rockwool og Danfoss har for eksempel allerede bidraget med stenuldsisolering samt køle- og varmesystemselementer til den ikoniske skyskraber Shanghai Tower, og Velux Group har bygget deres hovedkvarter i byen Langfang med grøn teknologi og et holistisk design, der hver måned tiltrækker et par hundrede besøgende, som lader sig inspirere af bygningen. 

Dansk teknologi og viden om bæredygtigt byggeri er i høj kurs – også i Kina. Det giver store muligheder på et enormt marked. 

Kigger man fremad, vil markedet for bæredygtigt byggeri blive ved med at vokse.

For eksempel planlægger The Civil Aviation Administration of China at bygge mere end 200 nye lufthavne inden 2035, og hvis Kinas femårsplan fra 2022 om at skabe en smartere, grønnere og mere sikker byggeproduktion holder stik, bliver størstedelen af dem bæredygtigt byggeri.

Byfornyelse er populært i de større byer

Kineserne leder ikke kun efter grønne løsninger til deres nybyggeri. Grøn byfornyelse og modernisering af byer og arkitektur er også begyndt at vinde frem i Kinas større byer, der følger FN’s verdensmål frem mod 2030 om at skabe bæredygtige byer og lokalsamfund.

I den historiske millionby Nanjing ønsker myndighederne en mere holistisk tilgang til byfornyelse med befolkningen, grønne løsninger og byens kulturarv i centrum. Den lokale regering vil gøre nabolaget XiaoXiHu mere attraktivt for både beboere og virksomheder ved at renovere huse, kulturelle bygninger og opgradere vandrør, gassystemer og elektricitet.

Innovation Centre Denmark (ICDK) og en række partnere har afholdt et seminar i byen, hvor danske aktører har forbundet deres ekspertviden om bæredygtig byfornyelse med kinesisk efterspørgsel.

Det har fostret nye samarbejder, der endnu en gang slår fast, at den kinesiske interesse for innovation og teknologi i både nybyggeri og byfornyelse er stor – i Nanjing såvel som i andre kinesiske storbyer.