Alexander Stubb blev indsat som Finlands præsident den 1. marts 2024. 

Krigen i Ukraine var årsagen til, at den tidligere finske premierminister flyttede hjem fra sin professor-tilværelse i Firenze. Nu får han så ansvaret for at lede Finland i det, der må være den mest turbulente tid siden Anden Verdenskrig. Han skal som øverstkommanderende for det finske forsvar forholde sig til en stadig mere aggressiv og uforudsigelig nabo mod øst.

Jeg mødte selv Stubb til Å Energi’s konference i juni sidste år. 

Hans skarpe geopolitiske analyse af Europas fremtid, der er splittet mellem Kina, Rusland og USA, betog publikum. EU-landene er splittet mellem modstridende interesser, og stormagterne er præget af stigende protektionisme. Mere samarbejde er lettere sagt end gjort. Ukrainekrigen har samtidig bragt de nordiske lande sammen i Nato og gjort det klart, at energi er sikkerhedspolitik.

Vores nordiske styrker er dannet af vores fælles kultur, værdier og historie – og vores evne til at bruge og samarbejde om naturressourcer. I århundreder har vi udvekslet varer, tjenester, magt og idéer. Det har holdt os sammen før, og det holder os sammen nu. Men en hurtigere nordisk energiomstilling vil gøre os mere robuste, hvilket igen giver større tryghed for nordiske borgere og virksomheder.

At bygge kabler, spor og broer

Nordisk energisamarbejde har en lang historie og skiller sig ud globalt. Det første skridt blev taget, da der blev installeret et søkabel mellem Danmark og Sverige i 1915. Hele 31 år senere kom den gamle Svinesundsbro på plads mellem Norge og Sverige. På det tidspunkt havde vi allerede haft jernbaneforbindelser mellem Oslo og Stockholm i 75 år. I 1960 blev den første kraftledning fra Trøndelag til Sverige installeret. Ved årtusindskiftet åbnede Øresundsforbindelsen. I mellemtiden har kabler, jernbaner og broer forbundet Norden tættere. 

Norge og Sverige har vandkraftressourcer. Danskerne er pionerer inden for land- og havvind. Finland og det sydlige Sverige har betydelige elementer af atomkraft. Energikilder, der spiller godt sammen.

Det nordiske energisystem er tæt sammenvævet og bygget på forskellige naturressourcer og energiteknologier. Norge og Sverige har vandkraftressourcer. Danskerne er pionerer inden for land- og havvind. Finland og det sydlige Sverige har betydelige elementer af atomkraft. Energikilder, der spiller godt sammen. Vi eksporterer vandkraft, når der er for lidt vind i Danmark, og importerer strøm i år med lidt nedbør. Det nordiske elnet, der muliggør samarbejdet, er bygget op på imponerende vis.

I mange år balancerede vi energitrilemmaet. Vi havde ren, overkommelig og sikker adgang til vedvarende energi. Det har været godt for nordiske husholdninger og virksomheder og styrket Nordens konkurrenceevne. De nordiske lande, og Europa for den sags skyld, har energikilder, der supplerer hinanden godt. Det er et samarbejde, der også giver behov for færre indgreb, end hvis alle lande skulle være selvforsynende med strøm i alle årets 8.760 timer. Samtidig med at det sikrer forsyningssikkerheden og strøm til den grønne omstilling. 

Politik virker

Ingen tvivler på Norges historiske bidrag til det nordiske energisamarbejde. Men det nationale udviklingstempo er for langsomt. Siden 2020 er vi i Norge gået fra førstepladsen til sidstepladsen inden for eludvikling, viser tal fra NVE. 

Politik betyder noget. En analyse fra Thema Consulting viser, at Norge har de dårligste vilkår for vedvarende produktion i Norden. Høj politisk risiko, højt skatteniveau og et strejf af tilfældighed præger branchens rammevilkår i Norge. Få planlagte projekter og dårlige rammevilkår tyder på, at Norge vil være sidst i mange år fremover. 

Energiomstillingen er ikke et kapløb, men et langsigtet samarbejde. 

De norske elselskaber har præsenteret investeringsplaner på 117 milliarder kroner. Det er stadig et godt stykke under de 380 milliarder, investeringsbanken Pareto estimerer, der er brug for frem mod 2030. Det hurtigste og letteste tiltag, de norske myndigheder kan tage, er at bringe ejendomsskatten tilbage til niveauet før energikrisen, fra 45 til 37 procent. Vi skal selvfølgelig betale skat, men også levere på de forventninger, energiomstillingen stiller til os. Så vi har brug for bedre investeringskapacitet.

Vores nabolande fører an i energiomstillingen

Og så er der debatten om atomkraft. Atomkraft er allerede en del af det nordiske energisystem og vil fortsat være en central del af energimixet. Men om atomkraft også kan være en langsigtet løsning for Norge frem til 2050, vil være op til myndighederne. Det er dog afgørende, at debatten ikke bliver en sovepude – vi skal sikre, at de teknologier, der er tilgængelige nu, såsom vand, sol, vind og elnettet, udvikles hurtigt nok. 

At være på nordisk første- eller sidsteplads i energiudbygningen har ringe værdi i sig selv. Energiomstillingen er ikke et kapløb, men et langsigtet samarbejde. Samtidig skal Norge anerkende sin rolle og sit ansvar, især i urolige tider. Så vi skal sikre strøm nok ved at skynde os og ved at blive ved med at være gode naboer.

Alexander Stubb siger selv, at hans opgave nu bliver at holde hovedet koldt. Det gælder hele Norden. 

Kommentaren blev først bragt i Altinget.no og er blevet oversat til dansk af Mandag Morgen.