Set

Det gør næsten fysisk ondt at se BBC-serien ’World on Fire’ på DR. Anden Verdenskrigs rædsler bliver på en gribende måde vævet ind i menneskers skæbner og relationer, og som seer sidder man tilbage med lige dele ubehag og lyst til at forstå personernes ageren bedre. Jeg har sjældent set skuespilpræstationer så stærke som i denne serie. Persongalleriet spænder lige fra yngre, polske frihedskæmpere til nazistiske officerer, der skjuler deres homoseksualitet. Fælles for dem alle er, at deres skæbner på forunderlig vis væves sammen og udstiller, at krig ødelægger mennesker og sætter vores personligheder under pres. For hvem er man, når ondskaben næsten føles uendelig og nærværende som aldrig set før?  

Hørt

Jeg nyder at høre podcast om områder, som jeg ikke kender særligt meget til, og dermed blive udfordret, klogere eller blot opdage nye hjørner af områder, som jeg ikke anede noget om. Senest har jeg lyttet til podcasten ‘You and Me Both with Hillary Clinton’. Hillary Clinton står for mig som en af de store amerikanske politikere og kvindesagsforkæmpere i min levetid, og jeg nyder, at hun nu igen stiller sin viden og nysgerrighed til rådighed for verden. I det seneste afsnit taler hun med ingen ringere end tidligere præsident Bill Clinton omkring hans bestræbelser på at opnå fred mellem Israel og Palæstina tilbage i 1990’erne på Camp David. Vi ved jo i dag, at det desværre ikke lykkedes, men historien er interessant, og Clinton formår at få nye vinkler frem på en allerede ret godt belyst historie.   

Læst

Få bøger har gjort indtryk på mig som ’Færdig med Eddy Bellegueule’ af den franske forfatter Édouard Louis. Bogen er et hårdt tilbageblik på en opvækst i en fransk provinsby, hvor hovedpersonen kæmper med at være en dreng og senere ung mand, som for alt i verden forsøger at skjule, at han ikke er som de andre drenge i byen. At familien omkring ham på ingen måde hverken rummer eller giver plads til at stikke ud fra mængden, gør, at Eddy i lange perioder må kæmpe for at overkomme hverdagen. Men overlevelsen ligger i at bryde helt ud og leve det liv, som hans sind skriger på. I bogen konkluderer forfatteren følgende: ”Jeg har ingen lykkelige minder fra min barndom…”. Det er barsk læsning, men på trods af det formår Édouard Louis at rejse sig og er i dag en af de mest interessante unge forfattere i både Frankrig og resten af Europa. En forfatter, som har noget på hjerte og noget på spil, er aldrig dårligt selskab!