Hvis meningsmålingerne holder stik, står Danmark overfor et markant opgør med det velfærdssamfund, vi kender i dag. Søren Pape Poulsen kan komme til at stå i spidsen for en blå flertalsregering, der ligger et godt stykke til højre for både Fogh- og Løkke-regeringerne, og som ikke behøver gå over midten for at få sin politik igennem.

Med opbakning fra Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Venstre vil De Konservative kunne sætte en helt ny retning for både finansieringen og størrelsen af velfærdsstaten og fordelingen af dens goder.

Søren Pape har fremlagt et program med klassiske værdipolitiske borgerlige mærkesager som forsvar, lov og orden og en stram udlændingepolitik. Og en lige så klassisk borgerlig fordelingspolitik, hvor økonomiske byrder og gevinster i højere grad end i dag styres uden om fælleskassen og tilbage til den enkelte.

På mindst fem punkter vil Søren Pape kunne samle flertal til markante ændringer af velfærdssamfundet, hvis de blå partier holder fast i de mange nye vælgere, der har trukket mod højre i de seneste målinger.

1. UDGIFTERNE TIL OVERFØRSELSINDKOMSTER SKAL NED Udlændinge på integrationsydelse, dimittender og studerende på kandidatuddannelserne og kontanthjælpsfamilier med mange børn er nogle af dem, som et borgerligt flertal vil give et større økonomisk incitament til at arbejde ved at sænke ydelserne.

2. PRIVATE SKAL LØSE FLERE VELFÆRDSOPGAVER Venstres forslag om nedlæggelse af jobcentrene kan blive den første markante privatiseringsøvelse i en ny borgerlig regering. Også på sundheds-, børne- og ældreområdet kan private løsninger og forsikringsbaserede ordninger få helt ny medvind. Det blå flertal bygger på en grundlæggende overbevisning om, at man får mere for pengene, når man lader private konkurrere om velfærdsopgaverne. Og med et rent borgerligt flertal vil der ikke skulle tages hensyn til fagbevægelsens ømme tæer eller ideologiske ønsker om at lægge opgaver hos kommunen fremfor i det private.

3. SKATTEN SKAL NED De Konservative lover skattelettelser på 40 milliarder kroner. Men to af Papes og Ellemanns støttepartier ligger til højre for den plan. Liberal Alliance kæmper for nul procent i skat på de først tjente 84.000 kroner og en flad skat på 40 procent i skat på resten. Også Nye Borgerlige vil af med topskatten og lover at ”fjerne politikernes adgang til godt 137 milliarder kroner” og ”frigive 7.000 offentlige ansatte til den private sektor”. Jakob Ellemann-Jensen har meldt ud, at der ikke lige nu er råd til både store skattelettelser og den velfærd, Venstre gerne vil give vælgerne. Men han kan blive tvunget til at gå et stykke ad vejen, hvis han vil holde trit med Pape i det nye, blå regimente. 

4. VÆKSTEN I DE OFFENTLIGE UDGIFTER SKAL BREMSES Men hvor meget og hvordan er der ikke enighed om. Venstre har lovet, at de offentlige udgifter som udgangspunkt må stige, når der kommer flere børn og ældre. Men den arv fra de socialdemokratiske regeringer står Ellemann helt alene med i det nye borgerlige flertal. Også når det gælder den del af velfærdspolitikken, der handler om Arne-pension, ældrechecks og varmehjælp, kan Jakob Ellemann stå på det borgerlige flertals venstrefløj – med delvis støtte fra Morten Messerschmidts decimerede Dansk Folkeparti og Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne.

5. FLERE UDVISNINGER OG FÆRRE MED STATSBORGERSKAB Alle partier i det nye, borgerlige flertal ønsker en mere konsekvent udvisning af indvandrere, der har begået kriminalitet. ”På det punkt er vi slet ikke hårde nok i dag,” lyder budskabet fra Liberal Alliance. For De Konservative er det en mærkesag. For Nye Borgerlige er det et ufravigeligt krav. Og også Venstre lover at en borgerlig regering vil være ”markant bedre” til at effektuere udvisninger. De Konservative ønsker samtidig et loft over antallet af mennesker, der kan få statsborgerskab, uanset om de enkelte udlændinge lever op til kravene. Pernille Vermund kræver et stop for adgangen til at søge asyl ved grænsen og krav om selvforsørgelse for alle udlændinge. Samme linje som Morten Messerschmidts, hvis det lykkes ham at få Dansk Folkeparti op over spærregrænsen. Ingen ved endnu, hvad Inger Støjberg vil. Men hun vil næppe blive en bremse på en strammere retning.

Også udlændingepolitisk vil Jakob Ellemanns Venstre altså udgøre det blå flertals venstrefløj sammen med Liberal Alliance og de af Søren Papes partifæller, der gerne vil lempe en smule overfor nydanske mønsterborgere i job og uddannelse og kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.

Vælgerne har ikke alene flyttet sig hen over midten, men også mod højre internt i den borgerlige blok, hvor hardlinere på den økonomiske politik og udlændingepolitikken nu har langt flere vælgere bag sig end det socialliberale Venstre.

Tanja Nyrup Madsen
Chefredaktør, Mandag Morgen

VI STÅR MED ANDRE ORD over for et værdipolitisk og fordelingspolitisk systemskifte. Vel at mærke med et stærkt mandat fra et flertal af vælgerne, som ikke alene har flyttet sig hen over midten, men også mod højre internt i den borgerlige blok, hvor hardlinere på den økonomiske politik og udlændingepolitikken nu har langt flere vælgere bag sig end det socialliberale Venstre.

Flere end 300.000 tidligere Venstre-vælgere er ifølge professor Kasper Møller Hansens vælgeranalyser i Altinget vandret mod højre til De Konservative og Danmarksdemokraterne, mens liberalisterne i Liberal Alliance og Nye Borgerlige med tilsammen ni procent af vælgerne står til næsten en fordobling siden sidste valg. Det vil og skal selvfølgelig afspejle sig i den politik, der føres efter valget, hvis det lykkes at samle et borgerligt flertal.

Venstrefløjen, inklusive De Radikale, kan til gengæld gå en fire år lang ørkenvandring i møde, hvor den eneste mulighed for indflydelse er at lege med på de borgerlige grundpræmisser om en hårdere udlændingepolitik og en mindre offentlig sektor.