Danske virksomheder taber markedsandele på det globale marked for vandteknologi. Virksomhederne solgte i 2013 for 15 milliarder kr. på et årligt marked på 3.000 milliarder kr. Eksporten er stagneret, og udbyttet af den solide danske viden på vandområdet er for ringe. De danske vandvirksomheder skal derfor sigte langt højere, lyder det fra miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

”Markedet for vandteknologi stiger, men vi får ikke andel i væksten. Derfor har vi brug for en fælles vision for vækst i branchen, f.eks. at vi skal fordoble eksporten i løbet af en given periode, vi bliver enige om. Dertil skal vi sammen fastlægge de konkrete handlinger, der kan bringe os derhen,” siger Kirsten Brosbøl.

[graph title="Lang vej til dansk eksporteventyr" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/1d9bf-mak_fig01_lang-vej-til-dansk-eksporteventyr.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/90f86-mak_fig01_lang-vej-til-dansk-eksporteventyr.png" text="Miljøministeren efterlyser større danske eksportambitioner på vandområdet. I 2013 eksporterede danske virksomheder vandteknologi for 15,1 mia. kr. ud af et globalt marked på 3.000 mia. kr."]Kilde: Miljøministeriet. [/graph]

Ministeren var onsdag i sidste uge initiativtager til Danmarks første vandtopmøde, hvor 40 aktører fra branchen var samlet hos Dansk Industri for at blive enige om, hvordan branchen i fællesskab kan få en større bid af det globale marked for vandteknologi. World Economic Forum udpegede i januar mangel på rent vand som den største globale risiko. Samtidig pegede den netop publicerede rapport ”Global Opportunity Report” på, at Danmark på vandområdet står med gode muligheder for at vende vandtruslen til et nyt væksteventyr. Se tidligere artikler Global vandkrise kan blive et dansk væksteventyr og Ny Eksportmodel giver adgang til global miljømillarser

Danmark burde således stå stærkt i konkurrencen om at levere de løsninger, der i stigende grad bliver efterspurgt globalt. Årtiers skrap regulering på vandområdet har været med til at fostre en række af Danmarks stærkeste nichevirksomheder som bl.a. Grundfos, Kamstrup og ventilvirksomheden AVK, og i den kommende revidering af Vandsektorloven forventes de offentlige selskaber at kunne spille en mere aktiv rolle for at få mere eksport ud af dansk viden om vand.

Men branchen er fragmenteret. Den er domineret af virksomheder, der er verdensledere inden for hver deres niche. Og i takt med at kunderne globalt efterspørger hele løsninger f.eks. til rensning af spildevand, risikerer de danske virksomheder at blive hægtet af, hvis de ikke formår at gå sammen om at levere samlede løsninger.

”Der er en bred anerkendelse blandt virksomhederne af, at der er brug for en fælles platform at stå på, ellers er det svært for de små at få foden indenfor. Samtidig oplever de store, at de i højere grad har brug for helhedsløsninger at tilbyde eksportmarkedet,” siger Kirsten Brosbøl.

I dag har den danske vandsektor godt 0,5 pct. af verdensmarkedet for vandteknologi. Ifølge Miljøministeriet vil der kunne skabes 4.000 nye jobs, hvis den danske andel blev fordoblet til bare 1 pct. Og det er netop den type målsætning, branchen i løbet af de kommende uger skal blive enig om. Derfra skal der så udarbejdes en konkret køreplan for, hvordan branchen når i mål.

Syv konkrete udfordringer for vandbranchen

På vandbranchens topmøde i sidste uge stod det dog også klart, at der stadig er lang vej fra den virkelighed virksomhederne står i og til visionen om et nyt dansk eksporteventyr. Aktuelt står vandbranchen over for syv konkrete udfordringer, som det er nødvendigt at finde fælles løsninger på.

Stor fragmentering. Den danske vandbranche består af så forskellige aktører som offentlige forsyningsselskaber, vidensrådgivere som Rambøll, Niras og Aarsleff, store selskaber som Danfoss, Grundfos, Krüger, Kamstrup og AVK og små innovative selskaber som Unisense Environment og Envotherm.

Mangel på systemansvarlige. Danmark mangler den type selskaber, der kan tage ansvar for en samlet eksportløsning. Det skal være et selskab, der både kan tage ansvar finansielt for de ofte store projekter, og som har projekterfaring og er vant til at stå inde for andres produkter.

Savner stærkere incitament. De danske nichevirksomheder har i dag en god forretning baseret på salg af deres eget produkt. Flere siger, at det ikke passer ind i deres forretningsmodel at ændre eksporttilgang. Fælles projekter vil kun være et supplement til den eksisterende eksport, lyder det. Men de tror dog på, at salg af flere danske helhedsløsninger vil styrke deres egen eksport.

Mangel på fyrtårne. I dag har vi herhjemme en række eksempler på innovative state of the art-helhedsløsninger. F.eks. Billund Vand, som sammen med virksomheden Krüger har skabt Billund BioRefinery. Det er et rensningsanlæg, der sparer energi ved at anvende noget af den energi, der findes i slam. Den slags giver international opmærksomhed. Sidste år havde anlægget i Billund over 2.000 besøgende fra hele verden, fortæller adm. direktør Ole Johnsen. Fyrtårnsanlæg skal både etableres herhjemme og ude. ”De fleste kunder vil se referencecases. Og de vil se dem i deres naboby,” siger Knud Bonde, der er Senior Vice President i Kamstrup.

Uddannelse af kunderne. Markedet for vandteknologi er særligt stort i vækstmarkeder som Kina og Indien og i udviklingslande i Afrika. Men mange steder er kunderne vant til at se på udgifter her og nu frem for at tænke i totalomkostninger i hele løsningens levetid. Danske løsninger er dyre i indkøb, men betaler sig i længden, og det skal branchen blive bedre til at forklare kunderne.

Intern konkurrence. Der er stadig usikkerhed internt i henseende til, hvordan f.eks. de offentligt ejede forsyninger kan bidrage til at øge eksporten af vandløsninger uden at konkurrere med de private.

Revidering af vandsektorloven. De offentligt ejede selskaber kan i dag kun i begrænset omfang udnytte innovation og viden i eksportøjemed. Der er lagt op til større muligheder, når den nye vandsektorlov engang vedtages. Den har været længe undervejs, og vandbranchen har svært ved at satse på nye store projekter, før den er landet.

På vandtopmødet blev konturerne til nye løsninger på de mange knaster også drøftet. Bl.a. luftedes muligheden for at etablere et fælles brancheselskab, som netop kan tage førertrøjen på i et konsortium af virksomheder. Der blev også talt om, hvor mange udenlandske fyrtårnsprojekter, der med fordel kan etableres for at få referencepunkter lokalt, der kan styrke den danske eksport. Ikke mindst var topmødet et afsæt for en fælles beslutning i branchen om at gå videre med eksport af helhedsløsninger.

”Det vil understøtte vores vækst og eksportmuligheder, hvis vi i branchen går sammen om flere fyrtårnsprojekter i Danmark og i udvalgte regioner globalt. Vi vil dog fortsat primært sælge som komponentleverandør, for mængden af rensningsanlæg, der skal til, for at vi øger omsætningen, er væsentligt større end antallet af fælles projekter, vi kan gennemføre,” siger Mads Warming, der er Global Segment Manager i Danfoss.