I denne uge har vi set to kedelige eksempler på, hvor hurtigt virksomheder og politikere, der holder værdifanen højt i medvind, kan lægge den fra sig igen, når der er optræk til blæst. At det er lettere at stå ved sine værdier, så længe det er gratis, er der ikke noget nyt i. Men det er alligevel to markante syndefald, vi har været vidne til.

Først den danske ingrediensvirksomhed Chr. Hansen, som forleden faldt med et brag fra piedestalen til skammekrogen, da det stod klart for det danske ESG-fyrtårn, at det kan koste at være en ’woke’ virksomhed i USA. Derfor er www.chr-hansen.com nu renset for regnbueflag, og alle officielle støtteerklæringer til LGBT er pist væk. Det sker for at ”beskytte kunder og markedsandele”, forklarer Chr. Hansens CEO på en lækket intern video. Den næste kerneværdi, der kan komme under pres, er virksomhedernes klima- og bæredygtighedspolitik, som også lægges for had af republikanske højrefløjspolitikere. Om danske virksomheder holder stand på den dagsorden, kan afhænge af rammerne på den europæiske scene. Men også her vakler værdierne faretruende og de gratis omganges tid kan snart være slut.

UGENS ANDET SØRGELIGE MASKEFALD står danske politikere for. Lige nu foregår der en intens kamp om et af de helt store lovkomplekser i European Green Deal – den grønne pagt, der sætter rammerne for Europas grønne omstilling. Kampen står om Kommissionens forslag til en omfattende forordning om naturgenopretning, som for første gang sætter bindende mål for naturbeskyttelse og biodiversitet i Europa. 

For at undgå disse dystre fremtidsudsigter skulle den ambitiøse naturgenopretningslov tage grundlæggende fat om problemernes rod. Men nu hænger den i en tynd tråd – blandt andet takket være danske politikere.

Det overordnede mål er at genoprette 20 procent natur på land og hav i Europa. Henover de kommende årtier skal jord, der historisk er indvundet fra vådområder til landbrug, genoprettes. Og store havarealer skal beskyttes, så de igen kan blive habitater for en mangfoldighed af plante- og fiskeliv. 

Baggrunden er alvorlig: EU’s kortlægning viser, at 81 procent af alle habitater i Europa er pressede, økosystemer ved at bryde sammen, og arter uddør og fortrænges i en grad, så det truer europæernes fremtidige muligheder for at kunne drive fiskeri og landbrug. Samtidig betyder plantagedrift og udpining af jorden, at Europas natur bliver mindre resistent over for klimaforandringer og ekstremt vejr, og at der bindes så lidt CO2 i jordbunden, at klimamålene ikke kan nås.

For at undgå disse dystre fremtidsudsigter skulle den ambitiøse naturgenopretningslov tage grundlæggende fat om problemernes rod. Men nu hænger den i en tynd tråd – blandt andet takket være danske politikere.

MILJØMINISTER MAGNUS HEUNICKE (S) har kaldt loven for et ’paradigmeskifte’, og principielt støtter den danske regering idéen om bindende mål for biodiversiteten på linje med klimaet. Ikke desto mindre har Danmark i forhandlingerne i EU arbejdet intenst på at udvande loven, så den ikke går ud over danske landbrugs- og erhvervsinteresser eller koster statskassen tabte indtægter.

Den danske regering truede til det sidste med at stemme imod i ministerrådet, hvor forordningen kun med nød og næppe overlevede en afstemning i forrige uge. Resultatet af Danmarks og andre landes kamp for de hjemlige økonomiske interesser er, at det endelige forslag nu er voldsomt udvandet og fyldt med undtagelser. Da det grønne foregangsland skulle stå sin prøve i praksis, var Danmark altså snarere bremsen end lokomotivet på EU’s grønne tog. 

Da det grønne foregangsland skulle stå sin prøve i praksis, var Danmark altså snarere bremsen end lokomotivet på EU’s grønne tog.

Også i Europa-Parlamentets to udvalg for landbrug og fiskeri har en dansk politiker medvirket til at spænde ben for loven. Asger Christensen (V) har begge steder stemt for en opfordring til kommissionen om helt at droppe forslaget i sin nuværende form. Anbefalingerne kan blive afgørende for, hvordan de politiske grupper stemmer, når forslaget til sidst lander i parlamentet.

Det afgørende udvalg er imidlertid Europa-Parlamentets miljøudvalg. Her kunne en anden venstrepolitiker, Erik Poulsen, have haft den afgørende stemme og sikret forslaget en anbefaling. Men også Poulsen stemte nej – og dermed endte det med 44-44 i miljøudvalget, som nu sender loven videre til afstemning i parlamentet uden støtte.

Til Politiken begrunder Erik Poulsen sin modstand med, at loven er noget ”makværk”, og at der er brug for en naturgenopretningslov, som ”borgerne kan se sig selv i”. ”Det lyder voldsomt, hvis der skal tages 20 procent drænet landbrugsjord ud. Her mangler jeg konsekvensberegninger for, om natur og biodiversitet overruler landbrugsaktivitet,” som han siger til Politiken.

Dermed ligger Erik Poulsen helt på linje med Landbrug og Fødevarer, der aktivt har modarbejdet den nye regulering med samme argumenter. Og den danske brancheorganisation er ikke alene. Lobbyindsatsen mod forslaget har været massiv og ikke uden effekt. Europa-Parlamentets største gruppe, den konservative EPP, er nu fuldtonede modstandere med gruppeformand tyske Manfred Weber i spidsen. Han har gjort modstanden mod EU’s Green Deal til sin mærkesag, og lykkes det at vælte naturbeskyttelsesloven, har han lovet at gå efter de øvrige forslag i Green Deal.

Spørgsmålet er, om det er lobbyisters eller folkelig modstand, vi er vidne til?

LYTTER MAN TIL parlamentets yderste højrefløj, er det folkets vilje, de kæmper for, når de vender sig mod bølgen af grønne lovforslag fra kommissionen. De hævder at repræsentere den almindelige borgers modstand mod EU-apparatets og den europæiske elites overgreb mod livet på landet. Lytter man til de nye toner fra den konservative EPP-gruppe, står kampen om beskyttelsen af fødevaresikkerheden og den almindelige borgers mulighed for at købe mad, der er til at betale.

Lytter man til de grønne organisationer, handler modstanden om interessevaretagelse fra store, økonomisk magtfulde erhverv, hvis forretningsmodeller trues, hvis EU's bølge af grøn lovgivning gennemføres. I denne virkelighedsopfattelse tages almindelige borgere som gidsler i et beskidt spil, hvor grøn omstilling dæmoniseres, og konsekvenserne overdrives med direkte misinformation for at skabe en folkestemning imod omstillingen. 

Uanset, hvem der har ret, er det klimaet og biodiversiteten, der taber, hvis lovgivningen sendes tilbage til start. Makværk eller ej. 

Uanset, hvem der har ret, er det klimaet og biodiversiteten, der taber, hvis lovgivningen sendes tilbage til start. Makværk eller ej.

DEN 12. JULI ER DET KNALD ELLER FALD for hele lovkomplekset om naturgenopretning, når Europa-Parlamentarikerne skal tage endelig stilling til forslaget. Forskere har udsendt en fælles appel om, at politikerne stemmer for, og det samme har en stribe grønne organisationer, som dog foreløbig kun har fået løfter om støtte til loven fra 8 ud af de 14 danske parlamentarikere. Resten har stadig ikke meldt offentligt ud, hvad de vil stemme.

Falder naturbeskyttelsesloven i parlamentet, skal Kommissionen starte helt forfra, hvilket vil betyde, at loven ikke kan vedtages i denne samling og i stedet udskydes på ubestemt tid.