Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

Der mangler kvinder i bestyrelserne. Det er det tilbagevendende mantra i den løbende debat om bestyrelsernes rolle og sammensætning.

Synspunktet kan der af mange grunde ikke argumenteres imod – bortset fra at det kun favner en del af de udfordringer, fremtidens bestyrelser skal forholde sig til. Lidt forenklet kan fastslås, at bestyrelserne generelt kan forudses at få en langt mere fremskudt, synlig og krævende rolle end tidligere.

LÆS OGSÅ: 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Der er især to tungtvejende grunde til at revurdere bestyrelsens rolle og ansvar.

Den første handler om at genskabe den tillid til erhvervslivet, som i 2018 blev stærkt udfordret af de store finansskandaler, anført af Danske Banks og Nordeas hvidvaskninger og diverse tvivlsomme udbytteaffærer.

Selv om skandalerne kan henføres til konkrete virksomheder, kaster de alligevel et gråt og grumset skær over store dele af det hæderkronede erhvervssamfund, netop fordi så fremtrædende navne spillede hovedrollerne. Det var ikke alene aktierne, der dykkede i 2018. Det samme gjorde erhvervslivets renommé – bl.a. hos de politikere der regulerer virksomhedernes rammevilkår.

Der er ingen tvivl om, at det forløbne års begivenheder sætter et stærkt fokus på de bestyrelser, der sidder med det ultimative ansvar og derfor i langt højere grad kan forventes at skulle forsvare deres rolle og i langt mindre grad kan slippe af sted med at tørre ansvaret af på den daglige ledelse. Danske Bank er her det klassiske eksempel og kan forudses at danne skole i fremtiden. Bestyrelsesformændene kommer således til at indgå tætte skæbnefællesskaber med de administrerende direktører.

Den anden grund til at nyvurdere bestyrelsesarbejdet er en stadig mere turbulent omverden. Den aktive bestyrelse skal forstå og kunne håndtere et tiltagende flerdobbelt krydspres – et krydspres, der også er medvirkende årsag til, at vi inden for de næste fem-ti år vil opleve det hidtil største udskilningsløb i erhvervslivet, nemlig imellem de proaktive og de reaktive virksomheder. Det vil sige at omstillingshastigheden bestemmer overlevelsesevnen.

Aldrig vil så mange større og kendte virksomheder blive udfordret på eksistensen og enten blive overtaget af konkurrenter eller forsvinde, og aldrig vil så mange nye foretagender erobre så store markeder. På paradoksal vis er de mest succesrige ofte de mest truede, simpelthen fordi de mener sig sikre på at have fundet vinderformlen og derfor ikke føler et behov for strategiske tilpasninger – før det er for sent.

Bestyrelsens fem krydspres

Især fem krydspres vil udfordre bestyrelserne og deres evne til at langtidssikre virksomhedernes udvikling og overlevelse. De er tæt forbundne og omfatter såvel eksterne som interne pres, men rummer tilsammen den kompleksitet og mangfoldighed, bestyrelserne skal mestre og holde direktionerne op imod.

  1. Samfundspresset: Ingen virksomhed får lov til at leve stille og godt, men må forberede sig på offentlighedens øgede og ofte kritiske opmærksomhed. Det forudsætter, at bestyrelsen løbende evner at afkode signaler fra omverdenen, dels for at udnytte nye muligheder, dels for at forebygge eventuelle kritiske situationer.
  2. Værdipresset: Presset fra omverdenen handler ofte om etik, moral og socialt ansvar. Vedtagelsen af FN’s verdensmål og de accelererende klimaforandringer kræver f.eks., at virksomhederne dokumenterer og demonstrerer, hvordan de mere overbevisende varetager deres ansvar over for samfundet. Dette bestemmer muligheden for at tiltrække såvel de stadig mere socialt og klimabevidste medarbejdere som investorer. Her er et paradigmeskifte i hastig udvikling. Det må bestyrelserne løbende tage bestik af og have en proaktiv holdning til.
  3. Teknologipresset: Alle virksomheder uanset størrelse og branche kan forudses at blive disruptet af nye, revolutionerende teknologier – teknologier, der hurtigt og dramatisk kan ændre konkurrencebetingelserne. Det er antagelig den enkeltfaktor, der inden for de næste fem år kan få størst betydning for enhver virksomheds eksistensmuligheder og derfor forudsætter en bestyrelses tekniske forståelse og indsigt.
  4. Strategipresset: Den accelererede markedsturbulens og de konstant forandrede konkurrencebetingelser tvinger virksomhederne til løbende at nytænke deres strategier. Mantraet er her “kill your core, or the core kills you”. Den opgave skal ikke mindst forankres i bestyrelsen. Denne skal på den ene side have en god forståelse og respekt for det langsigtede perspektiv, og på den anden side kunne navigere ud fra aktuelle strømninger og bevægelser på markederne og i omverdenen.
  5. Ledelsespresset: Den tid er for længst forbi, hvor en bestyrelses vigtigste opgave var at ansætte de bedste chefer og fyre dem, hvis de ikke leverede de nødvendige resultater. Givet de udfordringer, der er beskrevet i de ovennævnte pres, vil bestyrelsen blive en mere integreret del af lederskabet – i hvert fald på det strategiske niveau. Dermed styrkes skæbnefællesskabet omkring løsningen af meget krævende og komplekse udfordringer. Men af samme grund bliver det også afgørende at redefinere relationerne mellem den daglige ledelse og det overordnede strategiske lederskab. Håndteringen af det integrerede lederskab afgør dybest set virksomhedens udviklings- og overlevelsesbetingelser og den tillid, der skal skabes – og genskabes – over for omverdenen.

De fem krydspres foregiver ikke at være en udtømmende beskrivelse af en bestyrelses fremtidige opgaver og ansvar. Men de efterlader et centralt budskab: Behovet for at nytænke sammensætningen og dermed rekrutteringen af de nødvendige kompetencer i et fremadrettet perspektiv. 

Opgør med den indavlede bestyrelse

Det er i den sammenhæng, at flere kvinder i bestyrelsen nok er en vigtig målsætning, men skal udvides til at omfatte en langt bredere mangfoldighed. Som det fremgår af Mandag Morgens kortlægning af danske bestyrelser, findes der i alt 60.000 af dem i Danmark, og de tæller knap 100.000 medlemmer tilsammen. Størsteparten repræsenterer antagelig mindre virksomheder, eftersom 40.000 af dem kun har op til tre medlemmer.

MM Special: 33.000 bestyrelser er rene herreklubber

Bortset fra at langt hovedparten er mænd, er det gennemgående mønster, at medlemmerne til specielt til de større virksomheders bestyrelser, rekrutteres blandt personer med en udpræget erhvervs- og virksomhedsmæssig erfaring.

Et typisk billede er, at aftrådte og tidligt pensionerede direktører efterfølgende satser på en bestyrelseskarriere. Ud over at det fastholder en mandsdominans, risikerer det også at skabe en vis faglig indavl på bekostning af det akutte behov for en langt mere varieret kompetenceprofil.

I nogle situationer kan en antropolog eller sociolog gøre større gavn end en pensioneret direktør med en traditionel virksomhedskarriere bag sig. Desuden bør næsten enhver bestyrelse inkludere personer med dyb forståelse for de teknologiske muligheder, herunder anvendelsen af kunstig intelligens.

Den indsigt skal selvsagt også være til stede i direktionen, men digitaliseringens betydning for de strategiske muligheder tilsiger, at den kompetence også skal forankres i det øverste ledelseslag.

Der er ingen tvivl om, at netop bestyrelsens sammensætning i forhold til de kommende års udfordringer bliver en vigtig del af det konkurrenceparameter, som lederskabet udgør. Derfor bør rekrutteringen af såvel formand som de enkelte bestyrelsesmedlemmer være lige så grundig og gennemtænkt som ansættelsen af direktionen.

Det betyder bl.a., at man bør operere med en slags ansættelseskontrakter for bestyrelsesmedlemmer. Heri fastlægges ikke alene forventninger til opgaven, men også en indkredsning af de tidsmæssige krav etc.

Virksomheden skal bl.a. sikre sig, at de nye medlemmer – ikke mindst formanden – har den fornødne tid til opgaven. Her stikker det i øjnene, at over 4.000 af de danske bestyrelsesmedlemmer beklæder 6-20 bestyrelsesposter.

De tilhører kategorien af ’bestyrelseskonger’, som udtrykker status og indflydelse i erhvervssamfundet, men hvis den indflydelse også skal afspejles i den enkelte virksomhed, må der stilles præcise krav til, hvor mange andre tilsvarende bestyrelsesjob vedkommende kan bestride. Honorarerne må selvsagt tilpasses herefter.

Sammenfattende er der næppe tvivl om, at bestyrelsesarbejdet bevæger sig ind i en ny epoke og ind i en langt mere synlig og profileret rolle. Med al og stor respekt for kønskvoteringen bliver kompetencekvoteringen den afgørende faktor, når lederskabets konkurrenceevne skal fastlægges.



Erik Rasmussen

Grundlægger og formand for Sustainia. Grundlægger og frem til 2016 direktør for Mandag Morgen. Tidl. chefredaktør for Børsen. Modtager af Den Store Publicistpris i 2016.

LÆS MERE
Forrige artikel Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger Næste artikel Så er det heller ikke sværere med de verdensmål Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.