Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

Der mangler kvinder i bestyrelserne. Det er det tilbagevendende mantra i den løbende debat om bestyrelsernes rolle og sammensætning.

Synspunktet kan der af mange grunde ikke argumenteres imod – bortset fra at det kun favner en del af de udfordringer, fremtidens bestyrelser skal forholde sig til. Lidt forenklet kan fastslås, at bestyrelserne generelt kan forudses at få en langt mere fremskudt, synlig og krævende rolle end tidligere.

LÆS OGSÅ: 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Der er især to tungtvejende grunde til at revurdere bestyrelsens rolle og ansvar.

Den første handler om at genskabe den tillid til erhvervslivet, som i 2018 blev stærkt udfordret af de store finansskandaler, anført af Danske Banks og Nordeas hvidvaskninger og diverse tvivlsomme udbytteaffærer.

Selv om skandalerne kan henføres til konkrete virksomheder, kaster de alligevel et gråt og grumset skær over store dele af det hæderkronede erhvervssamfund, netop fordi så fremtrædende navne spillede hovedrollerne. Det var ikke alene aktierne, der dykkede i 2018. Det samme gjorde erhvervslivets renommé – bl.a. hos de politikere der regulerer virksomhedernes rammevilkår.

Der er ingen tvivl om, at det forløbne års begivenheder sætter et stærkt fokus på de bestyrelser, der sidder med det ultimative ansvar og derfor i langt højere grad kan forventes at skulle forsvare deres rolle og i langt mindre grad kan slippe af sted med at tørre ansvaret af på den daglige ledelse. Danske Bank er her det klassiske eksempel og kan forudses at danne skole i fremtiden. Bestyrelsesformændene kommer således til at indgå tætte skæbnefællesskaber med de administrerende direktører.

Den anden grund til at nyvurdere bestyrelsesarbejdet er en stadig mere turbulent omverden. Den aktive bestyrelse skal forstå og kunne håndtere et tiltagende flerdobbelt krydspres – et krydspres, der også er medvirkende årsag til, at vi inden for de næste fem-ti år vil opleve det hidtil største udskilningsløb i erhvervslivet, nemlig imellem de proaktive og de reaktive virksomheder. Det vil sige at omstillingshastigheden bestemmer overlevelsesevnen.

Aldrig vil så mange større og kendte virksomheder blive udfordret på eksistensen og enten blive overtaget af konkurrenter eller forsvinde, og aldrig vil så mange nye foretagender erobre så store markeder. På paradoksal vis er de mest succesrige ofte de mest truede, simpelthen fordi de mener sig sikre på at have fundet vinderformlen og derfor ikke føler et behov for strategiske tilpasninger – før det er for sent.

Bestyrelsens fem krydspres

Især fem krydspres vil udfordre bestyrelserne og deres evne til at langtidssikre virksomhedernes udvikling og overlevelse. De er tæt forbundne og omfatter såvel eksterne som interne pres, men rummer tilsammen den kompleksitet og mangfoldighed, bestyrelserne skal mestre og holde direktionerne op imod.

  1. Samfundspresset: Ingen virksomhed får lov til at leve stille og godt, men må forberede sig på offentlighedens øgede og ofte kritiske opmærksomhed. Det forudsætter, at bestyrelsen løbende evner at afkode signaler fra omverdenen, dels for at udnytte nye muligheder, dels for at forebygge eventuelle kritiske situationer.
  2. Værdipresset: Presset fra omverdenen handler ofte om etik, moral og socialt ansvar. Vedtagelsen af FN’s verdensmål og de accelererende klimaforandringer kræver f.eks., at virksomhederne dokumenterer og demonstrerer, hvordan de mere overbevisende varetager deres ansvar over for samfundet. Dette bestemmer muligheden for at tiltrække såvel de stadig mere socialt og klimabevidste medarbejdere som investorer. Her er et paradigmeskifte i hastig udvikling. Det må bestyrelserne løbende tage bestik af og have en proaktiv holdning til.
  3. Teknologipresset: Alle virksomheder uanset størrelse og branche kan forudses at blive disruptet af nye, revolutionerende teknologier – teknologier, der hurtigt og dramatisk kan ændre konkurrencebetingelserne. Det er antagelig den enkeltfaktor, der inden for de næste fem år kan få størst betydning for enhver virksomheds eksistensmuligheder og derfor forudsætter en bestyrelses tekniske forståelse og indsigt.
  4. Strategipresset: Den accelererede markedsturbulens og de konstant forandrede konkurrencebetingelser tvinger virksomhederne til løbende at nytænke deres strategier. Mantraet er her “kill your core, or the core kills you”. Den opgave skal ikke mindst forankres i bestyrelsen. Denne skal på den ene side have en god forståelse og respekt for det langsigtede perspektiv, og på den anden side kunne navigere ud fra aktuelle strømninger og bevægelser på markederne og i omverdenen.
  5. Ledelsespresset: Den tid er for længst forbi, hvor en bestyrelses vigtigste opgave var at ansætte de bedste chefer og fyre dem, hvis de ikke leverede de nødvendige resultater. Givet de udfordringer, der er beskrevet i de ovennævnte pres, vil bestyrelsen blive en mere integreret del af lederskabet – i hvert fald på det strategiske niveau. Dermed styrkes skæbnefællesskabet omkring løsningen af meget krævende og komplekse udfordringer. Men af samme grund bliver det også afgørende at redefinere relationerne mellem den daglige ledelse og det overordnede strategiske lederskab. Håndteringen af det integrerede lederskab afgør dybest set virksomhedens udviklings- og overlevelsesbetingelser og den tillid, der skal skabes – og genskabes – over for omverdenen.

De fem krydspres foregiver ikke at være en udtømmende beskrivelse af en bestyrelses fremtidige opgaver og ansvar. Men de efterlader et centralt budskab: Behovet for at nytænke sammensætningen og dermed rekrutteringen af de nødvendige kompetencer i et fremadrettet perspektiv. 

Opgør med den indavlede bestyrelse

Det er i den sammenhæng, at flere kvinder i bestyrelsen nok er en vigtig målsætning, men skal udvides til at omfatte en langt bredere mangfoldighed. Som det fremgår af Mandag Morgens kortlægning af danske bestyrelser, findes der i alt 60.000 af dem i Danmark, og de tæller knap 100.000 medlemmer tilsammen. Størsteparten repræsenterer antagelig mindre virksomheder, eftersom 40.000 af dem kun har op til tre medlemmer.

MM Special: 33.000 bestyrelser er rene herreklubber

Bortset fra at langt hovedparten er mænd, er det gennemgående mønster, at medlemmerne til specielt til de større virksomheders bestyrelser, rekrutteres blandt personer med en udpræget erhvervs- og virksomhedsmæssig erfaring.

Et typisk billede er, at aftrådte og tidligt pensionerede direktører efterfølgende satser på en bestyrelseskarriere. Ud over at det fastholder en mandsdominans, risikerer det også at skabe en vis faglig indavl på bekostning af det akutte behov for en langt mere varieret kompetenceprofil.

I nogle situationer kan en antropolog eller sociolog gøre større gavn end en pensioneret direktør med en traditionel virksomhedskarriere bag sig. Desuden bør næsten enhver bestyrelse inkludere personer med dyb forståelse for de teknologiske muligheder, herunder anvendelsen af kunstig intelligens.

Den indsigt skal selvsagt også være til stede i direktionen, men digitaliseringens betydning for de strategiske muligheder tilsiger, at den kompetence også skal forankres i det øverste ledelseslag.

Der er ingen tvivl om, at netop bestyrelsens sammensætning i forhold til de kommende års udfordringer bliver en vigtig del af det konkurrenceparameter, som lederskabet udgør. Derfor bør rekrutteringen af såvel formand som de enkelte bestyrelsesmedlemmer være lige så grundig og gennemtænkt som ansættelsen af direktionen.

Det betyder bl.a., at man bør operere med en slags ansættelseskontrakter for bestyrelsesmedlemmer. Heri fastlægges ikke alene forventninger til opgaven, men også en indkredsning af de tidsmæssige krav etc.

Virksomheden skal bl.a. sikre sig, at de nye medlemmer – ikke mindst formanden – har den fornødne tid til opgaven. Her stikker det i øjnene, at over 4.000 af de danske bestyrelsesmedlemmer beklæder 6-20 bestyrelsesposter.

De tilhører kategorien af ’bestyrelseskonger’, som udtrykker status og indflydelse i erhvervssamfundet, men hvis den indflydelse også skal afspejles i den enkelte virksomhed, må der stilles præcise krav til, hvor mange andre tilsvarende bestyrelsesjob vedkommende kan bestride. Honorarerne må selvsagt tilpasses herefter.

Sammenfattende er der næppe tvivl om, at bestyrelsesarbejdet bevæger sig ind i en ny epoke og ind i en langt mere synlig og profileret rolle. Med al og stor respekt for kønskvoteringen bliver kompetencekvoteringen den afgørende faktor, når lederskabets konkurrenceevne skal fastlægges.



Erik Rasmussen

Grundlægger og formand for Sustainia. Grundlægger og frem til 2016 direktør for Mandag Morgen. Tidl. chefredaktør for Børsen. Modtager af Den Store Publicistpris i 2016.

LÆS MERE
Forrige artikel Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger Næste artikel Så er det heller ikke sværere med de verdensmål Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.