Forslag om CO2-skat. Mere fjernvarme og mindre gas. Flere vindmøller og solceller. Klimamærkning af fødevarer.

Det er alt sammen nye klimaudspil fra regeringen, der på forskellig vis skal sætte fart under Danmarks CO2-reduktioner. Det vidner om et klart sporskifte hos regeringen, som de seneste måneder har flyttet klima væsentligt højere op på den politiske prioriteringsliste. Mette Frederiksen har bebudet, at hun nu ikke længere er rød før grøn, klima kobles direkte med sikkerhedspolitik, og Danmark skal ifølge regeringen selv være “grønnere og stærkere”.

Flere eksperter kritiserer dog regeringen for fortsat berøringsangst, når det kommer til et af de helt store ubesvarede spørgsmål i klimaomstillingen: Hvordan har politikerne tænkt sig at få borgerne til at ændre forbrug og adfærd for klimaets skyld?

“Regeringen har fra start haft en klar ideologisk rammesætning for deres klimapolitik, som er, at det ikke må koste noget for den enkelte dansker eller betyde afsavn for nogen. Det er der ikke ændret på i de mange nye udspil,” siger Anders Blok, lektor i sociologi på Københavns Universitet og forsker i grøn omstilling i hverdagen.

Også Bente Halkier, en af Danmarks førende forskere i klima og adfærd og medlem af regeringens uafhængige ekspertorgan, Klimarådet, mener, at de seneste ugers udspil fra regeringen i høj grad er en fortsættelse af en tendens, som har kendetegnet adfærdsområdet inden for klimapolitikken de seneste år: Adfærdsvirkemidler bliver gemt lidt af vejen.

“Der er rigtig positivt, at der er kommet et afgiftsudspil, men vi mangler de direkte og målrettede adfærdstiltag, som er nødvendige for, at vi kan skabe de nødvendige klimareduktioner,” siger hun.

En bunden opgave

Ændringer i vores forbrug og adfærd er og bliver en bunden opgave, hvis vi skal i mål med klimaomstillingen og holde os under 1,5 graders temperaturstigning.

En lang række rapporter og analyser viser således sort på hvidt, at forbruget særligt i de rigeste lande – herunder også hos os danskere – er en absolut hæmsko for klimaomstillingen. Se figur 1.

Ifølge en rapport fra UNEP – FN’s miljøagentur – fra 2020 er det faktisk 70 procent af den globale CO2-udledning, der kan spores tilbage til vores privatforbrug – det vi køber og spiser. Samme rapport peger på, at vi for at holde os under 1,5 grader skal helt ned på en CO2-udledning på 2-2,5 tons per verdensborger i 2030 – til sammenligning udleder vi danskere i gennemsnit omkring 17 tons CO2 om året. 

Den seneste rapport fra FN’s klimapanel, IPCC, som kom i starten af april, peger også direkte på, at et skifte i vores forbrugsmønstre, særligt for verdens rigeste, er et betydeligt og “uudnyttet ​​potentiale” i bestræbelserne på dekarbonisering.

IPCC estimerer, at man kunne skære 40-70 procent af den globale CO2-udledning ved adfærdsændringer. Det handler helt konkret om mindre klimaaftryk fra de tre famøse b’er – bøf, bil og bolig – men også om færre fly, færre ting fra Kina og mindre affald. Se tekstboks. 

“Forbrugsdimensionen er en meget vigtig og uundgåelig del af klimaomstillingen. Vi har en levevis og et forbrugsniveau, som er ikke-bæredygtigt i et globalt perspektiv. Derfor kommer politikerne heller ikke udenom at se på tiltag og måder at mindske klimabelastningen fra vores forbrug på,“ siger Anders Blok fra Københavns Universitet.

Efterlyser opgør med berøringsangst

Adfærdsændringer er dog også en af de svære nødder at knække i forhold til klimaomstillingen – for hvordan sælger man færre materielle goder og mindre forbrug?

Der er godt nok, når danskerne bliver spurgt, et flertal, som siger, at de vil ændre i adfærd og forbrug for klimaets skyld. Blandt andet viser Concitos Klimabarometer fra 2020, at 64 procent af respondenterne mener, at livsstilsændringer i fremtiden bliver nødvendige.

Men mange undersøgelser og megen forskning viser også, at holdninger er én ting, adfærd noget helt andet. Vi danskere har trods voksende klimabekymring og ønsker om et mere klimavenligt liv stadig øget vores forbrug markant over de seneste år. Vi er oven på corona igen begyndt at flyve, vi spiser stadig store mængder kød, og vi køber ting fra nær og fjern som aldrig før.

Derfor er der ifølge Bente Halkier brug for en mere ambitiøs og målrettet politisk indsats, hvis danskernes opbakning skal sikres til adfærdsændringer i det omfang, som rapporter og prognoser peger på er nødvendige, skal realiseres.

“Vi ved, at folk ikke ændrer adfærd på egen hånd. Der er mange ting, vi ikke har lyst til selv at opgive. Derfor er der brug for yderligere politisk handling, hvis vi skal opnå ændringer i forbrug og adfærd, som vil have reel effekt på klimaaftrykket.”

Hun anerkender, at regeringens nye forslag om en klimamærkning godt nok er “en markering af, at adfærdskomponenten begynder at blive tænkt ind som et af regeringens virkemidler”.

”Men udspillet understreger også, at det går for langsomt. Jeg havde gerne set, at man havde sat langt mere turbo på omstillingen af forbrug og adfærd og taget fat i flere tiltag, for man kommer ikke langt nok ved kun at satse på ét virkemiddel. Det kræver mange ting på en gang,” siger Bente Halkier.

Ifølge Anders Blok “er vi stadig i en form for blændværk, hvor regeringen lader som om, at vi som borgere og forbrugere ikke skal gøre noget anderledes, men det skal vi – også ifølge regeringens egne planer.”

Han fremhæver både udspillet om klimamærkning af fødevarer og en CO2-afgift som konkrete eksempler på netop det:

“Regeringens forslag om en klimamærkning er endnu et tiltag, der ikke gør ondt. Det handler om oplysning, men inden for en ramme, hvor det stadig er forbrugeren, der har det suveræne valg. Men man kan ikke forvente, at det store flertal selv vælger kødet fra. I udspillet til CO2-afgift vælger man at beskatte industri og virksomheder frem for også vores forbrug – med eksempelvis en afgift på kød eller flyrejser. Det er igen et led i en større berøringsangst for direkte at tale om forbrugsgoder,” siger Anders Blok. 

I udspillet til CO2-afgift vælger man at beskatte industri og virksomheder frem for også vores forbrug – med eksempelvis en afgift på kød eller flyrejser.

Anders Blok
Lektor i sociologi på Københavns Universitet

Således lød meldingen fra klimaminister Dan Jørgensen på Twitter, da han lancerede regeringens nye klimavenlige kostråd: “Vi politikere skal selvsagt ikke bestemme, hvad folk skal spise. Men gode råd og vejledning kan forhåbentlig være til inspiration.”

Adfærdsstrategi på vej

Forskning og erfaringer fra blandt andet adfærdsændringer inden for sundhed og trafik peger på, at det kræver mange forskellige og langvarige indsatser fra politisk hånd at få ændret vaner, rutiner og forbrugsmønstre.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) har da også bebudet, at der er en decideret adfærdsstrategi på vej, som skal sigte mod “bedre klimaadfærd”. Han har tidligere lovet, at den vil komme inden sommer, og der blev blandt andet afholdt en åben høring i Folketinget 22. april om klimavenlige valg i hverdagen.

Men Klimaministeriet oplyser til Mandag Morgen, at der endnu ikke er en konkret tidsplan for, hvornår strategien bliver offentliggjort. Ministeriet vil heller ikke komme nærmere ind på, hvad den kommer til at indeholde.

Fra flere sider bliver det fremhævet, at en CO2-afgift på forbrug som del af den kommende adfærdsstrategi, og som redskab i det politiske arbejde med adfærdsændringer, vil være et vigtigt skridt. Det vil gøre klimatunge varer dyrere og klimavenlige varer billigere. Blandt andre Klimarådet har tidligere anbefalet det tiltag.

“Det er et vigtigt virkemiddel, og det kunne være helt oplagt i forbindelse med en grøn skattereform, at man også tog den del med,” lyder opfordringen fra Bente Halkier.

Hun påpeger dog, at en CO2-afgift på forbrug ikke kan stå alene og opfordrer til, at den kommende adfærdsstrategi “tager fra alle hylderne”.

“Det virker ikke kun at ramme den enkelte forbruger med eksempelvis kampagner. Vi har brug for en omfattende indsats, der virkelig går ind og tager fat i adfærdsområdet som en vigtig del af løsningen. Det vil skuffe mig, hvis man kun tager fra den ene hylde i adfærdskassen.”

Det handler ifølge Halkier både om tydelige politiske målsætninger og om standarder og regulering med klare økonomiske incitamenter, men også om at gøre det klimavenlige valg nemmere og mere attraktivt ved at stille grønnere alternativer til rådighed og derved understøtte normalisering af klimavenlige vaner. Helt konkret har Klimarådet eksempelvis anbefalet, at man som led i adfærdsstrategien omlægger alle offentlige kantiner til mere klimavenlig mad, for hermed at introducere indsatsen og vise befolkningen, at klimavenlig mad ikke er farligt eller smager dårligt.

Brug for engagement og fællesskaber

Et andet område, som også udpeges til at være en mangelvare i de seneste regeringsudspil på klimaområdet, er et fokus på at sikre inddragelse, engagement og fællesskaber, som kan bane vejen for en bredere og større opbakning i befolkningen til den grønne omstilling generelt, men også opbakning til tiltag, som direkte går ind i borgernes hverdag og adfærd som eksempelvis stigninger i afgifter på fossil energi eller en solcellepark i nabolaget.

Et af de mere tydelige eksempler på, at der er brug for en indsats på dette område, er de seneste års debat om “not in my backyard”. Modstanden er markant, hvis vindmøller og solcelleparker kommer for tæt på.

Der har været skridt i den retning fra regeringens side med blandt andet etableringen af et Klimaborgerting, som dog har fået stor kritik for at kaste alt for lidt konkret politik af sig.

Rune Baastrup, direktør for DeltagerDanmark, der arbejder med borgerinddragelse og adfærdsændringer inden for klimaområdet, påpeger således, at der er brug for et langt større fokus på at give et tydeligt grønt mandat hos borgerne til de beslutninger, der kræves for at gennemføre omstillingen:

“Vi har stadig til gode at se borgernes rolle i klimaomstillingen udfoldet i udspillene. Der mangler de konkrete tiltag og aftaler, som skal være med til at sikre, at der er opbakning, fællesskaber og lokale tiltag, som kan realisere ambitionerne,” siger han.

Baastrup påpeger, at han håber, de kommende forhandlinger om de konkrete udspil, og også den adfærdsstrategi på klimaområdet, som klimaminister Dan Jørgensen (S) har bebudet inden sommerferien, vil byde på mere klare tiltag, der kan sikre, at borgerne kommer med både i forhold til mere klimavenligt forbrug og en generel opbakning til den grønne omstilling.

Anders Blok advarer om, at det ellers kan koste dyrt på omstillingen.

”Når man øger ambitionerne på andre områder, så bliver behovet for, at adfærdsændringer følger med, bare det større – vi skal have borgerne til at støtte op om flere vindmøller og et skifte til varmepumper, men regeringen mangler stadig at komme med reelle bud på, hvordan man vil lykkes med det,” siger han.

Større ambitioner over Sundet

I Sverige har et politisk flertal for nyligt taget skridt i retning af yderligere regulering af forbrug og vedtaget at inkorporere forbrugsbaserede klimamål i deres klimalov. Hermed bliver Sverige det første land i verden, der direkte vil sætte et mål for det globale CO2-aftryk, som svenskernes forbrug medfører. Beregninger viser, at det er omkring 60 procent af Sveriges samlede CO2-udledninger.

Der er i forhold til, hvordan målet udformes, og hvilke tiltag der skal igangsættes, stadig meget, der endnu ikke er på plads. Men ifølge Rune Baastrup er svenskernes nye tiltag også et godt og vigtigt bud på, hvordan politikerne kommer i gang med at klimaomstille forbruget og arbejde med adfærdsændringer som en del af klimapolitikken:

“Vi har brug for et nationalt og også kommunale mål for forbrug herhjemme. Det er nødvendigt for at være med til at drive den forandring, der er brug for,” siger han og peger på Danmarks klimalov som et konkret eksempel på, hvad et mål kan gøre:

“Vi er kommet utrolig meget videre, efter vi fik nationalt mål på klima – det forpligter politikerne til at levere på målet og gør det til en fælles opgave.”

Danmarks 70-procentsmålsætning, som står i klimaloven fra 2019, har i dag udelukkende et konkret mål i forhold til CO2-udledning inden for landets grænser. Der er ikke noget konkret mål i forhold til reduktion af vores forbrug og indkøb af varer, som er importeret.

Mandag Morgen har forholdt klimaordfører Anne Paulin (S) den kritik og de opfordringer, som eksperterne kommer med.

Flere eksperter kommer med en kritik af, at man fra regeringens side i de mange nye klimaudspil stadig mangler at indtænke borgerne i klimaomstillingen. Hvad tænker du om den kritik?

“Jeg synes, der er meget i regeringens nye udspil, som handler om adfærd. Når vi skal have flere end 100.000 over på andre varmekilder, så er det jo netop adfærd.”

Hvilke virkemidler ser regeringen som de mest effektive og vigtigste i forhold til at ændre folks adfærd?

“Vi anerkender, at adfærd betyder noget og er et vigtigt område. Det står også i vores klimaprogram fra 2021, og jeg synes, vi allerede har mange tiltag i gang. Men jeg kan ikke gå nærmere ind i, hvad der konkret ligger i et udspil, der ikke er offentliggjort endnu. Men vi prioriterer adfærd og at gøre det nemmere for folk at træffe klimavenlige valg.”

Hvad er regeringens holdning til forslaget om at indføre et forbrugsbaseret reduktionsmål for klimaaftryk, som Sverige netop har meldt ud, at de vil gøre?

“Det er ikke en del af vores politik lige nu, men vi er enige i, at det er vigtigt at kigge på vores forbrug og vores aftryk ude i verden.”

Hvad med opfordringen om at indføre en forbrugsbaseret CO2-skat?

“Det er ikke regeringens politik. Men vi holder fast i, at vi skal beholde vores nuværende afgifter, trods et massivt politisk pres fra blå blok i forhold til at lempe afgifterne på for eksempel benzin og diesel lige nu i kraft af de prisstigninger, vi ser. Det vil vi ikke.”

Forsker Anders Blok fra Københavns Universitet siger direkte, at regeringen “har haft en helt klar ideologisk rammesætning om deres klimapolitik, som er, at det ikke må koste noget eller betyde afsavn for nogen.” Han påpeger, at den tænkning “med de nye udspil stadig virker uændret i regeringens politik”. Hvad tænker du om den kritik?

“Jeg er ikke enig i, at vi siger, det ikke må koste noget. Når hundredtusindvis af danskere skal over på en mere energivenlig energikilde, så siger vi netop, at det kommer til at koste for nogen, og at der ikke kan være støtteordninger for alle – det har vi meldt klart ud.”