København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Jens ReiermannTorben K. Andersen

MM Special: Reform fastholder danskerne i et sundhedens A- og B-hold
  • Reformen giver mere magt til ministeren for at skabe mere ens standarder
  • Flere patienter skal behandles uden for sygehusene
  • Målet er 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 færre indlæggelser
  • Sundhedsstyrelsen erkender, at målet bygger på usikre skøn og mangel på evidens
  • Der er ikke taget højde for uligheden i sundhedstilstanden i reformen
  • De mindste sygehuse skal løfte de tungeste patienter

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Ni borgmestre skal enes om at styre et sygehus – og alle har vetoret

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

Sundhedsborgmester: 250.000 københavnere er glemt i ny sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Lad os tage to borgmestre. Sisse og Holger.

Den ene er socialdemokrat. Den anden er SF’er. De er begge to kritiske over for den nye sundhedsreform. Men deres udfordringer er vidt forskellige.

Sisse Marie Welling (SF) er sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns kommune. Når hun kigger på sine godt 600.000 indbyggeres sundhedsprofil, har hun grund til at være rimeligt godt tilfreds. Københavnerne er generelt sunde sammenlignet med andre danskere. De ryger ikke så meget. Lever rimeligt længe og sundt. Få får kræft. Kun få er på førtidspension. Her går det generelt temmelig godt.

Holger S. Rasmussen er borgmester i Lolland kommune. Når han kigger på sine 42.000 indbyggeres sundhedsprofil, har han langt mere grund til at være bekymret. Lollænderne lever kortere tid. De ryger mere. Flere får kræft, blodpropper i hjertet eller dyrker for lidt motion. De er mere overvægtige. Mange flere er på førtidspension. Her går det knap så godt med det sunde liv. Se figur 1.

Område for område er der en verden til forskel på københavnernes og lollikkernes sundhedsprofil. Sisse Marie Welling og Holger S. Rasmusen er dermed et eksempel på to borgmestre, der står over for to vidt forskellige udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen.

Regeringen lover ganske vist, at den nye sundhedsreform skal sikre mere ens behandling af patienter på tværs af landet, i takt med at flere og flere behandlinger bliver flyttet væk fra sygehusene og ud i den kommunale sundhedspleje. Fremover skal postnummeret ikke længere afgøre kvaliteten af behandlingen.

Men når udgangspunktet er så vidt forskelligt, som tilfældet er for københavnere og lollikker, er det svært at forestille sig, hvordan det kan lade sig gøre, mener Lollands borgmester, Holger S. Rasmussen. Han er specielt bekymret for økonomien.

”Det lyder jo meget godt på papiret, at der skal være mere ens behandling. Men der står økonomi over hele molevitten. Der skal laves en helt ny udligning. Og det store spørgsmål, som virkelig kan gøre mig bekymret, er, hvordan pengene bliver fordelt. Vi har rigtig mange kronikere i vores sundhedsfællesskab. Men bliver pengene fordelt efter antal borgere eller efter den reelle udfordring? I alle mine år i politik har jeg endnu ikke oplevet en reform af denne type, hvor pengene er fulgt med til Lolland. Vi er altid endt med færre penge, end vi havde før reformen,” siger Holger S. Rasmussen.

Sisse Marie Welling erkender, at københavnerne generelt er sundere end andre danskere. Men hun understreger samtidig, at København er en sammensat by med mange forskellige sociale klasser.

”Vi har altså også masser af borgere, som ligner dem, Holger Rasmussen har i Lolland. Folk i Indre By lever i gennemsnit syv år længere end på Nørrebro. Forskellen bliver kun større, jo længere vi kommer mod Nordvestkvarteret. Her er der ikke forskel på, hvordan folk ser ud, har levet, ryger og får kræft sammenlignet med Lolland. Vi har en kæmpe overrepræsentation af skizofrene, der også skal have hjælp efter reformen,” siger Sisse Marie Welling.

Tvivler på reformens effekt

Regeringen håber på, at de 21 nye sundhedsfællesskaber kan være med til at sikre mere ens behandling af patienterne og binde sygehuse, kommuner og de praktiserende læger bedre sammen end i dag. Men det tvivler Sisse Marie Welling på vil lykkes.

Hun skal bygge sit sundhedsfællesskab op sammen med naboerne i Frederiksberg kommune. Her går det også rimelig godt med at leve det sunde liv. Københavnerne og frederiksbergerne minder meget om hinanden. Begge kommuner ligger i toppen på sundhedens Danmarkskort.

Denne lille klynge med København og Frederiksberg kommer ind som nummer 1 på landsplan og løber dermed med guldmedaljen på hele 10 ud af de 15 sundhedsindikatorer, som Mandag Morgen har målt på, og er dermed den suveræne topscorer blandt samtlige 21 sundhedsfælleskaber i landet.

På denne måde ser det meget godt ud for Københavns sundhedsborgmester. Men djævlen ligger som bekendt i detaljen. Og den kan få katastrofale konsekvenser. For som reformen er skruet sammen lige nu med de 21 sundhedsklynger, betyder det reelt, at den sender 250.000 københavnerne fra Amager-Hvidovre Hospital over til Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, fastslår Sisse Marie Welling.

”Det får katastrofale konsekvenser. Man kan da ikke bare tage 250.000 borgere og flytte dem fra ét hospital til et andet. Det betyder, at man fjerner indtægtsgrundlaget for Amager-Hvidovre Hospital. Samtidig giver man Bispebjerg-Frederiksberg Hospital en opgave, de umuligt kan løfte. Det vil betyde massiv overbelægning og efterlade borgerne i stikken,” siger Sisse Marie Welling. Se også ”Hovsa, 250.000 københavnere er blevet glemt i sundhedsreformen”.

Hendes anden store bekymring med reformen er mangel på læger, sygeplejersker, sosu-assistenter og andet sundhedspersonale. Ganske vist har regeringen lovet, at der skal uddannes flere læger og sygeplejersker. Men der går flere år, før de er klar.

”København og Frederiksberg kan simpelthen ikke få nok praktiserende læger. Så medmindre man flytter læger, sygeplejersker og sosu-assistenter, der i dag er ansat i regionen, ud til os i kommunerne, har jeg svært ved at se, hvordan vi skal kunne løfte opgaverne inden for de næste fem-seks år, inden der forhåbentlig er uddannet flere,” siger Sisse Marie Welling.

Pas på demokratiet

Holger Schou Rasmussen på Lolland er i klynge med to andre kommuner – Guldborgsund og Vordingborg. De ligger alle i den nederste del på sundhedens rangliste og kæmper alle med store sundhedsmæssige udfordringer. På næsten alle sundhedsparametre, f.eks. andelen af rygere, overvægtige og middellevetid, trækker Lolland alligevel gennemsnittet ned i klyngetrioen med Guldborgsund og Vordingborg.

Denne klynge ligger allernederst på 6 ud af de 15 indikatorer blandt samtlige 21 sundhedsfællesskaber. Og med udsigt til, at beslutninger skal træffes i enighed i disse 21 nye klynger, og at den enkelte borgmester har vetoret, tvivler Holger S. Rasmussen på, at der kan træffes de store beslutninger.

”Forestil dig, at vi gerne vil flytte en sygehusafdeling fra Vordingborg til Nykøbing. Så vil Vordingborg jo selvfølgelig sige, at den ikke skal flytte, da det vil flytte arbejdspladser ud af byen. Og hvad med fru Jensen, som er blevet fejlopereret? Er det så mig som borgmester i Lolland, der skal tage ansvaret for, hvad der foregår på Nykøbing Sygehus, eller er det den statslige styrelse? Og hvor skal borgeren henvende sig? Det er skovlet fuldstændig ud af reformudspillet,” siger Holger S. Rasmussen.

De hårde fakta

De to kommuners sundhedsprofiler taler næsten for sig selv.

Over tre gange så mange lollikker får en blodprop i hjertet sammenlignet med københavnere. Dobbelt så mange får kræft, er svært overvægtige eller har et usundt kostmønster. Den største forskel er dog antallet af førtidspensionister. Næsten 14 ud af 100 folk i den erhvervsaktive alder i Lolland kommune er på førtidspension. Det er over fem gange så mange som i København.

Hvor kun 9 ud af 100 indbyggere i København er +67 år og dermed tilhører den del af befolkningen, som trækker mest på sundhedsvæsenet, står det anderledes til i Lolland. Her er det 25 ud af 100 indbyggere, som har haft deres 67-års fødselsdag.

Der er også stor forskel på, hvor mange penge de to kommuner bruger på hjemmehjælp og andre ældreudgifter. Lolland bruger 38.600 kr. om året i snit på hver af sine +67-årige. København bruger 64.000 kr. Det er 66 pct. mere end Lolland.

Det eneste område, hvor Lolland slår København i sundhedskampen, er på alkoholområdet. Her er der lidt flere københavnere end lollikker, der har en høj risiko for at blive syge pga. for meget alkohol, da de drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefaling om højest 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande for mænd.

Prioriteringen bliver hård på Lolland

Fremtidsudsigten er da også meget anderledes. Mens Sisse Marie Welling måned efter måned kan byde velkommen til nye indbyggere i hovedstadskommunen, der er gang i kranerne på byggepladserne, og virksomhederne har økonomisk vækst, kniber det mere i Lolland. Hvor København forventer at vokse med 160.000 indbyggere frem mod 2045, må Lolland forvente et fald på 5.000 indbyggere ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning.

Holger S. Rasmussen fra Lolland får det sidste ord.

”Hvis vi skal leve op til de nye faglige standarder fra Sundhedsstyrelsen, er jeg bange for, at det vil udhule andre velfærdsområder som børne- og ældreområdet. Jeg har ikke noget imod at se på, hvordan tingene kan laves bedre. Men der er så mange problematikker med sundhedsreformen samlet set, som gør, at jeg vil fraråde, man går i gang med så stor en strukturel opgave med så kort varsel. Det skal være meget mere gennemtænkt.”

Omtalte personer

Holger Schou Rasmussen

Borgmester (S), Lolland Kommune, formand, Femern Belt Development
lærer (Vordingborg Statsseminarium 1992)

Sisse Marie Welling

Sundheds- og omsorgsborgmester (SF), Københavns Kommune, fungerende formand, KL's Sundheds- og Ældreudvalg
cand.mag. i historie (Københavns Uni. 2017)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu