Grønne jobs kan give økonomien en blød landing

Danmark står til at miste 100.000 jobs på grund af den økonomiske krise. Men samtidig vil der frem mod 2030 blive investeret, hvad der svarer til en Femern-forbindelse om året i den grønne omstilling. De titusinder af grønne jobs udgør en fin landingsbane for dansk økonomi. Men det vil ikke vare længe, før der igen er mangel på arbejdskraft i de grønne sektorer, lyder det fra grøn topøkonom.

Placeholder image

”Vi har gravemaskinerne, og vi skal nok få flyttet nogle folk fra byggeri til fjernvarme, hvis det er det, der er brug for. Så stor forskel er der jo heller ikke på, om man skal grave et hul til et hus eller til rør.” 

Henrik Christensen er direktør i virksomheden HMC i Løgstør, der beskæftiger 250 personer inden for byggeri og anlæg. Og han er i telefonen fra Himmerland helt klar til at sætte fuld skrue på udlægningen af fjernvarmerør, når nedgangen i de klassiske byggeopgaver viser sig i de kommende måneder. 

”Hvis de konkrete projekter er der, så skal vi nok finde ud af noget, selvom vores ordrebøger ser fine ud langt i ind ’23,” siger Christensen.  

HMC er en blandt mange danske bygge- og anlægsvirksomheder, der i de kommende måneder skal have forretningerne til at lande fornuftigt efter to års hæsblæsende optur, hvor man firkantet sagt har bygget private udestuer og takket nej til de forsyningsselskaber, der gerne ville have nogle fjernvarmerør lagt ned. 

Men nu vender tiderne. De kommende måneder og år byder på en hård økonomisk opbremsning i Danmark og resten af Vesten forårsaget af centralbankernes rentekrig mod inflationen, der slår alle rekorder som følge af Ruslands og Saudi-Arabiens udnyttelse af Vestens afhængighed af deres fossile energi. 

De økonomiske vismænd forudser faldende boligpriser, generel smalhals og 100.000 flere ledige.

Men samtidig står Danmark med en oplagt mulighed for at bruge den grønne omstilling som en økonomisk landingsbane. 

Hvert år frem mod 2030 vil der i Danmark blive investeret 53 milliarder kroner i den grønne omstilling. Det svarer til en Femern-forbindelse om året i otte år. Det fremgår af rapporten ‘Beskæftigelseseffekter i industrien af investeringerne i den grønne omstilling’, som Industriens Uddannelser har udarbejdet i samarbejde med Cowi.

Investeringerne vil være størst i havvindmøller, men der vil også blive investeret massivt i CO2-lagring, udvikling af P-t-X-teknologier og elektrificering.

Disse projekter vil virke som et kraftigt og voksende sug af arbejdskraft i retning af elektrificering, energirenovering og massiv industriel vækst.  

Analyser fra Concito, AE-rådet og Green Power Denmark vurderer, at den grønne omstilling i 2030 vil beskæftige 50.000 mennesker på de områder, der er dækket af ovenstående investeringer, hvilket udgør mere end en fordobling i forhold til 2022. Se figur 2. 

”Efterspørgslen efter arbejdskraft i de grønne sektorer vil være så kraftig, at vi meget hurtigt vil være tilbage i den aktuelle situation, hvor der er store udækkede behov for medarbejdere. Men det er klart, at på den helt korte bane vil mange af de kommende ledige kunne lande i de grønne jobs,” siger Torsten Hasforth, der er seniorøkonom i den grønne tænketank Concito.

Han er en af hovedbidragyderne i projektet 'Fremtidens grønne arbejdsmarked', hvor tænketanken Mandag Morgen og Concito kortlægger fremtidens grønne arbejdsmarked og beskriver, hvordan arbejdsmarkedet kan sikre de rette kompetencer til den grønne omstilling.  

Projektet er støttet af tunge kræfter som Novo Nordisk Fonden, Pension Danmark og Industriens Fond, fordi det har afgørende betydning for Danmarks fremtidige velstand og sammenhængskraft, at man har den nødvendige arbejdskraft til at realisere de massive grønne investeringer i de kommende år. 

Nye teknologier søger folk med kendte uddannelser

Selvom de grønne teknologier, der bliver de store drivere af fremtidens efterspørgsel på arbejdskraft, i vid udstrækning er nye, er det i høj grad arbejdskraft med klassiske håndværkeruddannelser, der er brug for. 

Det er tusinder af elektrikere, metalarbejdere, VVS’ere og andre faglærte, Danmark skal bruge, når man skal opstille tusinder af havvindmøller i Nordsøen og Østersøen, elektrificere store dele af energiforbruget og i øvrigt opbygge de nye industrier inden for grøn brint, ammoniak og andre brændsler. 

På den helt korte bane er den store arbejdskraftudfordring at skaffe folk, der kan montere solceller og varmepumper, og som kan sætte fart på udrulningen af fjernvarme de mange steder i landet, hvor befolkningen efterspørger det.  

Kim Mortensen, der er direktør i Dansk Fjernvarme, glæder sig over, at entreprenører som Henrik Kristensen fra Løgstør gerne vil lægge fjernvarmerør, når nu de øvrige opgaver skrumper ind. 

”Det har netop været problemet for mange forsyningsselskaber, at man ikke har kunnet få entreprenørerne til at tage opgaverne, fordi de havde travlt andre steder. Så det er positivt, hvis der nu bliver frigjort arbejdskraft som følge af konjunkturnedgangen,” siger Kim Mortensen, der påpeger, at manglen på arbejdskraft blandt andet har forsinket udrulningen af fjernvarme til 37.000 husstande på den københavnske vestegn. 

Kim Mortensen gør det samtidig klart, at forsyningsselskaberne følger nøje med i, at kommunerne får gennemført den hasteopgave, de er blevet pålagt af regeringen. Opgaven går ud på, at kommunerne inden årets udgang skal opdatere planerne for, hvordan borgernes hjem i fremtiden skal opvarmes. Han advarer i den forbindelse særligt om en alvorlig udfordring, når det gælder etableringen af økonomisk rentable fjernvarmeordninger.  

”Jo flere husstande, der er med, desto bedre bliver økonomien i projekterne. Derfor vil vi gerne have en automatisk ja tak-ordning, hvor borgerne er forpligtede til at være med på fjernvarmen, med mindre de kan dokumentere, at de har installeret for eksempel en varmepumpe. Men det kan vi ikke komme igennem med, fordi man i Energistyrelsen mener, at det skulle være imod EU’s konkurrenceregler, hvilket vi er meget uenige i,” siger Mortensen, der henviser til et juridisk responsum fra advokatfirmaet Gorissen & Federspiel, der heller ikke mener, at Energistyrelsens EU-indvendinger holder vand.

Ingeniørkoncern hyrer håndværkere 

Mens politikere og embedsapparatet er under pres for at få sat gang i de grønne omstillingsopgaver, der på kort sigt kan opsuge ledige håndværkere, er ingeniørkoncernen Cowi i gang med en fundamental omstilling af virksomheden, der har godt 7.000 ansatte, hvoraf de knap 3.000 er i Danmark. 

Cowi satser fremover udelukkende på forretninger, der bidrager til den grønne omstilling, og ifølge Klaus Winther Ringgaard, der er divisionsdirektør i selskabets energidivision, mangler man allerede nu medarbejdere med de rette kompetencer inden for havvindmøllerparker, P-t-X-anlæg og lagring af energi. 

”Nøglen til grøn omstilling – både hos Cowi og i samfundet generelt – er tilgængelige og tilstrækkelige menneskelige ressourcer. Derfor engagerer vi os både i at få kortlagt behovene og i at tiltrække medarbejdere, som måske har nogle lidt andre kompetencer og baggrunde, end dem vi tidligere har ansat,” siger Winther Ringgaard. 

Han peger blandt andet på, at Cowi for tiden ansætter en del yngre akademikere, som efter hans opfattelse tydeligt er drevet af personlige værdier om at bidrage til den grønne omstilling.  

En anden gruppe af nyansatte hos Cowi er folk med faglige uddannelser som elektrikere, smede og maskinmestre. 

”De folk har viden, kompetencer og erfaringer, som vi har brug for, når vi skal hjælpe vores kunder med deres projekter inden for den grønne omstilling,” siger Winther Ringgaard. 

Drop gasledning til Lolland

Ulrich Bang, klimachef i Dansk Erhverv, kunne godt ønske sig et større fokus på, hvordan man hurtigt får sat gang i energiløsninger, der sikrer borgerne billig, grøn og stabil energi på den lange bane. Og at man derfor løfter blikket fra de helt kortsigtede bestræbelser på indkomstmæssigt at beskytte borgerne mod høje energipriser.  

Når det gælder det akutte behov for mere arbejdskraft til den grønne omstilling, har han et kontant forslag. 

”Man kunne stoppe projektet med at bygge en gasledning hen over Lolland til Nakskov. Det vil frigøre arbejdskraft til at udvide fjernvarmen, der hvor det er klogt,” siger Bang og uddyber: 

”Efter vores opfattelse er det uklogt at investere så mange penge i gasrør på Lolland, når man lukker gasrør i resten af landet. Og hvis det handler om at skabe arbejdspladser og erhvervsudvikling på Lolland, så kan man komme længere med andre initiativer end ved at bygge en dyr rørledning, der hører til fortidens teknologier.” 

Uanset om det vil lykkes de nyvalgte politikere i Folketinget at sætte den ekstra fart i den grønne omstilling, som afhængigheden af det krigeriske Rusland burde afstedkomme, står det klart, at hele Danmark – politikerne, jobcentrene, arbejdsmarkedets parter og de nye generationer på arbejdsmarkedet – gør klogt i at tage præcis pejling af, hvilke uddannelser og kompetencer der er brug for på fremtidens arbejdsmarked.

Et godt råd kan man finde hos den respekterede amerikanske klimaaktivist Bill McKibben, der forleden tweetede:

”Hvis du kender et ungt menneske, der ønsker at gøre en virkelig forskel i verden, og som samtidig bekymrer sig om at tjene en ordentlig løn, vil et godt råd være: Overvej at blive elektriker.”

Omtalte personer

Kim Mortensen

Direktør, Dansk Fjernvarme, fhv. MF (S)
elektriker (Esbjerg Tekniske Skole 1986)

Torsten Hasforth

Seniorøkonom, Concito
cand.polit.,, Københavns Uni. & Cambridge University


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser