Hørt

I podcasten ’Hankøn’ fra starten af januar fortæller Lasse Rimmer ærligt om nogle spændende refleksioner om det at være en ’moderne mand’. En spændende samtale, hvor Lasse Rimmer, uden at være normativ, deler sine egne oplevelser, udfordringer og refleksioner om det at være mand, far, partner og kunstner. Et kærkomment spejl, der personligt udfordrer mig i forhold til at være en dygtig ’distanceblænder’, vreden som en tabuiseret følelse samt modet og luften til at spørge sig selv: ”Hvad er egentlig mit formål?”. Et interessant indspark i en vigtig samtale mellem mænd, der måske har en tendens til i højere grad at ’levere’, hvad vi tror ønskes af os, frem for at reflektere over, hvad det at være mand egentlig betyder og skal betyde for os.

Set

Kort efter nytår havde jeg glæden af at se den danske komedie ’Kagefabrikken’ af Christian Lollike. Jeg var virkelig underholdt af den tragikomiske fortælling om den stakkels Niels, der som direktør kæmper for at redde sin nødlidende kagefabrik – en fabrik, hvis storhedstid døde med hans far. Skildringen af Niels rammer noget i forhold til den klassiske mands evne til at håndtere en krise, der truer med at trække tæppet helt væk under ham. Jeg tror, mange mænd kan genkende dele af Niels i sig selv – ikke mindst hvor svært det kan være at åbne helt op for ens nærmeste i forhold til de ting, der er svære. Samtidig er det på sin vis også en håbefuld fortælling om, hvordan en mand kan genvinde sin livskraft og -vilje – ikke gennem ’succes’, men ved at føle sig set og holdt af, helt som han er.

Læst

Da vi 1. januar mistede den store danske forfatter og nationalskat Lise Nørgaard fik jeg lyst til at læse en af hendes bøger, som jeg ikke kendte endnu. Valget faldt på ’Volmer: Portræt af en samfundsstøtte’ – og jeg blev ikke skuffet. Det er en sjov historie, der gennem et barns øjne fortæller om de tåbelige voksnes sociale rænkespil, hvor børns rolle er at få forældrene til at se godt ud. Noget, som vi moderne forældre måske fra tid til anden kan genkende lidt i os selv. Jeg elsker, hvordan ’skarnsknægten’ Volmer, der igen og igen er i konflikt med de voksnes mange sociale normer, fascinerer og fortryller de andre børn. Og hvordan han mod de voksnes forventninger overrasker med sin kreativitet og foretagsomhed. En kærlig påmindelse om, at de, der i dag ikke passer ind i normerne, måske alligevel har potentiale til at forandre dagen i morgen.