I løbet af godt og vel to årtier har mere end 900 millioner indere fået adgang til elektricitet, og ifølge International Energy Agency vil Indiens energibehov stige til det dobbelte i 2040. Allerede i 2030 vil Indiens energibehov overstige Europas, og Indien vil være verdens tredjestørste forbruger af energi.

Hvis dén modernisering skal være bæredygtig, vil det kræve enorme investeringer i grøn infrastruktur. Men Indiens udfordringer og muligheder skal tænkes sammen, for samtidig skal udviklingen sikre arbejdspladser til en befolkning, der fra i år udgør verdens største arbejdsstyrke. Tænketanken Council on Energy, Environment and Water estimerer, at Indiens grønne omstilling kan skabe hele 1,3 millioner job.

Indiens grønne ambitioner

Indiens premierminister, Narendra Modi, har ved flere lejligheder, herunder COP26 og COP27, understreget landets forpligtelse til at fremskynde den grønne energiomstilling. Målet er karbonneutralitet i 2070.

Allerede inden 2030 skal økonomiens karbonintensitet reduceres med mere end 45 procent i forhold til 2005-niveauet, samtidig med at 50 procent af energibehovet skal dækkes af vedvarende energi. I dag dækkes Indiens totale elektricitetsbehov af 57 procent kul og andre fossile brændstoffer samt 43 procent vedvarende energi og andre ikke-fossile energikilder.

Indien har i år formandskabet i G20, og den grønne energiomstilling udgør en helt central søjle og prioritet i Indiens indsats i gruppen af de største økonomier. Landets største private aktører er med ombord og har lanceret en række indsatser for at opskalere og udbrede vedvarende energi til hele Indien i en rivende fart, stærkt motiveret af deres succes med at udrulle digitale løsninger og services på rekordtid.

Der er dog samtidig en erkendelse af, at ambitionerne bliver svære at realisere alene. Der er brug for udenlandske investeringer, teknologi og erfaring.

Bud efter dansk ekspertise på vindmøller

I Indien er der bred anerkendelse af Danmark som teknologisk frontløber inden for eksempelvis on- og offshore vind, og Danmark og Indien har længe samarbejdet på energiområdet – faktisk helt tilbage til 1980’ernes udviklingsbistand.

En hjørnesten i Det Grønne Strategiske Partnerskab er et særdeles tæt myndighedssamarbejde inden for vedvarende energi, Indo-Danish Energy Partnership (INDEP).

INDEP har blandt andet resulteret i en plan for opførelse af de første 15 indiske offshore vindmølleparker samt identificering af strategisk velplacerede havne til udbygning med offshore for øje. Samarbejdet har også ført til etablering af et fælles Center of Excellence for offshore vind, drevet af MNRE, det indiske ministerium for vedvarende energi, og den danske energistyrelse.

De færreste er formentlig klar over, at Indien i dag har verdens fjerdestørste installerede kapacitet for vindenergi med 42 GW, og målet er at nå op på massive 140 GW i 2030. 

De færreste er formentlig klar over, at Indien i dag har verdens fjerdestørste installerede kapacitet for vindenergi med 42 GW, og målet er at nå op på massive 140 GW i 2030. Med delstaterne Tamil Nadu, Gujarat og Karnataka i spidsen står det indiske marked for on- og offshore vind altså over for en rivende udvikling, og der er offentliggjort planer for at annoncere udbud for 8 GW onshore vind per år inden 2030, hvor der samtidig skal være installeret i alt 30 GW offshore vind.

Til sammenligning er den samlede danske installerede kapacitet for vindenergi i øjeblikket på 2,3 GW.

Men det kan næppe overraske, at Indien også spejder mod solen. Den samlede installerede solkapacitet er allerede i dag på 64 GW, svarende til 15 procent af landets totale installerede energikapacitet. Alene i 2022 blev kapaciteten udbygget med hele 13 GW, en stigning på 27 procent fra året før.

Imponerende store og innovative flydende solparker bryder vandoverfladen i Ramagundam i delstaten Telangana, og i de solrige stater Rajasthan, Karnataka og Gujarat, som topper listen, har man samlet set 54 procent af den installerede kapacitet i dag.

Brintproduktion med sol og vind

Der bruges store mængder brint i Indien, hvor landbruget, gødningsproducenter og raffinaderier forbruger cirka seks millioner tons hydrogen årligt. Langt størstedelen produceres i dag ved brug af naturgas. Men for at blive uafhængig af import af fossile brændstoffer til disse industrier overvejer man at gøre det til et krav at anvende grøn hydrogen i stedet.

En af kerneudfordringerne er, ikke overraskende, at få prisen ned på et niveau, hvor den prissensitive indiske aftager vil være med. Svaret er at komme op i storskala så hurtigt som muligt.

Adgang til store mængder vind og sol er et rigtigt godt udgangspunkt for produktion af grøn brint og grønne brændstoffer, og det er på det grundlag, at ministeriet for vedvarende energi også er ansvarlige for Indiens ambitiøse Nationale Grønne Hydrogen Mission.

Missionen blev lanceret i januar 2023 og vil, som Narendra Modi udtrykte det under et G20-møde i Bangalore for nylig, ”udstikke en ny retning for Indien i det 21. århundrede”.

Der er afsat 16,5 milliarder kroner som støtte til at udvikle teknologi og produktion, der skal gøre Indien til verdens største eksportør af grøn hydrogen, primært i form af ammoniak, der kræver store mængder brint.

Ambitionen er at have opnået en installeret kapacitet på 15-20 GW inden 2030, hvilket vil placere Indien som globalt produktionsknudepunkt for grøn hydrogen. Til sammenligning er de danske ambitioner i Power-to-X-strategien fra 2022 et mål på fire-seks GW installeret kapacitet inden 2030.

Dansk-indisk samarbejde

Det Grønne Strategiske Partnerskab, der blev indgået i 2020, ser efter par år ud til at være en god opskrift på at binde et af verdens mindste lande sammen med et af verdens største på den grønne dagsorden.

Indtil videre har partnerskabet kastet tre topmøder mellem Mette Frederiksen og den indiske premierminister Modi af sig. I slutningen af februar 2023 kulminerede samarbejdet indtil videre med det største danske erhvervsfremstød til Indien nogensinde, ført an af kronprinseparret, udenrigsministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren.

Et af hovedtemaerne var netop fremtidens grønne energisystem. Virksomheder som Vestas, Stiesdal, Haldor Topsøe, Umwelt Energy, Mærsk, COWI, CIP med flere deltog i keynotes, paneler, rundborde og workshops med Indiske myndigheder, virksomheder, tænketanke og universiteter.

Under fremstødet blev der afholdt bilaterale politiske møder, delt erfaringer og ambitioner, underskrevet samarbejdsaftaler og igangsat innovationsprojekter til en værdi af 40 millioner kroner. Projektpartnerne tæller DTU, SDU, Danfoss, FLSmidth fra Danmark og en række indiske universiteter og virksomheder.

Det overordnede indtryk er, at der er langt flere fællesnævnere end modsætningsforhold. Der er enighed om, at der er brug for mere vedvarende energi, billigere elektrolyse, skalerbare moduler, tekniske standarder og langsigtede stabile regulatoriske rammer, der minimerer risiko og tiltrækker investorer såvel som aftagere.

Det er også tydeligt, at der er bred opbakning til at fastholde momentum og udvide det dansk-indiske samarbejde med et strategisk fokus på grøn hydrogen og grønne brændstoffer.

Det seneste års tid har Innovation Centre Denmark, Trade Council og Ambassaden i New Delhi derfor arbejdet tæt sammen med Brintbranchen om at udvikle en agil og tværgående struktur, der favner myndigheder, industri fra hele værdikæden og forskning, som skal være med til at sikre, at fremtidens grønne energisystem bliver dansk-indisk.