Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Verdensmålene fylder fem år

Hvis man skal pege på en enkelt person, der har været afgørende i udformningen af verdensmålene, er det Jeffrey Sachs. Sachs er amerikaner, økonom og igennem 1980’erne og 1990’ernes politiske omvæltninger rådgiver for en række lande i Latinamerika og for Polen og Rusland efter murens fald.

Siden har han især arbejdet med fattigdomsbekæmpelse, udvikling og miljø, som leder af Earth Institute ved Columbia University i New York, og som særlig rådgiver for FN’s seneste tre generalsekretærer. I FN har han især været engageret i at udforme og gennemføre udviklingsmålene ”Millenium Goals” og nu opfølgeren, Verdensmålene.

I de senere år har Sachs været optaget af at definere en ny økonomisk teori, der svarer til de globale udfordringer og de teknologiske realiteter i det 21. århundrede.

Særligt siden neoliberalismens gennembrud i 1980’erne har økonomien i Sachs øjne været værdifrit territorie. Økonomer har fokuseret snævert på, hvilke mekanismer der skaber størst økonomisk aktivitet – uden at tage stilling til, om der var moralske konsekvenser og uheldige bivirkninger. 

Der har skabt et misforhold mellem det, som økonomien fremmer, og det, som planeten har behov for, og derfor har Jeff Sachs i bøger og i en lang række artikler og forelæsninger systematisk undersøgt, hvordan økonomisk teori kan inddrage andre formål og værdier.

”I en verden af overflod har vi ikke brug for en økonomi drevet af ubegrænset grådighed og magt. 

Vi har brug for en blandet økonomi baseret på moderering af folks personlige adfærd og måden, man driver forretning på. Den model er bestemt inden for rækkevidde, men det kræver en betydelig moralsk uddannelse og større erfaring med at fremme social retfærdighed i praksis,” siger Jeff Sachs til Mandag Morgen.      

Den usynlige hånd kommer til kort

FN’s verdensmål er smukke og inspirerende. De fleste kan se, at det er i alles interesse at få bremset klimakatastrofen, hjulpet miljøet, styrket sundheden og skabt stabile sociale forhold.  Verdensmålene kan siges at være det tætteste, vi kommer på en fælles og global formulering af, hvilken verden vi ønsker.

Det store spørgsmål er så, om der kan indbygges mekanismer i økonomien, der gør, at det kan betale sig at opføre pro-socialt. Efter Sachs mening kræver det, at vi redefinerer selve formålet med økonomien:  

”Det ultimative mål for samfundet og dermed økonomien bør være menneskers velbefindende, eller hvad de antikke grækere kaldte ’eudaimonia’. Vi bruger undertiden ordet ’lykke’ eller ’trivsel’ til at udtrykke idéen.”

Er der en plads til etik i økonomi?

”Selvfølgelig er der dét. Etik er dybest set videnskaben om velvære og trivsel – well being. Etik skal efter min opfattelse ikke forstås som en på forhånd givet liste over alt det, man må eller ikke må, og hvad man bør og ikke bør gøre. Det skal snarere forstås som en rationel vejledning i, hvordan enkeltpersoner og samfund kan leve bedre liv. Økonomi kommer ind i billedet, fordi opfyldelse af økonomiske behov er en del af et godt liv – ligesom fritid, uddannelse, godt helbred, socialitet, ærlighed, fred, tolerance og andre dyder er det,” forklarer Sachs.

”Jeg mener, at man kan se på moral eller etik som en videnskab, fordi etik kan bygge på stringent indsamlet viden, der er underlagt bevisførelse og testning af, hvordan og hvorfor enkeltpersoner og samfund trives. Den moralske videnskab henter bidrag fra mange videnskabelige felter, som filosofi, teologi, psykologi, neurovidenskab, historie og evolutionær biologi,” siger Jeff Sachs.  

Det er fristende at snyde, men hvis alle gør det, taber alle

Den klassiske økonomiske teori er rationel. Den har et klart mål for succes: kroner og øre. Forbrugerne udtrykker deres egentlige hensigt og træffer først deres virkelige valg, når de lægger penge på disken. Dermed fremstår den meget robust og nøgtern, sammenlignet med teorier, der baserer sig på en ”blødere” tro på, at mennesker vil samarbejde og tage hensyn til andre.

Sachs mener imidlertid, at der er lige så solide argumenter for, at det er rationelt, også rent økonomisk, at samarbejde og hjælpe hinanden. Han bruger ”prisoner’s dilemma” – en central model inden for spilteori – som en illustration af, at samarbejde og tillid som strategi kan føre til større velstand end egoisme.

Prisoner’s dilemma beskriver en tænkt situation, hvor to fanger, som er anklaget for at have begået en forbrydelse sammen, får valget mellem at nægte sig skyldige, eller at skyde skylden på den anden. Hvis begge parter nægter sig skyldige, får de begge en meget lav straf, men hvis én vælger at skyde skylden på den anden, kan han selv gå fri, og den anden får en hård straf. Hvis begge angiver hinanden, får de begge en hård straf.

I den situation er det sammenlagt bedste resultat, at ingen af dem sladrer – men det er fristende at gøre det, for hvis makkeren tier stille og man selv sladrer, slipper man helt for straf.

Modellen kan overføres på alle mulige situationer, hvor man har et incitament til kun at tænke på sig selv  – men hvor det går galt for alle, hvis alle andre også gør det.

I forbindelse med verdensmålene svarer det til, at enkelte lande ikke gør noget for nedsætte deres CO2-udledninger eller tillader elendige arbejdsvilkår, og på den måde får en konkurrencefordel, frem for de lande, der ved at opføre sig ordentligt er med til at sikre, at verden ikke forfalder til kaos.

For Jeff Sachs demonstrerer modellen en central udfordring, der skal overkommes for at nå verdensmålene, fordi de netop kræver, at man handler med henblik på fællesskabet, selv om det umiddelbart kan være en omkostning for den enkelte.

Der findes en bedre løsning, end at alle kun handler for deres eget bedste – men den fordrer, at man kan få parterne til at vise tillid og yde deres bidrag til det fælles mål.

Hvordan kan man vise samarbejdsvilje uden at blive narret af andre, der kun tænker på deres egen gevinst?

”Det handler om omdømme,” siger Jeff Sachs. Hvis det rygtes, at man ikke kan stole på en person, så får vedkommende sværere ved at indgå i samarbejder fremover.

”Vi har et ordsprog: ’Hvis du narrer mig én gang, så bør du skamme dig. Hvis du narrer mig to gange, så bør jeg skamme mig.’” 

Men Sachs medgiver, at mange af de rigeste og mest magtfulde tilsyneladende ser stort på deres omdømme.

”I USA begår vor tids gangstere, dem, der driver Wall Street-banker, Exxon Mobil, Chevron, Gilead og mange andre store virksomheder, serielle forbrydelser. De har gjort det til deres levevej at misbruge offentligheden – så vi ved godt, hvordan de er,” siger han.

Vi konkurrerer som individer og som gruppe 

Jeffrey Sachs peger på et andet, måske endda vanskeligere, dilemma, der gør det svært at overkomme modsætningen mellem den enkeltes og fællesskabets interesser.

Mennesket har to vidt forskellige sider. Vi har fantastiske evner til at samarbejde og hjælpe hinanden i fællesskab. Men vi er bestemt også i stand til at føre krig, og underkaste og udnytte andre.

Jeff Sach mener, at vores dobbelte natur har bund i evolutionen. Modsat mange andre dyr er mennesket et socialt væsen – vi er helt afhængige af den familie, den stamme eller det samfund, vi tilhører.

For mennesker fungerer den darwinistiske konkurrence og udvælgelse af de bedst egnede derfor på to niveauer: Internt i den gruppe vi tilhører, konkurrerer vi om blive den stærkeste, der får lov at give vores gener videre. Men vi konkurrerer også imod hinanden som grupper, hvor vi slås med andre grupper om at kunne brede os på territoriet.

Når vi står over for en fælles ydre fjende, er samarbejde afgørende for at overleve. Resultatet er paradoksalt nok, at vores evne til at samarbejde med hinanden netop er det, som gør os i stand til at konkurrere bedre mod andre grupper. Vi er, med andre ord, både sociale og individualistiske af natur.

Det skaber dilemmaer i en tid, hvor udfordringerne er globale og de grupper, vi tilhører, kan være betinget af både familie, nationalitet, virksomhed eller andre subkulturer. Der opstår uvægerlig konflikter om og afvejninger af, hvem man samarbejder og føler en fælles interesse med, og hvem man i stedet ser som ”de andre” – som nogen, man ikke har forpligtelser eller empati over for.

Dilemmaet går igen lige fra frihandelsaftaler, til indsatsen over for klimaet, håndteringen af flygtningestrømme og indvandring, eller racisme.

”Ud over solidaritet inden for gruppen har vi også brug for mangfoldighed og åbenhed over for andre,” siger Jeff Sachs.

”Men vi har det meget vanskeligt med multietniske samfund – det er sandsynligvis det svageste punkt i den menneskelige psykologi. Det går langt tilbage. Selv Bibelen er fyldt med fortællinger om folkedrab og erobringer af land.”

Hvordan forener vi modsætningerne mellem vores solidaritet inden for den gruppe, vi tilhører – og det faktum, at vi i stigende grad er indbyrdes afhængige globalt og står over for de samme eksistentielle udfordringer?

”Den darwinistiske evolution fungerer netop ikke med konkurrence alene, vi overlever også i kraft af vores evner til samarbejde. Vi er nødt til at arbejde meget hårdt på at opnå en ægte global etik. Faktum er, at hele verden har underskrevet verdenserklæringen om menneskerettigheder. Det er et godt sted at starte. Den indeholder allerede idéer om kristendom, konfucianisme og islam, såvel som verdslig etik, blandt de trossystemer, der i 1948 bidrog til det grundlæggende dokument.” 

”Vi bør også stræbe efter at skabe velfungerende multietniske og multinationale politiske enheder som EU, Den Afrikanske Union, ASEAN osv., der respekterer de forskellige kulturer hos folkene i dem. … I øvrigt er New York City virkelig en fantastisk samling af enkeltpersoner og familier, der taler 200 sprog eller deromkring, og det fungerer faktisk trods alle udfordringerne,” siger Sachs.  

”Den triste kendsgerning er imidlertid, at vi i disse dage har meget lidt seriøs diskussion om værdier med vores kolleger i forskellige dele af verden.  Og i mellemtiden har Trump og hans sammensvorne travlt med at dæmonisere Kina, en stor civilisation med en stor historie, fordi de mener, at en ny kold krig vil tjene amerikanske interesser. Ak, det får os måske alle dræbt i stedet.”     

Anstændighed er nøgleordet

Jeff Sachs lægger ikke skjul på, at han ikke kan lide Trump. Sachs’ meget afmålte og korrekte formuleringer skrider fuldstændig, når det drejer sig om præsidenten.

”Trump er psykopat. Og jeg er ked af at måtte sige det, men det også jeres problem. Selv om han er Danmarks allierede, pønser han på at overtage Grønland,” siger han.

Man forstår Sachs’ modvilje, for Trumps attitude er den diametralt modsatte af den, Sachs argumenterer for. Trump sætter udtrykkeligt sig selv og sin nation først, og han deler verden i ”killers” og ”losers” – dem, der klarer sig i konkurrencen, og dem, der bare er tabere. Det er fjernt fra de værdier, der ligger bag FN’s verdensmål.

Det lyder sympatisk og attraktivt, når du argumenterer for en mere social holdning – men det er ikke den holdning, der dominerer politik og forretning i øjeblikket?

”Men det fungerer jo ret godt i Danmark, New Zealand, Finland og andre steder – gennemgående de lande, hvor der er kvindelige ledere … Det er det modsatte, der præger USA. USA er det sted, hvor man mest konsekvent har forsøgt at udelukke moralske overvejelser fra økonomien. Det er især drevet af en hvid fundamentalistisk evangelisk kirke, der tror på det, man kunne kalde ’rigdommens evangelium’ – prosperity gospel,” siger Jeff Sachs.

”Det er en form for protestantisme, der oprindelig udviklede sig blandt slaveejerne i sydstaterne og i nybyggernes vestlige territorier.  Idéen er groft sagt, at hvis du tror tilstrækkelig stærkt på Jesus, så fylder han din bankkonto. Og derfor er der ikke behov for regering, offentlige tjenester, indkomstoverførsler, beskatning, regulering og så videre – især fordi alle de offentlige tjenester kan risikere at falde i hænderne på ’de andre’, hvilket i en amerikansk sammenhæng sædvanligvis betyder farvede mennesker. 

De hvide evangeliske tror på individets og markedets totale frihed. Det er en slags massevrangforestilling, men det passer fint til Amerikas plutokrater, der kan triumfere over, at de kan få fattige hvide til at stemme på milliardærskurke som Donald Trump,” mener Jeffrey Sachs.

Hvordan vil du så beskrive den tankegang, som vi alle bør tage til os for at nå verdensmålene – både som borgere, virksomheder og politikere?

”Anstændighed. Det er nøgleordet. Vi burde være anstændige. Anstændige over for hinanden, anstændige over for naturen, anstændige over for mennesker fra andre kulturer og nationer. 

Det er simpelthen ufatteligt, at vi med al vores rigdom tolererer ekstrem fattigdom, herunder millioner af uskyldiges død hvert år på grund af sult og andre former for afsavn. Og så kalder vi os civiliserede … Men ingen civiliseret nation ville have Trump som præsident, det er helt sikkert.”   

Kan vi nå verdensmålene uden at ændre vores tankegang og moral?

”Nej. Selvfølgelig er en stor del af vores udfordringer tekniske, men selv med al den tekniske dygtighed og ekspertise, vi har til rådighed, når vi ikke verdensmålene, hvis vi er så korrupte og modbydelige, som mange af vores politikere er i øjeblikket – ikke mindst i mit land. 

Jeg er ret sikker på, at Trump aldrig har sagt de tre ord "bæredygtig", "udvikling" og "mål" i rækkefølge.”



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel Transportens ømme klimatå: Lastbiler oser stadig og el løser ikke problemet Transportens ømme klimatå: Lastbiler oser stadig og el løser ikke problemet Næste artikel ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.