Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Verdensmålene fylder fem år

Hvis man skal pege på en enkelt person, der har været afgørende i udformningen af verdensmålene, er det Jeffrey Sachs. Sachs er amerikaner, økonom og igennem 1980’erne og 1990’ernes politiske omvæltninger rådgiver for en række lande i Latinamerika og for Polen og Rusland efter murens fald.

Siden har han især arbejdet med fattigdomsbekæmpelse, udvikling og miljø, som leder af Earth Institute ved Columbia University i New York, og som særlig rådgiver for FN’s seneste tre generalsekretærer. I FN har han især været engageret i at udforme og gennemføre udviklingsmålene ”Millenium Goals” og nu opfølgeren, Verdensmålene.

I de senere år har Sachs været optaget af at definere en ny økonomisk teori, der svarer til de globale udfordringer og de teknologiske realiteter i det 21. århundrede.

Særligt siden neoliberalismens gennembrud i 1980’erne har økonomien i Sachs øjne været værdifrit territorie. Økonomer har fokuseret snævert på, hvilke mekanismer der skaber størst økonomisk aktivitet – uden at tage stilling til, om der var moralske konsekvenser og uheldige bivirkninger. 

Der har skabt et misforhold mellem det, som økonomien fremmer, og det, som planeten har behov for, og derfor har Jeff Sachs i bøger og i en lang række artikler og forelæsninger systematisk undersøgt, hvordan økonomisk teori kan inddrage andre formål og værdier.

”I en verden af overflod har vi ikke brug for en økonomi drevet af ubegrænset grådighed og magt. 

Vi har brug for en blandet økonomi baseret på moderering af folks personlige adfærd og måden, man driver forretning på. Den model er bestemt inden for rækkevidde, men det kræver en betydelig moralsk uddannelse og større erfaring med at fremme social retfærdighed i praksis,” siger Jeff Sachs til Mandag Morgen.      

Den usynlige hånd kommer til kort

FN’s verdensmål er smukke og inspirerende. De fleste kan se, at det er i alles interesse at få bremset klimakatastrofen, hjulpet miljøet, styrket sundheden og skabt stabile sociale forhold.  Verdensmålene kan siges at være det tætteste, vi kommer på en fælles og global formulering af, hvilken verden vi ønsker.

Det store spørgsmål er så, om der kan indbygges mekanismer i økonomien, der gør, at det kan betale sig at opføre pro-socialt. Efter Sachs mening kræver det, at vi redefinerer selve formålet med økonomien:  

”Det ultimative mål for samfundet og dermed økonomien bør være menneskers velbefindende, eller hvad de antikke grækere kaldte ’eudaimonia’. Vi bruger undertiden ordet ’lykke’ eller ’trivsel’ til at udtrykke idéen.”

Er der en plads til etik i økonomi?

”Selvfølgelig er der dét. Etik er dybest set videnskaben om velvære og trivsel – well being. Etik skal efter min opfattelse ikke forstås som en på forhånd givet liste over alt det, man må eller ikke må, og hvad man bør og ikke bør gøre. Det skal snarere forstås som en rationel vejledning i, hvordan enkeltpersoner og samfund kan leve bedre liv. Økonomi kommer ind i billedet, fordi opfyldelse af økonomiske behov er en del af et godt liv – ligesom fritid, uddannelse, godt helbred, socialitet, ærlighed, fred, tolerance og andre dyder er det,” forklarer Sachs.

”Jeg mener, at man kan se på moral eller etik som en videnskab, fordi etik kan bygge på stringent indsamlet viden, der er underlagt bevisførelse og testning af, hvordan og hvorfor enkeltpersoner og samfund trives. Den moralske videnskab henter bidrag fra mange videnskabelige felter, som filosofi, teologi, psykologi, neurovidenskab, historie og evolutionær biologi,” siger Jeff Sachs.  

Det er fristende at snyde, men hvis alle gør det, taber alle

Den klassiske økonomiske teori er rationel. Den har et klart mål for succes: kroner og øre. Forbrugerne udtrykker deres egentlige hensigt og træffer først deres virkelige valg, når de lægger penge på disken. Dermed fremstår den meget robust og nøgtern, sammenlignet med teorier, der baserer sig på en ”blødere” tro på, at mennesker vil samarbejde og tage hensyn til andre.

Sachs mener imidlertid, at der er lige så solide argumenter for, at det er rationelt, også rent økonomisk, at samarbejde og hjælpe hinanden. Han bruger ”prisoner’s dilemma” – en central model inden for spilteori – som en illustration af, at samarbejde og tillid som strategi kan føre til større velstand end egoisme.

Prisoner’s dilemma beskriver en tænkt situation, hvor to fanger, som er anklaget for at have begået en forbrydelse sammen, får valget mellem at nægte sig skyldige, eller at skyde skylden på den anden. Hvis begge parter nægter sig skyldige, får de begge en meget lav straf, men hvis én vælger at skyde skylden på den anden, kan han selv gå fri, og den anden får en hård straf. Hvis begge angiver hinanden, får de begge en hård straf.

I den situation er det sammenlagt bedste resultat, at ingen af dem sladrer – men det er fristende at gøre det, for hvis makkeren tier stille og man selv sladrer, slipper man helt for straf.

Modellen kan overføres på alle mulige situationer, hvor man har et incitament til kun at tænke på sig selv  – men hvor det går galt for alle, hvis alle andre også gør det.

I forbindelse med verdensmålene svarer det til, at enkelte lande ikke gør noget for nedsætte deres CO2-udledninger eller tillader elendige arbejdsvilkår, og på den måde får en konkurrencefordel, frem for de lande, der ved at opføre sig ordentligt er med til at sikre, at verden ikke forfalder til kaos.

For Jeff Sachs demonstrerer modellen en central udfordring, der skal overkommes for at nå verdensmålene, fordi de netop kræver, at man handler med henblik på fællesskabet, selv om det umiddelbart kan være en omkostning for den enkelte.

Der findes en bedre løsning, end at alle kun handler for deres eget bedste – men den fordrer, at man kan få parterne til at vise tillid og yde deres bidrag til det fælles mål.

Hvordan kan man vise samarbejdsvilje uden at blive narret af andre, der kun tænker på deres egen gevinst?

”Det handler om omdømme,” siger Jeff Sachs. Hvis det rygtes, at man ikke kan stole på en person, så får vedkommende sværere ved at indgå i samarbejder fremover.

”Vi har et ordsprog: ’Hvis du narrer mig én gang, så bør du skamme dig. Hvis du narrer mig to gange, så bør jeg skamme mig.’” 

Men Sachs medgiver, at mange af de rigeste og mest magtfulde tilsyneladende ser stort på deres omdømme.

”I USA begår vor tids gangstere, dem, der driver Wall Street-banker, Exxon Mobil, Chevron, Gilead og mange andre store virksomheder, serielle forbrydelser. De har gjort det til deres levevej at misbruge offentligheden – så vi ved godt, hvordan de er,” siger han.

Vi konkurrerer som individer og som gruppe 

Jeffrey Sachs peger på et andet, måske endda vanskeligere, dilemma, der gør det svært at overkomme modsætningen mellem den enkeltes og fællesskabets interesser.

Mennesket har to vidt forskellige sider. Vi har fantastiske evner til at samarbejde og hjælpe hinanden i fællesskab. Men vi er bestemt også i stand til at føre krig, og underkaste og udnytte andre.

Jeff Sach mener, at vores dobbelte natur har bund i evolutionen. Modsat mange andre dyr er mennesket et socialt væsen – vi er helt afhængige af den familie, den stamme eller det samfund, vi tilhører.

For mennesker fungerer den darwinistiske konkurrence og udvælgelse af de bedst egnede derfor på to niveauer: Internt i den gruppe vi tilhører, konkurrerer vi om blive den stærkeste, der får lov at give vores gener videre. Men vi konkurrerer også imod hinanden som grupper, hvor vi slås med andre grupper om at kunne brede os på territoriet.

Når vi står over for en fælles ydre fjende, er samarbejde afgørende for at overleve. Resultatet er paradoksalt nok, at vores evne til at samarbejde med hinanden netop er det, som gør os i stand til at konkurrere bedre mod andre grupper. Vi er, med andre ord, både sociale og individualistiske af natur.

Det skaber dilemmaer i en tid, hvor udfordringerne er globale og de grupper, vi tilhører, kan være betinget af både familie, nationalitet, virksomhed eller andre subkulturer. Der opstår uvægerlig konflikter om og afvejninger af, hvem man samarbejder og føler en fælles interesse med, og hvem man i stedet ser som ”de andre” – som nogen, man ikke har forpligtelser eller empati over for.

Dilemmaet går igen lige fra frihandelsaftaler, til indsatsen over for klimaet, håndteringen af flygtningestrømme og indvandring, eller racisme.

”Ud over solidaritet inden for gruppen har vi også brug for mangfoldighed og åbenhed over for andre,” siger Jeff Sachs.

”Men vi har det meget vanskeligt med multietniske samfund – det er sandsynligvis det svageste punkt i den menneskelige psykologi. Det går langt tilbage. Selv Bibelen er fyldt med fortællinger om folkedrab og erobringer af land.”

Hvordan forener vi modsætningerne mellem vores solidaritet inden for den gruppe, vi tilhører – og det faktum, at vi i stigende grad er indbyrdes afhængige globalt og står over for de samme eksistentielle udfordringer?

”Den darwinistiske evolution fungerer netop ikke med konkurrence alene, vi overlever også i kraft af vores evner til samarbejde. Vi er nødt til at arbejde meget hårdt på at opnå en ægte global etik. Faktum er, at hele verden har underskrevet verdenserklæringen om menneskerettigheder. Det er et godt sted at starte. Den indeholder allerede idéer om kristendom, konfucianisme og islam, såvel som verdslig etik, blandt de trossystemer, der i 1948 bidrog til det grundlæggende dokument.” 

”Vi bør også stræbe efter at skabe velfungerende multietniske og multinationale politiske enheder som EU, Den Afrikanske Union, ASEAN osv., der respekterer de forskellige kulturer hos folkene i dem. … I øvrigt er New York City virkelig en fantastisk samling af enkeltpersoner og familier, der taler 200 sprog eller deromkring, og det fungerer faktisk trods alle udfordringerne,” siger Sachs.  

”Den triste kendsgerning er imidlertid, at vi i disse dage har meget lidt seriøs diskussion om værdier med vores kolleger i forskellige dele af verden.  Og i mellemtiden har Trump og hans sammensvorne travlt med at dæmonisere Kina, en stor civilisation med en stor historie, fordi de mener, at en ny kold krig vil tjene amerikanske interesser. Ak, det får os måske alle dræbt i stedet.”     

Anstændighed er nøgleordet

Jeff Sachs lægger ikke skjul på, at han ikke kan lide Trump. Sachs’ meget afmålte og korrekte formuleringer skrider fuldstændig, når det drejer sig om præsidenten.

”Trump er psykopat. Og jeg er ked af at måtte sige det, men det også jeres problem. Selv om han er Danmarks allierede, pønser han på at overtage Grønland,” siger han.

Man forstår Sachs’ modvilje, for Trumps attitude er den diametralt modsatte af den, Sachs argumenterer for. Trump sætter udtrykkeligt sig selv og sin nation først, og han deler verden i ”killers” og ”losers” – dem, der klarer sig i konkurrencen, og dem, der bare er tabere. Det er fjernt fra de værdier, der ligger bag FN’s verdensmål.

Det lyder sympatisk og attraktivt, når du argumenterer for en mere social holdning – men det er ikke den holdning, der dominerer politik og forretning i øjeblikket?

”Men det fungerer jo ret godt i Danmark, New Zealand, Finland og andre steder – gennemgående de lande, hvor der er kvindelige ledere … Det er det modsatte, der præger USA. USA er det sted, hvor man mest konsekvent har forsøgt at udelukke moralske overvejelser fra økonomien. Det er især drevet af en hvid fundamentalistisk evangelisk kirke, der tror på det, man kunne kalde ’rigdommens evangelium’ – prosperity gospel,” siger Jeff Sachs.

”Det er en form for protestantisme, der oprindelig udviklede sig blandt slaveejerne i sydstaterne og i nybyggernes vestlige territorier.  Idéen er groft sagt, at hvis du tror tilstrækkelig stærkt på Jesus, så fylder han din bankkonto. Og derfor er der ikke behov for regering, offentlige tjenester, indkomstoverførsler, beskatning, regulering og så videre – især fordi alle de offentlige tjenester kan risikere at falde i hænderne på ’de andre’, hvilket i en amerikansk sammenhæng sædvanligvis betyder farvede mennesker. 

De hvide evangeliske tror på individets og markedets totale frihed. Det er en slags massevrangforestilling, men det passer fint til Amerikas plutokrater, der kan triumfere over, at de kan få fattige hvide til at stemme på milliardærskurke som Donald Trump,” mener Jeffrey Sachs.

Hvordan vil du så beskrive den tankegang, som vi alle bør tage til os for at nå verdensmålene – både som borgere, virksomheder og politikere?

”Anstændighed. Det er nøgleordet. Vi burde være anstændige. Anstændige over for hinanden, anstændige over for naturen, anstændige over for mennesker fra andre kulturer og nationer. 

Det er simpelthen ufatteligt, at vi med al vores rigdom tolererer ekstrem fattigdom, herunder millioner af uskyldiges død hvert år på grund af sult og andre former for afsavn. Og så kalder vi os civiliserede … Men ingen civiliseret nation ville have Trump som præsident, det er helt sikkert.”   

Kan vi nå verdensmålene uden at ændre vores tankegang og moral?

”Nej. Selvfølgelig er en stor del af vores udfordringer tekniske, men selv med al den tekniske dygtighed og ekspertise, vi har til rådighed, når vi ikke verdensmålene, hvis vi er så korrupte og modbydelige, som mange af vores politikere er i øjeblikket – ikke mindst i mit land. 

Jeg er ret sikker på, at Trump aldrig har sagt de tre ord "bæredygtig", "udvikling" og "mål" i rækkefølge.”



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel Transportens ømme klimatå: Lastbiler oser stadig og el løser ikke problemet Transportens ømme klimatå: Lastbiler oser stadig og el løser ikke problemet Næste artikel ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger
Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Normalt hører man ikke de to ord i samme sætning: eksponentiel klimaomstilling. Men ordene udgør titlen på en helt ny svensk bog. Forfatteren, Rebecka Carlsson, argumenterer for, at den tilgang til innovation, der præger Silicon Valley, er nødvendig for at redde klimaet og miljøet i tide. Klimaløsningerne skal udvikles og udbredes med eksponentielt stigende hastighed. 

ICDK: Stort land – store femårsplaner

ICDK: Stort land – store femårsplaner

KOMMENTAR Den kinesiske regerings 14. femårsplan er på trapperne. Den vil udstikke rammerne for landets udvikling frem til 2026. Danske videns- og innovationsmiljøer bør følge med i de verserende rygter og forventninger til planen, for der er meget vundet ved at være klar, når planen offentliggøres.
Innovation Centre Denmark i Shanghai giver nogle bud på, hvad der er i vente.

Sørg nu for at løse det rette problem

Sørg nu for at løse det rette problem

LEDELSE Det er ikke nok at være god til problemløsning. Det er mindst lige så vigtigt at forstå, hvilke problemer du skal fokusere på, skriver Thomas Wedell-Wedellsborg, der sætter opgaven på formel i ny bog.

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.