Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Verdensmålene fylder fem år

Hvis man skal pege på en enkelt person, der har været afgørende i udformningen af verdensmålene, er det Jeffrey Sachs. Sachs er amerikaner, økonom og igennem 1980’erne og 1990’ernes politiske omvæltninger rådgiver for en række lande i Latinamerika og for Polen og Rusland efter murens fald.

Siden har han især arbejdet med fattigdomsbekæmpelse, udvikling og miljø, som leder af Earth Institute ved Columbia University i New York, og som særlig rådgiver for FN’s seneste tre generalsekretærer. I FN har han især været engageret i at udforme og gennemføre udviklingsmålene ”Millenium Goals” og nu opfølgeren, Verdensmålene.

I de senere år har Sachs været optaget af at definere en ny økonomisk teori, der svarer til de globale udfordringer og de teknologiske realiteter i det 21. århundrede.

Særligt siden neoliberalismens gennembrud i 1980’erne har økonomien i Sachs øjne været værdifrit territorie. Økonomer har fokuseret snævert på, hvilke mekanismer der skaber størst økonomisk aktivitet – uden at tage stilling til, om der var moralske konsekvenser og uheldige bivirkninger. 

Der har skabt et misforhold mellem det, som økonomien fremmer, og det, som planeten har behov for, og derfor har Jeff Sachs i bøger og i en lang række artikler og forelæsninger systematisk undersøgt, hvordan økonomisk teori kan inddrage andre formål og værdier.

”I en verden af overflod har vi ikke brug for en økonomi drevet af ubegrænset grådighed og magt. 

Vi har brug for en blandet økonomi baseret på moderering af folks personlige adfærd og måden, man driver forretning på. Den model er bestemt inden for rækkevidde, men det kræver en betydelig moralsk uddannelse og større erfaring med at fremme social retfærdighed i praksis,” siger Jeff Sachs til Mandag Morgen.      

Den usynlige hånd kommer til kort

FN’s verdensmål er smukke og inspirerende. De fleste kan se, at det er i alles interesse at få bremset klimakatastrofen, hjulpet miljøet, styrket sundheden og skabt stabile sociale forhold.  Verdensmålene kan siges at være det tætteste, vi kommer på en fælles og global formulering af, hvilken verden vi ønsker.

Det store spørgsmål er så, om der kan indbygges mekanismer i økonomien, der gør, at det kan betale sig at opføre pro-socialt. Efter Sachs mening kræver det, at vi redefinerer selve formålet med økonomien:  

”Det ultimative mål for samfundet og dermed økonomien bør være menneskers velbefindende, eller hvad de antikke grækere kaldte ’eudaimonia’. Vi bruger undertiden ordet ’lykke’ eller ’trivsel’ til at udtrykke idéen.”

Er der en plads til etik i økonomi?

”Selvfølgelig er der dét. Etik er dybest set videnskaben om velvære og trivsel – well being. Etik skal efter min opfattelse ikke forstås som en på forhånd givet liste over alt det, man må eller ikke må, og hvad man bør og ikke bør gøre. Det skal snarere forstås som en rationel vejledning i, hvordan enkeltpersoner og samfund kan leve bedre liv. Økonomi kommer ind i billedet, fordi opfyldelse af økonomiske behov er en del af et godt liv – ligesom fritid, uddannelse, godt helbred, socialitet, ærlighed, fred, tolerance og andre dyder er det,” forklarer Sachs.

”Jeg mener, at man kan se på moral eller etik som en videnskab, fordi etik kan bygge på stringent indsamlet viden, der er underlagt bevisførelse og testning af, hvordan og hvorfor enkeltpersoner og samfund trives. Den moralske videnskab henter bidrag fra mange videnskabelige felter, som filosofi, teologi, psykologi, neurovidenskab, historie og evolutionær biologi,” siger Jeff Sachs.  

Det er fristende at snyde, men hvis alle gør det, taber alle

Den klassiske økonomiske teori er rationel. Den har et klart mål for succes: kroner og øre. Forbrugerne udtrykker deres egentlige hensigt og træffer først deres virkelige valg, når de lægger penge på disken. Dermed fremstår den meget robust og nøgtern, sammenlignet med teorier, der baserer sig på en ”blødere” tro på, at mennesker vil samarbejde og tage hensyn til andre.

Sachs mener imidlertid, at der er lige så solide argumenter for, at det er rationelt, også rent økonomisk, at samarbejde og hjælpe hinanden. Han bruger ”prisoner’s dilemma” – en central model inden for spilteori – som en illustration af, at samarbejde og tillid som strategi kan føre til større velstand end egoisme.

Prisoner’s dilemma beskriver en tænkt situation, hvor to fanger, som er anklaget for at have begået en forbrydelse sammen, får valget mellem at nægte sig skyldige, eller at skyde skylden på den anden. Hvis begge parter nægter sig skyldige, får de begge en meget lav straf, men hvis én vælger at skyde skylden på den anden, kan han selv gå fri, og den anden får en hård straf. Hvis begge angiver hinanden, får de begge en hård straf.

I den situation er det sammenlagt bedste resultat, at ingen af dem sladrer – men det er fristende at gøre det, for hvis makkeren tier stille og man selv sladrer, slipper man helt for straf.

Modellen kan overføres på alle mulige situationer, hvor man har et incitament til kun at tænke på sig selv  – men hvor det går galt for alle, hvis alle andre også gør det.

I forbindelse med verdensmålene svarer det til, at enkelte lande ikke gør noget for nedsætte deres CO2-udledninger eller tillader elendige arbejdsvilkår, og på den måde får en konkurrencefordel, frem for de lande, der ved at opføre sig ordentligt er med til at sikre, at verden ikke forfalder til kaos.

For Jeff Sachs demonstrerer modellen en central udfordring, der skal overkommes for at nå verdensmålene, fordi de netop kræver, at man handler med henblik på fællesskabet, selv om det umiddelbart kan være en omkostning for den enkelte.

Der findes en bedre løsning, end at alle kun handler for deres eget bedste – men den fordrer, at man kan få parterne til at vise tillid og yde deres bidrag til det fælles mål.

Hvordan kan man vise samarbejdsvilje uden at blive narret af andre, der kun tænker på deres egen gevinst?

”Det handler om omdømme,” siger Jeff Sachs. Hvis det rygtes, at man ikke kan stole på en person, så får vedkommende sværere ved at indgå i samarbejder fremover.

”Vi har et ordsprog: ’Hvis du narrer mig én gang, så bør du skamme dig. Hvis du narrer mig to gange, så bør jeg skamme mig.’” 

Men Sachs medgiver, at mange af de rigeste og mest magtfulde tilsyneladende ser stort på deres omdømme.

”I USA begår vor tids gangstere, dem, der driver Wall Street-banker, Exxon Mobil, Chevron, Gilead og mange andre store virksomheder, serielle forbrydelser. De har gjort det til deres levevej at misbruge offentligheden – så vi ved godt, hvordan de er,” siger han.

Vi konkurrerer som individer og som gruppe 

Jeffrey Sachs peger på et andet, måske endda vanskeligere, dilemma, der gør det svært at overkomme modsætningen mellem den enkeltes og fællesskabets interesser.

Mennesket har to vidt forskellige sider. Vi har fantastiske evner til at samarbejde og hjælpe hinanden i fællesskab. Men vi er bestemt også i stand til at føre krig, og underkaste og udnytte andre.

Jeff Sach mener, at vores dobbelte natur har bund i evolutionen. Modsat mange andre dyr er mennesket et socialt væsen – vi er helt afhængige af den familie, den stamme eller det samfund, vi tilhører.

For mennesker fungerer den darwinistiske konkurrence og udvælgelse af de bedst egnede derfor på to niveauer: Internt i den gruppe vi tilhører, konkurrerer vi om blive den stærkeste, der får lov at give vores gener videre. Men vi konkurrerer også imod hinanden som grupper, hvor vi slås med andre grupper om at kunne brede os på territoriet.

Når vi står over for en fælles ydre fjende, er samarbejde afgørende for at overleve. Resultatet er paradoksalt nok, at vores evne til at samarbejde med hinanden netop er det, som gør os i stand til at konkurrere bedre mod andre grupper. Vi er, med andre ord, både sociale og individualistiske af natur.

Det skaber dilemmaer i en tid, hvor udfordringerne er globale og de grupper, vi tilhører, kan være betinget af både familie, nationalitet, virksomhed eller andre subkulturer. Der opstår uvægerlig konflikter om og afvejninger af, hvem man samarbejder og føler en fælles interesse med, og hvem man i stedet ser som ”de andre” – som nogen, man ikke har forpligtelser eller empati over for.

Dilemmaet går igen lige fra frihandelsaftaler, til indsatsen over for klimaet, håndteringen af flygtningestrømme og indvandring, eller racisme.

”Ud over solidaritet inden for gruppen har vi også brug for mangfoldighed og åbenhed over for andre,” siger Jeff Sachs.

”Men vi har det meget vanskeligt med multietniske samfund – det er sandsynligvis det svageste punkt i den menneskelige psykologi. Det går langt tilbage. Selv Bibelen er fyldt med fortællinger om folkedrab og erobringer af land.”

Hvordan forener vi modsætningerne mellem vores solidaritet inden for den gruppe, vi tilhører – og det faktum, at vi i stigende grad er indbyrdes afhængige globalt og står over for de samme eksistentielle udfordringer?

”Den darwinistiske evolution fungerer netop ikke med konkurrence alene, vi overlever også i kraft af vores evner til samarbejde. Vi er nødt til at arbejde meget hårdt på at opnå en ægte global etik. Faktum er, at hele verden har underskrevet verdenserklæringen om menneskerettigheder. Det er et godt sted at starte. Den indeholder allerede idéer om kristendom, konfucianisme og islam, såvel som verdslig etik, blandt de trossystemer, der i 1948 bidrog til det grundlæggende dokument.” 

”Vi bør også stræbe efter at skabe velfungerende multietniske og multinationale politiske enheder som EU, Den Afrikanske Union, ASEAN osv., der respekterer de forskellige kulturer hos folkene i dem. … I øvrigt er New York City virkelig en fantastisk samling af enkeltpersoner og familier, der taler 200 sprog eller deromkring, og det fungerer faktisk trods alle udfordringerne,” siger Sachs.  

”Den triste kendsgerning er imidlertid, at vi i disse dage har meget lidt seriøs diskussion om værdier med vores kolleger i forskellige dele af verden.  Og i mellemtiden har Trump og hans sammensvorne travlt med at dæmonisere Kina, en stor civilisation med en stor historie, fordi de mener, at en ny kold krig vil tjene amerikanske interesser. Ak, det får os måske alle dræbt i stedet.”     

Anstændighed er nøgleordet

Jeff Sachs lægger ikke skjul på, at han ikke kan lide Trump. Sachs’ meget afmålte og korrekte formuleringer skrider fuldstændig, når det drejer sig om præsidenten.

”Trump er psykopat. Og jeg er ked af at måtte sige det, men det også jeres problem. Selv om han er Danmarks allierede, pønser han på at overtage Grønland,” siger han.

Man forstår Sachs’ modvilje, for Trumps attitude er den diametralt modsatte af den, Sachs argumenterer for. Trump sætter udtrykkeligt sig selv og sin nation først, og han deler verden i ”killers” og ”losers” – dem, der klarer sig i konkurrencen, og dem, der bare er tabere. Det er fjernt fra de værdier, der ligger bag FN’s verdensmål.

Det lyder sympatisk og attraktivt, når du argumenterer for en mere social holdning – men det er ikke den holdning, der dominerer politik og forretning i øjeblikket?

”Men det fungerer jo ret godt i Danmark, New Zealand, Finland og andre steder – gennemgående de lande, hvor der er kvindelige ledere … Det er det modsatte, der præger USA. USA er det sted, hvor man mest konsekvent har forsøgt at udelukke moralske overvejelser fra økonomien. Det er især drevet af en hvid fundamentalistisk evangelisk kirke, der tror på det, man kunne kalde ’rigdommens evangelium’ – prosperity gospel,” siger Jeff Sachs.

”Det er en form for protestantisme, der oprindelig udviklede sig blandt slaveejerne i sydstaterne og i nybyggernes vestlige territorier.  Idéen er groft sagt, at hvis du tror tilstrækkelig stærkt på Jesus, så fylder han din bankkonto. Og derfor er der ikke behov for regering, offentlige tjenester, indkomstoverførsler, beskatning, regulering og så videre – især fordi alle de offentlige tjenester kan risikere at falde i hænderne på ’de andre’, hvilket i en amerikansk sammenhæng sædvanligvis betyder farvede mennesker. 

De hvide evangeliske tror på individets og markedets totale frihed. Det er en slags massevrangforestilling, men det passer fint til Amerikas plutokrater, der kan triumfere over, at de kan få fattige hvide til at stemme på milliardærskurke som Donald Trump,” mener Jeffrey Sachs.

Hvordan vil du så beskrive den tankegang, som vi alle bør tage til os for at nå verdensmålene – både som borgere, virksomheder og politikere?

”Anstændighed. Det er nøgleordet. Vi burde være anstændige. Anstændige over for hinanden, anstændige over for naturen, anstændige over for mennesker fra andre kulturer og nationer. 

Det er simpelthen ufatteligt, at vi med al vores rigdom tolererer ekstrem fattigdom, herunder millioner af uskyldiges død hvert år på grund af sult og andre former for afsavn. Og så kalder vi os civiliserede … Men ingen civiliseret nation ville have Trump som præsident, det er helt sikkert.”   

Kan vi nå verdensmålene uden at ændre vores tankegang og moral?

”Nej. Selvfølgelig er en stor del af vores udfordringer tekniske, men selv med al den tekniske dygtighed og ekspertise, vi har til rådighed, når vi ikke verdensmålene, hvis vi er så korrupte og modbydelige, som mange af vores politikere er i øjeblikket – ikke mindst i mit land. 

Jeg er ret sikker på, at Trump aldrig har sagt de tre ord "bæredygtig", "udvikling" og "mål" i rækkefølge.”



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel Transportens ømme klimatå: Lastbiler oser stadig og el løser ikke problemet Transportens ømme klimatå: Lastbiler oser stadig og el løser ikke problemet Næste artikel ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!