Kriminalstof finder ikke sjældent vej til nyhedstrømmen og den offentlige debat, og kriminalitet er da også hurtigt kommet på dagsordenen i valgkampen. Senest er indbrud blevet et varmt emne, efter DR kunne rapportere, at kun 5 ud af 100 indbrud i Danmark opklares. Nyheden fik blandt andet Dansk Folkeparti til at forlange, at der afsættes flere politibetjente til opklaring af indbrud, mens der også blev rettet kritik mod justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Følger man de mange nyheder om kriminalitet, kan man muligvis få det indtryk, at kriminaliteten i Danmark stiger for hvert år, der går.  

Men faktisk er der ikke umiddelbart nogen grund til bekymring for stigende kriminalitet. Flere kriminalitetsopgørelser peger nemlig i retning af, at kriminaliteten generelt slet ikke er på vej op. Den er derimod på vej ned. 

For eksempel er antallet af såkaldte anmeldte straffelovsovertrædelser faldet med 31 procent over de seneste godt 20 år. I 1997 blev politiet underrettet om 531.102 forbrydelser. Sidste år var tallet 363.542. Det viser tal fra Danmarks Statistik.  

Ser man på andelen af sager, hvor politiet rent faktisk rejser sigtelser - det vil sige finder frem til den mulige gerningsmand - har den været rimelig stabil de seneste 20 år. Det er nemlig hvert år lykkedes politiet at rejse sigtelse i cirka 20 procent af alle anmeldte sager. 

I 2018 rejste politiet sigtelse i 24 procent af sagerne.

Bliver bedre til at sikre os 

Den dalende kriminalitet kan især ses ved, at antallet af årlige ejendomsforbrydelser er faldet med knap 200.000 anmeldelser i forhold til i 1997 - fra 508.283 til 318.103 sidste år. Det er blandt andet tyveri af cykler og biler samt indbrud i private hjem og virksomheder, der er faldet.   

Ifølge Linda Kjær Minke, der er lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet (SDU), er det blevet sværere for kriminelle at begå den slags forbrydelser.  

“Folk er simpelthen blevet bedre til at sikre deres boliger og cykler. Og så har ordninger som for eksempel nabohjælp, hvor man holder øje med hinandens boliger, når man eksempelvis er på ferie, bredt sig de senere år,” siger hun.  

Tyveri og indbrud er de helt store syndere 

Ejendomsforbrydelser udgør 87 procent af den samlede anmeldte kriminalitet. Voldsforbrydelser udgør knap 8 procent, mens seksualforbrydelser udgør under 2 procent.  

Men der er stor forskel på, hvor ofte det lykkes at rejse sigtelser inden for de enkelte typer af forbrydelser. For eksempel gælder det kun for under 1 procent af cykeltyverierne og 6,8 procent af indbrud, der begås i folks hjem. Det vil sige, at ud af 100 indbrud lykkes det kun politiet at finde frem til en (mulig) gerningsmand i knap syv af dem.  

I voldssager derimod rejses der sigtelse i 59 procent af sagerne for simpel vold, mens tallet for grov vold er knap 72 procent.   

Når det kommer til mord, lykkes det politiet at rejse sigtelse i en stor del af sagerne. Sidste år blev der anmeldt 52 mord og rejst sigtelse i 37.

Helt så godt går det ikke i voldtægtssagerne. Her lykkedes det kun politiet at rejse sigtelse i lidt over halvdelen af sagerne. Der anmeldes desuden også flere voldtægter end tidligere. Sidste år var der 1079 anmeldelser for voldtægt mod et niveau på mellem 400-500 anmeldelser om året i perioden 2008-2015. Det vender vi tilbage til. 

Vi bliver ikke voldeligere 

Overordnet set ser det ud til, at kriminaliteten er dalende, men billedet er langtfra entydigt. For eksempel er tallet for voldsforbrydelser mere end fordoblet siden 1997.

Men spørger man Linda Kjær Minke, skal man være påpasselig med at konkludere for meget alene på baggrund af tallene for anmeldte forbrydelser. 

”Det er ikke så enkelt at konkludere, at der er sket en kriminalitetsstigning inden for ét område. Der findes ofte forklaringer på stigninger i den registrerede kriminalitet, som ikke har noget at gøre med, at der begås mere kriminalitet,” siger hun.

Som eksempel nævner Linda Kjær Minke det voksende antal anmeldelser af ’vold eller lignende mod offentlig myndighed’, der ifølge tallene fra Danmarks Statistik er en af drivkræfterne bag stigningen i voldsforbrydelser. Voldstypen omfatter vold mod politi- eller fængselsbetjente, men gælder også, hvis en beboer på et plejehjem langer ud efter personalet.  

“Når man ser på tallene for vold mod offentligt ansatte, kan man jo godt tænke, at det er gået helt galt. Men det kan meget vel være, at det er anmeldelsestilbøjeligheden, der er blevet øget, så alt - både stort og småt - i dag bliver anmeldt,” siger Linda Kjær Minke.   

Hun henviser her til, at Erstatningsnævnet fra juni 2015 ændrede praksis, som tilsyneladende skabte forvirring blandt plejepersonale og lignende. Tidligere havde det nemlig ikke været nødvendigt for plejepersonale at politianmelde den vold, de oplever i forbindelse med deres arbejde, for at kunne få erstatning. Men på grund af Erstatningsnævnets ændrede praksis opfordrede flere fagforbund deres medlemmer til at anmelde alle tilfælde. Og netop den udmelding kan altså have medvirket til, at antallet af sådan nogle overfald ser ud til at være steget, selvom der i virkeligheden ikke begås mange flere end tidligere. 

Der begås ikke mere vold

Også når det kommer til den tilsyneladende stigning i vold af både simpel grov karakterer, lader skindet til at bedrage.

Justitsministeriet forsøger hvert år at kortlægge mørketallet for vold i såkaldte offerundersøgelser. Offerundersøgelserne har til formål at skønne, hvor mange der reelt udsættes for forskellige kriminalitetsformer. Dermed tager undersøgelserne højde for, at ikke alle forbrydelser anmeldes til politiet. Og læser man den seneste offerundersøgelse fra 2017 viser det sig, at antallet af borgere, der udsættes for vold, ikke er steget i forhold til 1995. 

Faktisk har det anslåede antal personer, der udsættes for vold, ligget forholdsvis konstant på mellem 60.000-70.000 årlige ofre de seneste 20 år. 

Også de seneste skadestueundersøgelser peger i retning af, at volden i Danmark er nedadgående. Skadestueundersøgelserne viser nemlig at, der er færre og færre, der kontakter skadestuen som følge af voldelige overgreb.

Langt flere voldtægter end anmeldelserne viser 

Som det er tilfældet med voldsforbrydelser, ser også seksualforbrydelser ud til at være steget. Denne type forbrydelser er tilsyneladende næsten tredoblet over de seneste to årtier. En stigning, der som nævnt blandt andet er drevet af en forøgelse i antallet af anmeldte voldtægter. 

Men at der i dag anmeldes flere voldtægter end tidligere er ikke ensbetydende med, at der begås flere voldtægter nu end for blot få år siden. 

I sommeren 2016 kom der nemlig en lovændring på netop voldtægtsområdet, som blandt andet betød, at strafferammen blev udvidet. 

Og ifølge Linda Kjær Minke fra SDU kan lovændringer på et område påvirke antallet af anmeldte sager. Øget politisk fokus på for eksempel voldtægter kan nemlig udløse en kulturændring i befolkningen, der betyder, at flere anmelder en voldtægt, hvor de tidligere måske ikke havde gjort det.  

”Med de strafskærpelser, der har været på voldtægtsområdet, bliver der jo sendt et signal fra politisk side om, at det her er noget man ikke tolererer. I lovgivningsprocessen skal man heller ikke underkende, at der uvægerligt kommer mere fokus i befolkningen på det område, der bliver lovgivet på,” siger Linda Kjær Minke.

Derudover kan lovgivningsændringer også have en effekt på selve kriminalitetsstatistikkerne.   

I 2013 blev der foretaget en række ændringer i straffelovens bestemmelser for seksualforbrydelser, som betyder, at flere former for seksualforbrydelser nu opgøres som voldtægt, hvor forbrydelserne tidligere blev opgjort som en anden type overfald i Danmarks Statistiks opgørelser. I 2015 skærpede Rigspolitiet desuden deres retningslinjer for registrering af voldtægt efter en beretning fra Rigsrevisionen. Ifølge den seneste offerundersøgelse skal det øgede antal anmeldte voldtægter ses i lyset af denne ændrede registreringspraksis. 

Opgørelsen over antallet af voldtægtssager skal i det hele taget tages med store forbehold. Forskerne bag Justitsministeriets offerundersøgelse vurderer nemlig, at der begås langt flere, end der anmeldes til myndighederne. 

I den seneste offerundersøgelse anslås det, at mellem 4.600 og 6.200 kvinder hvert år siden 2008 er blevet udsat for tvangssamleje. Ifølge den vurdering er der altså op mod 5.000 voldtægter hvert år, som aldrig kommer i politiets søgelys.  

Bedrageri i raketfart! 
Et område, hvor kriminaliteten virkelig er på himmelflugt, er inden for kategorien ‘bedrageri’. På bare otte år er antallet af bedragerisager mere end seksdoblet.

Siden 1997 har tallet ellers ligget stabilt på mellem 7.000-8.000 sager om året, men fra 2010 og frem er der sket en markant stigning. Sidste år var der hele 43.617 anmeldte tilfælde. 

Stigningen skyldes især omfattende svindel på blandt andet Facebook, mail og sms, hvor fupmagere forsøger at stikke snuden ned i danskernes bankkonti. Det kan for eksempel være ved at svindlere udgiver sig for at være Skat eller PostNord, eller at de pengeafpresser tilfældige mennesker mod truslen om at offentliggøre onanibilleder. De kan også forsøge at lokke folk til at investere i bitcoins, slankepiller og skønhedsprodukter eller deltage i falske konkurrencer om billetter til forlystelsesparker.

“Stigningen er voldsom,” siger Linda Kjær Minke. “Det skyldes især it-kriminalitet, såsom kreditkortsoplysninger, der bliver stjålet, og flere sager med identitetstyveri.” 

Og faktisk kan tallet være langt højere.  

Det Kriminalpræventive Råd foretog forrige år en offerundersøgelse, der forsøgte at kortlægge mørketallene for forskellige former for it-relateret kriminalitet.  

Undersøgelsen anslår, at omkring 38.000 danskere i 2017 blev udsat for identitetsmisbrug, 44.000 for bedrageri ved internethandel, og i omegnen af 105.000 for misbrug af betalingskort. Altså samlet set tal, som ligger langt over de 44.550 bedragerisager, der blev anmeldt sidste år.