Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Det moderne politiske lederskab

Prøv engang at sende tankerne tilbage til din skoletid. Hvem har præcis den samme personlighed her årtier senere? Måske du selv er en af dem, der har taget lidt af en rejse? Måske du selv var den stille, der rødmede, når ordet blev dit, mens du i dag kan stille dig op foran tusindvis af mennesker og sige præcis, hvad du mener?

Margrethe Vestager er sådan en.

”Jeg var simpelthen så genert som barn.” Siger altså en af de mest internationalt eksponerede personer, vort lille land p.t. har flyvende ude i verden.

EU’s konkurrencekommissær og ledende næstformand for EU-Kommissionen og tidligere politisk leder for Det Radikale Venstre er i Danmark for første gang i tre måneder.

”Så længe har jeg aldrig været væk fra min familie før,” siger hun.

Bagefter vores snak om moderne politisk lederskab skal hun hjem.

Nå. Tilbage til personligheden. Det var ikke, fordi hun sad en sen aftenstund og lavede sådan en iskold kalkule angående sin generthed. Det var noget, der skete over tid, i takt med at hendes politiske jeg modnedes. Først var det noget, hun iagttog hos andre. Så var det noget, hun måtte lære sig selv, og i sidste ende er det blevet noget, hun har integreret i sit politiske liv. 

”Jeg havde ikke noget behov for at være i centrum, da jeg var yngre. Det, der så bare viste sig, det var, at hvis man vil flytte på verden, så bliver man nødt til på en eller anden måde at stille sig ind i lyset, hvor folk kan se én.” 

Men der er også noget retfærdighed indblandet. Hvis man ikke stiller sig frem og er tilgængelig, så har man heller ikke “fortjent” at have indflydelse på ting, som hun siger.

”For hvis man ikke er til rådighed, så kan man heller ikke kritiseres, og alle, der har magt, skal kunne kritiseres.”

Så hun ændrede sig altså. Og samtidig ændrede verden sig også. Den begyndte at gå hurtigere, og det gjorde politikken og medierne også.

Gammeldags?

Hun betragter ikke sig selv som moderne. Hun har fået sin politiske skoling i en gammeldags verden, dengang der var én deadline om dagen for journalisterne, og Christiansborg derfor, groft sagt, kunne slappe af efter klokken 16.

”Og dengang var der et andet samspil partierne imellem. Verden var langsommere. Så der var en helt anden rytme, i forhold til hvordan man spillede ud, og hvad man spillede ud med. Dengang havde man stadigvæk artikler, som sagde …” – hun kigger op på en fiktiv tavle og peger på en overskrift, der ikke er der:

”'R: kvælstofbelastningen skal ned med 25 procent'. Det kunne godt være en overskrift i gamle dage. I dag ville den hedde 'R og S i blodig krig om landbrugets økonomi'. Konflikten fylder på en helt anden måde, det er blevet mere emotionelt, og der er et helt andet tempo. Selv den hurtige politik var langsommere dengang.”

Men konflikten er konstant, minder hun om. Altså: Politik ér konflikt, og politik drives frem af konflikt. Fordi hvis der ikke er konflikt, så er der ikke nogen åbenhed. Det ér dramatisk, der ér bulder og brag, når tingene støder sammen. Sådan var det engang, og sådan er det stadig.

”Så det er ikke konflikten som sådan, der er forandret, for den er en integreret del af politik. Når meninger mødes, så brydes de. Og så kan der ske noget nyt. Men det, der er meget anderledes, er, at det landskab, hvori det sker, det er helt forandret. Fordi ting diskuteres på Facebook på en helt anden måde, og politikere kan gå uden om det journalistiske filter.”

Det har haft betydning for partierne som helhed, fortæller hun. Organisationen er på en måde trådt i baggrunden i forhold til, lad os bare sige for 15 år siden, hvor der var bedre tid til at udvikle politikken – sammen.

”Man kunne have et meget mere aktivt bagland, man kunne have mere aktive grupper, fordi der ikke var det her drive mod, at ledelsen hele tiden måtte være på, at ledelsen hele tiden skulle træffe beslutninger, at ledelsen hele tiden skulle være der. Det er helt anderledes professionelt og helt anderledes medieret i dag. Der er nok lidt en risiko for, at det, der ikke har været i medierne, det er aldrig sket.”

Mediernes forandring og indflydelse på det politiske liv har også betydet, at man i den politiske organisation i dag drøfter ting på en helt andet og mere kontrolleret måde, mener Margrethe Vestager.

”For 15 år siden tror jeg faktisk, at vi skelnede mellem intern og ekstern kommunikation. I dag ville man jo sige, at det, du vil sige til dine egne, det siger du ud i verden. Du kan ikke sige noget internt, som ikke også gælder i den eksterne verden. Men dengang, der kunne du godt internt have en anden type diskussioner, som ikke nødvendigvis betød noget eller fyldte noget eller blev refereret som noget i verden uden for partiet. Og det gav en anden dynamik.”

Samtidig handler kommunikationen i dag om meget andet end selve politikken, synes hun:

"Det handler meget om signalerne, når jeg ser det rundt omkring. Der er meget mere signalgivning.”

Tilbage til langsommeligheden

Hvad der viste sig at bekomme hende vel, da hun i 2014 sagde farvel til jobbet som radikal politisk leder og som økonomi- og indenrigsminister, var, at lige netop konkurrencekommissærposten var mere konkret end meget andet, hun havde arbejdet med de forgange år.

”Det var lidt heldigt, for jeg vidste ikke præcis, hvad det indebar at være konkurrencekommissær, da jeg blev det. Jeg havde brugt meget tid på værdierne og principperne. Og på retningen og de lange tendenser. Og jeg trængte bare sådan til at lave noget, der var mere: 'det der, det er ikke sådan, de andre gør, det er faktisk forbudt, fat i kravetøjet, sådan gør man ikke.'”

Samtidig er EU-systemet, hvis ikke langsomt så ufatteligt omstændeligt. Vestager taler om en grundighed, man ikke længere ser i Danmark i samme udstrækning.

”Det politiske system, jeg arbejder i nu, er en meget stor kontrast til det danske, fordi der er simpelthen …  nogle ville måske sige en langsommelighed, jeg ville måske sige omhu. Tingene skal være tjekkede og i orden.”

Det er et radikalt anderledes system at være leder i.

”Selv om jeg også taler med mange folk og besøger mange og er i kontakt med mange mennesker, så er det på en helt anderledes måde. Fordi som politisk leder i Danmark, der har du dels et bagland, som er dit eget bagland, altså organisationen, og så har du en kreds, og så har du vælgere, som har stemt på dig – og så har du alle de andre vælgere, som ikke har stemt på dig, men som du på sæt og vis også har en eller anden grad af ansvar over for.”

Faktisk var netop det dén store udfordring for hende, da hun rejste til Bruxelles. Hun manglede den tillid og det mandat, vælgerne siden 2001 havde givet hende, da hun første gang blev valgt til Folketinget.

”Da jeg skulle være kommissær, så skulle jeg holde op med at være minister. Og det har jeg prøvet før, så det vidste jeg godt, hvordan føltes. Og jeg skulle holde op med at være politisk leder, og Morten skulle tage over, og ham har jeg 100 procent tillid til. Så det var heller ikke svært. Det, der var svært, det var ikke at være folkevalgt. Fra da jeg blev folkevalgt første gang i 2001, var der flere og flere mennesker, der stemte på mig, og jeg har skrevet under på grundloven. Og det er et kæmpe privilegie, at mennesker har tillid til dig. Altså jeg tror ikke, at der kan gives noget bedre. Så det der med at sige; før var jeg valgt, nu er jeg udvalgt. Selvfølgelig kun hvis parlamentet synes det, men stadig: jeg er ikke folkevalgt. Dét syntes jeg var svært,” fortæller Vestager. 

Det var noget meget konkret, hun mistede. Før mødte hun helt konkret folk i sin kreds, som sagde: 'Jeg har stemt på dig!' Den kontakt savner hun.

Hun oversætter det for mig: ”De sagde jo, at de havde vist mig deres tillid. Tillid til, at jeg forvalter deres stemme de næste fire år. Det er en ret konkret ting i virkeligheden. Og en meget konkret forpligtelse. For en ting er at stille sig op og sige, hvad man mener. Det er noget, man selv gør. Men det at blive vist tillid – det er helt fantastisk.” 

Men det var alligevel noget nær befriende at komme ud på den anden side. Det er hendes egen måde at se det på: den anden side.

”Jeg synes godt om dansk politik. Jeg kan godt lide Christiansborg, og jeg kan godt lide kollegerne derinde. Men da jeg trådte ud på den anden side, så kunne jeg alligevel se, at jeg havde været for optaget af det.”

Hun kunne se, at hun nærmest kun tænkte på dét. På politik. Hun skynder sig at tilføje sin familie til ligningen. Dem tænkte hun også på, jovist, men politikken optog generelt meget plads.

”Jeg tror, at jeg skylder mine venner en kollektiv undskyldning for at tale alt for meget om politik i mange år. Men det er meget svært at se indefra. Og når jeg tænker på, hvor meget vi arbejdede, og hvor lidt der egentlig kom ud på den anden side. Man knokler på for at få et budskab ud så meget som overhovedet muligt – og jeg tror egentlig, at jeg kunne have trukket vejret, og det ville have haft den samme effekt.” 

Siger du i virkeligheden, at der ikke kommer nok ud af politikeres anstrengelser?

”Jeg kan kun tale på egne vegne, men som én, der har været der, så ja. For der er det paradoks, at folk ikke synes, politikere laver noget, men politikere har simpelthen så travlt. Det er helt vildt; der er folketingssalen, og der er udvalgsmøder og møder i kredsen, der er diskussioner, man skal deltage i, og ting, man skal forberede sig på, og man skal være på 1-2-3-4 sociale medier og de klassiske. Så de fleste politikere har virkelig, virkelig travlt. Men jeg tror ikke, folk kan mærke det.”

Til dels derfor er kommunikation også en integreret del af Margrethe Vestagers strategi i Bruxelles. Folk skal forstå, hvad hun arbejder med. Hvilke sager hun forsøger at løse. Det kan godt være, at det er hendes ansigt, der er på forsiden af alverdens magasiner, men det er hendes politik – det, hun udretter – der skal lægges mærke til. Folk skal forstå, hvad Vestager og hendes stab udretter.

”Det er ikke min kommunikation, der gør forskellen, det er mine handlinger, der gør forskellen. Når folk nogle gange lægger mærke til det, så er det faktisk, fordi vi har en skattesag, hvor nogle, der ikke har betalt skat, skal betale skat, eller hvor nogen har gjort noget, de ikke må, og derfor skal betale en bøde, som i forhold til et almindeligt husholdningsbudget ser ret stort ud.”

Alligevel moderne?

Selv om hun ikke selv synes, hun er moderne, så er hun det; hun var den første minister, der fik barn under ministertiden, hun var den yngste kvindelige minister nogensinde, da hun blev udnævnt første gang, og hun var også den yngste landsformand for De Radikale nogensinde. En slags frontløber, om man vil.

Ydermere er hun en del af et relativt nyt fænomen, nemlig partiledere, der fortsætter deres arbejdsliv, efter at de er gået af som ledere. Der findes ikke et nedskrevet kodeks for, hvordan man bør opføre sig, men i Vestagers verden holder man som minimum sin mund.

”Det er den nye leder, der har et ansvar, og det forvirrer bare folk, hvis forgængeren blander sig. Man skal også holde mund, fordi det altid bliver brugt mod den nye leder, hvad den gamle nu har gjort. Og det siger generelt ikke noget positivt om den gamle leder – det er kun for at genere den nye. Så man skal modstå de der fristelser og ikke tro, at det handler om en selv. For det gør det ikke. Men hvis jeg selv var blevet pensioneret før tid, så tror jeg, det havde været noget helt andet. Så tror jeg, det havde været svært for mig. Men nu kan jeg jo fokusere på det, jeg selv laver. Og jeg har jo prøvet på egen krop, hvor svært det er at komme ind som leder; det er mega svært,” siger Vestager.

Hun hentyder til det, hun flere gange har kaldt det håndværkertilbud, hun overtog fra Marianne Jelved i 2007. Det var ikke bare lidt maling, der skulle til, det var også et nyt køkken og bad og, siger Vestager, alle de dyre kvadratmeter.

Det var svært. 

”Det er meget anderledes at være nummer et i forhold til at være nummer to. Du har et andet ansvar, folk kigger på dig på en anden måde, de er afventende, og jeg oplevede i hvert fald selv, at jeg skulle modnes i det. Det gik jo ad helvede til, og som jeg før har sagt, så lugter der grimt nede ved spærregrænsen.”

Hun husker tilbage på en dag, der ændrede alt. Det var den dag, hun fandt ud af, at hun bare kunne gå sin vej, hvis det blev for træls.

”Jeg sad inde på mit kontor og var helt nede i kulkælderen. Jeg sad og så på nogle kelimtæpper på gulvene, og jeg var vitterligt i virkelig, virkelig dårligt humør, og så tænkte jeg: 'Jeg kan jo bare rulle dem sammen og gå min vej!' Der er jo ingen, der siger, at jeg skal. Det er jo ikke sådan, at min far har betalt kontingent for hele håndboldsæsonen og 'nu spiller du i hvert fald, til den er slut'. Sådan er det ikke. Man kan gå sin vej. Og da det gik op for mig, så gik det også op for mig, at jeg virkelig gerne ville. Fordi så var det ikke nogen tvang. Og det, at jeg på en eller anden måde var kommet ind i, at det var så svært, og der var sådan en tvangsfornemmelse i det, det skyggede over, at jeg egentlig gerne ville.”

”Og det lærte mig, at jeg ikke dømmer nogen nye ledere. For det er svært at komme ind i en hvilken som helst organisation som ny leder, fordi det kræver, at man selv er modnet med opgaven, og det kræver, at folk har lært en at kende, og at de har udviklet tillid til, at man vil det. Ikke nødvendigvis tillid til, at alt er bright and shiny, at man gør det godt, men tillid til, at man faktisk vil det. For det er det, der er den egentlige forskel,” siger hun. 

Blå bog: Margrethe Vestager

Født 1968

Siden 2019: Konkurrencekommissær og ledende næstformand, EU-Kommissionen

2014-2019: EU’s konkurrencekommissær

2007-2014: Politisk leder, Det Radikale Venstre

2011-2014: Indenrigs- og økonomiminister

1998-2001: Kirke- og undervisningsminister

1993-1997: Landsformand, Det Radikale Venstre

1993: Uddannet cand.polit., Københavns Universitet



Laura Ellemann-Jensen

Skribent på Ugebrevet Mandag Morgen. Tidligere redaktionschef samme sted. Har en fortid på bl.a. Politiken, Lederne, Berlingske, Ugebrevet A4 og DR.

LÆS MERE
Forrige artikel Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i Næste artikel Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.