Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Det moderne politiske lederskab

Prøv engang at sende tankerne tilbage til din skoletid. Hvem har præcis den samme personlighed her årtier senere? Måske du selv er en af dem, der har taget lidt af en rejse? Måske du selv var den stille, der rødmede, når ordet blev dit, mens du i dag kan stille dig op foran tusindvis af mennesker og sige præcis, hvad du mener?

Margrethe Vestager er sådan en.

”Jeg var simpelthen så genert som barn.” Siger altså en af de mest internationalt eksponerede personer, vort lille land p.t. har flyvende ude i verden.

EU’s konkurrencekommissær og ledende næstformand for EU-Kommissionen og tidligere politisk leder for Det Radikale Venstre er i Danmark for første gang i tre måneder.

”Så længe har jeg aldrig været væk fra min familie før,” siger hun.

Bagefter vores snak om moderne politisk lederskab skal hun hjem.

Nå. Tilbage til personligheden. Det var ikke, fordi hun sad en sen aftenstund og lavede sådan en iskold kalkule angående sin generthed. Det var noget, der skete over tid, i takt med at hendes politiske jeg modnedes. Først var det noget, hun iagttog hos andre. Så var det noget, hun måtte lære sig selv, og i sidste ende er det blevet noget, hun har integreret i sit politiske liv. 

”Jeg havde ikke noget behov for at være i centrum, da jeg var yngre. Det, der så bare viste sig, det var, at hvis man vil flytte på verden, så bliver man nødt til på en eller anden måde at stille sig ind i lyset, hvor folk kan se én.” 

Men der er også noget retfærdighed indblandet. Hvis man ikke stiller sig frem og er tilgængelig, så har man heller ikke “fortjent” at have indflydelse på ting, som hun siger.

”For hvis man ikke er til rådighed, så kan man heller ikke kritiseres, og alle, der har magt, skal kunne kritiseres.”

Så hun ændrede sig altså. Og samtidig ændrede verden sig også. Den begyndte at gå hurtigere, og det gjorde politikken og medierne også.

Gammeldags?

Hun betragter ikke sig selv som moderne. Hun har fået sin politiske skoling i en gammeldags verden, dengang der var én deadline om dagen for journalisterne, og Christiansborg derfor, groft sagt, kunne slappe af efter klokken 16.

”Og dengang var der et andet samspil partierne imellem. Verden var langsommere. Så der var en helt anden rytme, i forhold til hvordan man spillede ud, og hvad man spillede ud med. Dengang havde man stadigvæk artikler, som sagde …” – hun kigger op på en fiktiv tavle og peger på en overskrift, der ikke er der:

”'R: kvælstofbelastningen skal ned med 25 procent'. Det kunne godt være en overskrift i gamle dage. I dag ville den hedde 'R og S i blodig krig om landbrugets økonomi'. Konflikten fylder på en helt anden måde, det er blevet mere emotionelt, og der er et helt andet tempo. Selv den hurtige politik var langsommere dengang.”

Men konflikten er konstant, minder hun om. Altså: Politik ér konflikt, og politik drives frem af konflikt. Fordi hvis der ikke er konflikt, så er der ikke nogen åbenhed. Det ér dramatisk, der ér bulder og brag, når tingene støder sammen. Sådan var det engang, og sådan er det stadig.

”Så det er ikke konflikten som sådan, der er forandret, for den er en integreret del af politik. Når meninger mødes, så brydes de. Og så kan der ske noget nyt. Men det, der er meget anderledes, er, at det landskab, hvori det sker, det er helt forandret. Fordi ting diskuteres på Facebook på en helt anden måde, og politikere kan gå uden om det journalistiske filter.”

Det har haft betydning for partierne som helhed, fortæller hun. Organisationen er på en måde trådt i baggrunden i forhold til, lad os bare sige for 15 år siden, hvor der var bedre tid til at udvikle politikken – sammen.

”Man kunne have et meget mere aktivt bagland, man kunne have mere aktive grupper, fordi der ikke var det her drive mod, at ledelsen hele tiden måtte være på, at ledelsen hele tiden skulle træffe beslutninger, at ledelsen hele tiden skulle være der. Det er helt anderledes professionelt og helt anderledes medieret i dag. Der er nok lidt en risiko for, at det, der ikke har været i medierne, det er aldrig sket.”

Mediernes forandring og indflydelse på det politiske liv har også betydet, at man i den politiske organisation i dag drøfter ting på en helt andet og mere kontrolleret måde, mener Margrethe Vestager.

”For 15 år siden tror jeg faktisk, at vi skelnede mellem intern og ekstern kommunikation. I dag ville man jo sige, at det, du vil sige til dine egne, det siger du ud i verden. Du kan ikke sige noget internt, som ikke også gælder i den eksterne verden. Men dengang, der kunne du godt internt have en anden type diskussioner, som ikke nødvendigvis betød noget eller fyldte noget eller blev refereret som noget i verden uden for partiet. Og det gav en anden dynamik.”

Samtidig handler kommunikationen i dag om meget andet end selve politikken, synes hun:

"Det handler meget om signalerne, når jeg ser det rundt omkring. Der er meget mere signalgivning.”

Tilbage til langsommeligheden

Hvad der viste sig at bekomme hende vel, da hun i 2014 sagde farvel til jobbet som radikal politisk leder og som økonomi- og indenrigsminister, var, at lige netop konkurrencekommissærposten var mere konkret end meget andet, hun havde arbejdet med de forgange år.

”Det var lidt heldigt, for jeg vidste ikke præcis, hvad det indebar at være konkurrencekommissær, da jeg blev det. Jeg havde brugt meget tid på værdierne og principperne. Og på retningen og de lange tendenser. Og jeg trængte bare sådan til at lave noget, der var mere: 'det der, det er ikke sådan, de andre gør, det er faktisk forbudt, fat i kravetøjet, sådan gør man ikke.'”

Samtidig er EU-systemet, hvis ikke langsomt så ufatteligt omstændeligt. Vestager taler om en grundighed, man ikke længere ser i Danmark i samme udstrækning.

”Det politiske system, jeg arbejder i nu, er en meget stor kontrast til det danske, fordi der er simpelthen …  nogle ville måske sige en langsommelighed, jeg ville måske sige omhu. Tingene skal være tjekkede og i orden.”

Det er et radikalt anderledes system at være leder i.

”Selv om jeg også taler med mange folk og besøger mange og er i kontakt med mange mennesker, så er det på en helt anderledes måde. Fordi som politisk leder i Danmark, der har du dels et bagland, som er dit eget bagland, altså organisationen, og så har du en kreds, og så har du vælgere, som har stemt på dig – og så har du alle de andre vælgere, som ikke har stemt på dig, men som du på sæt og vis også har en eller anden grad af ansvar over for.”

Faktisk var netop det dén store udfordring for hende, da hun rejste til Bruxelles. Hun manglede den tillid og det mandat, vælgerne siden 2001 havde givet hende, da hun første gang blev valgt til Folketinget.

”Da jeg skulle være kommissær, så skulle jeg holde op med at være minister. Og det har jeg prøvet før, så det vidste jeg godt, hvordan føltes. Og jeg skulle holde op med at være politisk leder, og Morten skulle tage over, og ham har jeg 100 procent tillid til. Så det var heller ikke svært. Det, der var svært, det var ikke at være folkevalgt. Fra da jeg blev folkevalgt første gang i 2001, var der flere og flere mennesker, der stemte på mig, og jeg har skrevet under på grundloven. Og det er et kæmpe privilegie, at mennesker har tillid til dig. Altså jeg tror ikke, at der kan gives noget bedre. Så det der med at sige; før var jeg valgt, nu er jeg udvalgt. Selvfølgelig kun hvis parlamentet synes det, men stadig: jeg er ikke folkevalgt. Dét syntes jeg var svært,” fortæller Vestager. 

Det var noget meget konkret, hun mistede. Før mødte hun helt konkret folk i sin kreds, som sagde: 'Jeg har stemt på dig!' Den kontakt savner hun.

Hun oversætter det for mig: ”De sagde jo, at de havde vist mig deres tillid. Tillid til, at jeg forvalter deres stemme de næste fire år. Det er en ret konkret ting i virkeligheden. Og en meget konkret forpligtelse. For en ting er at stille sig op og sige, hvad man mener. Det er noget, man selv gør. Men det at blive vist tillid – det er helt fantastisk.” 

Men det var alligevel noget nær befriende at komme ud på den anden side. Det er hendes egen måde at se det på: den anden side.

”Jeg synes godt om dansk politik. Jeg kan godt lide Christiansborg, og jeg kan godt lide kollegerne derinde. Men da jeg trådte ud på den anden side, så kunne jeg alligevel se, at jeg havde været for optaget af det.”

Hun kunne se, at hun nærmest kun tænkte på dét. På politik. Hun skynder sig at tilføje sin familie til ligningen. Dem tænkte hun også på, jovist, men politikken optog generelt meget plads.

”Jeg tror, at jeg skylder mine venner en kollektiv undskyldning for at tale alt for meget om politik i mange år. Men det er meget svært at se indefra. Og når jeg tænker på, hvor meget vi arbejdede, og hvor lidt der egentlig kom ud på den anden side. Man knokler på for at få et budskab ud så meget som overhovedet muligt – og jeg tror egentlig, at jeg kunne have trukket vejret, og det ville have haft den samme effekt.” 

Siger du i virkeligheden, at der ikke kommer nok ud af politikeres anstrengelser?

”Jeg kan kun tale på egne vegne, men som én, der har været der, så ja. For der er det paradoks, at folk ikke synes, politikere laver noget, men politikere har simpelthen så travlt. Det er helt vildt; der er folketingssalen, og der er udvalgsmøder og møder i kredsen, der er diskussioner, man skal deltage i, og ting, man skal forberede sig på, og man skal være på 1-2-3-4 sociale medier og de klassiske. Så de fleste politikere har virkelig, virkelig travlt. Men jeg tror ikke, folk kan mærke det.”

Til dels derfor er kommunikation også en integreret del af Margrethe Vestagers strategi i Bruxelles. Folk skal forstå, hvad hun arbejder med. Hvilke sager hun forsøger at løse. Det kan godt være, at det er hendes ansigt, der er på forsiden af alverdens magasiner, men det er hendes politik – det, hun udretter – der skal lægges mærke til. Folk skal forstå, hvad Vestager og hendes stab udretter.

”Det er ikke min kommunikation, der gør forskellen, det er mine handlinger, der gør forskellen. Når folk nogle gange lægger mærke til det, så er det faktisk, fordi vi har en skattesag, hvor nogle, der ikke har betalt skat, skal betale skat, eller hvor nogen har gjort noget, de ikke må, og derfor skal betale en bøde, som i forhold til et almindeligt husholdningsbudget ser ret stort ud.”

Alligevel moderne?

Selv om hun ikke selv synes, hun er moderne, så er hun det; hun var den første minister, der fik barn under ministertiden, hun var den yngste kvindelige minister nogensinde, da hun blev udnævnt første gang, og hun var også den yngste landsformand for De Radikale nogensinde. En slags frontløber, om man vil.

Ydermere er hun en del af et relativt nyt fænomen, nemlig partiledere, der fortsætter deres arbejdsliv, efter at de er gået af som ledere. Der findes ikke et nedskrevet kodeks for, hvordan man bør opføre sig, men i Vestagers verden holder man som minimum sin mund.

”Det er den nye leder, der har et ansvar, og det forvirrer bare folk, hvis forgængeren blander sig. Man skal også holde mund, fordi det altid bliver brugt mod den nye leder, hvad den gamle nu har gjort. Og det siger generelt ikke noget positivt om den gamle leder – det er kun for at genere den nye. Så man skal modstå de der fristelser og ikke tro, at det handler om en selv. For det gør det ikke. Men hvis jeg selv var blevet pensioneret før tid, så tror jeg, det havde været noget helt andet. Så tror jeg, det havde været svært for mig. Men nu kan jeg jo fokusere på det, jeg selv laver. Og jeg har jo prøvet på egen krop, hvor svært det er at komme ind som leder; det er mega svært,” siger Vestager.

Hun hentyder til det, hun flere gange har kaldt det håndværkertilbud, hun overtog fra Marianne Jelved i 2007. Det var ikke bare lidt maling, der skulle til, det var også et nyt køkken og bad og, siger Vestager, alle de dyre kvadratmeter.

Det var svært. 

”Det er meget anderledes at være nummer et i forhold til at være nummer to. Du har et andet ansvar, folk kigger på dig på en anden måde, de er afventende, og jeg oplevede i hvert fald selv, at jeg skulle modnes i det. Det gik jo ad helvede til, og som jeg før har sagt, så lugter der grimt nede ved spærregrænsen.”

Hun husker tilbage på en dag, der ændrede alt. Det var den dag, hun fandt ud af, at hun bare kunne gå sin vej, hvis det blev for træls.

”Jeg sad inde på mit kontor og var helt nede i kulkælderen. Jeg sad og så på nogle kelimtæpper på gulvene, og jeg var vitterligt i virkelig, virkelig dårligt humør, og så tænkte jeg: 'Jeg kan jo bare rulle dem sammen og gå min vej!' Der er jo ingen, der siger, at jeg skal. Det er jo ikke sådan, at min far har betalt kontingent for hele håndboldsæsonen og 'nu spiller du i hvert fald, til den er slut'. Sådan er det ikke. Man kan gå sin vej. Og da det gik op for mig, så gik det også op for mig, at jeg virkelig gerne ville. Fordi så var det ikke nogen tvang. Og det, at jeg på en eller anden måde var kommet ind i, at det var så svært, og der var sådan en tvangsfornemmelse i det, det skyggede over, at jeg egentlig gerne ville.”

”Og det lærte mig, at jeg ikke dømmer nogen nye ledere. For det er svært at komme ind i en hvilken som helst organisation som ny leder, fordi det kræver, at man selv er modnet med opgaven, og det kræver, at folk har lært en at kende, og at de har udviklet tillid til, at man vil det. Ikke nødvendigvis tillid til, at alt er bright and shiny, at man gør det godt, men tillid til, at man faktisk vil det. For det er det, der er den egentlige forskel,” siger hun. 

Blå bog: Margrethe Vestager

Født 1968

Siden 2019: Konkurrencekommissær og ledende næstformand, EU-Kommissionen

2014-2019: EU’s konkurrencekommissær

2007-2014: Politisk leder, Det Radikale Venstre

2011-2014: Indenrigs- og økonomiminister

1998-2001: Kirke- og undervisningsminister

1993-1997: Landsformand, Det Radikale Venstre

1993: Uddannet cand.polit., Københavns Universitet



Laura Ellemann-Jensen

Skribent på Ugebrevet Mandag Morgen. Tidligere redaktionschef samme sted. Har en fortid på bl.a. Politiken, Lederne, Berlingske, Ugebrevet A4 og DR.

LÆS MERE
Forrige artikel Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i Næste artikel Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.