Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Det moderne politiske lederskab

Prøv engang at sende tankerne tilbage til din skoletid. Hvem har præcis den samme personlighed her årtier senere? Måske du selv er en af dem, der har taget lidt af en rejse? Måske du selv var den stille, der rødmede, når ordet blev dit, mens du i dag kan stille dig op foran tusindvis af mennesker og sige præcis, hvad du mener?

Margrethe Vestager er sådan en.

”Jeg var simpelthen så genert som barn.” Siger altså en af de mest internationalt eksponerede personer, vort lille land p.t. har flyvende ude i verden.

EU’s konkurrencekommissær og ledende næstformand for EU-Kommissionen og tidligere politisk leder for Det Radikale Venstre er i Danmark for første gang i tre måneder.

”Så længe har jeg aldrig været væk fra min familie før,” siger hun.

Bagefter vores snak om moderne politisk lederskab skal hun hjem.

Nå. Tilbage til personligheden. Det var ikke, fordi hun sad en sen aftenstund og lavede sådan en iskold kalkule angående sin generthed. Det var noget, der skete over tid, i takt med at hendes politiske jeg modnedes. Først var det noget, hun iagttog hos andre. Så var det noget, hun måtte lære sig selv, og i sidste ende er det blevet noget, hun har integreret i sit politiske liv. 

”Jeg havde ikke noget behov for at være i centrum, da jeg var yngre. Det, der så bare viste sig, det var, at hvis man vil flytte på verden, så bliver man nødt til på en eller anden måde at stille sig ind i lyset, hvor folk kan se én.” 

Men der er også noget retfærdighed indblandet. Hvis man ikke stiller sig frem og er tilgængelig, så har man heller ikke “fortjent” at have indflydelse på ting, som hun siger.

”For hvis man ikke er til rådighed, så kan man heller ikke kritiseres, og alle, der har magt, skal kunne kritiseres.”

Så hun ændrede sig altså. Og samtidig ændrede verden sig også. Den begyndte at gå hurtigere, og det gjorde politikken og medierne også.

Gammeldags?

Hun betragter ikke sig selv som moderne. Hun har fået sin politiske skoling i en gammeldags verden, dengang der var én deadline om dagen for journalisterne, og Christiansborg derfor, groft sagt, kunne slappe af efter klokken 16.

”Og dengang var der et andet samspil partierne imellem. Verden var langsommere. Så der var en helt anden rytme, i forhold til hvordan man spillede ud, og hvad man spillede ud med. Dengang havde man stadigvæk artikler, som sagde …” – hun kigger op på en fiktiv tavle og peger på en overskrift, der ikke er der:

”'R: kvælstofbelastningen skal ned med 25 procent'. Det kunne godt være en overskrift i gamle dage. I dag ville den hedde 'R og S i blodig krig om landbrugets økonomi'. Konflikten fylder på en helt anden måde, det er blevet mere emotionelt, og der er et helt andet tempo. Selv den hurtige politik var langsommere dengang.”

Men konflikten er konstant, minder hun om. Altså: Politik ér konflikt, og politik drives frem af konflikt. Fordi hvis der ikke er konflikt, så er der ikke nogen åbenhed. Det ér dramatisk, der ér bulder og brag, når tingene støder sammen. Sådan var det engang, og sådan er det stadig.

”Så det er ikke konflikten som sådan, der er forandret, for den er en integreret del af politik. Når meninger mødes, så brydes de. Og så kan der ske noget nyt. Men det, der er meget anderledes, er, at det landskab, hvori det sker, det er helt forandret. Fordi ting diskuteres på Facebook på en helt anden måde, og politikere kan gå uden om det journalistiske filter.”

Det har haft betydning for partierne som helhed, fortæller hun. Organisationen er på en måde trådt i baggrunden i forhold til, lad os bare sige for 15 år siden, hvor der var bedre tid til at udvikle politikken – sammen.

”Man kunne have et meget mere aktivt bagland, man kunne have mere aktive grupper, fordi der ikke var det her drive mod, at ledelsen hele tiden måtte være på, at ledelsen hele tiden skulle træffe beslutninger, at ledelsen hele tiden skulle være der. Det er helt anderledes professionelt og helt anderledes medieret i dag. Der er nok lidt en risiko for, at det, der ikke har været i medierne, det er aldrig sket.”

Mediernes forandring og indflydelse på det politiske liv har også betydet, at man i den politiske organisation i dag drøfter ting på en helt andet og mere kontrolleret måde, mener Margrethe Vestager.

”For 15 år siden tror jeg faktisk, at vi skelnede mellem intern og ekstern kommunikation. I dag ville man jo sige, at det, du vil sige til dine egne, det siger du ud i verden. Du kan ikke sige noget internt, som ikke også gælder i den eksterne verden. Men dengang, der kunne du godt internt have en anden type diskussioner, som ikke nødvendigvis betød noget eller fyldte noget eller blev refereret som noget i verden uden for partiet. Og det gav en anden dynamik.”

Samtidig handler kommunikationen i dag om meget andet end selve politikken, synes hun:

"Det handler meget om signalerne, når jeg ser det rundt omkring. Der er meget mere signalgivning.”

Tilbage til langsommeligheden

Hvad der viste sig at bekomme hende vel, da hun i 2014 sagde farvel til jobbet som radikal politisk leder og som økonomi- og indenrigsminister, var, at lige netop konkurrencekommissærposten var mere konkret end meget andet, hun havde arbejdet med de forgange år.

”Det var lidt heldigt, for jeg vidste ikke præcis, hvad det indebar at være konkurrencekommissær, da jeg blev det. Jeg havde brugt meget tid på værdierne og principperne. Og på retningen og de lange tendenser. Og jeg trængte bare sådan til at lave noget, der var mere: 'det der, det er ikke sådan, de andre gør, det er faktisk forbudt, fat i kravetøjet, sådan gør man ikke.'”

Samtidig er EU-systemet, hvis ikke langsomt så ufatteligt omstændeligt. Vestager taler om en grundighed, man ikke længere ser i Danmark i samme udstrækning.

”Det politiske system, jeg arbejder i nu, er en meget stor kontrast til det danske, fordi der er simpelthen …  nogle ville måske sige en langsommelighed, jeg ville måske sige omhu. Tingene skal være tjekkede og i orden.”

Det er et radikalt anderledes system at være leder i.

”Selv om jeg også taler med mange folk og besøger mange og er i kontakt med mange mennesker, så er det på en helt anderledes måde. Fordi som politisk leder i Danmark, der har du dels et bagland, som er dit eget bagland, altså organisationen, og så har du en kreds, og så har du vælgere, som har stemt på dig – og så har du alle de andre vælgere, som ikke har stemt på dig, men som du på sæt og vis også har en eller anden grad af ansvar over for.”

Faktisk var netop det dén store udfordring for hende, da hun rejste til Bruxelles. Hun manglede den tillid og det mandat, vælgerne siden 2001 havde givet hende, da hun første gang blev valgt til Folketinget.

”Da jeg skulle være kommissær, så skulle jeg holde op med at være minister. Og det har jeg prøvet før, så det vidste jeg godt, hvordan føltes. Og jeg skulle holde op med at være politisk leder, og Morten skulle tage over, og ham har jeg 100 procent tillid til. Så det var heller ikke svært. Det, der var svært, det var ikke at være folkevalgt. Fra da jeg blev folkevalgt første gang i 2001, var der flere og flere mennesker, der stemte på mig, og jeg har skrevet under på grundloven. Og det er et kæmpe privilegie, at mennesker har tillid til dig. Altså jeg tror ikke, at der kan gives noget bedre. Så det der med at sige; før var jeg valgt, nu er jeg udvalgt. Selvfølgelig kun hvis parlamentet synes det, men stadig: jeg er ikke folkevalgt. Dét syntes jeg var svært,” fortæller Vestager. 

Det var noget meget konkret, hun mistede. Før mødte hun helt konkret folk i sin kreds, som sagde: 'Jeg har stemt på dig!' Den kontakt savner hun.

Hun oversætter det for mig: ”De sagde jo, at de havde vist mig deres tillid. Tillid til, at jeg forvalter deres stemme de næste fire år. Det er en ret konkret ting i virkeligheden. Og en meget konkret forpligtelse. For en ting er at stille sig op og sige, hvad man mener. Det er noget, man selv gør. Men det at blive vist tillid – det er helt fantastisk.” 

Men det var alligevel noget nær befriende at komme ud på den anden side. Det er hendes egen måde at se det på: den anden side.

”Jeg synes godt om dansk politik. Jeg kan godt lide Christiansborg, og jeg kan godt lide kollegerne derinde. Men da jeg trådte ud på den anden side, så kunne jeg alligevel se, at jeg havde været for optaget af det.”

Hun kunne se, at hun nærmest kun tænkte på dét. På politik. Hun skynder sig at tilføje sin familie til ligningen. Dem tænkte hun også på, jovist, men politikken optog generelt meget plads.

”Jeg tror, at jeg skylder mine venner en kollektiv undskyldning for at tale alt for meget om politik i mange år. Men det er meget svært at se indefra. Og når jeg tænker på, hvor meget vi arbejdede, og hvor lidt der egentlig kom ud på den anden side. Man knokler på for at få et budskab ud så meget som overhovedet muligt – og jeg tror egentlig, at jeg kunne have trukket vejret, og det ville have haft den samme effekt.” 

Siger du i virkeligheden, at der ikke kommer nok ud af politikeres anstrengelser?

”Jeg kan kun tale på egne vegne, men som én, der har været der, så ja. For der er det paradoks, at folk ikke synes, politikere laver noget, men politikere har simpelthen så travlt. Det er helt vildt; der er folketingssalen, og der er udvalgsmøder og møder i kredsen, der er diskussioner, man skal deltage i, og ting, man skal forberede sig på, og man skal være på 1-2-3-4 sociale medier og de klassiske. Så de fleste politikere har virkelig, virkelig travlt. Men jeg tror ikke, folk kan mærke det.”

Til dels derfor er kommunikation også en integreret del af Margrethe Vestagers strategi i Bruxelles. Folk skal forstå, hvad hun arbejder med. Hvilke sager hun forsøger at løse. Det kan godt være, at det er hendes ansigt, der er på forsiden af alverdens magasiner, men det er hendes politik – det, hun udretter – der skal lægges mærke til. Folk skal forstå, hvad Vestager og hendes stab udretter.

”Det er ikke min kommunikation, der gør forskellen, det er mine handlinger, der gør forskellen. Når folk nogle gange lægger mærke til det, så er det faktisk, fordi vi har en skattesag, hvor nogle, der ikke har betalt skat, skal betale skat, eller hvor nogen har gjort noget, de ikke må, og derfor skal betale en bøde, som i forhold til et almindeligt husholdningsbudget ser ret stort ud.”

Alligevel moderne?

Selv om hun ikke selv synes, hun er moderne, så er hun det; hun var den første minister, der fik barn under ministertiden, hun var den yngste kvindelige minister nogensinde, da hun blev udnævnt første gang, og hun var også den yngste landsformand for De Radikale nogensinde. En slags frontløber, om man vil.

Ydermere er hun en del af et relativt nyt fænomen, nemlig partiledere, der fortsætter deres arbejdsliv, efter at de er gået af som ledere. Der findes ikke et nedskrevet kodeks for, hvordan man bør opføre sig, men i Vestagers verden holder man som minimum sin mund.

”Det er den nye leder, der har et ansvar, og det forvirrer bare folk, hvis forgængeren blander sig. Man skal også holde mund, fordi det altid bliver brugt mod den nye leder, hvad den gamle nu har gjort. Og det siger generelt ikke noget positivt om den gamle leder – det er kun for at genere den nye. Så man skal modstå de der fristelser og ikke tro, at det handler om en selv. For det gør det ikke. Men hvis jeg selv var blevet pensioneret før tid, så tror jeg, det havde været noget helt andet. Så tror jeg, det havde været svært for mig. Men nu kan jeg jo fokusere på det, jeg selv laver. Og jeg har jo prøvet på egen krop, hvor svært det er at komme ind som leder; det er mega svært,” siger Vestager.

Hun hentyder til det, hun flere gange har kaldt det håndværkertilbud, hun overtog fra Marianne Jelved i 2007. Det var ikke bare lidt maling, der skulle til, det var også et nyt køkken og bad og, siger Vestager, alle de dyre kvadratmeter.

Det var svært. 

”Det er meget anderledes at være nummer et i forhold til at være nummer to. Du har et andet ansvar, folk kigger på dig på en anden måde, de er afventende, og jeg oplevede i hvert fald selv, at jeg skulle modnes i det. Det gik jo ad helvede til, og som jeg før har sagt, så lugter der grimt nede ved spærregrænsen.”

Hun husker tilbage på en dag, der ændrede alt. Det var den dag, hun fandt ud af, at hun bare kunne gå sin vej, hvis det blev for træls.

”Jeg sad inde på mit kontor og var helt nede i kulkælderen. Jeg sad og så på nogle kelimtæpper på gulvene, og jeg var vitterligt i virkelig, virkelig dårligt humør, og så tænkte jeg: 'Jeg kan jo bare rulle dem sammen og gå min vej!' Der er jo ingen, der siger, at jeg skal. Det er jo ikke sådan, at min far har betalt kontingent for hele håndboldsæsonen og 'nu spiller du i hvert fald, til den er slut'. Sådan er det ikke. Man kan gå sin vej. Og da det gik op for mig, så gik det også op for mig, at jeg virkelig gerne ville. Fordi så var det ikke nogen tvang. Og det, at jeg på en eller anden måde var kommet ind i, at det var så svært, og der var sådan en tvangsfornemmelse i det, det skyggede over, at jeg egentlig gerne ville.”

”Og det lærte mig, at jeg ikke dømmer nogen nye ledere. For det er svært at komme ind i en hvilken som helst organisation som ny leder, fordi det kræver, at man selv er modnet med opgaven, og det kræver, at folk har lært en at kende, og at de har udviklet tillid til, at man vil det. Ikke nødvendigvis tillid til, at alt er bright and shiny, at man gør det godt, men tillid til, at man faktisk vil det. For det er det, der er den egentlige forskel,” siger hun. 

Blå bog: Margrethe Vestager

Født 1968

Siden 2019: Konkurrencekommissær og ledende næstformand, EU-Kommissionen

2014-2019: EU’s konkurrencekommissær

2007-2014: Politisk leder, Det Radikale Venstre

2011-2014: Indenrigs- og økonomiminister

1998-2001: Kirke- og undervisningsminister

1993-1997: Landsformand, Det Radikale Venstre

1993: Uddannet cand.polit., Københavns Universitet



Laura Ellemann-Jensen

Skribent på Ugebrevet Mandag Morgen. Tidligere redaktionschef samme sted. Har en fortid på bl.a. Politiken, Lederne, Berlingske, Ugebrevet A4 og DR.

LÆS MERE
Forrige artikel Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte Næste artikel Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.