Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Det moderne politiske lederskab

Prøv engang at sende tankerne tilbage til din skoletid. Hvem har præcis den samme personlighed her årtier senere? Måske du selv er en af dem, der har taget lidt af en rejse? Måske du selv var den stille, der rødmede, når ordet blev dit, mens du i dag kan stille dig op foran tusindvis af mennesker og sige præcis, hvad du mener?

Margrethe Vestager er sådan en.

”Jeg var simpelthen så genert som barn.” Siger altså en af de mest internationalt eksponerede personer, vort lille land p.t. har flyvende ude i verden.

EU’s konkurrencekommissær og ledende næstformand for EU-Kommissionen og tidligere politisk leder for Det Radikale Venstre er i Danmark for første gang i tre måneder.

”Så længe har jeg aldrig været væk fra min familie før,” siger hun.

Bagefter vores snak om moderne politisk lederskab skal hun hjem.

Nå. Tilbage til personligheden. Det var ikke, fordi hun sad en sen aftenstund og lavede sådan en iskold kalkule angående sin generthed. Det var noget, der skete over tid, i takt med at hendes politiske jeg modnedes. Først var det noget, hun iagttog hos andre. Så var det noget, hun måtte lære sig selv, og i sidste ende er det blevet noget, hun har integreret i sit politiske liv. 

”Jeg havde ikke noget behov for at være i centrum, da jeg var yngre. Det, der så bare viste sig, det var, at hvis man vil flytte på verden, så bliver man nødt til på en eller anden måde at stille sig ind i lyset, hvor folk kan se én.” 

Men der er også noget retfærdighed indblandet. Hvis man ikke stiller sig frem og er tilgængelig, så har man heller ikke “fortjent” at have indflydelse på ting, som hun siger.

”For hvis man ikke er til rådighed, så kan man heller ikke kritiseres, og alle, der har magt, skal kunne kritiseres.”

Så hun ændrede sig altså. Og samtidig ændrede verden sig også. Den begyndte at gå hurtigere, og det gjorde politikken og medierne også.

Gammeldags?

Hun betragter ikke sig selv som moderne. Hun har fået sin politiske skoling i en gammeldags verden, dengang der var én deadline om dagen for journalisterne, og Christiansborg derfor, groft sagt, kunne slappe af efter klokken 16.

”Og dengang var der et andet samspil partierne imellem. Verden var langsommere. Så der var en helt anden rytme, i forhold til hvordan man spillede ud, og hvad man spillede ud med. Dengang havde man stadigvæk artikler, som sagde …” – hun kigger op på en fiktiv tavle og peger på en overskrift, der ikke er der:

”'R: kvælstofbelastningen skal ned med 25 procent'. Det kunne godt være en overskrift i gamle dage. I dag ville den hedde 'R og S i blodig krig om landbrugets økonomi'. Konflikten fylder på en helt anden måde, det er blevet mere emotionelt, og der er et helt andet tempo. Selv den hurtige politik var langsommere dengang.”

Men konflikten er konstant, minder hun om. Altså: Politik ér konflikt, og politik drives frem af konflikt. Fordi hvis der ikke er konflikt, så er der ikke nogen åbenhed. Det ér dramatisk, der ér bulder og brag, når tingene støder sammen. Sådan var det engang, og sådan er det stadig.

”Så det er ikke konflikten som sådan, der er forandret, for den er en integreret del af politik. Når meninger mødes, så brydes de. Og så kan der ske noget nyt. Men det, der er meget anderledes, er, at det landskab, hvori det sker, det er helt forandret. Fordi ting diskuteres på Facebook på en helt anden måde, og politikere kan gå uden om det journalistiske filter.”

Det har haft betydning for partierne som helhed, fortæller hun. Organisationen er på en måde trådt i baggrunden i forhold til, lad os bare sige for 15 år siden, hvor der var bedre tid til at udvikle politikken – sammen.

”Man kunne have et meget mere aktivt bagland, man kunne have mere aktive grupper, fordi der ikke var det her drive mod, at ledelsen hele tiden måtte være på, at ledelsen hele tiden skulle træffe beslutninger, at ledelsen hele tiden skulle være der. Det er helt anderledes professionelt og helt anderledes medieret i dag. Der er nok lidt en risiko for, at det, der ikke har været i medierne, det er aldrig sket.”

Mediernes forandring og indflydelse på det politiske liv har også betydet, at man i den politiske organisation i dag drøfter ting på en helt andet og mere kontrolleret måde, mener Margrethe Vestager.

”For 15 år siden tror jeg faktisk, at vi skelnede mellem intern og ekstern kommunikation. I dag ville man jo sige, at det, du vil sige til dine egne, det siger du ud i verden. Du kan ikke sige noget internt, som ikke også gælder i den eksterne verden. Men dengang, der kunne du godt internt have en anden type diskussioner, som ikke nødvendigvis betød noget eller fyldte noget eller blev refereret som noget i verden uden for partiet. Og det gav en anden dynamik.”

Samtidig handler kommunikationen i dag om meget andet end selve politikken, synes hun:

"Det handler meget om signalerne, når jeg ser det rundt omkring. Der er meget mere signalgivning.”

Tilbage til langsommeligheden

Hvad der viste sig at bekomme hende vel, da hun i 2014 sagde farvel til jobbet som radikal politisk leder og som økonomi- og indenrigsminister, var, at lige netop konkurrencekommissærposten var mere konkret end meget andet, hun havde arbejdet med de forgange år.

”Det var lidt heldigt, for jeg vidste ikke præcis, hvad det indebar at være konkurrencekommissær, da jeg blev det. Jeg havde brugt meget tid på værdierne og principperne. Og på retningen og de lange tendenser. Og jeg trængte bare sådan til at lave noget, der var mere: 'det der, det er ikke sådan, de andre gør, det er faktisk forbudt, fat i kravetøjet, sådan gør man ikke.'”

Samtidig er EU-systemet, hvis ikke langsomt så ufatteligt omstændeligt. Vestager taler om en grundighed, man ikke længere ser i Danmark i samme udstrækning.

”Det politiske system, jeg arbejder i nu, er en meget stor kontrast til det danske, fordi der er simpelthen …  nogle ville måske sige en langsommelighed, jeg ville måske sige omhu. Tingene skal være tjekkede og i orden.”

Det er et radikalt anderledes system at være leder i.

”Selv om jeg også taler med mange folk og besøger mange og er i kontakt med mange mennesker, så er det på en helt anderledes måde. Fordi som politisk leder i Danmark, der har du dels et bagland, som er dit eget bagland, altså organisationen, og så har du en kreds, og så har du vælgere, som har stemt på dig – og så har du alle de andre vælgere, som ikke har stemt på dig, men som du på sæt og vis også har en eller anden grad af ansvar over for.”

Faktisk var netop det dén store udfordring for hende, da hun rejste til Bruxelles. Hun manglede den tillid og det mandat, vælgerne siden 2001 havde givet hende, da hun første gang blev valgt til Folketinget.

”Da jeg skulle være kommissær, så skulle jeg holde op med at være minister. Og det har jeg prøvet før, så det vidste jeg godt, hvordan føltes. Og jeg skulle holde op med at være politisk leder, og Morten skulle tage over, og ham har jeg 100 procent tillid til. Så det var heller ikke svært. Det, der var svært, det var ikke at være folkevalgt. Fra da jeg blev folkevalgt første gang i 2001, var der flere og flere mennesker, der stemte på mig, og jeg har skrevet under på grundloven. Og det er et kæmpe privilegie, at mennesker har tillid til dig. Altså jeg tror ikke, at der kan gives noget bedre. Så det der med at sige; før var jeg valgt, nu er jeg udvalgt. Selvfølgelig kun hvis parlamentet synes det, men stadig: jeg er ikke folkevalgt. Dét syntes jeg var svært,” fortæller Vestager. 

Det var noget meget konkret, hun mistede. Før mødte hun helt konkret folk i sin kreds, som sagde: 'Jeg har stemt på dig!' Den kontakt savner hun.

Hun oversætter det for mig: ”De sagde jo, at de havde vist mig deres tillid. Tillid til, at jeg forvalter deres stemme de næste fire år. Det er en ret konkret ting i virkeligheden. Og en meget konkret forpligtelse. For en ting er at stille sig op og sige, hvad man mener. Det er noget, man selv gør. Men det at blive vist tillid – det er helt fantastisk.” 

Men det var alligevel noget nær befriende at komme ud på den anden side. Det er hendes egen måde at se det på: den anden side.

”Jeg synes godt om dansk politik. Jeg kan godt lide Christiansborg, og jeg kan godt lide kollegerne derinde. Men da jeg trådte ud på den anden side, så kunne jeg alligevel se, at jeg havde været for optaget af det.”

Hun kunne se, at hun nærmest kun tænkte på dét. På politik. Hun skynder sig at tilføje sin familie til ligningen. Dem tænkte hun også på, jovist, men politikken optog generelt meget plads.

”Jeg tror, at jeg skylder mine venner en kollektiv undskyldning for at tale alt for meget om politik i mange år. Men det er meget svært at se indefra. Og når jeg tænker på, hvor meget vi arbejdede, og hvor lidt der egentlig kom ud på den anden side. Man knokler på for at få et budskab ud så meget som overhovedet muligt – og jeg tror egentlig, at jeg kunne have trukket vejret, og det ville have haft den samme effekt.” 

Siger du i virkeligheden, at der ikke kommer nok ud af politikeres anstrengelser?

”Jeg kan kun tale på egne vegne, men som én, der har været der, så ja. For der er det paradoks, at folk ikke synes, politikere laver noget, men politikere har simpelthen så travlt. Det er helt vildt; der er folketingssalen, og der er udvalgsmøder og møder i kredsen, der er diskussioner, man skal deltage i, og ting, man skal forberede sig på, og man skal være på 1-2-3-4 sociale medier og de klassiske. Så de fleste politikere har virkelig, virkelig travlt. Men jeg tror ikke, folk kan mærke det.”

Til dels derfor er kommunikation også en integreret del af Margrethe Vestagers strategi i Bruxelles. Folk skal forstå, hvad hun arbejder med. Hvilke sager hun forsøger at løse. Det kan godt være, at det er hendes ansigt, der er på forsiden af alverdens magasiner, men det er hendes politik – det, hun udretter – der skal lægges mærke til. Folk skal forstå, hvad Vestager og hendes stab udretter.

”Det er ikke min kommunikation, der gør forskellen, det er mine handlinger, der gør forskellen. Når folk nogle gange lægger mærke til det, så er det faktisk, fordi vi har en skattesag, hvor nogle, der ikke har betalt skat, skal betale skat, eller hvor nogen har gjort noget, de ikke må, og derfor skal betale en bøde, som i forhold til et almindeligt husholdningsbudget ser ret stort ud.”

Alligevel moderne?

Selv om hun ikke selv synes, hun er moderne, så er hun det; hun var den første minister, der fik barn under ministertiden, hun var den yngste kvindelige minister nogensinde, da hun blev udnævnt første gang, og hun var også den yngste landsformand for De Radikale nogensinde. En slags frontløber, om man vil.

Ydermere er hun en del af et relativt nyt fænomen, nemlig partiledere, der fortsætter deres arbejdsliv, efter at de er gået af som ledere. Der findes ikke et nedskrevet kodeks for, hvordan man bør opføre sig, men i Vestagers verden holder man som minimum sin mund.

”Det er den nye leder, der har et ansvar, og det forvirrer bare folk, hvis forgængeren blander sig. Man skal også holde mund, fordi det altid bliver brugt mod den nye leder, hvad den gamle nu har gjort. Og det siger generelt ikke noget positivt om den gamle leder – det er kun for at genere den nye. Så man skal modstå de der fristelser og ikke tro, at det handler om en selv. For det gør det ikke. Men hvis jeg selv var blevet pensioneret før tid, så tror jeg, det havde været noget helt andet. Så tror jeg, det havde været svært for mig. Men nu kan jeg jo fokusere på det, jeg selv laver. Og jeg har jo prøvet på egen krop, hvor svært det er at komme ind som leder; det er mega svært,” siger Vestager.

Hun hentyder til det, hun flere gange har kaldt det håndværkertilbud, hun overtog fra Marianne Jelved i 2007. Det var ikke bare lidt maling, der skulle til, det var også et nyt køkken og bad og, siger Vestager, alle de dyre kvadratmeter.

Det var svært. 

”Det er meget anderledes at være nummer et i forhold til at være nummer to. Du har et andet ansvar, folk kigger på dig på en anden måde, de er afventende, og jeg oplevede i hvert fald selv, at jeg skulle modnes i det. Det gik jo ad helvede til, og som jeg før har sagt, så lugter der grimt nede ved spærregrænsen.”

Hun husker tilbage på en dag, der ændrede alt. Det var den dag, hun fandt ud af, at hun bare kunne gå sin vej, hvis det blev for træls.

”Jeg sad inde på mit kontor og var helt nede i kulkælderen. Jeg sad og så på nogle kelimtæpper på gulvene, og jeg var vitterligt i virkelig, virkelig dårligt humør, og så tænkte jeg: 'Jeg kan jo bare rulle dem sammen og gå min vej!' Der er jo ingen, der siger, at jeg skal. Det er jo ikke sådan, at min far har betalt kontingent for hele håndboldsæsonen og 'nu spiller du i hvert fald, til den er slut'. Sådan er det ikke. Man kan gå sin vej. Og da det gik op for mig, så gik det også op for mig, at jeg virkelig gerne ville. Fordi så var det ikke nogen tvang. Og det, at jeg på en eller anden måde var kommet ind i, at det var så svært, og der var sådan en tvangsfornemmelse i det, det skyggede over, at jeg egentlig gerne ville.”

”Og det lærte mig, at jeg ikke dømmer nogen nye ledere. For det er svært at komme ind i en hvilken som helst organisation som ny leder, fordi det kræver, at man selv er modnet med opgaven, og det kræver, at folk har lært en at kende, og at de har udviklet tillid til, at man vil det. Ikke nødvendigvis tillid til, at alt er bright and shiny, at man gør det godt, men tillid til, at man faktisk vil det. For det er det, der er den egentlige forskel,” siger hun. 

Blå bog: Margrethe Vestager

Født 1968

Siden 2019: Konkurrencekommissær og ledende næstformand, EU-Kommissionen

2014-2019: EU’s konkurrencekommissær

2007-2014: Politisk leder, Det Radikale Venstre

2011-2014: Indenrigs- og økonomiminister

1998-2001: Kirke- og undervisningsminister

1993-1997: Landsformand, Det Radikale Venstre

1993: Uddannet cand.polit., Københavns Universitet



Laura Ellemann-Jensen

Skribent på Ugebrevet Mandag Morgen. Tidligere redaktionschef samme sted. Har en fortid på bl.a. Politiken, Lederne, Berlingske, Ugebrevet A4 og DR.

LÆS MERE
Forrige artikel Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i Næste artikel Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.